Årets sidste HAF

Med HAF Event 14,1 blev HAF-året sluttet af. Der mødte en 25-30 stykker op til eventet weekenden igennem. Eventet forløb stille og roligt. Alle hyggede sig med bræt- og kortspil og de tre konsoller der var sat op. Tekken 6 var især populært til PS3 og på Wii tonede Cooking Mama hyppigt frem. Langt de fleste deltagere kender nogle af de andre, men alle snakker og spiller med hinanden på kryds og tværs. Det meste er samlet i et lokale, så det er nemmere at have overblik over hvad der foregår end til de store HAF-events. Så det er nok også nemmere at komme med til at spille noget og falde i snak med andre. Kommaevents er også kendetegnet ved en mere afslappet atmosfære, og jeg nyder også at være til den slags en gang imellem. 

Dette HAF-år bød på to store events (13 og 14) samt to komma-events (13,1 og 14,1), og dermed blev målsætningen for events nået. Desværre oplevede HAF også et fald i deltagere til de store events. Der er en række tidligere deltagere som er faldet fra, men der kommer stadig nye til. Hvad dette fald skyldes, er svært at sige. HAF er vendt tilbage til at have 4 events om året, således at deltagerne kan mødes lidt oftere. Datoerne har også været givet ud i god tid. Datoerne for det første event i 2012 kom også op på hjemmesiden allerede i starten af efteråret.

HAF har dog ikke været så synlige ud over hjemmesiden, men den burde tidligere deltagere jo kende. Ideen om en Facebookside har været oppe og vende, men indtil videre er det ikke blevet til noget. Det kunne måske være med til at sørge for at flere folk hører om HAF, men jeg tvivler på, at det vil blive et socialt forum, som kan vedligeholde relationerne deltagerne imellem. Når jeg ser på Anime Kitas Facebookside, er der nemlig meget lidt aktivitet fra brugernes side.

Der har tidligere været stor mangel på hjælp i forbindelse med de store HAF-events, men der er så småt begyndt at melde sig lidt flere på banen, som hver løser nogle småopgaver, så det hele ikke længere hviler på få personer. Så det er en positiv udvikling, som man kun kan håbe på vil fortsætte. Jeg er optimistisk, hvad angår det kommende år. HAF har eksisteret i 5,5 år nu - 5,5 år med op og nedture samt med stigninger og fald i deltagere. Men jeg hygger mig stadig med at lave HAF, og så længe det hovedsaligt er sjovt og givende (hvorfor er der ikke et bedre dansk ord for "rewarding"?) vil jeg fortsætte med det.

1-årsfødselsdag

I dag er det bloggens fødselsdag, hurra hurra hurra! Utroligt at der allerede er gået et år. Det er helt underligt. Jeg synes slet ikke det er så længe siden. Der har været perioder med ret lidt aktivitet, men det ser ud til, at der stadig er læsere som hænger på derude. Det er jeg rigtig glad for. Jeg har ikke rigtig en fornemmelse for, hvor mange der læser med. Jeg kan bare se, at jeg har 11 followers, hvoraf nogle og andre kommentere på mine indlæg en gang imellem. Men jeg håber virkelig, at bloggen her er lidt til gavn for jer - i det mindste bare som tidsfordriv. ^^

I det forgangne år har jeg skrevet om en række forskellige ting. De har selvfølgelig afspejlet min egen aktivitet i miljøet. Således fyldte SVScon f.eks. en del. Som skribent på bloggen har jeg været semi-stalker, rapporter og anmelder.

Det første projekt, jeg gik i gang med på bloggen var at opspore Henrik fra AnimeOnly. Selvom jeg havde min tvivl og var nervøs for hvordan han ville reagere, gik det hele rigtig godt.^^

Fora har haft en stor betydning for mig i miljøet, så dem har jeg været omkring flere gange. Vi har sagt farvel til DKneko og for nyligt også Animefans, men der er også kommet en ny spiller på banen i form af AniManga, som mere er et community.

I foråret forsøgte jeg at samle de danske organisationer til Djicon, som jeg derefter håbede at kunne afholde halvårligt, men desværre lykkedes dette ikke. Jeg har endnu ikke bestemt mig for, om jeg vil gøre forsøget igen. Et lignende initiativ kom til med Sommercon, som dog viste sig at være en stor skuffelse.

Men selvom de forskellige organisationer ikke snakker så meget sammen, ser det ud til at gå fremad hos størstedelen. Der er også kommet en ny forening i København, som i sidste uge slog sig sammen med Kameko. Så der kommer hele tiden nyt til rundt omkring - ja måske også i Grenå. Men initiativerne kommer ikke kun i form af foreninger. Der er også nogle der samler folk til cosplay walks og ture i sommerland.

Ja, der sker noget derude, og det er virkelig rart at se. De yngre generationer (dem under mig) er begyndt at melde sig og kommer med flere initiativer, hvilket er med til at udvikle miljøet. Jeg ved ikke, hvordan miljøet vil udvikle sig i fremtiden, men jeg er ret sikker på, at det ikke dør ud og at der hele tiden vil ske nyt. Miljøet er vokset betydeligt siden jeg kom ind i det for over 5 år siden, og jeg tror, at på trods af faldende antal af udgivne manga på dansk og ingen nye anime på dansk tv, vil det fortsætte. Fanmiljøet er nemlig noget særligt. Det er et sted, hvor man kan møde andre med samme interesse - et fristed.

Måske ny forening i Grenå

Jeg har igennem nogle måneder lagt mærke til, at der er en god del fans, som kommer fra Grenåområdet. Nu er der så nogle, som er begyndt at snakke om at lave en forening. Indtil videre er de 4-5 stykker og de leder efter flere, der vil være med til at støtte op om initiativet. Det er godt at se, at der stadig kommer nye initiativer til derude - og især når det er nye folk, der står bag. Hende der har lavet tråden på AniMangas forum er kun 15 år, og jeg kender ikke noget til de andre som er med. Jeg forestiller mig dog, at de er på samme alder. I miljøet ser man ellers ikke så meget til den yngre generation, når det kommer til den organisatoriske side, så det er fedt at se, at der findes nogle derude, som har lyst til at bidrage med noget.
Der vides ikke så meget om, hvordan de ønsker at foreningen skal fungere i praksis - skal der være ugentlige events, månedlige eller bare når der er tid i kalenderen - indtil videre er der hvis bare sendt følere ud for at finde ud af, om der er nok, som er interesserede.

Kameko og KAF slår sig sammen.

Lige som jeg sad og tænkte på, hvad mit næste emne skulle være, læste jeg denne annoncering på AniMangas forum.

København's Anime Forening er nu selv begyndt at bruge forkortelsen KAF i stedet for animekbh ser det ud til, så det vil jeg fortsat også gøre (selvom det henleder mine tanker på HAF ^^). Efter nogle måneders dialog har de to foreninger nu valgt at slå sig sammen, hvilket jeg kun ser som positivt. Dermed burde frivillige kræfter og erfaringer blive samlet og blive mere til gavn for alle interesserede. Kameko bliver en underafdeling af KAF, hvordan det kommer til at fungere i praksis med eventafholdelse, skriver kassereren for KAF dog ikke noget om. Dog burde planlægningen blive mere struktureret.

Bag Kameko stod den stærkeste gruppe i København, da foreningslivet begyndte at tage form i 2006. (Jeg går ud fra dette, siden det var Kameko, som blev "foreningen" i København.) Der har næsten altid været flere spillere i Københavnsområdet, men Kameko er den, der har overlevet længst. Dog har Kameko virket temmelig død i over et år (for os der ikke bor i området). Så selvom det kan virke trist, at Kameko nu på en måde takker af, er det en god måde at gøre det på. Jeg havde en forestilling om, at der efterhånden ikke var så mange engagerede kræfter i Kameko længere, og nu får de få der var, mulighed for at bruge deres energi sammen med andre, der gerne vil skabe noget i miljøet.

1-dags J-Popcon betyder åbenbart ikke en kortere conrapport ^^;

Jeg sluttede mit sidste indlæg med at sige, at jeg tager til J-Popcon for at opleve noget og blive underholdt - og J-Popcon 2011 leverede i den grad varen.

Som sagt deltog jeg kun lørdag. Morten og jeg kørte ned til nogle venner på Fyn fredag, og så kørte vi videre til København lørdag morgen. Vi ankom ca. kl. 10 og parkerede under DGI-byen. Fordi vi havde været der sidste år, fandt vi let fra p-kælderen og hen til receptionen, men det er noget af en omvej rundt på connen.
Køen var noget uorganiseret. En af arrangørerne forsøgte at sætte den anderledes op, så vi ikke blokerede døren, men det resulterede bare i, at dem der kom lidt senere, snød foran. Det tog ca. 30 min at få mit lyserøde papirarmbånd. Der var to åbenlyse ting, der sløvede køafviklingen. 1. scannerne virkede ikke (jeg har dog hørt, at langt de fleste heller ikke havde deres faktura med, så det ville måske ikke have gjort den store forskel), 2. Der var kun to computere til at checke folk ind på. Jeg ved ikke, hvordan det var fredag, men jeg hørte, at nogen havde stået i kø 1 t og 20 min udenfor.

Gameroomet var første stop, og det var meget anderledes end sidste år. Der var plads til bræt- og kortspil og havde en mangalounge i den ene side. Jeg synes, at det var en god omrokering, selvom jeg ikke benyttede mig meget af rummet selv. Udluftningen var dog noget dårligere end i gameroomet i 2010.
Derefter gik vi videre til dealerrummet, som jo i den grad havde fået vokseværk. Der var ingen kø og masser af plads inde i selve dealerrummet. Tribunerne blev også brugt flittigt og opvejede for, at der var få steder rundt omkring på connen, hvor man ellers kunne sidde og snakke.
Vi kom for sent ind til at være med i Anime Timeline quizzen, så vi ville gerne prøve Den nye quiz, som var spørgsmål til nye anime, hvilket enten kunne være "Yay" eller "blah" - det var "blah". Det var en simpel papirquiz, og jeg kunne svare på 3 ud af nok 16 spørgsmål. Ved en fejl fik vi dog udleveret Timeline quizzen først, så jeg fik også den at se. Der var lige så få spørgsmål, jeg kunne svare på. Jeg tror, at det var første gang de to piger stod for quizzer, hvilket tydeligt kunne mærkes på niveauet. Nogle spørgsmål var formuleret underligt, ved et spørgsmål var animeen ikke angivet og et spørgsmål var ufærdigt, så vi måtte gætte os frem til, hvad ham der havde lavet spørgsmålet mon havde ment. Vi havde en time til at svare på spørgsmålene. Papirquizzer giver mulighed for flere deltagere, men jeg synes også, at det er en ret kedelig form for quiz.

Bagefter smuttede Morten og jeg over i Øksnehallen, hvor forberedelserne til cosplayshowet var i gang. Der var sat 1000 stole, op og så lå der nogle gymnastikmadrasser oppe foran, som man måtte sidde på. Derudover kunne man også stå rundt omkring eller sidde på stengulvet. Der var rigtig mange flotte cosplays og fra en stor variation af anime og spil, hvilket var rigtig positivt at se. I år startede cosplayshowet allerede kl. 14.30, så jeg nåede lige at få noget frokost og være med til halvdelen af Jubilæumspanelet, inden vi skulle tilbage til Øksnehallen. Jeg synes, at det var en skam, at der ikke var flere til Jubilæumspanelet, men de fleste stod nok i kø til cosplayshowet på det tidspunkt. Jeg ved heller ikke, hvor meget det interesserer de yngre deltagere, men det er den slags paneler, som jeg synes er interessante.

Jeg ankom først til Øksnehallen (gennem bagindgangen) efter folk var begyndt at blive guidet på plads, så jeg ved ikke helt, hvordan det fungerede. Vi fandt pladser på 2. og 3. række i midten. De næste 3-4 rækker bag os var reserveret til maids og butlere, hvilket jeg syntes var en god ide. Vi havde det samme til gopherne til SVScon 2011. Desværre kom der aldrig rigtig nogen og udnyttede pladserne til J-Popcon, så i løbet af showet burde man nok have givet de almindelige deltagere lov til at sidde der. Der var nemlig total proppet oppe foran og gangen, hvor man skulle gå, var også ved at blive klumpet til.
Cosplayshowet startede ca. til tiden i år, men det var på bekostning af de sidste 6 gruppers lydprøver. Det hele blev indledt med "Dear J-Popcon" beskeder på de to storskærme efterfulgt af en virkelig fed cosplayvideo. Så bød J-Popcons næstformand velkommen, og allerede da hans mikrofon hylede og skar i højtalerne, burde jeg have set lydfejlene komme, men jeg håbede, at de ville at rette op på mikronerne, netop fordi man hørte hyletonerne så tidligt.
Selve showet blev åbnet af en cosplaygruppen udenfor konkurrencen. Jeg fandt senere ud af, at de cosplayede spillet Homestuck. Jeg kan godt lide ideen med et åbningsshow og Banana Cosplays show sidste år var vildt imponerende. Jeg savnede dog mere dynamik og variation i dette års åbningsshow, og jeg fik heller ikke det store ud af det - måske fordi jeg ikke kendte spillet.
Alle 24 grupper havde lavet en introvideo, som fungerede meget bedre end sidste år. Videoerne var kortere og mere præcise - langt de fleste fortalte rent faktisk, hvem de skulle cosplaye og hvor det var fra denne gang. Desværre sad jeg, så jeg ikke kunne se venstre side af nogen af de to skærme pga. søjlerne. Der var virkelig mange flotte kostumer imellem og gode acts. Folk havde virkelig gjort noget ud af det, og jeg var meget imponeret. Desværre led tre acts under lydproblemer, og jeg undrede mig lidt over lyset af og til, men generelt gik det godt teknisk. 
Præmieoverrækkelsen lå kl. 19, men på mit program stod der kl. 18. Så vi endte med at gå ud og spise efter showet, og vi nåede desværre tilbage lige, som det var slut. Vi fandt dog ud af, hvem de forskellige vindere var fra andre folk. Vi fik gratuleret dem vi kendte og snakket lidt med nogle af arrangørerne. Da Project Chu begyndte bestemte vi os for at se lidt af det, men vi gik efter 2 numre eller sådan noget. Det der idolgruppe halløj er jeg altså blevet for gammel til. Omkring kl. 21 vendte vi snuden vestpå og sagde farvel til J-Popcon for denne gang.

Det var lidt underligt kun at være af sted en dag, men på den anden side synes jeg også, at det fungerede rigtig godt. Jeg ville dog ikke gøre det, hvis vi ikke havde et haft det "mellemstop" på Fyn. Jeg synes, at J-Popcon var fedt, og det skyldes hovedsaligt cosplayshowet. Den nye indretning var god, og jeg følte at der var mere luft i bygningen, selvom der var så mange mennesker. Lige da vi ankom følte jeg faktisk, at connen virkede tom, men det skyldtes nok, at connen efterhånden spreder sig ud over så meget plads. Generelt vil jeg sige "thumbs up" til J-Popcon, men der er stadig ting, der skal arbejdes på.

2 dage til J-Popcon

Nej, det er ikke en fejl. For mig er der 2 dage til J-Popcon. Som noget nyt skal jeg nemlig kun derover om lørdagen. Sidste år følte jeg ikke, at jeg fik det store ud af fredag og søndag, så hvorfor betale en masse ekstra til hotel, mad og billet, når det ikke er det værd...? Jeg tager stort set kun til J-Popcon pga. cosplayshowet. Det er da også meget sjovt at se, hvordan connen er fordelt på lokalerne, og jeg kommer da nok også et smut i dealerrummet og tager et kig i gameroomet, men det behøver jeg jo ikke tre dage til. Så for første gang har jeg kun købt endagsbillet.

Det er 6 år siden, jeg tog til min første J-Popcon. Jeg kan huske hvor spændt og nervøs, jeg var. Der var virkelig sommerfugle i maven. Året efter havde jeg en gruppe at tage af sted sammen med, så der var jeg bare fyldt med forventningens glæde. Siden da er der sket meget i miljøet og mit liv. Op til denne J-Popcon har jeg ikke gået og glædet mig på samme måde, som jeg gjorde for nogle år siden. Jeg må dog indrømme, at jeg er gået hen og har fået lidt kriller i maven de sidste par dage. Jeg glæder mig meget til at se cosplayshowet, og jeg er nysgerrig efter at se, hvordan den nye lokalefordeling og det nye infosystem virker.

J-Popcon giver mig også lejlighed til at se nogle folk, som jeg ellers ikke ser så tit. På den anden side er der ikke særlig mange jeg kender, som tager turen over Storebælt længere. Vi er 4 som følges ad derover, men hvem ved, måske render vi randomly på nogen vi kender, som vi ikke vidste tog af sted. Det gjorde vi sidste år. ^^ J-Popcon er dog ikke det sociale forum, som det tidligere har været for mig. Jeg kommer for at opleve noget og blive underholdt.

2 anmeldelser mere

Så fik jeg sørme skrevet to anmeldelser mere til Comic Partys Crunchyroll konkurrence. Samtidig opdagede jeg også noget. Jeg kan godt lide stemningsserier - eller i hvert fald at anmelde dem, for alle tre anmeldelser, jeg har skrevet, er om serier med en særlig stemning. Det er faktisk rart at få skudt gang i anmeldelsesskrivningen igen.Og her kommer de to anmeldelser så.

Usagi Drop anmeldelse

Længde: 11 episoder

Genre: slice of life, drama, comedy

Streamet: juli-september 2011

Studie: Production I.G

Billedet af den 6-årige Rin i let udvandede pastelfarver kan få nogle til at tro, at Usagi Drop er en børneserie. Jeg har dog efterhånden lært, at pastelfarver betyder, at en serie henvender sig til et ældre publikum (os over 20), og det gælder også for Usagi Drop. Den 30-årige Daikichi støder på Rin til sin bedstefars begravelse og opdager, at hun er bedstefarens datter – altså hans moster. Rin er bestemt ikke populær i familien. Ligesom Rin er Daikichi lidt familiens sorte får, hvilket nok også gør, at de to knytter et særligt bånd, og da ingen ønsker at tage sig af hende, træder Daikichi til, selvom han intet ved om børn. Serien følger så Rin og Daikichis hverdag sammen.

Det lyder stille og rolig, hvilket det også er, men kan man lide den slags serier, er den bestemt ikke kedelig og har meget indhold. Historien bliver også fortalt med en naturlig form for humor og livglæde. Både Rin og Daikichi udvikler sig gennem deres forhold til hinanden og lærer af hinanden. Der er en særlig stemning i Usagi Drop – det er lidt ligesom solskin på god dag – man bliver i godt humør af at se den. Jeg er virkelig glad for serien, og jeg synes, at det er trist, at den kun er på 11 episoder.  

Natsume Yujincho anmeldelse

Længde: 13+13+13 episoder

Genre: fantasy, slice of life, drama, comedy

Udkommet: juli-september 2008, januar-marts 2009, juli-september 2011

Studie: Brains Base

Natsume Yujincho eller Natsume’s Book of Friends er baseret på en manga af samme navn og udkommet i tre sæsoner (Natsume Yujincho, Zoku Natsume Yujincho og Natsume Yujincho San). Den fjerde kommer til januar (Natsume Yujincho Shi). Crunchyroll har dog valgt at slå alle sæsoner sammen og bare kalde den Natsume Yujincho, så der er 39 episoder at gå i gang med, hvilket kan virke som mange. Natsume er da heller ikke den type serie, som man lige laver en maraton med. Det er den for ”low-paced” til.

Serien handler om drengen Natsume Takashi, der siden han var lille, har kunnet se yokai. Han mistede sine forældre tidligt, og derefter blev han kastet rundt imellem forskellige familiemedlemmer, da ingen ville have ham længe af gangen, fordi han opførte sig underligt og talte om ting, der ikke var der. Natsume har heller ingen venner i skolen, da de også synes, at han er lidt besynderlig. En dag da han bliver jaget af en yokai, kommer han til at bryde en kekkai, som holdt en stærk yokai fanget i en kattestatue (Nyanko-sensei). Han forklarer Natsume, hvorfor så mange yokai er efter ham. Hans bedstemor Natsume Reiko kunne også se yokai, og hun brugte sin tid på at duellere med dem og banke dem. Prisen var deres navne, som hun skrev ind i en bog (Book of Friends), som dermed gav hende magt over dem. Natsume indgår en aftale med Nyanko-sensei, som lover at passe på Natsume og hjælpe ham med at give navnene tilbage, hvis Nyanko-sensei får Book of Friends, når Natsume engang dør.

Serien fortæller så, hvordan Natsumes møder med alle de forskellige yokai forløber. Nogle er fredelige, imens andre har onde hensigter. Gennem serien lærer Natsume mere om sin bedstemor – og yokai, hvorved hans følelser og forhold til dem ændrer sig. Natsume selv udvikler sig også lige så stille – både gennem møderne med yokai men også ved at møde andre mennesker, som kender til åndeverdenen.

Natsume Yujincho er lavet i matte farver henad pastel, og jeg vil da også mene, at man skal høre til det lidt ældre publikum for at værdsætte serien. Selvom der er massere af yokai, er der ikke så meget action – der er dog lidt, men fokuset er mere på Natsume og hans forhold til yokai. Man kan vel kalde det en anderledes fortælling om at finde sig selv, og forlige sig med den man er.

Anmeldelse til Comic Partys konkurrence - men af den længere slags ^^;

Og her er så den anmeldelse, jeg har skrevet til Comic Partys Crunchyroll konkurrence, inden jeg opdagede, at der stod "en kort anmeldelse af en anime".

Anmeldelse af Hanasaku Iroha

Længde: 26 episoder

Genre: slice of life, drama, comedy

Streamet: april-september 2011

Studie: P.A. Works

Første indtryk

Da jeg først læste om denne serie, havde jeg store forventninger. Den lød nemlig til at kunne være en ny Honey and Clover – forstået på den måde at serien ville følge en række unges almindelige hverdag, imens de voksede op og udviklede sig uden at der skulle tilføjes overnaturlige elementer eller overdreven comedy og/eller harem. Jeg havde længe savnet den type serie, så jeg glædede meget til at se Hanasaku selvom hovedpersonerne stadig går i high school modsat Honey and Clover, hvor de er startet på en videregående uddannelse.

Historien

Den energiske 16-årige Ohana er vokset op sammen med sin mor, der aldrig rigtig har fundet sig til rette i moderrollen. Ohana sørger derfor meget for sig selv, når det kommer til madlavning – og sin mor.  En dag proklamerer Ohanas mor da også pludseligt, at hun stikker af med sin kæreste, og Ohana bliver sendt hen for at bo hos sin mormor, som ejer Kissui Inn. Ohana kommer til at bo og arbejde som servitrice på Kissui, hvor hun bliver venner med to jævnaldrende piger: Nako (den generte storbarmede pige) og Minko (den afvisende og ambitiøse pige).

Livet på en inn byder på mange forskellige udfordringer som f.eks. en gæst, der ikke kan betale sin regning, dårlige anmeldelser og finansielle problemer. Historien fokuserer på Ohana, men den giver heldigvis også plads til flere af de andre ansatte på Kissui. Serien starter fint ud, og selvom nogle af de små plothistorier kan virke tåbelige, bidrager de alligevel med noget til personernes udvikling. Desværre føles det lidt som om, at serien går i stå lidt over halvvejs, men den formår at slutte flot med de sidste episoder om festivallen.

Personerne

Ved første øjekast er de tre kvindelige hovedpersoner meget stereotypiske, men som historien skrider frem, og de hver især får en plads i spotlyset, får man lov at se nye sider af dem. Desværre er der ikke helt så meget udvikling, som jeg havde håbet på, og man kan virkelig mærke, at Ohana er 16 år. Hendes efterhånden overdrevne energi og entusiasme kan gå lidt hen og bliver belastende, fordi hendes indsigtsfulde øjeblikke er temmelig korte og hurtigt køres videre i, at Ohana kaster sig ud i et eller andet (for det meste ugennemtænkt) for at redde situationen. Nogle vil sikkert finde det kært, men jeg var glad for, at der var andre interessante personer i serien, selvom Ohana selvfølgelig skal overstråle dem, da hun er hovedpersonen. En af de mest interessante personer er Ohanas mormor, og Nako har også sine gode øjeblikke – især senere i serien da hun får mere plads, og hun begynder selv at fokusere på at udvikle sig.

Stemningen

Noget Hanasaku virkelig leverer er flotte scenerier og følelsen af, hvordan det er på en traditionel inn. Jeg fik virkelig lyst til at besøge Kissui, da jeg så serien. Hele det ”feel” der er omkring Kissui er med til at give serien noget specielt. Så kan man lide stemningen, vil man sikkert synes godt om serien og heller ikke have noget imod, at seriens føles som om den går i stå, som jeg nævnte tidligere.

Alt i alt

Jeg må indrømme, at jeg blev skuffet over Hanasaku, men på den anden side havde jeg også nogle ret store forventninger til den (Honey and Clover er en af mine yndlingsserier). Jeg havde virkelig håbet, at Hanasaku ville have mere personudvikling og dybde. Jeg vil dog heller ikke kalde serien dårlig. Den har bestemt sine gode sider, og jeg nød da også det meste af den. Jeg ærger mig nok bare over, at jeg så mere potentiale, end jeg synes serien udnyttede. Vi kommer aldrig rigtig helt ind i personernes tanker og konflikter, så det kommer til at virke lidt overfladisk. Men er man til en mere upbeat slice of life serie med en god stemning og en hyggelig setting, så vil jeg klart anbefale Hanasaku Iroha.

2 nye konkurrencer fra Comic Party

Comic Party har før haft konkurrencer, men denne gang relaterer de ikke til bladet. Den ene konkurrence er en Dragon Age fanart konkurrence i samarbejde med EA-games. De 5 bedste illustrationer vinder Dragon Age 2 til Xbox 360 og et halvt års abonnement af Comic Party. Man må selv bestemme format og medie på sin fanart, det skal bare sendes til konkurrence@comicparty.dk senest den 30. november. Jeg synes, at det er ret fedt, at der er lavet samarbejde mellem Comic Party og EA, og at EA anerkender fanart på den her måde. Denne konkurrencer henvender sig til dem der er kreative, når det komme til billedemateriale, ligesom den tidligere konkurrence med at lave fanart af Comic Partys maskot.

Comic Party byder dog også på en anden konkurrence, og den henvender sig til dem, der er kreative, når det kommer til at udtrykke sig gennem ord. Konkurrencen går ud på at skrive en kort anmeldelse af en anime tilgængelig på Crunchyroll, som man gerne vil anbefale til andre. Her bliver der trukket lod, og 3 heldige vindere får et års medlemsskab af Crunchyroll, som giver adgang til episoder en uge før, i bedre kvalitet og uden reklamepauser. Man kan dog forøge sine vinderchancer ved at sende flere anmeldelser ind. Igen er deadline den 30. november.

Disse to konkurrencer viser, at Comic Party ikke kun er interesseret i at sælge et blad. Jeg synes, at det sender et signal om, at de ønsker at gøre noget for det dansk fanmiljø.

Proz lukker Animefans.dk

Efter 7 år takker Proz og Animefans af. Animefans har i perioder været et af de store forums i fanmiljøet, men aktiviteten har altid været meget svingende derinde. Man kunne tydeligt se på statistikken, hvornår der var J-Popcon... Jeg har selv været medlem af siden i 4 år minus 5 dage. Jeg registrerede mig sjovt nok også efter en J-Popcon, ser det ud til. :p Jeg har brugt siden meget (1.259 indlæg og den eneste med titlen "Gundam"), selvom den dog aldrig fik samme betydning for mig som AnimeOnly. Mit kendskab til de andre medlemmer var stort set kun gennem forummet. Der blev forsøgt at lave et par meet-ups til både SVScon og J-Popcon, men det failede i hvert fald til SVScon 2009, hvor kun Proz og jeg mødte op. Animefans brillerede ikke på den sociale front uden for forummet, men da jeg meldte mig ind på siden, var jeg også allerede begyndt at have en social omgangskreds i miljøet, så jeg havde ikke længere samme længsel efter at møde andre ligesindede i virkeligheden.

Så vidt jeg ved, har Animefans altid været et enmandsprojekt styret af Proz, som havde nogle bestemte ideer om, hvordan siden skulle køres. Hans engagement og aktivitet er dog faldet gennem årene, hvilket også er grunden til, at han har valgt at lukke siden. Igennem tiden har jeg undret mig over nogle af reglerne på forummet, men jeg fandt ud af at indordne mig efter dem. F.eks. syntes jeg, at det var underligt, at jeg ikke selv måtte oprettet en tråd om et HAF-event på Eventboardet, fordi jeg er en del af HAF, og det dermed ville være reklame, men jeg måtte gerne lave en tråd om et Kita Træf, fordi jeg kun er alm. medlem hos Kita. Jeg fik dog aldrig sendt min undren videre til Proz, men gjorde blot som reglerne bød.

På den ene side er det synd, at en så gammel side skal lukke, men på den anden side er det efterhånden også begrænset, hvad Animefans bidrager med. Forummet er næsten dødt, og der er langt mellem de nye tråde om anime og manga - og når de endelig kommer, får de kun få svar. I den sidste tid har jeg heller ikke selv skrevet så meget derinde men mere besøgt siden af vane. Så det er vel meget forståeligt, at siden nu lukkes. Du kan læse hele Proz' "afskedstale" her.