fredag den 27. december 2013

Ny udgave af "Anime 2013"-indlægget...?

Her sidst i december har jeg de seneste to år lavet et opsamlende blogindlæg omkring de anime fra det forgangne år, som jeg har afsluttet. Dette indlæg har jeg valgt at skubbe til januar denne gang, da jeg stadig har en fire serier, som jeg enten skal have set færdige eller droppet. 

Jeg kan dog fortælle, at jeg har set virkelig meget anime i år sammenlignet med de to forrige. Uden de fire jeg stadig har gang i, har jeg set 36 anime færdige inkl. OVA'er, og uden bliver det til 28. Til sammenligning så jeg 18 i 2011 og 22 i 2012. Af denne grund overvejer jeg, om jeg skal ændre, hvordan jeg laver mit opsamlingsindlæg. Jeg plejede at dele animeerne op i grupper, hvor jeg så skrev lidt om hver af dem. Det var både lidt om handlingen, og hvad jeg syntes om animeen. Jeg valgte at gøre det på den måde, for at kunne komme omkring alt, jeg havde set.
Nu hvor jeg er kommet op på så mange titler, tænker jeg dog på, om det bliver overkill at gøre det på den måde. Det ville jo højst sandsynligt blive et meget langt blogindlæg.
Alternativt kunne jeg gøre noget lignende Anime Reactor, hvor jeg i stedet udvælger de bedste inden for visse kategorier og genrer - dog ikke nødvendigvis de samme som hos Anime Reactor. Hvis jeg skulle gøre det på denne måde, ville jeg dog stadig skrive lidt om animeerne, så I kan se min begrundelse for mit valg.

Så nu er mit spørgsmål til jer læsere. Hvad ville I foretrække? Et opsamlende blogindlæg, hvor jeg skriver om alt anime, jeg har set ligesom i 2012 og 2011, eller et blogindlæg med de bedste anime inden for forskellige genrer og kategorier? 

Under alle omstændigheder vil jeg stadig lave et separat blogindlæg omkring persongalleriet og personerne, så de kategorier behøver I ikke tage med i jeres overvejelser.

torsdag den 26. december 2013

Lånt på biblioteket: King of Thorn

Læst: 6/6 bind
Genrer: sci.fi., action, drama
Manga-ka: Iwahara, Yuji
Japansk udgivelse: 2002-2005

Det er svært at sige meget om historien uden at afsløre for meget, da det er en lidt mere kompliceret historie, men jeg skal forsøge. Verden er blevet ramt af en mystisk sygdom, som får mennesker til at forstene. Virussen har fået navnet Medusa og frygtes af alle, fordi der ikke findes nogen kur. Hovedpersonen er pigen Kasumi, som er ramt af sygdommen ligesom sin tvillingesøster Shizuku. Ved lodtrækning får Kasumi lov til at blive en af de kun 160 inficerede, som får lov til at blive frosset ned, indtil man finder en kur. De heldige inficerede bliver samlet på noget der ligner en gammel borg udenpå, men som skjuler højteknologiske faciliteter heriblandt rummet med kapslerne, som de 160 skal fryses ned i. Alt går imidlertid ikke efter planen, for da Kasumi åbner øjnene igen efter at være blevet nedfrosset, er der beplantning og tornekrat over det hele. Dun, dun, duuuun.

Jeg besluttede mig for at låne King of Thorn, fordi den lød til at have en interessant historie - eller i hvert fald et interessant udgangspunkt. King of Thorn indeholder en sammenblanding af flere velkendte elementer omhyllet i en atmosfære af mystik. Historien er helt klart det, der trækker i King of Thorn. Det med, at der ligger noget mere bag det hele, men man ved ikke helt hvad, var noget af det, jeg godt kunne lide ved serien, da jeg læste den.
Personerne er stereotyper, men der er en interessant dynamik imellem dem, som bidrager til historien - af flere grunde. Hovedpersonen Kasumi vil måske ikke appellere til alle læsere. Nogle vil nok synes, at hun er for meget "damsel in distress", men hun udviser altså også noget handlekraft hen af vejen. Hvor elegant det er, kan diskuteres.

Jeg vil anbefale King of Thorn til læsere, der godt kan lide en kompliceret historie med en blanding af mystery og sci.fi. Pga. den mere komplicerede historie vil jeg sige, at man skal være teenager for at kaste sig ud i den. King of Thorn er ikke "let læsning". Det er den slags historie, som drager læseren ind og får en til at fordybe sig i universet og historien.

Der er også lavet en animefilmatisering af King of Thorn. I den er der dog nogle ændringer i historien. Det er især baggrundshistorien, som har lidt under overgangen til film. King of Thorn filmen er dog rigtig flot at se på og også ganske underholdende. Nogle vil synes, at den afviger for meget fra forlægget, imens andre vil nyde at se "en anden udgave af historien".

søndag den 22. december 2013

Mit "forhold" til anime

Mit "forhold" til anime og måden, jeg ser anime på, har ændret sig gennem årene.

Da jeg først faldt over anime, så jeg bare det, der nu kom på de tyske kanaler. Jeg fulgte 2-3 serier til hverdag, som kørte på RTL2. I weekenden så jeg også 3-4 serier på to andre kanaler alt efter, hvor tidligt jeg nu formåede at komme op - og forudsat at jeg ikke vækkede min far, når jeg listede op, for så fik jeg pænt af vide, at jeg ikke skulle sidde og se tegnefilm men spise morgenmad ved bordet sammen med ham. Efter nogle år begyndte jeg at sortere lidt mere i det jeg så. Jeg sprang f.eks. serier som Monster Rancher over.
Omkring da jeg gik i 8-10. kl. mistede min familie adgangen til de tyske kanaler i perioder, så jeg skulle til at finde på andre måder at se anime på. I 10. kl. var jeg også på efterskole og fik så vidt jeg husker nærmest kun sporadisk set X TV på den tyske kanal VIVA.

I gymnasiet sagde jeg helt farvel til anime på tysk. Jeg følte, at jeg var vokset fra serierne. Der var også sket en stor udskiftning, for RTL2 bød ikke længere på Sailor Moon og Dragonball, hvilket jeg sagtens ville kunne se selv i dag for nostalgiens skyld. På RTL2 stod den nu derimod på bl.a. Naruto. Jeg søgte hjælp på de danske fora, som jeg skrev med andre anime- og mangafans på. Derefter begyndte jeg, at jeg se en bredere vifte af anime - men nu kun en serie af gangen. Jeg fandt en, som jeg syntes så spændende ud, og så så jeg det hele af den, før jeg begyndte at kigge mig om efter noget nyt. Dengang var der også virkelig meget godt anime at vælge imellem, så jeg undrer mig ikke over, at jeg nemt blev hooked på de serier, jeg fandt/fik anbefalet.

I dag 272 animeserier, 53 OVA'er, 108 animefilm, 31 specials og 10 ONA'er og 3 musikvideoer - alt sammen afsluttet - senere, ser jeg anime på en helt anden måde. Pt. har jeg 10 serier på min watching-liste. Jeg tjekker hver ny sæson anime ud, og begynder typisk på 8-10 serier efterhånden... ^^; Hvis serien er meget god, ser jeg for det meste episoderne, den dag de udkommer, hvor det passer med, at de kan ses ved aftensmadstid - Morten og jeg ser altid et eller andet, imens vi spiser aftensmad. Hvis serien er so-so bliver episoderne set sådan sporadisk i løbet af det næste stykke tid.
Denne anderledes måde at se anime på skyldes også, at jeg netop ser så mange ongoing serier. Det er efterhånden sjældent, at jeg begynder på en anime, som allerede er complete, med mindre det er en, jeg genser. Tilføj dertil at jeg nok bare generelt ser mere anime i dag end jeg gjorde førhen.
Her sidst på året samler jeg så op på serierne fra i år og kigger tilbage på, om der er serier, jeg sprang over, da de kom ud, som alligevel har vist sig at være interessante på den ene eller den anden måde. Så det er et andet tilfælde, hvor jeg ser en complete serie.

Mit "forhold" til anime har som sagt også ændret sig gennem årene. Jeg ser nemlig flere typer anime i dag. Jeg deler min anime op i følgende kategorier:
  1. Spændende anime med flere tiltalende elementer som en god historie og/eller et interessant persongalleri, der går godt i spil med hinanden. (nyere eks. Bakuman., Chihayafuru og Shingeki no Kyojin)
  2. Healing/afkoblingsanime (nyere eks. Tamayura: Hitotose, Natsume Yuujinchou, og Tamako Market)
  3. Ganske underholdende anime med et interessant element eller præmis, som dog aldrig rigtig kommer i dybden (nyere eks. Love Lab, Kotoura-san og Gin no Saji)
  4. "Hjernedød underholdning" - fin underholdning men hurtigt set og hurtigt glemt (nyere eks. Servant x Service, Tari Tari og Natsuiro Kiseki)
Jeg leder typisk aktivt efter serier i kategori 1 og 2, når jeg leder efter en god anime. Når der starter en ny sæson, kaster jeg mig dog mange gange også ud i serier, som jeg har en forventning om, vil være i kategori 3 og 4.

Jeg er en af dem, der jævnligt dropper serier. Jeg har ingen trang til at skulle se alt, hvad jeg begynder på, færdigt. Når jeg dropper en anime, kan det ske af flere årsager. Det er dog typisk, fordi historien ikke fangede mig tilstrækkeligt, og/eller fordi jeg ikke fandt nogen af personerne interessante. Når jeg ser anime, skal der gerne være en balance imellem elementer, som jeg godt kan lide, og dem jeg ikke kan. Hvis der er overvægt på "dislike skalaen", bliver serien droppet. Det sker typisk efter 2-4 eps. Kommer jeg op på en 7-8 eps. af en 12-14 eps. anime, sparker min "se den færdig"-mani dog ind. For at være nået så langt, plejer der dog også at være et eller andet interessant element, som jeg gerne vil se udviklet og afrundet. Så det er også i et håb om, at slutningen kan løfte serierne, at jeg ser dem færdige.

Nu hvor året lakker mod enden, og jeg er begyndt at kigge tilbage på mit anime-år, har jeg faktisk taget mig selv i, at jeg ser en masse middelmådigt anime. Der er flere serier, hvor jeg undrer mig over, hvorfor i al verden jeg har brugt min tid på at se dem færdige... Jeg tror, jeg gør det, fordi det er nyt. I stedet burde jeg faktisk hive nogle af mine gamle yndlingsserier frem og gense dem. Sammenlignet med sidste år, har jeg set mange flere nye serier færdige i år. Jeg har dog også været mere aktiv i år omkring at forsøge at finde serier, som kunne fange mig bare på en eller anden måde. Så jeg er nok begyndt at give flere serier en chance. Desværre er det ikke mundet ud i flere guldkorn. :( Der har dog været et par positive overraskelser imellem.

Jeg holder stadig rigtig meget af anime, men jeg forsøger ofte at dæmpe mine forventninger af frygt for at blive skuffet. Ind imellem finder jeg så også nogle virkelig gode anime, men der er bare rigtig meget middelmådigt, man skal igennem for at finde dem. I dag laver den gængse seer jo også selv sin egen screening af udbuddene, hvorimod distributionsselskaberne gjorde det i meget højere grad førhen. Man gik jo ud fra, at de kun valgte at licensere en anime, fordi de regnede med at folk ville kunne lide den, og de dermed kunne tjene penge på det. I dag har vi meget bredere adgang til at se nyt anime på lovlig vis takket være bl.a. Crunchyroll. Jeg brokker mig skam ikke over det øgede lovlige tilgængelighed. Det er kun dejligt, synes jeg.

Min pointe er, at når man kommer ind i miljøet og bliver fan, er der en masse gode anime at vælge imellem. På et tidspunkt får man ligesom set størstedelen af den type, man bedst kan lide, og så må man til at kaste sig over de nye der kommer ud - og der kommer jo ikke 10 serier af (min) rating 8 eller højere hver sæson, ja måske ikke engang hvert år. Så for mig gælder det om at forventningsafstemme.

torsdag den 19. december 2013

"J-pop er blevet en dyr bitch"

Blogindlæggets titel er et citat - og nej, det kan ikke findes et sted på Facebook, for jeg har fået det via Skype. :p

Da J-Popcon åbnede for sin tilmelding i går, viste der sig at være en prisstigning i forhold til sidste gang. Nu kostede early bird billetten nemlig 350 kr., hvilket var normalprisen i 2013. Det var kun de 100 første, som kunne købe en early bird billet. Resten må slippe en normalpris på 395 kr. Early bird billetterne blev udsolgt på under 26 timer.

Selvom det er en større nyhed, tænkte jeg, at det ville blive svært at skrive mere end et par linjer om det, hvis jeg ikke skulle ud i en masse gætterier. Af den grund valgte jeg at skrive rundt omkring på Facebook og bede om folks reaktioner på prisstigningen, som jeg så ville samle sammen til et blogindlæg. Jeg skrev i fire forskellige grupper på Facebook, og der kom klart mest respons i J-Popcongruppen, hvilket man vel også kunne forvente. Min "tråd" er faktisk kommet op på hele 96 svar i skrivende stund - det er dog ikke fra 96 forskellige personer, og der bliver også diskuteret andre ting. Jeg spurgte også min omgangskreds. Dette indlæg vil indeholde både en sammenfatning og udvalgte citater fra de reaktioner, jeg har set.

Den mest fremtrædende holdning er, at J-Popcon er dyr. Det skyldes, at mange ser på det som en helhed og inkluderer deres udgifter til transport, eventuel overnatning og mad. Eftersom J-Popcon ikke har sovepladser ligesom SVS og Genki, kan det let løbe op for folk, der ikke kan overnatte hjemme. Transporten vestfra over broen - hvad enten det er med bil eller tog - er jo heller ikke ligefrem billig. De manglende sovepladser er virkelig noget, som J-Popcon får hug for.
Pauline Marie Odder Højgaard: "Jeg kommer ikke på grund af den høje pris, jeg har ikke råd til transport og andre udgifter, efter jeg har betalt for at komme ind på connen."
Sofie Julie Ankerstjerne: "Jeg kan vædig godt lide J-popcon, men synes jeg da lige prisen er skydt i vejret /: ingen begejstring fra min side af...
Nu skal jeg heeele vejen fra Bornholm af og det er altså heller ikke helt billigt - og det tror jeg dem fra Jylland osv er enige om - Pludselig skal jeg betale over 800 kr bare for at deltage og endnu flere hvis jeg skulle overnatte på hotel!
.....Det ville være fint nok, hvis det var inkl. overnatning eller sådan noget, men lige nu er det ikke heeelt rimeligt, medmindre det er pga den FF koncert."
Helena Klamer: "det er dyrt nok at komme med tog til kbh og nu stiger priserne også og for det ikke er nok kommer der flere con's tættere på, tror snart os fra jylland (måske også fyn) dropper j-pop det kan ikke betale sig, det koster formeget" 
Anne 'Kitsune' Aabenhuus: "Det er for dyrt for en lille jyde son mig, når J-popcon ligger så tæt på svscon. Det vil koste mig over 2000kr at komme med og det har jeg desværre ikke penge til i mit budget næste år.
Samtidig var J-popcon i år heller ikke ligefrem pengene værd for
mig, da jeg kun deltog i et event og så cosplay showet.
Mener ikke at jeg behøver at give 2000+ for gå rundt i en weekend og bare snakke med mine venner og bekendte. Så kunne jeg ligeså godt besøge dem eller de kunne besøge mig for mindre end det halve.
"

Der blev også efterlyst en begrundelse for prisstigningen, da der ikke blev nævnt noget om, hvorfor prisen steg.
Trine Meincke: "Well... Altså, jeg regner da med de har en god grund til at sætte prisen op, der er jo som regel en. Tilgengæld hvis jeg skal sammenligne med sidste år j-popcon, så synes jeg prisen er for høj i forhold til aktiviteter, og taget i betragtning at der ikke er sovepladser på connen og gæsterne så derfor ofte skal af med 500-2000 oveni for hotel, så ja... men ligesom som sagt er der jo nok en rigtig god grund Og ja, det er nu altså ikke så meget den er steget - synes det var lidt halvdyrt i forvejen xD"
På det punkt kastede et par J-Popconnarrangører sig ind i diskussionen.
Nicholas Christian Langkjær Ipsen: "Jeg er sikker på at Louise vil have meget at sige om prisstigningen, men som en der har siddet med ved beslutningsbordet kan jeg love jer at det ikke var en beslutning der blev taget let. Som Morten allerede har sagt skal prisstigningen ses mest af alt som en konsekvens af inflation. Dertil kommer at vi gerne vil kunne gøre connen endnu federe de næste par år, for slet ikke at nævne have mulighed for at invitere større navne til connen. For at kunne gøre det har vi brug for kapital i banken til at gennemføre investeringer i materiel, teknik og reserveringen af gæster. Vi valgte at gøre prisstigningen relativt højt for at undgå et scenarie hvor vi havde små prisstigninger hvert år, og forhåbentlig betyder det at vi igen kan køre en del år uden at opjustere prisen inden vi bliver indhentet af inflation. (...) Jeg håber at I vil kunne se at de ekstra penge kommer os alle til gavn, ikke kun i 2014, men især fremadrettet i '15, '16, osv. når vi har mere økonomisk frihed til at lave en fed con."
Det med at prisstigningen også fik betydning for andre års conner end 2014, satte er længere debat i gang, for hvorfor skulle folk, der måske kun kom i 2014 betale for noget, der ikke kom dem til gode...?

Siden debatten startede i går, er der faktisk kommet en officiel forklaring fra J-Popcon. Desværre er den kun kommet som svar i nyheden med åbningen af tilmeldingen, hvor jeg tror, at den vil blive overset af mange. Af grund har jeg valgt at sætte den ind her.
J-Popcon: "Kære deltagere, der er en del af jer der spørger hvorfor J-Popcon 2014 prisen er forhøjet med 45 kr. i forhold til sidste år. Det vil vi selvfølgelig gerne fortælle jer:)
J-Popcon 2014 er steget i pris, da der har været en almen stigning i vores indle
je af det udstyr, der gør vores performances og con mulig. Der har også været en stigning i flybilletterne vi booker til vores internationale gæster og hotellerne i Københavns centrum er, som I jo nok også mærker lidt til (- vi føler med jer!) heller ikke helt billige, så det er især her vores bankbog mærker det, når vi booker værelser til vores mange gæster - ps. I kan godt glæde jer, vi får nogle virkelig seje gæster i år;) og vi arbejder også på at skaffe en lille hotel rabat til jer! Mere info om det følger snart.
Endeligt er der dét der med, at ligge midt i byen i København, på en så fin lokation som DGI byen, lige ved siden af Hovedbanegården og med brug af Øksnehallen, der jo til daglig afholder events for virksomheder, der har langt større budgetter bag sig. Her er vi som frivillig forening nødt til at følge med prissætningen for udleje af lokaler generelt. Og så kan jeg oplyse at ca. 75 % af alle vores udgifter faktisk går til at dække ting, som vi ikke vil kede jer alt for meget med, men som jeg er helt nødvendige når man laver et event af vores størrelse, såsom forsikring, vagter, lokale og teknikleje, opmagasinering og transport:)
Vi har valgt kun at sætte prisen 45 kr. op og samtidig give de hurtige mulighed for at købe medlemskabet til sidste års normalpris som et lille plaster på såret til jer, på trods af at det giver os et lille tab;)
Vi glæder os til at se jer til J-Popcon 2014: Nishibashi Bunka Koukou!
Kærlig hilsen og på vegne af PR gruppen
//Louise"


En stor del så også på prisen i forhold til indholdet af connen.
Liv Elkjær Haupt Grauenkjær: "Personligt synes jeg prisen er aaaalt~ for høj. Men så må man vel forvente at de gøre endnu mere ud af det, samt der kommer flere muligheder og aktiviteter."
Camilla Albert Hansen: "Synes også at prisen er for høj i forhold til hvor lidt der egentlig sker på con'en og hvad de har at tilbyde - Synes de burde gøre som fx Japan Expo Paris (Europas største con - pris 300 for fire dage) og have åbningstider, og derved måske kunne spare i omkostningerne der."

Der var skam også et par, som tog ja-hatten på.
Mette Skovly Aaes: "Jeg har købt en early bird. jeg var lidt skuffe over connen forrige år og var ikke med sidste år. Nu giver jeg dem en chance til, så må vi se om det er sidste gang eller om jeg bliver glædeligt overrasket." 
Laura Friis: "350-395 kr for en weekendbillet er i mine øjne ikke "mange" penge. Om man har råd til det er jo i sidste ende et spørgsmål om at planlægge sin økonomi i forhold til hvad man vil i løbet af et år. Til en sammenligning betaler de fleste hurtigt over 100 kr for en billet til en middelmådig film i en biograf flere gange om året uden at blinke med øjnene. Underholdningsværdi er også meget subjektivt. Selv mener jeg at connen kun giver dig mulighed for en fed oplevelse (og det koster penge; lokaler er ikke gratis, events bliver ikke foræret og frivillige skal også have nogle ordentlige forhold for at de vil fortsætte med at arbejde frivilligt) og så står man selv for at få det bedste ud af de muligheder man får."

Faktisk var sammenligningen med biografbilletten ikke den eneste af sin slags. Prisen for J-Popcon og prisstigningen blev både sammenlignet med et PS3 spil, andre conner i miljøet, rollespilsarrangementer, musikarrangementer og specifikt Roskilde Festival.

Som det nærmest er blevet kutyme, så skulle teknikken ved cosplayshowet/ene naturligvis nævnes i en J-Popcon relateret debat. XD
Lise Rasmussen: "Som minimum kunne man ønske sig at jer cosplayere, der betaler for at underholde os andre, fik ordentlige forhold mht lyd og lys."
Anne Sofie Andersen: "J-pop er ikke kendt for deres gode cosplayscene, hvilket er ærgerligt når de har SÅ mange internationale kvalifikationer (Og de er jo BESTEMT ikke en cosplay convention. Nejnej! xD)
Man kan investere i nok så godt udstyr og dygtige mennesker, men så l
ænge man ikke kan mørklægge scenen, er den ikke god nok IMO .__.
Men måske har de fået en genial idé til i år. Who knows.
" 

Michael Hansen: "Jeg tror ikke en eneste gang, jeg har oplevet, at teknikken fungerede 100 % til cosplay showet. Selv har jeg deltaget 2 gange, hvor der begge gange gik noget helt galt. Det er hårdt når man har øvet noget så længe, og teknikken så går galt. det er under al kritik når man i forvejen (selfølgelig ud af lyst) bruger store dele af den tid man har på connen (som man har betalt fuld pris for), til forberedelse, møder, øvelse osv., på så at underholde connens "betalende kunder" og teknikken så ikke virker som den skal. Misforstå mig ikke: jeg elsker j-pop, og deltager med al sandsynlighed igen i år, men for 400 kr., skulle man tro i "for en gangs skyld" kunne sørge for, at teknikken virker under cosplay showet."

Valget af lokation var selvfølgelig også oppe og vende, da det jo nok er den største udgiftspost.
Lise Rasmussen: "For at slå det fast med attentommersøm:
Jeg forstår godt at det koster så meget. Det kan ikke hænge sammen ellers: Jeg ved godt hvad DGIbyen koster at leje.
Og hvis man ikke ønsker underskud som sidste år er man nødt til at skrue prisen i vejret hvis
man ikke er helt 100 på deltagerantal.Jeg synes bare overhovedet ikke DGIbyen på nogen tænkelig måde er det værd  :)"

Nadia Naru Poulsen: "Synes personligt det er utroligt j-pop bliver dyrere og dyrere. Favoritten for de fleste er genki eller en anden con som faktisk koster mindre.
Det hænger ikke sammen i mit hoved, og som Lise siger så synes jeg virkelig ikke DGI byen er det værd.

Har mange år valgt j-pop fra på grund af prisen og manglende soveplads.
" 



De negative røster er klart i flertal, men alt andet ville også næsten undre mig. Det er de færreste, som gladelig betaler mere for "en vare", de er vant til at få til en billigere pris. En af grundene til den store mængde kritik skyldes måske også, at J-Popcon i forvejen blev betragtet som værende dyr. For dem der virkelig gerne vil til J-Popcon, har de 45 kr. nok ikke den store betydning ifølge min fætter Jens, og jeg er enig med ham. Når man i forvejen har besluttet sig for at tage af sted og har et budget på en 1500 kr. eller deromkring, så gør 45 kr. ikke den store forskel. Sidder man derimod og er i tvivl om, om man skal tage af sted giver prisstigningen nok ikke en det store incitament til at deltage.


Dette blev skrevet som kommentar til nyheden på Facebook omkring åbningen af tilmeldingen:
Melissa Goncalves Kjærulff: "I tror ikke at den høje pris gør at mindre kommer, så i får færre/det samme antal penge?"
Det blev skrevet for 22 timer siden, og der er ikke kommet noget svar endnu. Jeg har taget spørgsmålet med, fordi det både er interessant men også yderst relevant. Her i 2013 led J-Popcons deltagerantal højst sandsynligt pga. flytningen til marts. Derimod mærkede SVS ikke noget på den front. I 2014 er der kun 5 uger imellem de to conner, hvilket sikkert igen vil få nogle til at skulle vælge imellem dem. Prisstigningen kunne blive en vigtig faktor i dette valg. Jeg vil ikke til at spå om, hvor mange deltagere der kommer til J-Popcon 2014 - det viser sig jo også hvert år med SVScon, at jeg er ret dårlig til det/ser alt for sort på det. 

tirsdag den 17. december 2013

"Top anime"-lister – hjælp... plz ^^

Jeg er begyndt at arbejde på at lave nogle "Top Anime"-lister, men jeg er tvivl om, hvordan jeg skal udforme dem. Indtil videre har jeg bestemt mig for at dele animeserier og -film op hver for sig, da serier har meget mere spilletid til at opbygge og udvikle historie og personer.

Nu skal jeg så have bestemt mig for, om listen med serier skal være en Top 20 eller Top 50, og om jeg skal dele listen op i flere indlæg. Hvis hele listen skal være i et indlæg, vil jeg nok forsøge at skrive baggrunden for mit valg ret kort. Skal jeg derimod gå noget mere i dybden, vil jeg nok kun tage f.eks. 10 eller måske endda kun 5 per indlæg for ikke at trække det i langdrag og mere jævnligt give jer noget læsestof.

Så jeg har et par spørgsmål til jer læsere derude:
  1. Skal jeg lave en liste med 20 eller 50 serier? (Den med film bliver kun på 20.)
  2. Skal jeg lave en kort og hurtig begrundelse for hver serie eller skal jeg gå mere i dybden?
Alt afhængig af responsen vil jeg så vælge, om jeg skal dele listen op i flere indlæg. Listerne vil indeholde mine personlige favoritter. Det vil altså ikke være en "to watch before you die"-liste eller lignende.

søndag den 15. december 2013

Animerch åbner fysisk butik i Kbh.

Den gode Dong Trieu Do - manden bag Alpha Entertainment, som er kendt for at udgive bladet Comic Party med både vestlige tegneserier og manga, har kastet sig ud i et nyt initiativ. Ud over Comic Party står Alpha Entertainment også bag merchandisesiden Animerch. Animerch forhandler forskelligt anime, manga og spil merchandise. Det gælder især forskellige typer figurer, men også bl.a. musemåtter, nøgleringe, tasker og glas. Er man ude efter en speciel ting, kan man lave en forespørgsel.

Som noget nyt åbner Animerch nu også en fysisk butik. Den er placeret på adressen: Gothersgade 135 kælderen, 1123 København K. Dørene åbnes på onsdag den 18. december. Frem til og med den 23. december vil butikken holde åbent kl. 11-20 hver dag. 
 
Dette er nok især godt nyt for dem, der bor i Københavnsområdet. Butikken vil desuden også afholde events - hvilken type er dog ikke blevet udspecificeret endnu, men mon ikke de kunne have noget med Cardfight Vanguard at gøre. Det ville i hvert fald være oplagt med nogle spilaftner, nu butikken forhandler kortene.

Animerch kan også følges på sin Facebookside, som dog indtil videre kun har 64 likes. Så der kunne godt gøres noget på promoveringen der.  Til sammenligning er Comic Partys Facebookside helt oppe over 2.000 likes.

Er der nogen af jer læsere, som køber ting via Animerch, og som evt. kunne finde på at besøge den nye butik?

torsdag den 12. december 2013

Foråret byder på MIYAVI og Final Fantasy

Foråret byder på to for mange i fanmiljøet yderst interessante men også meget forskellige koncerter.

Mandag den 17. marts kl. 20.00 er der koncert med MIAYVI i Koncerthusets Studie 2. Almindelige billetter koster 200 kr. Derudover sælges der et begrænset antal VIP-billetter, som bl.a. indeholder en meet 'n greet. Disse koster 395 kr. Du kan læse mere i DR's egen pressemeddelelse. Du kan også tilmelde dig eventet på Facebook.

Hvis dit kendskab til MIYAVI er begrænset ligesom mit, kan du læse mere på Wikipedia. Han har dog også en ganske udmærket engelsk hjemmeside. 

Jeg kender som sagt mest MIYAVI af navn og har derfor ingen planer at om tage af sted til koncerten. Desuden ligger det 11 dage før J-Popcon, som der skal spares sammen til. Det kunne ellers have været cool, hvis J-Popcon havde ligget en weekend tidligere. Så kunne folk være taget til J-Popcon og blevet i København en dag ekstra og så være taget til MIYAVI koncert om mandagen.


Koncert nr. 2 er i en helt anden boldgade. Aarhus Symfoniorkester inviterer indenfor til Final Symphony, som er en koncert med symfonisk musik fra Final Fantasy-spillene VI, VII og X. Det foregår sjovt nok også i en uges afstand fra en con. Koncerten spilles nemlig fredag den 9. maj kl. 19.30, og SVScon finder jo som bekendt sted den 2-4. maj. Som man nok kan regne ud baseret på, hvem der giver koncerten, så finder den sted i Symfonisk Sal, Musikhuset Aarhus. Billetter kan købes til enten 210 kr. eller 150 kr. Der kan læses mere om koncerten på Symfoniorkestrets egen hjemmeside.

Selvom jeg aldrig har spillet Final Fantasy-spillene (shame on me - I know), så har jeg hørt noget af musikken derfra af andre veje og stiftet bekendtskab med Nobuo Uematsus musik gennem filmen Final Fantasy: Advent Children og animeserien Guin Saga. Så jeg går da lidt og overvejer, om jeg skulle udvide min kulturelle horisont og tage af sted, nu da det ikke er længere væk.^^