Vi tager listen i omvendt rækkefølge, så vi starter med nr. 10. Eller vi starter faktisk med en Special Mention.
Brave Bang Bravern!
Denne serie overraskede mig på mange måder, som jeg ikke vil komme nærmere ind på her. Jeg synes, man selv skal opleve det som seer. Serien havde sine fejl og mangler, men jeg var underholdt hele vejen - måske også fordi jeg havde svært ved at forholde mig til, hvad jeg egentlig skulle forvente.
10. Shangri-La Frontier S1
På en snæver 10. plads har vi Shangri-La Frontier S1, som lige akkurat slår A Sign of Affection ud af Top 10. Shangri-La Frontier S1 får pladsen, da jeg husker det som, at jeg oftere havde lyst til at se videre på den frem for A Sign of Affection. Shangri-La Frontier S1 er ikke revolutionerede, men den gør det fint. Den har en okay underholdende hovedperson, som er sjov at følge.
9. The Do-Over Damsel Conquers The Dragon Emperor
Jeg blev hurtigt fanget af denne serie, som dog også har et stort MEN, som desværre også er omdrejningspunktet for hele serien: "forholdet" mellem 10-årige Jill og 19-årige Hadis... Det er både virkelig underholdende men samtidig også forstyrrende. Mentalt er Jill jo godt nok 16, men det ved Hadis ikke. Ikke desto mindre faldt jeg løbende mere og mere for de to karakterer og deres banter. Og under det hele er der også et forsøg på en seriøst storyline, som faktisk også har sine plot twists.
8. Makeine: Too Many Losing Heroines!
På en måde minder Makeine: Too Many Losing Heroines! om Clannad. Vi har en mandlig hovedperson, der på skift hjælper/"redder" forskellige piger. Her i Makeine: Too Many Losing Heroines! har alle pigerne dog romantiske problemer. De er "Losing Heroines" - altså pigerne, der ikke får fyren. Det er en ganske underholdende serie. Hvor meget man nyder de enkelte story arcs, afhænger nok af, hvem af pigerne man bedst kan lide.
7. Yatagarasu: The Raven Does Not Choose Its Master
Yatagarasu har en særdeles stærk første halvdel med et virkelig nice reveal, som jeg på ingen måde havde set komme. Det hele var velorkestreret, og serien spillede på og inddrog sine fantasyelementer i sit plot på en god måde. Var Yatagarasu sluttet med eps. 13, var den kravlet højere op på listen, for desværre leverer del 2 slet ikke på samme niveau. Det blev underligt, og vi blev introduceret til en ny kvindelig karakter, som jeg ikke kunne finde ud af, hvad serien ville have mig til at synes om. Det hele virkede så uelegant og rodet. Serien forsøger at forklare og redeeme sig lidt til sidst med et nyt reveal, men vejen derhen fungerede bare ikke lige så godt.
6. Solo Leveling
Ja, jeg blev totalt revet med af Solo Leveling. Den har et nice tempo og forstår i den grad at fange seeren - det hjælper også, at mange af episoderne slutter med en cliffhanger, så man hele tiden har lyst til at se videre. Der er nice action, og det er spændende at følge Jin-Woo opdage nye ting.
5. Kaiju No. 8
Solo Leveling slog Kaiju No. 8 i kategorien Bedste action, fordi actiondelen er bedre og mere medrivende i Solo Leveling. Kaiju No. 8 ligger højere på den overordnede liste, fordi den også formår at levere på andre parametre som humor og god dynamic mellem sine karakterer. Jeg kan også meget bedre lide Kafka som hovedperson frem for Jin-Woo, hvilket indlægget med fokus på persongalleriet også afslørede.
4. I'll Become a Villainess Who Goes Down in History
Siden jeg faldt pladask for Catarina Claes i My Next Life as a Villainess: All Routes Lead to Doom!, har jeg givet en del villainess-serier en chance - med meget varierende success (faktisk generelt ikke en succes). Lige indtil Alicia Williams og I'll Become a Villainess Who Goes Down in History. Alicia er karismatisk og målrettet, og serien formår at sætte hende over for en virkelig frustrerende heltinde, som blot gjorde mig endnu mere engageret i serien og fik mig til at heppe endnu mere på Alicia. Samtidig kommer serien også med et anderledes bud på heltinde/saint karakteren, hvilket er ganske interessant.
3. Pluto
Pluto er mystisk, medrivende og meget menneskelig - på trods af at de fleste vigtige karakterer faktisk er robotter. Rigtigt og forkert, menneske og robot - linjerne sløres og får seeren til at stille spørgsmål; ligesom i Naoki Urasawa andre serier som Monster og 20th Century Boys - og det kan jeg rigtig godt lide.
Pluto er for resten en spin off af Osamu Tezukas klassisker Astro Boy. Man behøver ikke have set eller læst læst Astro Boy på forhånd, men jeg vil opfordre til, at man lige har læst op på, hvem de forskellige karakterer er, og hvad deres relation til hinanden er.
2. The Apothecary Diaries
Denne serie var tæt på at løbe med 1. pladsen. The Apothecary Diaries endte på 2. pladsen, fordi dens store force er Maomao. Uden hende ville den ikke være nær så interessant. Alt i serien cirkler rundt om hende. Vi oplever Maomao i mange forskellige konstellationer med hver deres dynamik, og de fungerer alle sammen rigtig godt. Men hun er omdrejningspunktet - det er pga. af hende, at mysterierne er interessante. Jeg er mere fascineret af hende end historien.
1. Frieren: Beyond Journey's End
Således går 1. pladsen til Frieren: Beyond Journey's End, fordi det er den mest helstøbte serie. Den har både interessante karakterer, som udvikler sig, en anderledes tilgang til fantasyfortællingen og elveren med det lange liv, samt en spændende worldbuilding. Frieren: Beyond Journey's End er godt nok navngivet efter sin hovedperson, men den er så meget mere end hende. Faktisk er min favoritkarakter Fern. Men jeg elsker også sammenspillet og relationen mellem de to. Og det er jo faktisk det, der er kernen i Frieren: Beyond Journey's End: relationer. Hvordan vi påvirker og påvirkes af personerne omkring os krydret med fantasy. Frieren: Beyond Journey's End er en serie med mange nuancer. Den håndtere det alvorlige, det humoristiske og det sørgelige, og får seeren til at værdsætte nuet.
