tirsdag den 18. februar 2020

Anime vinter: del 1

I januar blev min animetid prioriteret til at se anime fra sidste år færdig, så jeg kunne dække dem i mine tilbagebliksindlæg. Så det er først her i februar, jeg for alvor har fået taget hul på vintersæsonens anime. Jeg har kastet mig ud i hele 10 serier. Det er mange... for mig... på en sæson. Det har dog også været med varierende succes. 


22/7
Episoder set: 1/12 på Wakanim
Status: ser fortsat
Idoler med et drys af det overnaturlige - i hvor stor en mængde, vides endnu ikke. Overordnet er jeg ikke imponeret af 22/7, må jeg indrømme. Der er ingen af pigerne, der rigtig siger mig noget, men der er et par, jeg frygter vil gå hen og blive en belastning. Der har så heller ikke været et musikalsk indslag endnu sådan rigtigt. Der er glimt fra en fremtidig koncert, men reel sang har der ikke været. Og det er jo typisk i den slags scener, at idolserier skinner. Så 22/7 får 1-2 episoder mere til at vise nogle flere sider af pigerne, det mystiske element og forhåbentlig noget god musik.




Asteroid in Love
Episoder set: 4/12 på Crunchyroll
Status: på hold
Cute girls doing cute things. I det her tilfælde ser de på sten... To drømmer om at opdage deres egen asteroide. En anden er besat af mineraler. Indtil videre er de fem piger i KiraKira klubben på skolen. Det er en sød og hyggelig slice of life serie, som måske også kunne fungere som healing anime. Pt. er det bare ikke lige et behov jeg har, så serien er sat på hold. Jeg har brug for, at der sker lidt mere i de serier, jeg ser for tiden. 




Id:Invaded
Episoder set: 6/13 på Wakanim
Status: ser fortsat
Jeg var både nysgerrig og en smule skeptisk, da jeg så traileren til Id:Invaded. Glass Reflections First Reaction anmeldelse, overbevidste mig dog om, at jeg skulle give serien en chance. Character designet er lidt off ind imellem, og man skal lige acceptere nogle præmisser, men ellers har det faktisk vist sig at være en okay interessant serie. Jeg kan godt lide, hvordan de forskellige sager ser ud til at bindes sammen af noget større. Jeg tror også godt, at den vil kunne blive afsluttet på de 13 episoder, som serien har at gøre med. Det er i hvert fald mit håb.




Haikyu!!: To the Top
Episoder set: 5/12 på Crunchyroll
Status: ser fortsat
4. sæson af Haikyu!! og klart sæsonens highlight! Eftersom det er en fortsættelse, regner jeg dog med, at dem der er interesserede allerede er med på vognen. Så jeg vil ikke bruge så meget tid på serien. Jeg har allerede grint meget, og jeg nyder gensynet med de herlige karakterer. 




Keep Your Hands Off Eizouken!
Episoder set: 1/12 på Crunchyroll
Status: ser fortsat
Keep Your Hands Off Eizouken! leger med mediet i sin story telling, og det kan jeg egentlig godt lide, selvom jeg ikke havde set det komme. Jeg havde regnet med en mere almindelig tilgang til ønsket om at lave anime a la Bakuman, men umiddelbart ser det ud til, at Keep Your Hands Off Eizouken! tager os med ud på et anderledes eventyr. Det kan blive godt, men for mig kan det også blive for wacky. Det er svært at sige efter kun en episode.




Magia Record: Puella Magi Madoka Magica Side Story
Episoder set: 5/13 på Wakanim
Status: ser fortsat
I 2011 ændrede Puella Magi Madoka Magica mahou shoujo-genren. Nu er der kommet en spin off. Visuelt tager den seeren med på endnu et syretrip ind i magiske labyrinter i mødet med heksene. Historiemæssigt lægger denne serie sig meget op af mystery. Rygter spiller en stor rolle indtil videre. Der er også mange uklare elementer - både for seeren og karaktererne i serien. Jeg er spændt på, hvordan det hele vil blive bundet sammen. Produktionen er gennemført med flot animation, passende musik og generelt en fin lydside.
Indtil videre er det kun Kyubei og Mami, der optræder fra den oprindelige serie, og det har jeg det sådan set fint med. Pt. synes jeg det er svært at vurdere, om man kan springe på Madoka-vognen her. Der er visse ting, som Magia Record ikke har nævnt, men det har ikke haft betydning (endnu?).




pet
Episoder set: 2/13 på Amazon Prime Video
Status: ser fortsat
Selv efter to episoder ved jeg stadig ikke rigtig, hvor pet vil hen, eller hvad jeg skal synes om den... Episode 1 starter et sted, men ud fra traileren ligner det, at det er de to unge mænd, der er vores hovedpersoner. Og så er der hele præmissen og deres evner. Jeg føler ikke rigtig, at den her intro historie har givet mig et ordentligt indtryk af seriens univers. I stedet har jeg det som om, jeg blev kastet ind i noget, som jeg egentlig ikke føler noget for men skal interessere mig for.
Så jeg er sådan lidt... meh. Jeg ved ikke, hvad jeg skal mene. Heldigvis ser det ud til, at intro historien blev rundet af her i episode to, så der kan blive taget hul på noget andet i næste episode. pet får således 1-2 episoder mere at løbe på.




Smile Down the Runway
Episoder set: 3/? på Wakanim
Status: ser fortsat
Der er langt imellem anime med fokus på tøjdesign. Jeg var ret glad for både Paradise Kiss og Princess Jellyfish / Kuragehime, så jeg var spændt på at tjekke Smile Down the Runway ud. Serien handler om to teenagere, der jagter hver deres drøm inden for modeverdenen. Chiyuki Fujito  drømmer om at gå catwalk til Paris Fashion Week, men hun er kun 158 cm høj. Ikuto Tsumura drømmer om at blive designer, men han føler et økonomisk ansvar for sine søstre, fordi hans mor er indlagt på sygehuset - far er væk. Der er en fin dynamik imellem de to karakterer, som både har gode og dårlige karaktertræk. Jeg er dog ikke fuldstændig blæst væk af serien, men jeg vil gerne se mere, og jeg har forhåbninger om noget personudvikling.




Somali and the Forest Spirit
Episoder set: 1/12 på Crunchyroll
Status: ser fortsat - måske
Jeg var faktisk ret spændt på Somali and the Forest Spirit. Den så virkelig flot ud, og jeg fik lidt en Made in Abyss feel fra den. Den er da også flot, og der er en forunderlig verden, som jeg gerne vil udforske. Indtil videre har serien dog desværre haft utrolig lidt tyngde og dybde. Ja faktisk har det mere virket hen af en slice of life serie, og det ville altså være noget af en skuffelse.
På trods af at Somali opdages i en lasset kjortel og en lænke om halsen, så adresseres det slet ikke i resten af episoden. I stedet løber Somali rundt og leger og udforsker som et sorgløst barn. Jeg synes, at det var en meget stor kontrast, og jeg håber, at serien vender sig mod den dramatiske og seriøse side med drys af det glade i stedet for det, som episode 1 leverede. Jeg regner med at give Somali and the Forest Spirit 1-2 episoder mere, men forventningerne er godt nok blevet sat ned - og måske ender det endda med, at jeg ikke får set videre... XD




The Case Files of Jeweler Richard
Episoder set: 3/12 på Crunchyroll
Status: droppet
Denne serie minder mig om Holmes of Kyoto - en dårlig detektiv serie med et romantisk element. The Case Files of Jeweler Richard er en smule bedre, men stadig en meget letfordøjelig anime, som man sagtens kan springe over. Den forsøger at spille på nogle store følelser, men den rammer mig bare ikke rigtig. Jeg synes, det virker overfladisk, og jeg har svært ved at relatere til karaktererne. En far der giver sin 7-årige søn (eller hvor gammel han nu er) en dyr ædelsten som erstatning for en kat... wtf. Tre episoder inde har jeg således valgt at tage afsked med serien.


mandag den 27. januar 2020

Anime 2019: Top 10

Oprindeligt havde jeg egentlig ikke tænkt mig at lave en Top 10 i år. Jeg følte nemlig ikke, at der havde været særlig mange gode animeserier. Jeg overvejde diverse alternative udformninger af dette blogindlæg. Et af dem var en niveauliste (hvor lyder "tier list" bare bedre i mit hoved).
Men efter at have arbejdet med det forgangne års anime i forbindelse med de tre andre blogindlæg; Musikken, Persongalleriet og Kategorier, blev jeg enig med mig selv om, at jeg godt kunne forsøge at lave en Top 10 over animeserier alligevel. Selvom der kun har været få gennemførte og gode serier, har der alligevel været nogle gode sider ved flere, end jeg umiddelbart troede. Fortsættelser er ikke kommet i betragtning i år.

Så jeg er altså endt med en klassisk Top 10 - eller sådan næsten da. Der er nemlig kun 8 serier på listen. De sidste pladser forbeholder jeg mig at gemme til Carole & Tuesday samt Demon Slayer, som jeg jo ikke har set til ende, og derfor ikke vil give en endelige bedømmelse. Jeg forestiller mig dog, at Carole & Tuesday ville få en plads på min Top 10 et stykke oppe, imens Demon Slayer nok ville rykke ind i den nedre del.
Jeg har dog rangeret min Top 10, sådan, at der ikke er huller, og vi starter således ved 8. pladsen. Men inden da:


Honourable mention: Given
11 episoder 
Jeg har valgt at have en Honourable mention igen i år. Jeg vil nemlig gerne komme omkring Given. Som musikanime havde den min opmærksomhed fra start. Desværre er det en meget langsom og ret farveløs start. Der begynder at ske lidt i midten, og i eps. 9 kommer gennembruddet. Dog er opsætningen til det så tydeligt, at det kan virke lidt belastende. Alligevel gav det mig kuldegysninger og skar i hjertet på mig, da Mafuyu synger, og vi endelig får hans baggrundshistorie og dertil knyttede følelser. Efterfølgende begynder serien at folde sine karakterer mere ud bl.a. igennem virkelig velfungerende humor.
Given viser altså til sidst, at den kan levere både på drama og humor. Havde hele serien været på højde med eps. 9-11, havde Given nok ligget godt oppe på Top 10. Klippet herunder illustrerer et af de humoristiske øjeblikke, som også driver historien videre. Nogle vil betragte det som spoil, men jeg syntes, at det var ret åbenlyst, at det var her vi ville ende. Klippet er fra eps. 11.



13 episoder
Ja, jeg skrev godt nok, at vi startede ved 8. pladsen, men jeg har valgt at placere to serier på en delt plads. Jeg har kaldt det 7. pladsen, men jeg kunne også have kaldt det 8. pladsen.
Med Tsurune er Kyoto Animation vendt tilbage til fujoshi-materialet. I stedet for muskuløse svømmere i stramme shorts, byder Tsurune på elegante skytter med bue og pil. Karaktererne er desværre temmelig stereotype, men der skabes alligevel en fin dynamik imellem dem. Forholdet imellem hovedpersonen Minato og hans barndomsven Seiya er dog klart det mest interessante. De var også mine vindere i min nye kategori Bedste bromance.
Animation og lyd er i top, hvilket også er en af grundene til min begejstring for serien. Der er en ro og en ynde, og hvis man sætter pris på den slags, bør man se Tsurune.




12 episoder
Stars Align er på ingen måde en helstøbt og allround god anime. Der er så mange huller, og wtf sker der for "slutningen"..? Så hvorfor er den med på min Top 10.
Jo, jeg vil gerne hylde serien for dens ambitioner. Jeg kunne godt lide, at den forsøger at fortælle nogle andre historier, end dem vi ellers typisk ser i (sports)anime. Stars Align har fat i så mange interessante og i flere tilfælde problematiske relationer, og jeg ville ønske, at serien havde fået sine 24 episoder til at folde historien og dramaet ud over, for jeg var virkelig med på vognen det meste af vejen. Jeg ville så gerne have lært flere af karaktererne bedre at kende og fuldt deres udvikling.
Scenen herunder er lagt op af Funimation, men de køber kun licens til det amerikanske marked, så der kan man som dansker ikke se den. Jeg har i stedet set serien på Wakanim Nordic, men de har ingen videoer på Youtube.



24 episoder
Var der lige et spring fra 7. til 5...? Jep. Der er nemlig også to serier, der deler 5. pladsen.
Det er sjældent, jeg kaster mig ud i en isekai. Og det er endnu mere sjældent, at jeg virkelig godt kan lide en isekai. That Time I Got Reincarnated as a Slime gør bare så meget rigtigt.
Der er en sympatisk hovedperson i form af Rimuru, som faktisk bruger tid på at sætte sig ind i den nye verden han befinder sig i. Han forsøger at tilpasse sig sine omgivelser, finde sig til rette og forholde sig til den indflydelse hans tilstedeværelse har på verdenen, hvilket faktisk er både sjovt og interessant at følge.
Det lyder så almindeligt, når jeg skriver det, men nøj hvor gør det bare meget for både world building og etableringen af Rimuru som karakter. Hvis vi ser bort fra boob og haremsjokes/tropes er der også god humor i serien. Første story arc med goblinbyen er noget af det bedste serien efter min mening, og det er også der klippet herunder er fra.
I eps. 16 gør Demon Lord Milim (nomineret til Mest irriterende) sit indtog, og derefter falder niveauet i serien betydeligt. Hele ansvaret for det ligger dog ikke kun på Milim. Det er som om, at serien nu vil forsøge at favne et bredere plot. Jeg synes bare ikke rigtig det fungerer. Jeg er heller ikke vild med story arc'en med børnene. Jeg sad således med en lidt flad fornemmelse, da eps. 24 var slut, for serien er på ingen måde slut. Det er jo ofte tilfældet med animeserier, men måden eps. 16-24 udfoldede sig på, gav mig bare ikke rigtig lyst til at se sæson 2, som er annonceret til at komme i år.



12 episoder (af 12-13 minutter)
Først syntes jeg faktisk, at Senryu Girl var lidt kedelig, men så begyndte jeg at acceptere og dermed værdsætte serien, for det den er. Nemlig en rigtig sød serie om en misforstået dreng, der dog har beholdt sit lyse sind, og en genert pige, der kun kan udtrykke sig via senryu digte, og de to er forelskede i hinanden. Ignorer haremselementet. Det er Nanako og Eiji det handler om! Og det ved de andre piger også godt.
Med sit rolige tempo, sit positive livssyn og de lyse farver kan Senryu Girl desuden også fungere som healing anime.



14 episoder
Surprise! Der er endnu en isekai på min Top 10 - og det er faktisk ikke ironisk ment. Da jeg begyndte på Ascendance of a Bookworm, havde jeg virkelig ikke regnet med, at den ville ende her på 4. pladsen af min Top 10. Men som tiden gik, og vi så Main tackle hverdagslivet i en anden verden, bruge viden fra vores verden til at forbedre sin situation, forholde sig til sin sygdom, og det at hun har taget en anden persons plads, kom jeg til at synes rigtig godt om serien.
Man kan godt se, at der ikke er skudt så mange penge i produktionen, men så længe historien er god, gør det mig ikke noget. Det er ikke sådan, at ting ser decideret grimme, dårlige eller forkerte ud. Stilen er bare meget simpel.



24 episoder
Mellem 4. og 3. pladsen er der et betydeligt spring. De sidste tre serier i min Top 10 ligger vitterligt et stort niveau højere end resten af listen. Hvis jeg havde lavet en tier list, var vi nu nået til S-tier. Jeg havde virkelig svært ved, hvordan jeg skulle fordele 2. og 3. pladsen. Kvalitetsmæssigt ligger de to tæt på hinanden. Jeg ved ikke, om det er fordi Vinland Saga står friskere i min hukommelse, men jeg kunne komme på flere mindre gode ting ved den end nr. 2.
Vinland Saga er nok den anime, jeg har haft de største forventninger til i år. Jeg har et par venner, som er meget begejstret for mangaen, og Morten har også læst en stor del af den. Derudover har den seinen som målgruppe.
Vinland Saga starter lidt langsomt ud med hovedpersonen Thorfinns baggrundshistorie. Thorfinn er dog lidt af en møgunge og moody/grumpy teenager så gudskelov for Askeladd, seriens antagonist. Serien byder også på andre interessante karakterer. Så for mig ender Thorfinn lidt i baggrunden. Jeg er med på, at animeserien kun fortæller en lille del af historien (mangaen har kørt i snart 15 år), og denne del er med til at forme Thorfinn på den lange bane. Askeladd er som sagt seriens antagonist, men hen ad vejen ender man faktisk med at heppe på ham. Hans historie udfoldes meget mere end Thorfinns. Set i bakspejlet og det store billede, giver det god nok mening.
Dramaet i serien fungerer også godt, især når det centrerer omkring Askeladd. Som jeg nævnte i forbindelse med Bedste personudvikling, er Vinland Saga også med på den front. Jeg var ikke begejstret for Canute i starten, men det nåede i den grad at ændre sig. Serien byder også på action og flotte kampe.
Jeg har dog en pet peeve mht. Vinland Saga, og det er, at oversættelser ikke bare skriver "Knud" i stedet for "Canute". Jeg ved godt, at japanerne ikke udtaler "Knud", for det kan de ikke, men når det nu er en historisk person, vi ved hedder Knud, så skriv det da. Men siden "Canute" er den officielle udgave, er det også den, jeg har brugt for ikke at skabe forvirring.



12 episoder
Finding Neverland - jeg mener The Promised Neverland. Det andet er en film fra 2004 med Johnny Depp og Kate Winslet. Ikke desto mindre er det det, jeg som regel får kaldt serien. ^^; Men det er jo også lidt det børnene drømmer om. Kan man ikke godt sige det...? ^^;
Det er virkelig svært at fortælle om The Promised Neverland uden at spoile, men jeg skal forsøge. Handlingen udspiller sig på et børnehjem. En dag opdager to af børnene, at børnehjemmet slet ikke er det gode og dejlige hjem, de har troet. Det er et bur, og der ligger noget mørkt bag hele deres tilværelse. Selvom det er småt med world building, udspiller The Promised Neverland sig alligevel i en interessant verden. Eller det spændende er måske nærmere at se, hvordan karaktererne forholder sig til den og agerer i den.
Og der er flere interessante karakterer i serien, hvorfor den også blev nomineret i Bedste persongalleri og Emma og Isabella løb med sejren i henholdsvis Bedste kvindelige hovedperson og Bedste antagonist. Jeg vil også lige slå et slag for lille Phil. Hold nu op en god dreng.
Det er tydeligt, at der lurer en meget større verden og historie i The Promised Neverland, men den formår at holde fokus på det, der sker nu og her. På den måde leverer serien en velafrundet story arc. Jeg sad i hvert fald med en følelse af både forløsning, fordi noget var blevet afrundet, og spænding, fordi der blev lagt op til mere. The Promised Neverland har således et stabilt højt niveau sammenlignet med Vinland Saga.



23 episoder
Jeg er overhovedet ikke stødt på nogen på nettet, der giver Run with the Wind noget kærlighed. Det skyldes nok, at nettet generelt går til de her tilbageblik på andre præmisser end mig. Andre steder ser man på animeserier, det år de begynder. Eftersom Run with the Wind begyndte i efteråret 2018, bliver den fuldstændig forbigået af alle andre her i forbindelse med 2019. Det er sådan en skam, for det ignorerer halvdelen af serien og dermed også slutningen.
Run with the Wind er god hele vejen igennem, men det er jo først i anden halvdel, man ser frugten af alt deres arbejde. Personudviklingen strækker sig også ud over alle 23 episoder, så på den front går man også glip af noget ved kun at se på den del, der udkom i 2018.
Efter min mening har Run with the Wind alt, hvad en god anime skal have: et interessant og varieret persongalleri, en god historie, personudvikling, godt soundtrack og en god kombination af drama og humor.
Jeg er også imponeret over, at serien formår at gøre langdistanceløb interessant. Det er jo en sportsgren, hvor man lige så meget kæmper med sig selv som med en modstander. De indre kampe blev så brugt til virkelig god personudvikling. Serien lykkedes også med at skabe god spænding og intensitet, når det var nødvendigt, men det var på en underspillet måde, som passede godt til den. Jeg fik jo ligefrem selv lyst til at begynde at løbe. Det havde jeg bestemt ikke regnet med. (Ikke at det skete.)
Jeg kan også godt lide, at Run with the Wind fortæller en afsluttet historie. Da vi befinder os i en slice of life setting, kunne man sagtens lave en sæson 2, men det ville være med et helt andet udgangspunkt, og der ville være andre præmisser mht. målet.



onsdag den 22. januar 2020

Anime 2019: Kategorier

Så er det bliver tid til at se på årets anime i forskellige kategorier. Der er gængse genrekategorier og kendinge fra tidligere år, men i år introducerer jeg også en helt ny kategori i form af Bedste character design. Kategorierne er som følger: 
  1. Største positive overraskelse
  2. Bedste action
  3. Bedste komedie
  4. Bedste drama
  5. Bedste fantasy
  6. Bedste sidste episode
  7. Bedste character design
  8. Bedste produktion


Største positive overraskelse
De nominerede er:
  • Ascendance of a Bookworm
  • Senryuu Girl
  • That Time I Got Reincarnated as a Slime
Senryuu Girl er en sød serie, når man ligesom accepterer den for det, den er: en romantisk komedie og healing anime. That Time I Got Reincarnated as a Slime har en virkelig god første halvdel, desværre halter anden halvdel. Ascendance of a Bookworm overraskede mig med sin nye tilgang til isekai-genren. Det endte med at være en fornøjelse at se, hvordan Main ihærdigt forsøger at lave sine bøger og gøre hverdagslivet bedre for sin familie, som hun kommer til at holde af.

Vinder: Ascendance of a Bookworm


Bedste action
De nominerede er:
  • Attack on Titan Season 3 Part 2
  • Bungo Stray Dogs 3
  • Saga of Tanya the Evil -the Movie-
Bungo Stray Dogs 3 leverer flot og velproduceret action med fede effekter. Er man mere til alternativ krigsførelse, kan man ty til Saga of Tanya the Evil -the Movie. Attack on Titan Season 3 Part 2 løber med sejren for sin intensitet. Man føler virkelig, hvor meget der er på spil - hvor mange liv der er gået tabt i kampen mod titanerne.

Vinder: Attack on Titan Season 3 Part 2


Bedste komedie
De nominerede er:
  • Kaguya-sama: Love is War
  • My Roommate is a Cat
  • Senryuu Girl
Det her er rent baseret på, hvilken form for humor man er til. Kaguya-sama: Love is War er sikkert den bedst konstruerede komedie, men jeg har grint mest til My Roommate is a Cat, og derfor vinder den.

Vinder: My Roommate is a Cat


Bedste drama
De nominerede er:
  • Run with the Wind
  • Stars Align
  • Vinland Saga
Stars Align har fat i nogle interessante tråde, og jeg ville rigtig gerne have set dem blive foldet mere ud. Desværre føles det lidt som om, vi nærmest kun har skrabet overfladen i nogle ellers komplekse og følelsesladede relationer. Run with the Wind emmer som sagt af personudvikling, og det er jo godt drama.
Alligevel har jeg valgt, Vinland Saga som vinder, da jeg gerne vil ære den serie. Dramaet er koncentreret omkring nogle bestemte hændelser, som jeg ikke rigtig kan beskrive uden at spoile, men jeg kan sige, at det er det, der er med til at løfte serien op på et højere niveau.

Vinder: Vinland Saga


Bedste fantasy
De nominerede er:
  • Ascendance of a Bookworm
  • That Time I Got Reincarnated as a Slime
  • The Promised Neverland

I forhold til That Time I Got Reincarnated as a Slime synes jeg, at vi får set for lidt af den omkringliggende verden i både Ascendance of a Bookworm og The Promised Neverland. Vi kommer mere rundt med Rimuru og får dermed et bedre indblik i verdenen. Jeg kan også godt lide hele tilgangen til fantasyverdenen. Jeg ser dog super meget potentiale i The Promised Neverland, og jeg er spændt på sæson 2.

Vinder: That Time I Got Reincarnated as a Slime


Bedste sidste episode
De nominerede er:
  • Run with the Wind
  • The Promised Neverland
  • Vinland Saga
Disse tre serier slutter alle med en stærk og virkelig god episode. Run with the Wind løber smukt i mål, og jeg er vild med det lille time skip. Vinland Sagas sidste episode er fed, men det føles mere som starten på noget end slutningen. The Promised Neverland vinder, fordi den virkelig får rundet sine 12 episoder godt af. Al deres planlægning kulminerer samtidig med, at vi får en afsløring. 

Vinder: The Promised Neverland


Bedste character design
De nominerede er:
  • Carole & Tuesday
  • Dororo
  • Run with the Wind
  • The Promised Neverland
  • Vinland Saga
Jeg har valgt de nominerede, fordi de alle byder på flotte character designs, som passer godt til deres serie. Der er ikke karakterer, der lider under "same-face"-syndromet, hvor alle har samme ansigt, men bare har fået sat forskelligt hår på. Alle de vigtige personer har et for serien unikt character design. Carole og Tuesday er mindeværdige karakterer i sig selv. Jeg synes, at Dororo er lykkedes godt med at opdatere og modernisere Osamu Tezukas charater design fra mangaen, der udkom i 1967. Dog er det nok karaktererne fra The Promised Neverland, som jeg vil huske bedst, og derfor løber den med sejren.

Vinder: The Promised Neverland


Bedste produktion
De nominerede er:
  • Carole & Tuesday
  • Psycho-Pass 3
  • Sarazanmai
  • The Promised Neverland
  • Vinland Saga
Her snakker vi ikke bare animation men hele pakken. Alt det "håndværksmæssige" - f.eks. detaljegraden i baggrundene og lydsiden. Indrømmet, havde Sarazanmai ikke haft sådan en flot produktion, havde jeg nok droppet den efter et par episoder. Derfor bliver det min vinder. 

Vinder: Sarazanmai

søndag den 19. januar 2020

Anime 2019: Persongalleriet

Som I vil kunne se, er der særligt en serie, der i det forgangne animeår har gjort indtryk på mig med sit persongalleri. For ikke at oversvømme de enkelte kategorier, har jeg valgt, at der kun må være en nominering per anime per kategori. 
Som sædvanlig kan tidligere vindere ikke blive nomineret i den samme kategori igen, selvom der er kommet en ny sæson. Denne regel har jeg også lavet for at skabe mere afveksling. Den har så også motiveret mig til at skabe nye kategorier fra år til år, så jeg alligevel kunne hylde karakterer mere end en gang, men så var det på andre præmisser. I år ser kategorierne ud som følger:
  1. Bedste persongalleri
  2. Bedste personudvikling
  3. Bedste kvindelige hovedperson
  4. Bedste mandlige hovedperson
  5. Bedste kvindelige biperson
  6. Bedste mandlige biperson
  7. Bedste antagonist
  8. Bedste bromance
  9. Mest irriterende

9 kategorier er det blevet til i år. Samme antal som sidste år men ikke helt de samme kategorier. Sidste år havde jeg Bedste familie og Bedste team. I år har jeg i stedet Bedste antagonist og Bedste bromance. 


Bedste persongalleri
De nominerede er:
  • Ascendance of a Bookworm
  • Bungo Stray Dogs 3
  • Run with the Wind
  • The Promised Neverland
  • Vinland Saga

Jeg har valgt at have 5 nominerede her i hovedkategorien. Selvom der er en klar vinder hos mig, vil jeg nemlig gerne ære de andre 4 serier også. Jeg befandt mig i godt selskab med gutterne i Run with the Wind fra første episode. Jeg kunne også rigtig godt lide, at de var lidt ældre sammenlignet med, hvad karakterer i sportsanime ellers er - de går på college frem for high school. Det giver serien noget andet at arbejde med, da det er nogle helt andre udfordringer og tanker karakterne står med. 

Vinder: Run with the Wind


Bedste personudvikling
De nominerede er:
  • Run with the Wind
  • Vinland Saga

Jeg har ikke bidt mærke i meget personudvikling, så jeg nøjes simpelthen med to nomineringer i denne kategori. Jeg forestiller mig dog, at Carole & Tuesday samt Demon Slayer kunne have været mulige kandidater, hvis jeg havde nået og se dem til ende.
Vinland Saga er nomineret primært pga. Canute. Det bliver så spændende at se ham fortsætte den udvikling i en sæson 2 - som ikke er annonceret, men som jeg kraftigt regner med, kommer. 
Run with the Wind spurter dog forbi med sine 10 mand, hvor i hvert fald 8 af dem gennemgår en form for udvikling. Det sker især igennem venskabet og sammenholdet på holdet og deres sport.

Vinder: Run with the Wind


Bedste kvindelige hovedperson
De nominerede er:
  • Emma (The Promised Neverland)
  • Main (Ascendance of a Bookworm)
  • Nanako Yukishiro (Senryuu Girl)

Det er interessant at se Main begå sig i en fremmed verden og de udfordringer, der følger med det. Efter min mening har hun det dog med at blive lidt for overdramatisk. 
Nanako er super sød og kær, og hun har jo kun den halve sendetid at gøre med. Hendes sødme passer godt til serien, men hvis hun skulle hive sejren hjem, skulle serien være gået mere i dybden med hende.
Emma er hjertet i The Promised Neverland. Hun holder gruppen sammen og moralen oven vande. Hun har faktisk mange af shonen heltens gode egenskaber. 

Vinder: Emma (The Promised Neverland)


Bedste mandlige hovedperson
De nominerede er:
  • Kakeru Kurahara (Run with the Wind)
  • Norman (The Promised Neverland)
  • Rimuru Tempest (That Time I Got Reincarnated as a Slime)

Jeg havde svært ved at vælge, om jeg skulle nominere Kageyama - hmm... Kakeru! eller Haiji fra Run with the Wind, men valget faldt på Kakeru som I kan se. Han gennemgår en større udvikling. 
Norman er en interessant, intelligent og sympatisk karakter. Han er faktisk den type karakter, som jeg ofte godt kan lide. 
Jeg har valgt at kåre Rimuru Tempest som vinder, fordi jeg fandt ham - den? - forfriskende som karakter. Han er godhjertet, tager ikke tingene så tungt og så har han humor. Han er også en af de væsentlige grunde til, at jeg godt kunne lide That Time I Got Reincarnated as a Slime. 

Vinder: Rimuru Tempest (That Time I Got Reincarnated as a Slime)


Bedste kvindelige biperson
De nominerede er:
  • Kanako Mitsue (Stars Align)
  • Kyouka Izumi (Bungo Stray Dogs 3)
  • Zenko Fujiwara (The Morose Mononokean II)

Det har ikke været et særlig godt år for kvindelige bipersoner. Derfor har jeg valgt at nominere Kanako Mitsue og derigennem hælde lidt stjernedrys over Stars Align. En pige og serie, der havde potentiale til mere - og som gerne ville mere - men hvor 12 episoder bare slet ikke var nok. 
Zenko er sød, til tider bestemt og så tilføjer hun serien sin egen form for humor.
Jeg har godt kunne lide Kyouka Izumi siden første sæson. Hun har lige så stille åbnet og udviklet sig. Her i sæson 3 afsløres der også mere om hendes baggrund, som får hende til at se sig selv i et nyt lys.

Vinder: Kyouka Izumi (Bungo Stray Dogs 3)


Bedste mandlige biperson
De nominerede er:
  • Akane "Prince" Kashiwazaki (Run with the Wind)
  • Erwin (Attack on Titan Season 3 Part 2)
  • Lutz (Ascendance of a Bookworm)

I denne kategori havde jeg derimod svært ved at skære ned til 3 nomineringer. Erwin har sit - eller måske er det mere passende at sige endnu et - højdepunkt i konfrontationen med Beast Titan. Erwin er en inspirerende og tydelig lederfigur. 
Lutz er ung men utrolig observant. Hans konfrontation af Main var noget, jeg endnu ikke har set i isekai. 
Prince er en af de karakterer i Run with the Wind, som gennemgår den største udvikling på flere fronter. Hans sportslige udvikling er utrolig underholdende, men samtidig med at han træner kroppen, sker der også noget med hans psyke. Prince har det stejleste bjerg at bestige, og selvom han er modvillig i starten, ender han med at have hjertet med.

Vinder: Akane "Prince" Kashiwazaki (Run with the Wind)


Bedste antagonist
De nominerede er:
  • Askeladd (Vinland Saga)
  • Beast Titan (Attack on Titan Season 3 Part 2)
  • Isabella (The Promised Neverland)

Ja, jeg indrømmer det. Jeg opfandt denne kategori allerede i februar eller marts sidste år pga. Isabella. Siden da kom Askeladd til, og da jeg skulle vælge den sidste nominering faldt valget på Beast Titan, fordi han ligesom er lederen af de tre tænkende titans. 
Men altså. Isabella fik det til at løbe koldt ned ad ryggen på mig. Hun har en dobbelthed, som fungerer skræmmende (godt). Samtidig er hun en kompleks karakter, som hendes baggrundshistorie også afslører til sidst i serien. 

Vinder: Isabella (The Promised Neverland)


Bedste bromance
De nominerede er:
  • Haiji Kiyose og Kakeru Kurahara (Run with the Wind)
  • Seiya Takehaya og Minato Narumiya (Tsurune)
  • Bjorn og Askeladd (Vinland Saga)

Crunchyroll har Best Couple som kategori, men jeg synes ikke, at der har været mange stærke kandidater på den front. Til gengæld har der været en del bromances. Haiji og Kakerus blomstrer først for alvor i sidste episode, men den ligger og lumre allerede fra episode 1. 
Kan man kalde det en bromance, hvis den er ensidet...? Selvom Askeladd måske ikke vil være ved det, så tror jeg, at han har værdsat Bjorn. Den sidste scene med de to satte i hvert fald en streg under dem som nominering. 
Jeg er egentlig i tvivl om, om min vinder rent faktisk er en bromance eller om der er mere i det (fra Seiyas side), men eftersom det ikke bliver totalt udforsket, kom de i denne kategori og løber med sejren. Jeg kan især godt lide scenen i eps. 10 på broen, hvor billedet også er fra.

Vinder: Seiya Takehaya og Minato Narumiya (Tsurune)


Mest irriterende
De nominerede er:
  • Anna Fugo (Granbelm)
  • Malty "Myne" Melromarc (The Rising of the Shield Hero)
  • Mary Sioux (Saga of Tanya the Evil -the Movie-)
  • Millim Nava (That Time I Got Reincarnated as a Slime)
  • Yahiko (The Morose Mononokean II)

Suk. Det har været et år med mange irriterende karakterer. Anna Fugo gjorde en meh serie dårlig. Mary Sioux var en virkelig kedelig og ensidet antagonist - ja, det ligger nok også i navnet. Med Milims indtog blev That Time I Got Reincarnated as a Slime en dårligere serie. Yahiko er en møgunge. 
Men over dem alle står den mest forfærdelige karakter i form af prinsessen Malty "Myne" Melromarc, som får lov til simpelthen alt og konstant forsøger at manipulere og fordreje tingene. Hun lykkedes kun, fordi hun er omgivet af tåber. Urgh. Der er flere karakterer i The Rising of the Shield Hero, som jeg ikke kan udstå, men hun er klart den værste.

"Vinder": Malty "Myne" Melromarc (The Rising of the Shield Hero)

torsdag den 16. januar 2020

Anime 2019: Musikken

Sidste år lavede jeg blogindlægget om musikken på en lidt anderledes måde. Det bliver det også i år, for der er ikke særlig meget af den, som jeg kan huske. XD
Jeg har forsøgt at genhøre lidt fra nogle forskellige soundtracks, men det sagde mig ikke rigtig noget. Så i stedet for vil jeg præsentere det musik, som har bidt sig fast i mit hoved af den ene eller den anden grund. Jeg kommer omkring følgende:
  • OP
  • ED
  • Sang
  • Soundtrack
  • Soundtracknummer

OP: Setsuna no Ai af GRANRODEO (Bungo Stray Dogs 3)
Normalt er en OP fængende og bygger op til et mindeværdigt omkvæd. Med OP'en til Bungo Stray Dogs 3, er det dog lidt anderledes. Intro og vers bygger godt nok op til at omkvæd i højere tempo både mht. til selve sangen og animationen. Det var dog den lækre start, som virkelig fangede mig, og som gjorde indtryk på mig.
Beatet er fedt, og det passer godt til panoreringen hen over præsentationen af udvalgte karakterer i forskellige miljøer i Yokohama, hvor serien udspiller sig. Det er også virkelig nice, at credits er indarbejdet som en del af billedet. Og tjek lige lyset.






ED: Stand by me af the peggies (Sarazanmai)
Det er en utrolig catchy sang, og jeg lod typisk ED'en køre (hvilket var en mulighed, fordi Sarazanmai bliver streamet på Crunchyroll). Jeg kan godt lide sammensmeltningen af virkelige optagelser fra Asakusa-området og animation. Det er også lidt sjovt at se, fordi jeg selv har været der.




Sang: The Loneliest Girl (Carole & Tuesday)
Da jeg jo ikke har set Carole & Tuesday færdig, ved jeg ikke, om der i de sidste 12 episoder optræder en endnu bedre sang, men for nu er The Loneliest Girl klart min yndlingssang. Det er en utrolig smuk melodi, som lige så stille kryber ind under huden og giver kuldegysninger. Pigernes skrøbelige og længselfulde stemmer passer også virkelig godt til sangen - og man føler tårerne fra den ensomste pige.




Soundtrack: Run with the Wind af Yuki Hayashi
Dette soundtrack er klart det, der står tydeligst for mig fra det forgangne animeår - og det ligger endda langt tilbage. Det er også det eneste soundtrack, som jeg er vendt tilbage til gentagne gange og har lyttet til, efter serien var afsluttet. Med min begejstring for soundtracket til Run with the Wind kan jeg vist snart ikke løbe fra, at jeg må have en forkærlighed for Yuki Hayashis musik. Jeg er nemlig også glad for hans musik især i Haikyuu og My Hero Academia og til dels Welcome to the Ballroom.
Hvis jeg skal fremhæve ét nummer på soundtracket til Run with the Wind står valget mellem We Must Go og Black Bullet. Jeg er vild med den langsomme opbygning i We Must Go og melodien i det hele taget. Black Bullet har mere energi og henleder straks tankerne på løb, når jeg hører den. Der er dog også former for overlap tone- og melodimæssigt imellem de to numre. Så på sin vis er de ikke så forskellige. We Must Go er en let løbetur på en flot forårsdag, hvor man nyder naturen og luften. Black Bullet er kapløbet, hvor man giver den alt, hvad man har. Der er charme og tiltrækningskraft ved begge dele bare på hver deres måde. Argh, jeg kan ikke vælge.




Soundtracknummer: Tsurune main theme af Harumi Fuuki (Tsurune)
Tsurune var en fin anime dog med nogle ret stereotype karakterer. Animationen var lækker - godt håndværk som vi kender det fra Kyoto Animation, men det jeg husker bedst er lyden af buen og hovedtemaet fra soundtracket.


mandag den 13. januar 2020

Anime 2019: Oversigt

Så er det blevet tid til at se tilbage på det forgangne animeår. Mit tilbageblik gælder anime, der er afsluttet i 2019, som jeg har set til ende - plus et par undtagelser. I 2018 blev det til 34 anime. I 2019 er det kun blevet til 30. Dette tal kan dog diskuteres alt efter, om man tæller specials sammen med deres serie og film som enestående eller som én filmserie. Men det ligger altså deromkring de 30.
Derudover er jeg stadig  i gang med to serier: Carole & Tuesday hvor jeg i skrivende stund har set 12/24 episoder + Demon Slayer hvor jeg har set 7/26 episoder. Det er disse to, som muligvis kan finde på at dukke op i mit tilbageblik, selvom jeg ikke har afsluttet dem.
Herunder kan I se en oversigt over, hvad det så er, jeg har fået set. Så I kender grundlaget for de kommende blogindlæg om animeåret 2019.

Fra efterår 2018:
  1. Run with the Wind
  2. That Time I Got Reincarnated as a Slime 
  3. Tsurune - Kazemai Koukou Kyuudoubu + special

Fra vinter 2019:
  1. Dororo
  2. Kaguya-sama: Love is War 
  3. My Roommate is a Cat 
  4. The Morose Mononokean 2
  5. The Promised Neverland
  6. The Rising of the Shield Hero 

Fra forår 2019:
  1. Attack on Titan Season 3 Part 2 
  2. Bungo Stray Dogs 3
  3. Sarazanmai
  4. Senryuu Girl

Fra sommer 2019:
  1. Given
  2. Granbelm
  3. Starmyu 3
  4. To the Abandoned Sacred Beasts 
  5. Vinland Saga

Fra efterår 2019:
  1. Ascendance of a Bookworm 
  2. Psycho-Pass 3
  3. Stars Align
  4. The Legend of the Galactic Heroes: The New Thesis - Stellar War Part 1 

Film og OVA'er:
  1. Fate/Grand Order: Zettai Majuu Sensen Babylonia Episode 0 
  2. Haikyuu: Land vs. Sky
  3. Penguin Highway
  4. Psycho-Pass: Sinners of the System Case.1 - Crime and Punishment
  5. Psycho-Pass: Sinners of the System Case.2 - First Guardian
  6. Psycho-Pass: Sinners of the System Case.3 - In the Realm Beyond Is ____
  7. Saga of Tanya the Evil -the Movie-
  8. The Royal Tutor Movie
Jeg troede faktisk ikke, at vintersæsonen ville være så heftigt repræsenteret. Samtidig er det også seks ret forskellige animeserier, jeg har set fra den sæson.
Forårssæsonen blev meget præget af Attack on Titan Season 3 Part 2.
Sommersæsonen var... som den jo typisk er... ret intetsigende. Den klart dårligste animeserier, jeg har set i år er også fra sommersæsonen. Derfor undrer det mig meget, at Vinland kom som en sommerserie. Den har mere karakter af en efterårsserie.
Jeg har placeret Galactic Heroes: The New Thesis - Stellar War under efterår, selvom det er en film, fordi den egentlig fungerer som en sæsonanime sammen med de to andre film (som jeg dog ikke har set).
Psycho-Pass: Sinners of the System står som tre forskellige, da filmene har hver deres historie. 

mandag den 23. december 2019

KōyōCon 2019 - sådan gik det

KōyōCon 2019 løb af stablen i starten af november. Det virkede som om, KōyōCon var blevet et større tilløbsstykke her efter Genkis lukning i sommers. Connen fik i hvert fald udsolgt sidst i oktober.

Som opsamling på KōyōCon 2019 har jeg lavet et interview med en repræsentant for folkene bag. Det blev gennemført via mail i midt-slutningen af november, men grundet personlige årsager, har jeg først fået gjort blogindlægget klar til jer nu.

Billederne er taget af Martin Hansen.


I år ramte I jeres maks. mht. deltagerantal den 21. oktober. Hvad tænker I om det?
Det er vi selvfølgelig til at starte med glade for, men det betyder så også desværre, at de der plejer at købe billet i sidste øjeblik, ikke har kunne komme med. Udover det så åbner det selvfølgelig også op for snakken om hvorvidt vi bør udvide - og i så fald hvor meget.



Så hvad tænker I umiddelbart om at udvide deltagerantallet?
Vi kan ikke sige noget med sikkerhed, da der bliver valgt et nyt team ved vores generalforsamling, og det bliver så deres beslutning. Vi kan dog sige, at vi er godt tilfredse med vores lokation i Grenå. Derudover har vi et fantastisk samarbejde med Grenaa Idrætscenter og andre lokale i området.
Vi er desværre ved at nå vores maksimum af antal deltagere, men det er vigtigere for os at bibeholde den hyggelige stemning end at blive kæmpestor.


Hvordan er KōyōCon 2019 gået sådan overordnet?
Connen er gået dejligt smooth, hvilket er ved at være rutinen for os. ^^



Er der noget, I er særligt stolte over ved dette års con?
Mange ting har vi været særligt stolte over i år. F.eks. er vi stolte over, hvor glade deltagerne har været, selvom vi er flere end sidste år. Vi er stolte over vores Artist Alley, som i år har været større end nogensinde før, vi har været super stolte over vores Cosplayshow og vores Craftmanship / NCC. Vi har også hørt fra flere deltagere, at de synes, det var helt vildt godt. Det er sådan nogle ting, som gør os stolte. ^^


Hvad tænker I om den store tilslutning til Artist Alley?
Det kom som et mindre chok. Artist Alley har altid været populært, men I år havde vi knap nok åbnet op for tilmeldingen, før der var fyldt. Vi gjorde, hvad vi kunne for at få så mange med som muligt. Det betød så, at vi udvidede vores Artist Alley i år.



Har I gjort jer nogle overvejelser omkring, hvordan I vil gøre med Artist Alley fremover? 
Vi kommer til at starte tilmeldingen til Artist Alley forskudt af billetsalget, så Artist kan købe en billet først. Vi vil også gøre sådan, at det ikke bliver muligt at tilmelde sig uden en billet. Angående størrelsen så har vi haft 41 artists fordelt ud over weekenden, og vi føler, at vi har udvidet så meget, som vi kan på vores nuværende lokation i Grenaa Idrætscenter.



Hvordan gik cosplayshowet og craftmanship?
Det gik rigtig godt. ^^ Vi er som sagt super stolte over det. :-)



Hvordan har det været at være en del af NCC?
Det har været en kæmpe ære, og selvfølgelig noget vi meget gerne vil gøre igen. ^^


Hvad synes I, at NCC tilføjer til KōyōCon?
Det spreder de internationale kvalifikationer ud i løbet af året, så de ikke alle ligger omkring samme tid. Det åbner op for, at flere har mulighed for at deltage i kvalifikationer. Det giver også vores Craftmanship en opgradering, fordi der nu er solo skits og ikke bare en catwalk som tidligere.



Kunne I godt tænke jer at have flere kvalifikationer til internationale cosplaykonkurrencer?
Ja, det vil vi gerne have, men vi vil heller ikke have for mange, da vi stadig gerne vil have, at cosplayshowet skal føles åbent for alle og ikke alt for skræmmende.


Hvordan tog deltagerne imod jeres events? Var der nogen, der var mere populære end I havde regnet med? Nogen der skuffede?
Vi har haft nogle events, der var så populære, at der simpelthen ikke var plads til flere deltagere i lokalet. Jeg mindes ikke, at der var nogen, der ligefrem skuffede.


Hvilke events var det, og hvorfor tror I, at de lige præcis lokkede så mange til?
Det var faktisk mange af dem. f.eks. Ghibli Quiz og Anime Holdquiz. Vi havde jo flere deltagere end tidligere, og det har selvfølgelig også gjort noget. Desuden så er vores events generelt bare gode. ^^


Fortæl lidt om, hvordan conbusserne kom i stand, hvordan det er gået med dem, og deltagernes feedback på det.
Vi startede med Randers og Aarhus, fordi flere af vores deltagere kommer fra de områder. Vi har i år udvidet med Aalborg, Odense og København, for at gøre det nemmere for vores deltagere i de dele af landet. Der er blevet taget godt imod busserne. Vi har kun hørt feedback fra nogle få, men det har været positivt. Forhåbentlig kan dette års KōyōCon spørgeskema kaste yderligere lys over hvad deltagerne synes om busserne.


Er der planer om at udvide med flere busser næste år?
Ikke lige pt. men det kan ændre sig i løbet af året.