mandag den 12. februar 2018

Anime vinter 2018: del 1

Vi er gået ind i vinterferien. For dem, der har den slags, betyder det masser af fritid til at se anime. Vi er nu 5-6 uger inde i vintersæsonen, så jeg tænkte, det var på tide at få fortalt jer lidt om, de serier, jeg ser.

6 stk. er jeg begyndt på. Det er det dobbelte i forhold til sidste års vintersæson. Til gengæld må jeg indrømme, at jeg ikke er lige så begejstret for alle disse seks, som jeg var for de tre fra 2017 (Descending Stories: Showa Genroku Rakugo Shinju, Interviews with Monster Girls og Miss Kobayashi's Dragon Maid - alle serier, der endte i min Top 10 for 2017).

Dette års vintersæson er præget rigtig meget af feel good, slice of life og healing anime. Der er en grænse for, hvor meget fluff jeg kan håndtere på en gang, så selvom der er et par serier mere, der kunne være noget for mig, har jeg simpelthen valgt at springe dem over i denne omgang. Måske vender jeg tilbage til dem senere i løbet af året. Jeg kommer omkring serierne i alfabetisk rækkefølge.


Episoder set: 5/13 på Crunchyroll
Genrer: drama, adventure
Ved første øjekast kan A Place Further Than the Universe ligne en klassisk "cute girls doing cute stuff - now in Antarctica, with penguins!" men serien gemmer på mere. Kvartetten fungerer godt sammen, og jeg er sikker på, at pigerne kommer til at udvikle sig igennem venskabet til hinanden, deres relationer til de andre besætningsmedlemmer og selve (dannelses)rejsen, som de skal på.
Selvom jer, der kender mig nok vil tro, at jeg blev lokket til at se serien pga. pingvinerne, er der også en anden grund. Nemlig, at vi har med en original anime at gøre. Der er efterhånden langt imellem dem, så når jeg endelig opdager en, får den ofte en chance.
Det talte også godt for serien, at det er Madhouse, der står bag - studiet der gav mig NANA. Madhouse har mange år på bagen, og de har skam både lavet serier, jeg elsker, og serier, jeg ikke brød mig om. Jeg forbinder dem dog stadig med en solid animationsproduktion, og det leverer de i den grad også her i A Place Further Than the Universe. Man får selv helt lyst til at drage til Antarktis. ^^;


Episoder set: 5/24 på Crunchyroll
Genrer: action, drama, sci-fi, mecha
Jeg var virkelig i tvivl om, om jeg skulle se DARLING in the FRANXX eller ej. Den sidste Trigger-serie, jeg begyndte på var Kiznaiver, og det blev et kort bekendtskab... Jeg ventede derfor, til der var  anmeldelser af 3 episoder på ANN, før jeg tog en beslutning. Som I kan regne ud, valgte jeg at give serien en chance, men jeg gik også ind til den med en god portion skepsis. Det viste sig at være en god ide, for jeg følte ikke, at serien var så slem, som den blev fremstillet i anmeldelserne.
DARLING in the FRANXX har nogle scener og elementer, som bestemt ikke er subtile. Den er meget "in your face" med visse ting, og det skal man kunne acceptere. Jeg ved ikke, om det er, fordi vi stadig er i opstartsfasen. Den bliver trods alt på 24 episoder. Så måske vil serien bare være helt sikker på, at vi forstår det, inden vi bevæger os dybere.
Om man kan lide DARLING in the FRANXX kommer nok også til at afhænge af, hvad man synes om seriens kvindelige hovedperson: 002. Hun fylder nemlig meget. Personligt har jeg det okay med hende, og det er mit håb, at hun bliver udviklet som karakter.
Der er flere elementer i DARLING in the FRANXX, som jeg håber, at vi får et dybere indblik i, og de er med til at fastholde min interesse i serien. Hvorfor kaldes pilotterne f.eks. "parasites"? Det lyder ikke særlig positivt. Der hintes især til flere ukendte ting i eps. 5. Samtidig håber jeg på noget interessant personudvikling. At serien giver mig en moderne Evangelion vibe er heller ikke en skidt ting.


Episoder set: 1/? på Crunchyroll
Genrer: mystery, action
Da jeg så promotionbilledet, regnede jeg med, at hovedpersonen var en kvinde. Jeg tog fejl. Det er en mand, der åbenbart godt kan lide at gå i kvindetøj. Vi får en masse forskellige karakterer og fraktioner smidt i hovedet på os i eps. 1. Mange af dem uden navn eller forklaring på, hvor de står i forhold til hinanden. Det virker derfor enormt rodet. Jeg håber, det bliver bedre fremadrettet.
På trods af at der introduceres så mange karakterer, er der faktisk ikke nogen af dem, som virkelig fanger min interesse. Zenji Banba (ham på billedet) er den, der kommer nærmest efterfulgt af Reiko. Derudover er der mest karakterer som går mig på nerverne - deriblandt ham i kvindetøjet.
Historiemæssigt kan jeg heller ikke rigtig lure, hvor Hakata Tonkotsu Ramens vil hen endnu. Bliver det en case by case mystery action serie? Bliver det bare en omgang kill 'em all? Er vi ovre i noget actionkomedie? Jeg ved det ikke. Jeg regner dog med at give serien et par episoder mere, så jeg forhåbentlig kan blive klogere på, hvad den vil.


Episoder set: 2/17 på Crunchyroll
Genrer: slice of life...?
Jeg begyndte faktisk på denne serie som den første af vintersæsonens serier. Det viste sig at være en dum idé. Med The iDOLM@STER SideM fra forrige sæson havde jeg nemlig fået opfyldt min kvote af syngende og dansende bishounen, og Wake Up, Girls! Shin Shou havde mættet mig mht. CGI. Urgh!
Jeg orkede simpelthen ikke en idolserie uden noget nyt at byde på - og ud fra de to episoder at dømme, var det det, jeg ville få med IDOLiSH7. Så serien røg på hold. Jeg var faktisk ved at glemme den, da jeg skulle lave dette blogindlæg. Så lidt indtryk havde den efterladt hos mig. Jeg må da også indrømme, at jeg tvivler på, om jeg nogensinde kommer til at se den færdig.


Episoder set: 6/12 på Crunchyroll
Genrer: slice of life
Da jeg først hørte om Laid-Back Camp, tænkte jeg, at det ikke var noget for mig. Jeg er generelt ikke så meget til moe slice of life. Efter at have læst nogle anmeldelser på ANN, valgte jeg dog at give den en chance alligevel. Jeg justerede bare mine forventninger.
Det har dog vist sig at være en rigtig hyggelig serie. Som jeg havde regnet med, sker der ikke særlig meget i serien. Det gælder i stedet om at nyde roen og sceneriet. Den giver mig da også lyst til at kravle under en plaid eller et tæppe med en kop varm te eller kakao og en god bog. Og den slags serier er også rare at have ind imellem. 
Et andet plus er seriens karakterer. Vi har med fem ret forskellige piger at gøre. Indtil videre har vi kun se dem i tre konstellationer, men at dømme ud fra OP'en ender de som en samlet gruppe. Rin (hende på billedet) er min yndlingskarakter. Nadeshikos entusiasme er sød uden at blive for meget, hvilket jeg havde frygtet. 

Episoder set: 6/12 på Crunchyroll
Genrer: slice of life, komedie
Selvom jeg nu har set halvdelen af serien (whut, allerede), ved jeg stadig ikke rigtig, om jeg kan lide den... ^^; Den har sine kære øjeblikke, og den lykkedes for det meste med at gøre børnene søde og nuttede. Det bedste ved serien er dog hovedpersonen Ryuichi. Han er ligesom limen, der holder sammen på det hele - og holder styr på ungerne. Det er også hans relation til lillebroren Kotaro, der ofte udløser "aww-øjeblikke". 
Som i de fleste andre slice of life serier, er der ikke meget variation og dybde at komme efter her i School Babysitters. Vi følger karakterernes hverdag, og der kommer løbende nye ansigter forbi klubben. Ja, det er en babysitterklub - dog kun med få medlemmer.
Se den, hvis du synes børnene er nuttede.

Episoder set: 4/14 på Netflix
Genrer: drama
Violet Evergarden er f*cking pæn! Landskabet både i byen og på landet. Detaljegraden. Brugen af lys. Det er virkelig en varm og flot verden, som Violet Evergarden foregår i. Når man først har set den, virker andre serier mere grå og kedelige. Desværre gælder det mest positive, jeg har at sige om Violet Evergarden billedsiden. ^^;
Violet selv er utrolig meh, og det smitter alt for meget af på resten af serien. Dynamikken mellem karakterer føles ikke rigtig - der mangles især noget i interaktionen med Violet. Jeg ved godt, at det er meningen, at hun skal være dårlig til det der med empati og følelser, men det fungerer bare ikke ordentligt, synes jeg. Jeg engagerer mig endnu ikke i nogen af karaktererne eller deres problemer.
Jeg håber, at der snart kommer gang i noget mere personudvikling, for ellers forbliver Violet Evergarden bare en utrolig pæn skal uden noget reelt indhold. Historiemæssigt er den nemlig også meh. Hvorfor i al verden læser dem, der vil have skrevet brevet, ikke brevet, inden det bliver sendt?!