Så retter vi blikket mod vintersæsonens nye serier. Nogle skinner mere end andre. Jeg har således delt dem lidt op i kategorier. De to første siger sig selv. "Fingers crossed" dækker over serier, hvor der er nogle interessante og gode elementer, men hvor jeg håber på, at potentialet vil blive udfoldet mere. "Æh.... pas..." er dem jeg ikke rigtig ved, hvad jeg skal synes om. ^^;
Sæsonens bedste serie:
Horimiya
Set: 10/13 på Wakanim
Min klare favorit i denne sæson (også hvis vi tæller fortsættelserne med) er Horimiya! Karaktererne er skønne. Der er en fantastisk dynamik, og der sker stor udvikling i relationerne imellem dem. Samtidig giver serien os et indblik i karakterernes følelser og tanker. Den viser os, at der ikke er nogen good guys og bad guys - blot mennesker med fejl, følelser og ønsker. Samtidig er Horimya også en sjov serie og nok den, jeg har grint mest til i vintersæsonen på trods af, at jeg faktisk ser direkte komedieserier. Horimiya er drama, romantik og komedie i et fantastisk mix. Jeg anbefaler den til alle.
Sæsonens positive overraskelse:
Heaven's Design Team
Set: 10/12 på Crunchyroll
Jeg havde regnet med at få en gang fluff af en anime. Og det fik jeg også. Men ind imellem byder Heaven's Design Team faktisk på lidt mere, hvilket gør, at jeg vil kalde den for sæsonens positive overraskelse. Da jeg begyndte på den, havde jeg på ingen måde regnet med, at jeg ville ende med at synes så godt om den. Nej, den er ikke Horimiya-fantastisk. Langt fra. Men den er finurlig, underholdende og faktisk også lærerig.
Fingers crossed:
2.43: Seiin High School Boys Volleyball Team
Set: 6/12 på Wakanim
Morten og jeg kalder den her serie for Depri-Haikyu!!... XD Den handler om et drengehold i volleyball med en setter, der ikke kan socialt med sit hold og derfor skifter skole. Den holder sig dog i en noget mere dramatisk og nedsættende tone end Haikyu!! Jeg bliver glad af at se Haikyu!!. Seiin har mest gjort mig trist. Der tegner dog til at blive lys for enden af tunnellen. Det er godt nok også nogle nedern holdkammerater setteren havde. Spoiler: Tænk at fake et selvmord for at vippe en holdkammerat ned fra sit piedestal. Det er simpelthen for langt ude.
Kast dig over 2.43: Seiin High School Boys Volleyball Team, hvis du er til den mere seriøse slags sportsserier. Den handler også lige så meget, hvis ikke mere om karaktererne. Som jeg håber, bliver lidt mere interessante og sympatiske.
Bottom-tier Character Tomozaki
Set: 7/12 på Wakanim
Oprindeligt havde jeg egentlig ikke tænkt mig at se denne serie. Jeg følte, at den så for haremsagtig ud. Det er en haremsserie, men jeg kan godt lide konceptet med at tilgå livet som om, det er et spil. Ikke et dating spil altså, hvilket jeg godt kan se, jeg var ved at bygge op til. Men et strategisk spil hvor man må tilegne sig nye skills for at klare nye udfordringer. De forskellige karakterer er også okay.
Suppose a Kid from the Last Dungeon Boonies moved to a starter town?
Set: 8/12 på Wakanim
Jeg var spændt på, hvor længe gimmicken bag denne serie ville holde, men indtil videre (og vi er faktisk over halvvejs) er det egentlig gået fint. Lloyd er lige så blank nu, som da han ankom til byen, og de andre karakterer har så lært eller er i gang med at lære at manøvre omkring hans ignorance. Det er en fint underholdende serie. Hvis vi nu bare kunne slippe af med Selen.... *SUUUUUUUUUUUUUUUUK* Jeg hader yanderer.
Wonder Egg Priority
Set: 6/12 på Wakanim
Jeg var nysgerrig omkring Wonder Egg Priority fra start. Det er en serie, der tager tunge emner op. I den betragtning savner jeg dog, at vi kommer mere i dybden med vores fire hovedpersoner. Men det kan vi selvfølgelig godt nå endnu. De fire piger er meget forskellige, og det varierer da også, hvor godt jeg kan lide dem. Det samme gælder de piger, de skal beskytte i de forskellige episoder.
Visuelt er serien virkelig flot og farverig. Animationerne er flydende, og der er knald på actionsekvenserne.
På nuværende tidspunkt har jeg dog svært ved at anbefale Wonder Egg Priority. Den er ikke rigtig blevet det, jeg havde håbet. Omvendt er der også stadig tid at løbe på.
Æh.... pas...
Otherside Picnic
Set: 10/12 på Wakanim
Der er to episoder tilbage, og jeg ved stadig ikke rigtig, hvad det er jeg har set... Morten hoppede fra efter et par episoder. Jeg har accepteret, at der er meget som ikke giver mening i serien - og som jeg nok heller ikke får en forklaring på. Otherside Picnic er til jer, der godt kan lide at gå på opdagelse i mystery anime med mærkelige væsner og verdener. Og som ikke har noget imod, at det meste forbliver uopklaret.
Mit håb for de sidste to episoder er, at jeg endelig får lov at møde Satsuki, som den ene af vores hovedpersoner har "ledt efter" siden eps. 1. Sorry, men du er altså ikke særlig ihærdig i din søgen, når du vælger at lege 'sommer på stranden' i den anden verden, fordi du pludselig er på en strand. Men så fik den her serie også lige klemt en strandepisode ind... XD
Jeg er nu så langt viklet ind, at jeg gerne vil se de sidste to episoder, men det er en af sæsonens svageste serier.
So I'm a Spider, So What?
Set: 5/24 på Crunchyroll
Sæsonens nye isekai for mit vedkommende. Seriens gimmick er, at hovedpersonen er blevet genfødt som en edderkop. Hun skal så forsøge at overleve i en dungeon. Samtidig er hendes klassekammerater alle sammen blevet genfødt som mennesker med undtagelse af en. Menneskedelen er seriens svage side historiemæssigt. Det er ganske underholdende at se hovedpersonen pile rundt som en semi-nuttet edderkop og forsøge at overleve.
Edderkoppen har samme stemme som Tanya fra The Saga of Tanya the Evil, og jeg må indrømme, at jeg har lidt svært ved at abstrahere fra det.
Snakker vi animation, er seriens svage side monstrene. Det ser bare ikke pænt ud. Alt i alt er jeg ikke imponeret over So I'm a Spider, So What?, så indtil videre vil jeg ikke anbefale den. Jeg regner dog med at give den et par episoder mere, og så må vi se. Den er dog laaaangt nede på prioriteringslisten. Måske ryger den i svinget, når forårssæsonen starter op.
Hortensia Saga
Set: 4/12 på Wakanim
Hortensia Saga er ikke en isekai. Der er heller ikke nogen speciel gimmick. Det virker til at være en helt klassisk fantasy anime. Rart. Var min første tanke. Meh... er mit indtryk nu her efter fire episoder. Der er ikke noget virkelig dårligt eller irriterende ved Hortensia Saga. På den anden side er der heller ikke noget virkelig godt. Det er en klassisk fortælling om den kongelige arving, der skal vinde sin trone og sit land tilbage, men der er mystiske omstændigheder.
Det virker som om, at stadig bliver introduceret nye karakterer, så jeg håber, at der vil komme nogle til, der vil sige mig noget. Tvillingerne i eps. 4 var ikke en god tilføjelse.
Ligesom So I'm a Spider, So What? er Hortensia Saga i bunden på prioriteringslisten, og den skal snart til at vise noget, hvis den ikke skal ryge over på min Dropped liste. Ellers kan jeg godt finde noget mere interessant at se.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar