lørdag den 20. januar 2018

Anime 2017: Prisuddeling

I år uddeler jeg priser i seks forskellige kategorier. Nogle er gengangere fra sidste år, men der er også et par nye med. Som altid har jeg kun set på de anime, jeg har set færdige. De nominerede står i alfabetisk rækkefølge. 


Største positive overraskelse
De nominerede er:
  • Gamers
  • Interviews With Monster Girls
  • Konohana Kitan
  • Miss Kobayashi's Dragon Maid
  • Recovery of an MMO Junkie

De nominerede i denne kategori er serier, som jeg ikke havde de store forventningerne til. Faktisk var jeg gået uden om Konohana Kitan og Recovery of an MMO Junkie, da de udkom. Konohana Kitan lød alt for moe agtig, og jeg orkede ikke endnu et "vi er i en spilverden" anime. Efter at have læst nogle anmeldelser, valgte jeg dog at give dem en chance alligevel. Konohana Kitan viste sig at være ret sød, og er faktisk den eneste reelle healing anime, jeg har fået set i år.
Recovery of an MMO Junkie overvandt mig med sit cast og den måde, den håndterer historien og sit setup. Interviews With Monster Girls og Miss Koboyashi's Dragon Maid udkom begge to i den ret kedelige vintersæson. De lød begge som nogle okay sjove serier, men de overraskede mig ved at have utrolig meget hjerte også. 

Vinder: Recovery of an MMO Junkie



Største skuffelse
De nominerede er:
  • Attack on Titan 2
  • Classroom of the Elite
  • KADO: The Right Answer

Da det blev annonceret, at Attack on Titan kun ville blive på 12 episoder, fik jeg bange anelser. Det var jo kun halvdelen i forhold til, hvad sæson 1 havde at arbejde med, så hvor meget kunne vi nå...? Anelser blev til virkelighed, og selvom ED'en hintede til, at vi ville få nogle forklaringer her i sæson 2, blev det mest bare til frustrationer og flere spørgsmål.
Classroom of the Elite havde en interessant præmis. Desværre viste serien sig at have nogle utroligt dumme karakterer, og der gik alt for meget fanservice og harem i den.
KADO: The Right Answer var en af de serier, som jeg har haft størst forventninger til i 2017. Serien startede rigtig fint og CGI'en var slet ikke så forfærdelig, som jeg havde frygtet. Tilgangen til den nye eksistens var meget nede på Jorden. Potentiel spoiler: Som slutningen nærmede sig, var det dog som om, at serien absolut skulle have skabt en skurk - og en helt. Slutningen virkede også ret meh - især fordi tidsrejsedelen kom ud af det blå. Det var som om, at KADO tabte det hele på gulvet, som ellers startede så fint. 

"Vinder": KADO: The Right Answer



Bedste action
De nominerede er:
  • Attack on Titan 2
  • Juni Taisen: Zodiac War
  • The Dragon Dentist

Jeg må indrømme, at jeg har set ret få action anime i år. Derfor er der nok mange, der vil være uenige i mine nomineringer. Selvom Attack on Titan 2 skuffede, var der noget, den gjorde godt. Action sekvenserne var flotte, og det var i den del, hvor serien virkelig fangede mig. Juni Taisen havde intens action, der benyttede sig af forskellige kampevner.
Jeg gætter på, at de færreste har set The Dragon Dentist. Det er en kort OVA/Special på 2 episoder. Alligevel formår den at fortælle en koncentreret historie med flot og anderledes action, der fænger.  

Vinder: Attack on Titan 2



Bedste komedie
De nominerede er:
  • Gamers!
  • Miss Kobayashi's Dragon Maid
  • Recovery of an MMO Junkie

Jeg har rent faktisk fået set flere reelle komedieserier i år, så nu skulle kategorien selvfølgelig med. :D De nominerede er serier, jeg har grint til, og hvor jeg har nydt at være i selskab med karaktererne. 

Vinder: Gamers!



Bedste drama
De nominerede er:
  • Descending Stories: Showa Genroku Rakugo Shinju
  • March comes in like a lion
  • The Ancient Magus' Bride: Those Awaiting a Star

Jeg elsker gode dramaserier. Desværre er der ofte langt imellem dem. 2017 og har dog leveret to rigtig gode af slagsen: de to første nominerede. Begge byder de på karakterdrama, komplekse karakterer og karakterudvikling. De bruger flotte grafiske virkemidler til at fortælle deres historie og illustrere personernes følelser.
Den sidste nominering er kommet med, fordi den i forhold til sin længde (3 episoder) formår at skabe en relation til og sympati for Chise, Miura og deres historier. 

Vinder: March comes in like a lion



Bedste 2. act
De nominerede er:
  • Anonymous Noise / Fukumenkei Noise
  • As the Moon, So Beautiful / Tsukigakirei
  • Made in Abyss

Dette er serier, som startede svagt, og som jeg var ved at opgive, men som formåede at løfte sig hen mod slutningen. Anonymous Noise løftede sig, fordi den fandt en humoristisk tone, som spillede godt sammen med dynamikken, der blev udviklet mellem karaktererne. Nino blev også mindre belastende i løbet af serien.
Tsukigakirei har et meget langsomt tempo. Dengang jeg begyndte på den, var det for langsomt til mig. Der skete simpelthen for lidt. Da jeg gav serien en chance mere, begyndte jeg dog at engagere mig mere i karaktererne og parrets forhold. Således endte jeg med at finde det sødt at følge den stille og rolige udvikling i deres forhold.
Jeg havde store forventninger til Made in Abyss. På den visuelle side leverede serien i den grad. Den formåede også at vække eventyrlysten i mig. Det store minus var den kvindelige hovedperson Riko. For mig er hun ikke hjertet i serien, men derimod en irritation, som jeg skal udholde. Måske derfor hjælper det, at hun er ude af aktion i nogle episoder til sidst, plus at der endelige introduceres en karakter, som vi har set i ED'en siden start.

Vinder: Made in Abyss

Ingen kommentarer:

Send en kommentar