Lånt på biblioteket: Kaze no Tani no Nausicaä

Titel: Kaze no Tani no Nausicaä - Nausicaä of the Valley of the Wind

Læst: 7/7 bind

Genrer: action, fantasy, adventure, drama

Manga-ka: Hayao Miyazaki

Japansk udgivelse: 1982-1994

Jeg læste Kaze no Tani no Nausicaä tilbage i 2009, og dengang var det i hvert fald lidt tricky at låne den. Der lå nemlig forskellige udgaver af nogle af bindene rundt omkring på landets biblioteker. Det betød, at jeg ind imellem kom til at springe noget over, samt at jeg ind imellem fik bind, hvor jeg havde læst det hele. Så vær opmærksom på det, hvis du begynder at bestille mangaen hjem. Da det som sagt er en 4 år siden, jeg lånte den, kan der dog være blevet ryddet ud i de forskellige udgaver. Jeg kan se, at bibliotek.dk har to samlinger af serien: en på 7 bind og en på 4 bind. Så bindene passer nok sammen, hvis man bare holder sig til én samling. Jeg kan dog godt være i tvivl om, om begge samlinger er komplette, da bibliotek.dk for det meste ikke ligger inde med alle bind af en serie.

De fleste af jer kender nok filmversionen af Nausicaä. Det var den første film, som Hayao Miyazaki instruerede. Filmen udkom i 1984 - altså 10 år før mangaen blev afsluttet. Så selvom det er den samme mand, der står bag begge versioner, er de altså ret forskellige. Der er (som forventet) meget mere historie i mangaen. Jeg må indrømme, at jeg langt fra kan huske historien i detaljer. Jeg kan dog fortælle, at Nausicaä forlader Vindenes dal og begiver sig til et andet land. Der er nemlig en langt større krig i gang, end man ser i filmen. Nausicaä forsøger at benytte diplomati, men det fungerer ikke så godt. Hun ender også i en kampzone med sit ridedyr. Mangaen er er mere brutal - eller det er nok mere korrekt at sige, at brutaliteten fylder mere, end i filmen og viser som sagt både krigszoner, faldne soldater og bombninger. Stilen i mangaen er dog meget lig filmens, og hovedpersonen Nausicaä ligner i sig selv.

Jeg vil anbefale denne serie til den lidt ældre læserskare - både pga. brutaliteten men også, fordi man skal være lidt ældre for ordentligt at forholde sig til de dilemmaer, som mangaen tager op. Serien leverer både action og stof til eftertanke. Så den er også til dem, der godt vil have underholdning, som også efterlader et indtryk efterfølgende. Kunne man lide filmen, vil jeg naturligvis også opfordre til, at man samler mangaen op og får hele historien med.
Den mest oplagte titel at sammenligne Kaze no Tani no Nausicaä med er Mononoke Hime - endnu en film af Miyazaki. Det er det samme tema og dilemma, som tages op. I stedet for ohmu'er har Mononoke Hime kæmpe vildsvin. I stedet for militærkvinden Kushana er der Lady Eboshi. I stedet for Nausicaä er der San. I begge film er der også en oldgammel kraft, som menneskene er ude efter. Der er mange ligheder i det hele taget. 

Lånt på biblioteket: NonNonBa

Jeg tror faktisk ikke, at jeg hører til målgruppen for NonNonba. Mit gæt er nemlig, at det er voksne mænd, som gennem læsningen kan mindes deres barndom. Historien følger Shigeru, som har kælenavnet Gege. Han lever et helt almindeligt liv, hvor han leger med sine kammerater, går i skole (og forsøger at komme udenom lektierne), og udfolder sig kreativt i sin fritid ved at skrive og tegne historier. Inspirationen til historierne får han fra sin bedstemor kaldet NonNonBa. Hun ynder nemlig at fortælle meget om yokai og tror også fuldt og fast på deres eksistens.

Jeg havde lidt svært ved at komme i gang med NonNonBa. De første par kapitler fangede mig ikke rigtigt. Dels syntes jeg ikke, at historien var spændende, og dels følte jeg hverken sympati eller interesse for personerne. Det kom dog lige så stille, da jeg kom længere ind i historien. Det blev sjovt at læse om de forskellige yokai og de forestillinger, som Gege og NonNonBa har om dem.

Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal sammenligne NonNonBa med... mht. til yokai ville det være nemt bare at sige Natsume's Book of Friends, men den serie har et andet "feel" og en helt anderledes hovedperson. Det punkt, hvor de overlapper er sådan set kun mht., at de kommer med baggrundshistorier for de forskellige yokai. Jiro Taniguchis Min fjerne barndomsby har lidt samme nostalgiske "feel" af at vende tilbage til sine sorgløse barndomsår.

Tegnestilen i NonNonBa vil bestemt ikke appellere til alle, da de fleste personer er tegnet på en lidt sjov måde. Hovederne er ofte formet sjovt med udstikkende munde og lignende. Jeg brød mig da heller ikke rigtig om stilen, og jeg blev aldrig begejstret for den igennem læsningen, men jeg affandt mig med den.

NonNonBa er fin læsning, hvis man gerne vil prøve noget andet. Den består nemlig af kun et omend tykt bind. Den har nok ca. samme længde som Min fjerne barndomsby.

Lånt på biblioteket: Mushishi

Titel: Mushishi
Læst: 10/10 bind
Genrer: fantasy, mystery, drama
Manga-ka: Yuki Urushibara
Japansk udgivelse: 1999-2008

Mushishi er til dig, der godt kan lide en rolig, stemningsfyldt og lidt eftertænksom manga. Der opstår konflikter og problemer i historien, men de løses med eftertænksomhed og forståelse frem for våben og magi. Mushishi henvender sig derfor nok til en ældre læserskare.

Verdenen, som historien foregår i, er et feudalt Japan med små landsbysamfund med bønder, håndværkere, fiskere og lignende erhverv. I verdenen eksisterer der væsener kaldet mushi, som kun kan ses af de færreste. Mushi lever deres liv på samme måde som dyr. De har intet ondt i sinde, men af og til skaber deres tilværelse og påvirkelse problemer for menneskerne. Det er i disse tilfælde, at der er brug for en mushishi. Historien følger den omrejsende mushishi Ginko. Mushi tiltrækkes af hans tilstedeværelse, hvilket er grunden til, at han aldrig bliver længe det samme sted. Ginko har stor viden om mushi, og hvad man kan gøre for at kurere mennesker, der er ramt af mushi-relaterede lidelser.
Der er dog ingen større sammenhængende historie. Ginko rejser rundt og hjælper forskellige mennesker. Faktisk fortælles historien om den givne mushi og dennes påvirkning faktisk tit fra en anden persons synsvinkel end Ginkos. Så Mushishi er egentlig mest en samling af selvstændige historier. Der er dog nogle få personer, som går igen ind imellem. Da Mushishi faktisk bare kaster en ud i den første selvstændige fortælling, har den ikke en egentlig start. Så vidt jeg husker, er der heller ikke en egentlig slutning.
Ja, Mushishi er en af de få manga, som jeg har lånt på biblioteket og faktisk læst færdig... ^^; Det er nemlig sjældent, at bibliotekerne har alle bind i en serie desværre.

Jeg vil anbefale Mushishi til jer, der godt kan lide at gå på opdagelse i en anden verden og har tålmodigheden til at udforske den stille og roligt. Jeg fandt det spændende at lære om de forskellige mushi - hvordan de lever, hvordan de kan påvirke mennesker, og hvordan man kan negere deres effekt. Lige så interessant er det dog at opleve den menneskelige natur og se deres reaktioner på de mushi-relaterede lidelser og de situationer, de er i.
Mushishi er en manga, man kan fordybe sig i - og det anbefaler jeg også man gør. Sæt jer godt til rette i et stille rum med en kop te eller lignende og find mangaen frem. Den er perfekt til en regnsvejrsdag, hvor regnen siler ned af ruden. Det lyder måske lidt underligt, men jeg synes, at regnen ligefrem kan være med til at sætte en i stemning til Mushishi og den stemning deri. Mushishi er også god til at koble af fra hverdagen med.
Vil man se Mushishis verden i farver med lyd og bevægelse, kan man kaste sig over anime'en. Den har virkelig formået at skabe den stemning, som er så særlig for Mushishi. Faktisk gjorde jeg det i omvendt rækkefølge - jeg så anime'en først og læste så efterfølgende mangaen. ^^;

Mushishi er svær at sammenligne med andre serier - i hvert fald blandt dem, jeg er stødt på. Stemningen, fortællestilen og tilgangen til historierne er ret unikke. Mushishi er speciel, og den er helt klart ikke for alle, men for dem, der kan lide den, venter der en læsefornøjelse af en helt særlig art.

Lånt på biblioteket: Akira

Titel: Akira

Læst: 19/19 bind på dansk

Genrer: sci.fi., action, drama,

Manga-ka: Katshuhiro Otomo

Japansk udgivelse: 1982-1990

Akira er en klassiker. Hvis du ikke allerede har læst den, er det bare med at komme i gang!

Der er faktisk mange forskellige elementer i Akira, men jeg skal forsøge at give jer en sammenhængende beskrivelse af serien. Vi befinder os i år 2038 - en verden efter 3. Verdenskrig. Serien følger bl.a. den 15-årige Kaneda, som er leder af en motorcykelbande. Hverdagen er præget af meningsløshed, alkohol og vold. En dag er et af medlemmerne (Tetsuo) ved at køre en lille dreng, der ligner en gammel mand, ned. Han styrter imidlertid i stedet på sin motorcykel og bliver så taget med til et hemmeligt laboratorium, hvor der forskes i psykiske kræfter. Tetsuo bliver udsat for forskellige eksperimenter og udvikler sig til at være historiens antagonist.
Så hvorfor hedder serien Akira, når de to hovedpersoner hedder Kaneda og Tetsuo...? Akira er et stort omdrejningspunkt i historien og plottet. Hans eksistens og hans kræfter spiller en stor rolle. Hvordan og hvorledes vil jeg ikke afsløre her. I "kampen om Akira" er både militæret, en undergrundsgruppe og en semi-religiøs gruppe også involveret.

Jeg læste Akira, da jeg gik i gymnasiet og jævnligt smuttede forbi biblioteket på vej hjem. I første omgang lånte jeg de fire første bind. De fik lov til at ligge rigtig længe, for af en eller anden grund havde jeg ret svært ved at komme i gang. Jeg frygtede nok lidt, at den ikke ville falde helt i min smag, da jeg ikke tilhører målgruppen, men det var jo sådan en serie, som man BØR læse. Da jeg så endelig kom i gang, slugte jeg alle fire bind lynhurtigt, og selvom de vejede og det var besværligt, når man skulle med bus hjem, blev de næste bind lånt i større klaser. Jeg kunne simpelthen ikke få fingre i næste bind hurtigt nok! Jeg blev fuldstændig opslugt af serien.

Langt de fleste personer i Akira er egentlig ret usympatiske, men spillet og relationerne imellem dem er interessante. Det der fangede mig var dog især universet og historien. Akira ER virkelig sådan en manga, som man bør læse. Akira henvender sig til yngre mænd, men som sagt blev jeg som 17-18-årig pige også fanget af den. Man vil kunne lide serien, hvis man er til dystopiske universer, in-your-face no-nonsense personligheder og en velskrevet historie.

Akira blev lånt på dansk på biblioteket, og er en af de få manga til et ældre publikum, som flere biblioteker ligger inde med. Så den behøver man højst sandsynligt ikke bestille hjem. Den findes enten i voksen eller ungdomsafdelingen for tegneserier. Da Akira skulle udgives i vesten, valgte man at ændre læseretning og farvelægge siderne. Det var noget af et arbejde, for siderne blev nemlig ikke bare spejlvendt, fordi det i visse tilfælde ville sende de forkerte signaler. F.eks. knappes jakker med en bestemt side øverst i Japan. Det bringer ulykke at gøre det omvendt, fordi det er den måde, det gøres til begravelser. Så den slags skulle rettes til. Farvelægningen gjorde også, at prisen for et bind af Akira er noget pebret. Tykkelsen på et dansk bind er nok 1/3 del af en normal manga, men da den udkom kostede den vist ca. 130 kr. eller deromkring. I dag kan man dog få den til 50 kr. per bind hos Faraos Cigarer. Man kan også være heldig at finde nogle bind i nogenlunde stand til 5-10 kr. i bibliotekernes bogudsalg.

I 1988 udkom der en Akira animefilm. Den var med til at åbne mange døre for anime i vesten, men personligt synes jeg kun, at den er middelmådig sammenlignet med mangaen. Så jeg vil egentlig anbefale, at man lader være med at se filmen og i stedet læser mangaen, for den er virkelig SÅ meget bedre. Der mangler så meget historie i filmen - og personer!

Lånt på biblioteket: King of Thorn

Titel: King of Thorn

Læst: 6/6 bind

Genrer: sci.fi., action, drama

Manga-ka: Iwahara, Yuji

Japansk udgivelse: 2002-2005

Det er svært at sige meget om historien uden at afsløre for meget, da det er en lidt mere kompliceret historie, men jeg skal forsøge. Verden er blevet ramt af en mystisk sygdom, som får mennesker til at forstene. Virussen har fået navnet Medusa og frygtes af alle, fordi der ikke findes nogen kur. Hovedpersonen er pigen Kasumi, som er ramt af sygdommen ligesom sin tvillingesøster Shizuku. Ved lodtrækning får Kasumi lov til at blive en af de kun 160 inficerede, som får lov til at blive frosset ned, indtil man finder en kur. De heldige inficerede bliver samlet på noget der ligner en gammel borg udenpå, men som skjuler højteknologiske faciliteter heriblandt rummet med kapslerne, som de 160 skal fryses ned i. Alt går imidlertid ikke efter planen, for da Kasumi åbner øjnene igen efter at være blevet nedfrosset, er der beplantning og tornekrat over det hele. Dun, dun, duuuun.

Jeg besluttede mig for at låne King of Thorn, fordi den lød til at have en interessant historie - eller i hvert fald et interessant udgangspunkt. King of Thorn indeholder en sammenblanding af flere velkendte elementer omhyllet i en atmosfære af mystik. Historien er helt klart det, der trækker i King of Thorn. Det med, at der ligger noget mere bag det hele, men man ved ikke helt hvad, var noget af det, jeg godt kunne lide ved serien, da jeg læste den.
Personerne er stereotyper, men der er en interessant dynamik imellem dem, som bidrager til historien - af flere grunde. Hovedpersonen Kasumi vil måske ikke appellere til alle læsere. Nogle vil nok synes, at hun er for meget "damsel in distress", men hun udviser altså også noget handlekraft hen af vejen. Hvor elegant det er, kan diskuteres.

Jeg vil anbefale King of Thorn til læsere, der godt kan lide en kompliceret historie med en blanding af mystery og sci.fi. Pga. den mere komplicerede historie vil jeg sige, at man skal være teenager for at kaste sig ud i den. King of Thorn er ikke "let læsning". Det er den slags historie, som drager læseren ind og får en til at fordybe sig i universet og historien.

Der er også lavet en animefilmatisering af King of Thorn. I den er der dog nogle ændringer i historien. Det er især baggrundshistorien, som har lidt under overgangen til film. King of Thorn filmen er dog rigtig flot at se på og også ganske underholdende. Nogle vil synes, at den afviger for meget fra forlægget, imens andre vil nyde at se "en anden udgave af historien".

Lånt på biblioteket: Paradise Kiss

Titel: Paradise Kiss

Læst: 5/5 bind

Genrer: romance, drama

Manga-ka: Ai Yazawa

Japansk udgivelse: 1999-2003

Paradise Kiss handler om Yukari, der en dag bliver "opdaget" af en gruppe studerende, der ønsker at bruge hende som model i et modeshow, som deres skole skal lave. Yukari er meget skeptisk, fordi folk fra den skole har et dårligt ry. Hun overtales dog til at komme med til deres atelier, hvor hun møder gruppens "leder" George, som hun forelsker sig i. Paradise Kiss er romantik og drama. Det er mode og design. Det er drømme og jagten på at finde det, man gerne vil med sit liv. Faktisk er det ret klassisk shoujo manga... eller måske nærmere josei, da kærlighed og parforhold ikke idealiseres (og der vist indgår sex - ikke eksplicit!).
For jer der ikke ved, hvad det betyder, så betyder "shoujo", at det er manga målrettet piger. Det der virkelige fangede mig ved Paradise Kiss var dog universet - altså den verden som Yukari egentlig træder ind i, da hun åbner døren til atelieret. Jeg tror, at de fleste teenagepiger vil blive tryllebundet af denne verden. Der er SÅ meget tøj fra Paradise Kiss, som jeg ville ønske, jeg kunne hive ud fra siderne!

Historien i Paradise Kiss er egentlig ikke særlig kompliceret, men det er heller ikke hensigten. Mit indtryk er, at det gælder om at læseren, skal kunne relatere til personerne og deres problemer. Persongalleriet er ikke specielt stort, men det klæder (^^) egentlig også historien godt. Jeg vil mene, at Paradise Kiss primært henvender sig til teenagepiger og unge kvinder. De fleste drenge vil nok synes, at George er for meget pretty boy, og alt den snak om mode og stil, fanger som regel heller ikke det mandlige publikum.

Modsat de andre manga, som jeg har anmeldt i Lånt på biblioteket. så har jeg faktisk set Paradise Kiss som anime, før jeg gav mig til at læse mangaen. Så jeg kendte jo historien på forhånd. Det gjorde mig dog ikke noget. Imens jeg læste fandt jeg så ud af, at anime-serien faktisk havde holdt sig meget til sit forlæg - bortset fra slutningen. Der er lillebitte krølle mere i mangaen. Hvad dette er, vil jeg ikke afsløre her.

Lån manga på biblioteket

Biblioteket er måske ikke det sted "unge mennesker" kommer mest - men det burde især mangafans faktisk. Ja, det kan godt være, at folk kigger, når man som 18+ går ned i børneafdelingen, fordi det er der, de fleste manga er placeret. På langt de fleste biblioteket indeholder den sørgelig mangakasse i børneafdelingen sikkert efterhånden også kun nogle meget slidte bind af Dragonball, One Piece, Naruto og måske et par andre serier. At de er slidte må jo betyde, at der er nogen som låner dem, hvilket jo er godt. *thumbs up* til det.
Nogle biblioteker har også Akira stående. I Herning fandt jeg den både i ungdoms- og i voksenafdelingen - og der er god grund til denne placering. Biblioteket var faktisk grunden til, at jeg i det hele taget fik læst Akira. Den koster jo 140 kr. per bind eller sådan noget, fordi den er i farver. Akira kan varmt anbefales. Den er lidt tung at komme i gang med, men derefter river historien og universet virkelig en med - det oplevede jeg i hvert fald, da jeg læste den.

I gymnasiet stiftede jeg for alvor bekendtskab med bibliotek.dk, da vi brugte den til at bestille materiale til opgaver hjem. Bibliotek.dk kan dog også bruges til meget andet sjov. Derigennem har jeg bestilt en lang række manga på engelsk hjem til afhentning på mit lokalbibliotek. Der må være en bibliotekar og/eller indkøber i Herlev der er mangafan, for jeg får seriøst mange bind derfra.

På bibliotek.dk kan man forsøge sig med forskellige søgekombinationer. Den brede, som jeg for det meste har brugt, er "manga" i fritekstsøgefeltet. Derefter retter jeg så materialetype, sprog og årstal til, hvis jeg helst vil finde nyere bøger. Derefter er det bare med at gå i krig med at kigge resultatlisten igennem. Desværre viser bibliotek.dk ikke, hvor mange sider med resultater der er, hvilket også betyder, at man ikke kan hoppe mellem siderne men kun trykke "Næste", "Forrige" og "Til side 1". Når man laver en fritekstsøgning, kommer der mange irrelevante ting med også, så det kan sagtens tage lang tid at komme igennem hele listen.

Man kan selvfølgelig også søge direkte på en titel, men så kan man ofte blive skuffet. På den måde forsvinder chancen for at falde over en interessant manga, som man ikke kendte, også. Jeg er i hvert fald kommet til at låne mange forskellige titler, fordi jeg bare lavede fritekstsøgningen.

En tredje mulighed er at søge efter forfatterens navn, hvis man ved at denne har lavet flere spændende titler. Jeg kan bl.a. anbefale Osamu Tezuka-søgningen. Herigennem har jeg både fundet titler som MW, Black Jack og Adolf - serier der jo bestemt ikke er for børn.

Vil man gerne låne bøger om manga og anime, så forsøg med en emnesøgning. Der findes mange interessante.

Alt dette går dog kun, hvis du er nogenlunde habil til engelsk, for det er meget småt med materiale på dansk. Der er også nogle ting, som man skal være opmærksom på, når man låner manga via bibliotek.dk. Der kan være lang ventetid på nogle bind, så lad være med at bestille bind 1-10. Det kan være, at du bliver tvunget til at aflevere bind 5 og 8, før du har nået at læse dem, fordi du ikke har fået de foregående bind. Når jeg begynder på en serie bestiller jeg kun bind 1 måske også bind 2, hvis jeg så kan lide den bestiller jeg typisk 2 bind af gangen derefter. Nogle gange er det dog lykkedes mig at få 4 hjem, der passede sammen. Vær opmærksom på, at der kan være flere udgaver af samme titel, og dermed indeholder de forskellige bind ikke det samme, selvom de har samme nr. F.eks. har jeg lånt 2 udgaver af Black Jack vol. 2, hvor den ene kun var halvt så tyk som den anden. Jeg er dog kun rendt i dette problem et par gange, men det er træls, når det sker. 

Dette indlæg gav mig faktisk lyst til tage nogle af de manga, jeg har lånt på biblioteket op. Så kunne jeg skrive en lille anmeldelse om dem - også selvom jeg måske stadig er i gang med at læse dem. Det vil måske give både inspiration og være en hjælp på vej til, hvor I kan starte, hvis I vil til at låne manga på biblioteket. Jeg tror jeg vil give blogindlæggene titlen: "Lånt på biblioteket: titlen på mangaen"