søndag den 10. november 2019

På eventyr med Gon og Killua

Med sine 148 episoder er HunterxHunter den 4. længste animeserie, jeg har set færdig (ifølge MAL). Seriens udgangspunkt er, at drengen Gon gerne vil finde sin far og forstå, hvorfor han i sin tid forlod ham for at fortsætte med at være hunter. Gon drømmer derfor om også at blive hunter. Gon er godhjertet, naiv og eventyrlysten. Han bebrejder ikke sin far. Som 10-årig forlader Gon sit hjem på Whale Island for at tage hunter eksamen. Her møder han Killua, Leorio og Kurapika, som i varierende grad optræder i resten af serien. 

Serien kan inddeles i 8 story arcs, som jeg har kaldt: 
  1. Hunter eksamen
  2. Free Killua
  3. Heavens Arena og Nen
  4. Jagten på Phantom Troupe
  5. Greed Island
  6. Chimera Ants act 1
  7. Chimera Ants act 2
  8. Valg til den 13. formand for Hunter Foreningen og red Gon

For mig er den første helt klart den bedste og stærkeste. Man får et tydelig adventure feel. Sammen med seriens karakterer udforsker man eksamens udfordringer. Det er nye oplevelser og en ny verden, der udfoldes for os. Og sådan havde jeg egentlig regnet med at resten af serien også ville være. 



Del 2: Free Killua har også noget af det, idet Killuas familie og deres hjem er omhyllet i mystik. Story arc'en er ikke så lang, så det var okay, at vi ligesom kom væk fra hunter fokuset. 

I del 3 går der battle anime i den, og serien stagnerer i min optik. 

Den kommer dog stærkt igen med Jagten på Phantom Troupe. Det er Kurapikas story arc, og det er helt klart ham der stråler i spotlightet. Selve story arc'en afsluttes okay, men der er stadig løse ender, som jeg så frem til ville blive taget op senere i serien. Det sker desværre ikke. 


Phantom Troupe stikker godt nok næsen frem i Greed Island story arc'en, hvilket netop foranledigede mig til at tro, at vi ville vende tilbage til dem som antagonister igen og igen. 

I starten var jeg skeptisk overfor Greed Island. Jeg syntes, det var malplaceret, at vi pludselig skulle have "vi er fanget i et spil"-elementet med. Jeg var nok også lidt irriteret over den måde samtlige spillere valgte at gå til spillet på. 
Derfor var det også forfriskende, at Gon og dermed Killua valgte at gå i en helt anden retning. At de begyndte at nyde spillet, gjorde også at jeg begyndte at nyde historien igen. Det sjove ved at spille kom i fokus. Derudover skulle jeg nok også lige komme mig over afskeden med Kurapika og Leorio. Jeg endte således med at være lidt hooked på Greed Island. 



Den 6. story arc fik mig dog til at tænke "WTF". Konceptet med at en art kan overføre gener fra sin føde til sit afkom, er interessant. Men for mig virkede det bare som en undskyldning for at lave alle mulige underlige afskygninger af monstre. Og hvorfor har de tøj på? De er dyr (i hvert fald til at starte med), og de har ingen kønsorganer, da de ikke kan reproducere. Der var bare så meget ved chimera ants, som ikke gav mening for mig. 


Jeg håbede derfor, at det ville være et kort story arc, men det blev ved med at trække ud - og så endte det sørme med, at der også var en anden del. SUK. Hvis jeg absolut skal nævne en god ting, må det være Killuas udvikling - primært i Chimera Ants act 2. Siden starten af serien har han søgt Gon og Gons lys, fordi han selv følte, at han var mørket. Og så bliver han pludselig en andens lys. Det kunne jeg godt lide. 

Det er da også Killua der bærer den sidste story arc for mig. Hans dedikation til både sin søster og Gon er bemærkelsesværdig. 


Jeg fandt Hunter Foreningsvalget virkelig uinteressant og ude af takt med seriens tone. De nye karakterer irriterede mig - også Ging. Det eneste gode var gensynet med Leorio. 


HunterxHunter har underholdt mig i 2,5 måned. I starten skyldtes det især seriens adventure element. Som jeg lærte karaktererne at kende blev det i stedet dem, der bar serien. Gon er en utrolig sympatisk karakter, men han kan også blive kedelig, fordi han har sådan en ligefrem og ligetil personlighed. Han er uden tvivl seriens hjerte. Af den grund fandt jeg også Chimera Ants act 2 så forstyrrende, da det kom til Gon. Nogle vil nok sige, at det gjorde ham mere interessant. Ikke mig. Jeg følte, at serien mistede noget ved det. Serien forsøger så at sætte Killua i Gons sted. Det er et fedt træk i forhold til Killuas udvikling, men han er bare ikke Gon - og gudskelov for det.
Killua er seriens komplekse karakter, som løbende står overfor indre dilemmaer. Han kæmper med sig selv og sin fortid. Han har et brændende ønske om at være sammen med Gon, og det ønske tvinger ham til at se forskellige ting i øjnene - særligt egne svagheder. 




Jeg har svært ved at anbefale HunterxHunter som helhed. For den holder simpelthen ikke niveau - og den holder sig heller ikke til det, den sætter seeren i udsigt i starten. Dog vil jeg gerne anbefale at man ser de første 20-21 episoder, som dækker hunter eksamen. Er man på det tidspunkt blevet glad for karaktererne (primært Gon og Killua), kan man godt se videre, men ellers kan man betragte det som, at man har set en historie - og det bedste HunterxHunter har at byde på. x'et siges forresten ikke. Det bruges i stedet for mellemrumstegn. ;)

mandag den 28. oktober 2019

Simpel men sigende ED

En OP og en ED er starten og slutningen på en episode anime. "Totalt åbenlyst!" vil nogen sige. Det jeg vil frem til, er dog at de kan fungere på forskellige måder. De kan fungere som sammenspillende ramme for fortællingen. OP'en i sig selv kan være stemningssættende og geare seeren op til at se serien. ED'en afrunder episoden og kan give plads til eftertanke. 

Typisk lægges der mest arbejde i OP'en. Mange ED'er vælger at springe over, hvor gæret er lavest og benytte et eller flere stilbilleder eller en meget simpel animation, hvor sangen kører hen over. Ofte bruges ED'en altså ikke til at udtrykke det store visuelt. Der er da også langt flere mindeværdige OP'er end ED'er. 

I disse steaming-tider, hvor man kan vælge at springe til næste episode, så snart ED'en begynder - ja, nogle tvinger endda en til det *host* Netflix *host* - så forstår man godt, at studierne ikke gider lægge en hel masse arbejde i ED'en. 


Derfor er fandt jeg det rigtig forfriskende at se ED'en til Stars Align. Det er ikke det store metaforiske visuelle under. ED'en viser, hvordan de forskellige karakterer laver den samme dans. Konceptet er simpelt men utrolig sigende og charmerende, for karakterernes personligheder afspejles helt åbenlyst i deres måde at danse på - eller valget om ikke at gøre det. 
Her i episode to bruger ED'en også det gængse kneb, at sangen begynder, imens den sidste scene af episoden endnu kører. I Danmark kan vi se Stars Align på Wakanim Nordic.


tirsdag den 1. oktober 2019

HunterxJojoxMob

Hvis du har læst mit forrige blogindlæg "Der er noget på vej", så ved du, at du sidst på året (realistisk set nok nærmere i starten af det nye år eller i foråret... ^^;), kan glæde dig til en række blogindlæg, hvor jeg ser tilbage på det forgangne animeårti.

I den forbindelse tænkte jeg, at jeg heller måtte få tjekket op på, hvilke anime jeg selv har overset - eller bevidst er gået udenom ved første øjekast. Jeg tog udgangspunkt i, hvilke serier jeg har hørt omtalt meget, som også er tilgængelige for mig på Crunchyroll.

Indtil videre er det blevet til påbegyndelsen på tre serier - og farvel til to af dem. Det drejer sig om:
  1. HunterxHunter
  2. Jojo's Bizarre Adventure
  3. Mob Psycho

Det korteste bekendtskab blev Mob Psycho. 1 episode blev det til. Jeg var skeptisk, det indrømmer jeg gerne. Det lignede virkelig ikke noget for mig - og jeg fik ret. Den er virkelig godt produceret. Animationerne er nice, og det hele spiller - det spiller bare ikke lige min melodi.



Jojo's Bizarre Adventure blev det til tre episoder af. Jeg vidste godt, at serien er speciel, og man lige skal komme sig over, at 14-årige drenge lyder og har muskler som voksne mænd. Jojo har helt klart sin egen stil, og jeg forsøgte at komme overens med den. Men for at nyde Jojo, skal man nok ikke nøjes med det.



HunterxHunter ramte til gengæld et eller andet i mig. På trods af at jeg aldrig har set eller læst noget af den før, fik jeg en herlig nostalgisk følelse, da jeg så serien. Det er jo shounen som "i gamle dage", og jeg blev totalt draget ind i eventyret. Så jeg fik set rigtig mange episoder af første del på kort tid. Det er action og adventure, hvor vi følger en naiv og godhjertet dreng. På mange måder minder hovedpersonen Gon mig meget om Son-Goku fra Dragonball.
Det er ikke, fordi HunterxHunter er en fantastisk serie, men den er fin underholdning - og i perioder ret fængende. I starten tænkte jeg, at 148 episoder var vildt mange, men serien har været delt op i forskellige story arcs - hvor nogle dog har fungeret bedre end andre. Det er ikke en serie, jeg vil anbefale til alle, men synes man, at shounen er blevet lidt for mørk og brutal og har lidt for mange råbende, irriterende drenge, så tager HunterxHunter dig med på en tur tilbage til optimisme og troen på det gode i mennesker.

tirsdag den 17. september 2019

Anime efterår: del 1

Vinden rusker i træerne. Efteråret er kommet - sådan føles det i hvert fald udenfor. Kalenderen siger det samme. Om en 14 dages tid går efteråret også i gang på animefronten. Så her i blogindlægget har jeg kastet et ganske hurtigt blik på den kommende sæson. 

Fortsættelser og kendte franchises, er en nogenlunde sikker satsning fra producenternes side, så denne sæson er selvfølgelig også spækket med dem - og der er fire, jeg skal se:
  1. My Hero Academia 4
  2. Chihayafuru 3
  3. Psycho-Pass 3
  4. Fate/Grand Order: Zettai Majuu Sensen Babylonia
Jeg ser helt klart mest frem til My Hero Academia 4. Det skyldes nok især, at det er den mest aktuelle, da sæson 3 kom sidste år - og det var der, jeg fik øjnene op for serien. 
Dernæst kommer Chihayafuru. Det er seks år siden sæson 2, og jeg havde egentlig ikke troet, at der ville komme mere. Så det er en glædelig overraskelse.
Det er knap så længe siden, der sidst kom noget Psycho-Pass - ja faktisk kom de tre the System Case-film i år. Dem har jeg dog ikke set. ^^;
Sidst på listen kommer et nyt skud på Fate-stammen. Dog er det et par skud siden, jeg faktisk så en Fate-serie til ende. Så mine forhåbninger er ikke særlig høje, men jeg skal da lige snuse til den. 


Der starter dog også en masse nye og uafhængige serier. Dem har jeg valgt 7 ud af, som jeg af den ene eller den anden grund gerne vil se nærmere på. Det kan være, fordi studiet bag har sans for godt håndværk og velproducerede anime. Måske er jeg blevet fanget af en gimmick, noget musik, character design, historien og/eller en kombination. Det jeg har skrevet ud for "Fordi" er dog det, der fangede min interesse i første omgang.


Honzuki no Gekokujou: Shisho ni Naru Tame ni wa Shudan wo Erandeiraremasen
Fordi: Hovedpersonen er en bogorm, der kommer til en verden uden bøger.



Hoshiai no Sora
Fordi: Tegnestilen og musikken i traileren



Houkago Saikoro Club
Fordi: Brætspil!



Kabukicho Sherlock
Fordi: Production I.G



Keishicho Tokumu-bu Tokushu Kyoaku-han Taisaku-Shitsu Dai-Nana-ka: Tokunana
Fordi: Tegnestilen og så er det en original anime



No Guns Life
Fordi: Studio Madhouse



pet
Fordi: Musikken i traileren


torsdag den 5. september 2019

Der er noget på vej

Når 2019 rinder ud, siger vi ikke kun farvel til et år men også et årti. Altså kan I se frem til et tilbageblik på anime fra 2010-2019 - afsluttet eller begyndt i denne periode. 

Præcis hvordan jeg vil gribe det an, har jeg ikke besluttet mig for endnu. Jeg forestiller mig dog, at det vil blive til mere end bare et enkelt blogindlæg. 

I den forbindelse er jeg i gang med at få samlet op på anime fra den periode. Nogle har overrasket positivt. Andre har jeg droppet, fordi de som forventeligt ikke var noget for mig. 

Skulle en af jer (få) læsere derude have en anbefaling så smid den i en kommentar. 

Så selvom bloggen har ligget stille i over 3 måneder, så er den altså ikke død. Jeg går og brygger på noget. 

søndag den 2. juni 2019

Til J-Popcon for 3. gang: Det sociale og cosplay er vigtigt

I dette blogindlæg ser vi endnu en gang på J-Popcon 2019 med en deltagers øjne. Emilia deltog for 3. gang. Hun har cosplayet siden 2015. Da hun bor på Nordsjælland ligger både J-Popcon og Genki godt i forhold til transport. Emilia fulgtes med forskellige personer i løbet af weekenden. Derudover deltog hun både i et meetup og var med i et panel.


Fotograf: @ansowithacamera
Hvorfor valgte du at deltage til J-Popcon i år? Hvad får dig til at komme igen og igen? 
Jeg valgte at deltage af flere forskellige grunde. For det første deltog jeg, fordi jeg synes, at det er et godt sted at mødes med nye og gamle venner. Så er det jo selvfølgelig også altid skønt at kunne vise sine cosplays frem og vise hvor stor en nørd, man nu engang er. 
Herudover deltog jeg også til J-Popcon i år, da jeg for mange måneder siden lovede nogle venner at være en del af et panel.


Hvor meget betyder det for dig, at du havde nogen at følges med på forhånd? Ville du være taget af sted, hvis du ikke kendte nogen?
Rigtig meget! Eller det betyder i hvert fald rigtig meget at vide, at der kommer nogen, jeg stoler på, og som jeg ved, at jeg kan hægte mig på!
Jeg er en meget genert og tilbageholden person, så jeg har ret svært ved bare at gå over og tale med nogen, jeg ikke kender…
Jeg ved ærlig talt ikke, om jeg ville tage af sted, hvis jeg ikke kendte nogen…


Hvordan synes du, J-Popcon er i forhold til Genki? 
Hmm… Jeg har lidt svært ved at stille dem op imod hinanden… Altså de har jo to vidt forskellige beliggenheder. Det at J-Popcon ligger midt København, kan jo både have sine fordele og ulemper. Hvis man nu går lidt på eventyr i områderne tæt på DGI-byen, så er der jo super mange seje og sjove steder at tage billeder! 

Derudover er der jo rigtig mange muligheder som connen kunne bruge til at gøre det endnu federe! De kunne jo undersøge om de kunne låne svømmehallen, som der ligger lige ved siden af. De kunne også se, om de kunne arrangere et Rave party eller en udendørs skattejagt. Der er jo masser af mulighed, det kræver bare kreativitet. 


Hvad cosplayede du, og hvorfor havde du valgt lige de karakterer?
Fredag var jeg en emo version af Shoto Todoroki fra animeen Boku no Hero Academia. Han er et af mine yndlingscosplays, så selvfølgelig skulle han med, og så var der også et meet-up for den anime.
Lørdag var jeg Canon Pidge Gunderson fra Dreamworks serien Voltron. Han er ligeledes en af mine yndlingscosplays, og så skulle jeg som sagt også deltage i et panel som ham.
Omkring kl. 17 skiftede jeg dog til casual Tony Stark fra Marvel universet, fordi min ven kom som casual Peter Parker.
Søndag var jeg Klaus Hargreeves fra Netflix serien The Umbrella Academy sammen med en Ben og Diego fra samme serie.


Hvordan var dine forventninger før connen, og levede den op til dem? 
Ærlig talt så levede connen 120% op til mine forventninger! Jeg forventede en weekend fuld af fantastiske mennesker og vidunderlige kostumer, og det var der i hvert fald! 


Hvad var din bedste oplevelse til J-Popcon 2019? 
Ufff... det er jo et vildt svært spørgsmål… Nok at hænge ud med mine 2 yndlingsdrenge, møde min tyske ven for første gang og at deltage i mit første panel! 


Havde du nogen dårlige oplevelser? 
Jeg ved ikke, om man kan kalde det dårlige oplevelser..? Men Maidcaféen og Dealer hall stod til at åbne kl. 16, men vi blev bedt om at gå ud så de kunne lukke dørene igen, og så kunne vi komme tilbage kl. 17. Jeg ser det ikke som dårlige oplevelse, nok mere uheldige, da de desværre bare var blevet lidt tidspressede og bare ikke var helt klar. Men come on det ordnede sig jo! 


Hvilke events deltog du i, og hvad syntes du om dem? 
Boku no Hero Academia meet up: Det var cool og chill, og så var der sygt mange fantastiske cosplayerer! 

Voltron Panel: Jeg har aldrig før deltaget i et panel eller bare set et faktisk. Så jeg var ekstremt nervøs. Det gik dog over al forventning! Rummet blev fyldt med Voltron fans. Jeg nørdede ud som Pidge Gunderson sammen med en håndfuld elskværdige venner, og så havde vi det bare vildt sjovt! 

Godnathistorie højtlæsning kl. 23-24: Jeg tog med to gode venner og min søster til godnathistorie højtlæsning sent lørdag aften/nat, og det var bare så hyggeligt og intimt. Jeg vil helt sikkert gøre det igen. 


Kan du komme nogle eksempler på historierne, der blev læst højt?
Altså det var ”bare” de 2 første kapitler af den fantasybog, som den person der læste op, er i gang med at skrive. Den kan ikke rigtig forklares i korte træk, men jeg kan sige, at den var super spændende og virkede rigtig lovende. Jeg håber på at kunne læse hele bogen en dag!


Hvilke områder brugte du mest til connen? 
Udendørsarealerne og stort set alle steder hvor man kunne sidde ned, slappe af og bare tale roligt med sine venner. 


Besøgte du maidcaféen? Hvorfor/hvorfor ikke? 
Nej, det gjorde jeg faktisk ikke! Jeg vil altid derind, men jeg har ikke tid, glemmer det eller har brugt alle mine penge i Artist Alley og Dealer hall… 


Hvad købte du i Artist Alley og dealerrummet?
I år havde jeg faktisk ikke særligt mange penge med, så det blev kun til et par badges denne gang…


Brugte du madboderne? Hvorfor/hvorfor ikke? 
Ja, jeg brugte dem et par gange i løbet af weekenden. Jeg elsker dumplings og asiatisk mad, så det er jo et must at spise fra madboderne mindst en gang!


Hvad købte du at spise? Hvad synes du om priserne og udvalget?
Jeg spiste dumplings og japansk curry. Begge var super lækre og prisen var egentligt sådan okay - måske en smule dyre, men det går lige.

mandag den 27. maj 2019

Debutant vandt pris i J-Popcons Cosplayshow

For en uges tid siden var DGI-Byen og Øksnehallen højborg for japansk popkultur. Nu er det blevet tid til at kaste et blik tilbage på begivenheden.
Her i blogindlægget kan I således læse et opfølgende interview med Anne Sofie, som skulle optræde i J-Popcons cosplayshow for første gang. Hendes cosplaynavn er Ansocosplay, som du også kan følge hende under på Instagram.
Sammen med sin gruppe gik hun faktisk hen og vandt Best Character Portrayal, hvilket også var den kategori, de var gået efter. Så stort tillykke med det. 




Hvad synes du om J-Popcon 2019 sådan generelt? Levede connen op til dine forventninger? 
Ja! Det var nok en af de bedste conner, jeg har været til. Forventningerne var høje, men det lykkedes alligevel J-Popcon 2019 at overgå mine forventninger. Jeg kan godt mærke, at min con-depression er i fuld gang lige nu. 


Hvordan kom temaet til udtryk, og hvad syntes du om det? 
Mange af eventene havde fokus på at holde sig til temaet. Derudover var der selvfølgeligt æstetikken på PR-materialet, og så kunne det ses på diverse dekorationer. Jeg hørte også et par cosplayers, der valgte mere morderne cosplays såsom Tokyo Ghoul for at passe til temaet. 


Hvilke events deltog du i, og hvad syntes du om dem? 
Jeg nåede ikke super mange events, da jeg havde ret travlt hele weekenden, men jeg nåede: Anime Dating game, Voltron-panelet og lidt af eventet med det bedste navn: ”Arduin-no? ARDUIN-YES!” 

Anime Dating Game er bare altid sjovt, og J-Popcon er ekstra fedt, da der er et stort publikum, og det er godt organiseret. JEG FIK EN DATE, SÅ DET VAR ET HIGHLIGHT! 

Voltron-panelet skulle jeg filme, men kæft hvor var det sjovt! Selvom jeg ikke er meget inde i fandommen, var det en kamp ikke at begynde og grine og derved ødelægge lyden på videoen. 

Jeg så kun det sidste af arduino-eventet, men det jeg så var meget lærerigt. Jessie, der underviste, er så super dygtig. Jeg blev meget inspireret til at gøre mit næste cosplay mere elektronisk. 


Hvilke områder brugte du mest til connen? 
Nok Dealer hall, Artist Alley og området udenfor. Der er så mange fede ting at se på i Dealer og Artist, og jeg er faktisk ret stolt over, at jeg kun købte en plushie i år! Udenfor er bare altid godt, også fordi man kan se alle de mennesker, der ikke har nogen anelse om, hvad der foregår men bare synes, at det ser fedt ud. (Lad os kalde dem mugglere). Dog er jeg også super glad for, at de har lavet siddepladser ved Øksnehallen, da det er noget, jeg ved, at folk har manglet. 


Besøgte du maidcaféen? Hvorfor/hvorfor ikke? 
Nej, ikke fordi jeg ikke havde lyst, men på grund af at jeg ikke havde tid til det. Jeg smagte en smagsprøve, og den var ellers super dejlig. Måske næste år. 😊 


Brugte du madboderne? Hvorfor/hvorfor ikke? 
Nej, faktisk ikke. Lidt for dyrt til mig og ikke så mange vegetariske muligheder. Jeg holder mig til at tage en god gammeldags madpakke med i tasken… eller også køber jeg bare tre pakker pockys og æder dem som frokost. (DETTE ER IKKE EN GOD IDE). 


Hvordan var det at optræde i J-Popcons cosplayshow? 
Det var absolut vildt og fantastisk. Vi brugte det meste af dagen backstage, men stemningen var fed, og vi hyggede os. Det at stå på scenen var vildt sjovt, og jeg vil helt sikkert opfordre alle til at være med næste år! Jeg skal i hvert fald sikkert med næste år, så ’watch out for that!’ 😊 


Hvor meget tid brugte du/din gruppe på forberedelser til showet? 
UUUUHHHHH… lad os bare sige at jeg ikke rigtigt sov ugen op til connen, og at jeg efter connen blev ret så syg. Jeg går i 2.g, så det at lave et stort cosplayprojekt lige før eksaminerne gjorde, at det meste af arbejdet blev gjort om natten. Phineas (Rosalina) og jeg mødtes to gange for at øve og lave props, og derefter holdt vi generalprøve om torsdagen, hvor Ferb (Harise) også var der. Men ja, jeg er faktisk meget stolt over vores scenografi og mit kostume, så det var sliddet værd. 

Fotograf: Christel Bendt


Fortæl lidt om, hvordan det var at møde dommerne og blive bedømt af dem. 
Jeg mødte ikke rigtigt dommerne, før vi fik at vide vi havde vundet, men det var en lille smule nervepirrende, især fordi jeg ser op til dem. Men de var alle sammen så søde, også efter at jeg ikke kunne holde min indre fangirl tilbage og indrømmede, at jeg var stor fan af dem. (Jeg skreg indvendigt). 


Hvad var det bedste ved at være en del af showet? 
Personligt svar: Da folk sang og klappede med, var jeg lige ved at græde. Så meget god energi i et lokale er så fascinerende. 

Noget ligeså godt var alt den støtte man fik, både fra folk foran scenen og bagved scenen. The World of LuckyTiger (The Joker) reddede f.eks. min dag ved at låne mig en wig-børste og en detangler. Flere støttede mig også, da jeg kunne mærke, at nervøsiteten pressede. 

Oh, det var selvfølgeligt også fedt at vinde… 

Og endnu federe... Dan Povenmire og Swampy (skaberne af Phineas og Ferb) har kommenteret/retweetet vores cosplays/en video af vores optræden, så ja… ARGHSHSHSHSHSHS! 


Var der nogen ulemper? 
Det eneste jeg var lidt ked af, var, at vi brugte hele søndag backstage og kun var udenfor i meget kort tid, men sådan må det jo bare være. :/ 


Har du fået lyst til at være med i andre cosplaykonkurrencer? 
Jep! Jeg er allerede i gang med at lave noget til Genki, og jeg tænker at det kunne være sjovt at lave noget til DCC næste år - bare for at sige at man har prøvet det. Men ja, jeg er så klar på at deltage igen!


Er der noget du håber, bliver forbedret, ændret eller tilføjet både generelt set og mht. J-Popcons cosplayshow i forhold til J-Popcon 2020?
Nej, den eneste ting, der kunne være rigtigt fedt var, hvis J-Popcon optog/livestreamede de to cosplayshows, da det ville være virkeligt fedt. 🙂