søndag den 27. november 2016

6 år med Mai reflections

I torsdags havde bloggen 6-års fødselsdag, men jeg har først fundet tid til at skrive om det nu. I løbet af de 6 år har jeg faktisk holdt ved mit oprindelige fokus. Jeg lavede det dog også forholdsvis bredt, dengang jeg startede op. I mit første blogindlæg skrev jeg således:
"Jeg vil bruge denne blog til at skrive mine tanker/refleksioner omkring en af mine store interesser og den "verden," der omgiver den. (...) Bloggen vil fokusere på, hvad der sker i det danske fanmiljø, men jeg vil også komme med beretninger, når jeg har været i udlandet i den forbindelse. Jeg vil lade mine tanker om conner og arrangementer i fanmiljøet forme sig ved hjælp af tastaturet. Måske sniger der sig også en anmeldelse af en anime ind. Nogle gange vil jeg måske også bare reflektere over random ting i forbindelse med en anime, jeg har set, noget jeg har oplevet eller et fænomen i fanmiljøet."
Anime har dog fået en større plads, i forhold til, hvad det havde i starten. Det har også varieret, hvilke områder der har fyldt mest på bloggen - og sådan vil det nok også være i fremtiden. 

Lad os se lidt på bloggens statistik. Den slags synes jeg jo, er sjovt at kigge på. 

Måneden med flest blogindlæg er marts, hvor jeg skrev 7 indlæg. Månederne med færrest er august og september hver med 3 indlæg. Dette blogindlæg er nr. 54 i år. I gennemsnit giver det lige knap 5 indlæg per måned i 2016. Jeg har altså skrevet væsentligt færre blogindlæg i år sammenlignet med sidste år. 
Jeg troede faktisk, at min formindskede aktivitet, skyldtes, at jeg skulle skrive tekster både til min blog og Metronaut, men jeg stoppede som skribent hos Metronaut i foråret, hvilket man jo bestemt ikke kan se på antallet af blogindlæg. 
Samlet set er dette indlæg nr. 574 på bloggen. Grundet min lave aktivitet i år, er gennemsnittet derfor faldet til 95,7 indlæg pr. år. Sidste år var det 101. 

Min Top 5 over mest vidste blogindlæg ser sådan ud:
  1. "J-pop er blevet en dyr bitch" fra dec. 2013
  2. Drama, drama, drama fra jan. 2014
  3. Mød en af Kita Cons arrangører fra jun. 2016
  4. Cecilie kaster sig ud i både Cosplayshow og Craftmanship til Genki fra jun. 2016
  5. J-Popcon 2014 conrapport fra apr. 2014
Der kommer fortsat nye visninger på nr. 1, og det indlæg ligger også solidt i spidsen med en føring på over 100 visninger i forhold til nr. 2. Det er dog rart at se, at nogle af mine nye blogindlæg fra i år også er med på listen. Tydeligvis finder folk, de con relaterede indlæg mest interessante - eller det er i hvert fald dem, der er flest, der læser.

Blogindlæggene i år har været meget præget af interviews. Det skyldes, at jeg gerne vil dække arrangementerne i fanmiljøet, men i år er jeg kun kommet af sted til J-Popcon, og så må jeg jo finde en anden måde at gøre det på. Jeg har både haft interviews med deltagere og folkene bag arrangementerne. Jeg håber, at I synes, det giver jer et nuanceret billede. 

Jeg må også indrømme, at jeg ikke har fingeren så meget på pulsen i fanmiljøet, som jeg engang havde. Sådan er det, når man giver plads til andre af sine interesser. Det er dog ikke sådan, at jeg bevidst har tænkt, at nu ville jeg trække mig fra fanmiljøet. Sådan er det bare blevet, fordi der er kommet andre ting, der tager min tid. Det er nok af samme grund, at jeg får skrevet færre indlæg på bloggen. 

Jeg har i år eksperimenteret videre med, hvordan jeg griber de nye animesæsoner an. I forbindelse med forår, sommer og efterår 2016 har jeg gjort det på samme måde, og den form regner jeg med at holde fast i. Medmindre jeg pludselig får en fantastisk ny idé. 

Jeg er her stadig. Selvom der i perioder er stille på bloggen. Måske jeg skal til igen at planlægge mine blogindlæg noget mere. På den måde ville jeg i hvert fald formindske risikoen for at overse et arrangement. Nu må vi se, hvad der sker. Jeg skriver fortsat videre - og jeg vil sige tak til jer, der læser med. 

lørdag den 19. november 2016

Et mix af elementer men virkelig flot

Der er endelig landet en ordentlig trailer til Ghost in the Shell live action filmen. Ja, jeg ved godt, at den kom ud for en lille uge siden, men jeg har først fået tid til at skrive om det nu. 

Jeg stiftede bekendtskab med Ghost in the Shell universet for ca. 10 år siden. Det var (man fristes til at sige naturligvis) i form af den originale animefilm Ghost in the Shell. Siden da har jeg læst mangaen, set film nr. 2 GITS 2: Innocence, animeserien GITS:Stand Alone Complex's to sæsoner, filmen GITS:SAC Solid State Society og filmserien GITS: Arise.

Det jeg godt kan lide ved GITS universet, er, at man får gang i de små grå, der er nogle interessante karakterer og god action. I min optik kan man dog ikke skære både manga, animefilm og -serier over en kam. Ja, det dækker det samme univers med mange af de samme personer. Men. Der er faktisk forskel på lad os kalde det tonen. Mangaen er en ting for sig selv, da den jo leverer et udtryk uden lydside og generelt også uden farve. GITS filmen og Innocence er tunge, filosofiske og virkelig flotte. SAC tager skam også etiske dilemmaer op, men der er også mere action og især humor - og tachikomaer. Arise lægger sig et sted imellem.


Ud fra traileren og den information, der er blevet udgivet om filmen, ligner det, at Hollywoods live action film forsøger at blande det hele sammen. Vi har scener taget direkte fra den originale animefilm ved 00:19, 01:05 og 01:12. Geisha robotterne er fra Stand Alone Complex eps. 1. Laughing Man er fra Stand Alone Complex. Det røde sæt tøj ved 01:36 ligner det Major Motoko Kusanagi har på i Arise.

Jeg forstår godt lysten til at blande elementer fra de forskellige ting. Det kan være cool med referencer, men det kan let blive noget rod, hvis det er historieelementerne, man blander.

Baseret på replikker i traileren som "I'll find out who I was." lyder det til, at filmen er Motokos oprindelseshistorie. Personligt synes jeg, at det er en skam. Det virker meget som om, at der er ændret på Motokos karakter i live action filmen. Hun virker usikker på sig selv og sine omgivelser, hvilket er meget langt fra den Motoko, jeg husker fra anime'erne.

Hvis live action Ghost in the Shell filmen bliver en oprindelseshistorie, har jeg svært ved at se, hvordan Laughing Man passer ind som hovedfjenden. Det kunne godt fungere, hvis det var et parallelt historieforløb, hvor en tråd fulgt oprindelsesdelen, og en anden fulgte en sag med Laughing Man. Ud fra traileren ser det dog ud til, at Laughing Man ved noget om Motokos baggrund, og at han vil afsløre det for hende.

Men. Trailers kan være er til tider misvisende. Så måske rammer jeg helt ved siden af med mit gætteri. Jeg er stadig forbeholden over for filmens historie, men jeg vil også godt lade tvivlen komme den til gode.

Der er dog et punkt, som jeg er virkelig positiv omkring. Det er billedsiden. Effekterne er flotte. Actionscenerne er velkorrigerede. Cyber punk atmosfæren er der. Scarlett Johanssons look er bedre, end jeg havde forventet.

Alt i alt er jeg stadig en smule skeptisk, men jeg er også spændt, og jeg skal da helt klart se filmen i biografen (hvis den da får premiere lokalt).

tirsdag den 15. november 2016

Til KōyōCon for 3. gang

Her kommer endnu et interview med en KōyōCondeltager. Maiken Sommer Nielsen har været med til KōyōCon tre gange inkl. i år: 2014, 2015 og 2016. Så modsat Sascha Nielsen  har hun altså nogle tidligere KōyōConner at sammenligne med. Maiken er 25 år og bor i Holme syd for Århus. Hendes interesser er cosplay, comics, PlayStation spil og Nintendo. Derudover samler hun på ball-jointed dolls og Star Wars ting. Maiken har cosplayet i 8 år.


Hvad synes du generelt om KōyōCon 2016? Levede connen op til dine forventninger?

Det er en hygge con, hvor man kan være sammen med venner og veninder. Det er også en con, hvor årstiden passer godt til varme cosplays. Mine forventninger var høje, men sådan er det altid, når jeg skal til con. KōyōCon 2016 levede op til mine forventninger.


Hvordan synes du, at KōyōCon har udviklet sig, siden du deltog for første gang i 2014?

Den har udviklet sig til det bedre. Jeg synes, de er blivet bedre til at have styr på info. Det er også rart, at de har fået et større sted at afholde connen. Der sker mere på connen, men der kunne godt finpudses lidt på nogle områder. 




Er der noget, du synes, at KōyōCon skal arbejde på at forbedre frem mod næste år?

Sovesalen; at den lå så langt væk. KōyōCon skal også sørge for, at sovegruppesystemet er helt som det skal være.


Hvor langt må der i dine øjne maks. være til sovesalen?

Hvis vejret er godt, og det er sommer, så små 5 min. Problemt med KōyōCon var mere, at det regnede, og alle ens ting blev våde. Førhen var sovesalen i samme bygning som connen.


Hvordan fungerede sovegruppesystemet i år, og hvad skal forbedres?

Man fik en kode, som passede til ens sovegruppe. På hjemmesiden stod der, at en sovegruppe maks. måtte være på 10 personer. Vi var 11 mennesker. På connen fik vi så af vide, at der skulle være 15 mennesker i en sovesal, selvom der på hjemmesiden havde stået 10. 


Er der noget specielt, du håber, at KōyōCon gentager næste år?

Workshopområdet; jeg var glad for Warcraftrummet og kunne godt lide at se deres ting og aktiviteter. Antallet af mennesker på 600; det var passende.


Hvad var det bedste ved KōyōCon 2016?

De gode selskaber og masser af dejlige venner. At man kunne være i storsalen når man ville. 


Hvad synes du om lokalefordelingen og Grenaa Idrætscenter som ramme? 

Det var fedt nok, men jeg synes, at der var mere hygge over Randers. Man blev nemt forvirret over game room, fordi det lå inde i dealeroom i stedet for at have sit eget lokale, selvom det så sådan ud på kortet.


Hvad synes du om de forskellige områder til KōyōCon 2016? Var der et område, du brugte mere end de andre? 

Dealerroom/game room; fordi der var borde, og der altid skete noget.


Hvilke events deltog du i, og hvad synes du om dem?

Jeg var mest sammen med venner, men vi så da cosplayshowet og cosplay catwalk. Jeg synes godt, de måtte være bedre til at informere om, hvem dommerne var. De kunne godt have sagt, hvem de var, inden showet startede. Mine venner og jeg blev godt forvirret over, hvem dommerne var indtil til sidst, da vinderne skulle have deres præmier.

tirsdag den 8. november 2016

Til KōyōCon for første gang

I weekenden løb KōyōCon af stablen for 4. gang. I år var connen rykket fra Randers og tilbage til Grenaa. Jeg var som sagt ikke selv af sted. I stedet har jeg aftalt interviews med to deltagere. Det første er med Sascha Nielsen, som deltog for første gang til KōyōCon. Det var dog langt fra hendes første conbesøg. Sascha har nemlig været en del af fanmiljøet i 12 år, og hun har cosplayet i 11 af dem. Hun har også besøgt conner i udlandet heriblandt London MCM Expo, Animecon og Uppcon. Sascha er 27 år gammel og bor i Aalborg. Billederne i indlægget her er Saschas egne.


Hvordan hørte du om KōyōCon, og hvorfor valgte du at tage af sted i år?
Jeg har kendt til connen, siden arrangørerne gik i gang med at planlægge den første KōyōCon. Jeg plejede dog at arbejde i butik, og hvert år lå KōyōCon i en af mine arbejdsweekender, så det var først i år, jeg havde fri til at kunne besøge connen. 

Jeg valgte at tage af sted for at se hvilken type con, det var, for at hygge mig med mine venner og for at dække connen på vegne af det danske cosplay magasin DKos.


Hvad synes du generelt om KōyōCon 2016? Levede connen op til dine forventninger? 
Jeg synes, det var en rigtig hyggelig convention, som især havde mange forskellige events og paneler at byde på. Der var en dejlig, afslappet stemning på connen, og alle gæster virkede til at have det sjovt. KōyōCon var lige som det, jeg havde forestillet mig, inden jeg tog hjemmefra.


Hvad var det bedste ved KōyōCon 2016?
For mig er det bedste ved conventions altid at nyde cosplayshowet, hvor man bliver underholdt af cosplayere, der har lagt mange timer i deres kostumer og acts. Og så selvfølgelig at skabe nye bekendtskaber samt styrke gamle, under connen.



Hvad synes du om lokalefordelingen og Grenaa Idrætscenter som ramme? 
Lige da jeg ankom, synes jeg, det var lidt svært at finde rundt, da connen består af flere lange, tynde gange. Men heldigvis var der et kort over stedet i deres conbog, så det blev hurtigt nemt at finde rundt. 

Derudover synes jeg fordelingen af de forskellige lokaler var fornuftig, og størrelserne af lokalerne var også passende til deres formål. 
Det eneste, jeg synes, var en smule ærgerligt, var at deres skiltning ikke altid var lige tydelig. Men det er heldigvis en lille ting, der nemt kan forbedres.



Hvad synes du om de forskellige områder til KōyōCon 2016? Var der et område, du brugte mere end de andre?
Jeg synes, de forskellige områder var passende i deres størrelser. Især Artist Alley området var stort, hvilket var dejligt at se. Og det var super fedt at gruppen Warcrafters havde fået et stort rum til alt deres udstilling og små spil. 

Som en gamer fandt jeg det dog en smule ærgerligt, at spilområdet var nærmest ikke-eksisterende, men kun 5-6 spilmaskiner, placeret midt i den store forhandler hal.


Hvilke events deltog du i, og hvad synes du om dem?
Jeg så de tre cosplaydommeres forskellige paneler, da jeg selv er cosplayer og elsker at få nye tips og tricks. Jeg overværede nogle af de sociale lege, så som Quidditch og Anime Dating Game, der altid er gode til at knytte båndene imellem congængere. Jeg så også lørdagens cosplayshow og søndagens craftsmanship konkurrence. Som nævnt tidligere er konkurrencerne altid et højdepunkt for mig til conner, så disse nød jeg allermest.



Hvordan håber du, at KōyōCon vil udvikle sig i fremtiden?
Jeg håber, de med tiden kan udvide til en endnu større lokation, men at de stadig formår at bibeholde den hyggelige og afslappede atmosfære. Og at de holder fast i deres fyldte eventskema, da det er fedt når der er events for enhver smag.


Skal du deltage næste år?
Hvis jeg har mulighed for det, vil jeg rigtig gerne deltage næste år. Jeg elsker de "mindre" conventions (helt lille var connen jo ikke, da de havde omkring 550 gæster i år), da de er hyggelige og intime på en helt anden måde end de store conner.

fredag den 4. november 2016

Anime efterår: del 2

Siden sidst er jeg begyndt på to serier mere - begge med magiske piger. I dette blogindlæg kommer jeg altså omkring 9 serier, men det bliver alligevel kun til en Top 8.


ALL OUT!! eps. 2
Genrer: sport, comedy
Da jeg satte mig til at se ALL OUT!, forventede jeg jeg del yaoi bait - nok på højde med Kuroku no Basket. Som tidligere nævnt, var der en del fokus på røv og brystmuskler. Drengene er godt nok også utrolig veltrænede i forhold til, at de er 15-17 år gamle, og der er meget fokus på det. Men! På stående fod kan jeg ikke komme i tanke om nogen ømme scener eller udtalelser, der let kan misforstås. ALL OUT! virker altså som en ganske gennemsnitlig shounen sportsserie med en overenergisk hovedperson, som har et enormt temperament. Det bliver ikke en serie, hvor jeg ser frem til hver eneste nye episode. Det bliver en serie, jeg ser, når der ikke lige er andet at se. 


Flip Flappers eps. 1-2
Genrer: comedy, sci-fi
Det er ikke, fordi Flip Flappers er en dårlig serie. Den er faktisk ret flot og farverig, hvis man kan lide den stil, den kører i. Den fanger bare ikke mig. Der er ingen af personerne, som siger mig noget. Konceptet vækker heller ikke min nysgerrighed. Jeg ved stadig ikke hvor historien vil hen - hvilket ikke ville gøre mig det store, hvis serien havde noget andet positivt, der talte for den. Der er bare intet, der giver mig lyst til at tage på eventyr med Papika og Cocona og se videre på serien. Så efter de to første episoder, har jeg valgt at droppe den. Den er derfor ikke med på min Top-liste,


Genrer: sport, comedy, drama
Her i eps. 2 afsluttes første sæt. Hvis resten af sæson fortsætter i samme tempo, betyder det, at der vil være to episoder per sæt, eftersom der som nævnt i eps. 1 er fem sæt i en finalekamp. (Indskydelse: Det irriterer mig, at de i serien bruger sæt og match omvendt i forhold til på dansk.) Indtil videre har tempoet været fint, og det har fungeret godt med flashback til deres møde før kampen. Der er en del forklaring her i eps. 2, som jeg forestiller mig vil svinde ind jo længere hen i sæsonen, vi kommer. Forklaringerne er dog meget rare at få for en som mig, der ikke er velbevandret i volleyball. Her i eps. 2 fik vi set en anden side af Suga. Mit gæt er dog, at det er Tsukishima, der skal træde i karakter for at ændre kampen. Det lægges der i hvert fald gevaldigt op til i både eps. 2 og 3.


Genrer: action, fantasy, thriller, mahou shoujo
Eps. 1 starter mørkt og dystert. Er Magical Girl Raising Project ens første møde med dark mahou shoujo, vil dette nok efterlade en med et større indtryk. For mig var slutningen på åbningsscenen totalt forudsigelig. Resten af episoden introducerer os til hovedpersonen Koyuki, som udvælges til at blive en mahou shoujo - altså en magisk pige. Dermed er hendes drøm gået i opfyldelse. Det virker nærmest for godt til at være sandt... hvilket det selvfølgelig også vil vise sig at være. Præcis hvordan det hele ender ad h til, må vi dog vente med at se. Magical Girl Raising Project har dog et nyt element, som jeg ikke vil afsløre her. Jeg er spændt på at se, hvordan det vil blive tacklet. Måske er det bare en gimmick, men måske får det en betydning. Det er en okay start, og jeg er frisk på at se mere.


Genrer: action, drama, mecha, sci-fi
Her i eps. 2 kommer vi lidt længere rundt i organisationen Tekkadan og ser, hvordan hverdagen er blevet for flere af dens medlemmer. Tekkadan er vokset betydeligt og opererer både på Mars og på Jorden. Det betyder, at der er nye udfordringer at tage højde for. Vi får også en af de nyes baggrundshistorie. Den forestående modstander melder sig også på banen, men mon ikke der gemmer sig flere politiske agendaer bag det hele - det tyder det i hvert fald på i eps. 3. Iron-Blooded Orphans 2nd Season er indtil videre fortsat i samme tone som sæson 1. Så kunne man lide den, vil jeg anbefale, at man også giver sig i kast med sæson 2. Jeg tror vi kan forvente os mere af samme skuffe, som sæson 1 bød på.


Genrer: drama, fantasy, slice of life
Der var intet med Reiko her i eps. 2, hvilket skuffede mig lidt. Jeg havde håbet, at vi ville få mere af vide om hende her i denne sæson. Episoden i sig selv var dog god, og det var en sød - omend også trist - historie. Sådan er det jo ofte med Natsume-serien. Uden at afsløre for meget kan jeg sige, at vi endnu en gang mindes om, at yokai og mennesker har forskellige livlængder.
Eps. 3-4 er en sammenhængende historie, hvor der er gensyn med eksorcisterne Natori og Matoba. Med Matobas indtog følger også en mere dyster tone. Da jeg så eps. 3, troede jeg, at der ville udvikle sig et plot, som skulle vare længere tid, men det blev heldigvis afsluttet i eps. 4. Jeg skriver "heldigvis", fordi jeg er mere til den lyse og godhjertede side af Natsume.


Genrer: action, drama, fantasy
Her i eps. 2 er det mere Izetta, der er i fokus. Vi får demonstreret hendes evner, og hendes hengivenhed til Finé slås fast med syvtommersøm. Det er lige på kanten til at være for meget, fordi jeg stadig føler, at vi kun kender overfladisk til deres forhold. Det er klart, at Finé vil kæmpe for at befri sit land, og det er det serien vil handle om. I hvilket tempo og hvordan det lige vil foregå, ved jeg dog ikke endnu, men mon ikke Izetta kommer til at spille en rolle. Jeg fandt ikke eps. 2 lige så fængende som eps. 1, og jeg har derfor sænket mine forventninger til serien lidt. Eps. 3 bringer Izetta i spil i krigen, hvilket også var at forvente ud fra OP'en. I eps. 3 bliver vi introduceret til en ung soldat, som jeg gætter på, kommer til at spille en større rolle. Andre karakterer er også begyndt at titte frem på begge sider af fronterne.


Genrer: fantasy, slice of life
Slice of life healing anime med nuttet tanuki (og mand der skal finde sin vej i livet?). Det opsummerer faktisk ret godt Poco's Udon World. Eps. 2 er meget lig eps. 1 i stemning og stil. Preview'et til eps. 3 lægger også op til, at det bliver en stille og rolig serie. Jeg vil derfor vurdere, at man sagtens kan bedømme om Poco's Udon World er noget for en ved bare at se eps. 1. Jeg forventer mig i hvert fald ikke de store ændringer.


Yuri!!! On ICE eps. 2-3
Genrer: sport, comedy,
Eps. 2 spiller mere på humor, hvilket klæder både serien og karaktererne. Eps. 2-3 er et opgør på isen mellem de to Yuri’er. De skal hver skøjte til et stykke musik, som egentlig ikke ligger til deres stil. Det er en rigtig god udfordring til dem begge to, og det er interessant at se, hvordan de griber det an. Samtidig er det et tegn på, at vi kan forvente os en masse personudvikling i serien - nok primært mht. de to Yuri’er, men det er også tilstrækkeligt indtil videre. Billedsiden holder niveau fra den flotte eps. 1. Der er mange sjove og interessante karakterer, og ud fra ED’en at dømme er der stadig en del, vi ikke har mødt endnu. Jeg glæder mig til hver eneste episode, og ser frem til at se, hvordan det går videre. Det er en fornøjelse at se Yuri!!! On Ice.


Min Top 8
1. Haikyu!! 3
2. Yuri!!! On ICE
3. Natsume Yujin-cho 5
4. Mobile Suit Gundam: Iron-Blooded Orphans 2nd Season
5. Izetta: The Last Witch
5. Poco's Udon World
7. Magical Girl Raising Project
8. ALL OUT!!

Hvis ikke jeg allerede havde opbygget et forhold til Haikyu!!, kunne Yuri!!! On Ice sikkert godt være gået hen og løbet med 1. pladsen. Den fortsætter bare med at overraske positivt og underholde. Så de to ligger ekstremt tæt i toppen. Derefter er der et godt stykke ned til Natsume på 3. pladsen, og så kommer de ellers jævnt fordelt efter hinanden. Jeg har dog valgt at lade Izetta: The Last Witch og Poco's Udon World dele 5. pladsen, da Poco's gør alt det, sådan en serie skal.