onsdag den 8. marts 2023

Anime 2022: Oversigt

Da jeg i slutningen af 2022 begyndte at samle op på, hvad jeg havde set af anime, blev det kun til knap 20. Jeg kiggede tilbage på tidligere år, og til sammenligning var det ret få. Derfor gik jeg på YouTube for at finde ud af, hvad anitubers anbefalede fra de foregående sæsoner. Jeg fandt lidt forskellige serier, som jeg valgte at give en chance - nogle med større udbytte end andre. Således kom jeg alligevel til at runde de 30 og endte på 33 afsluttede anime i 2022. 

Fordelt på sæsoner ser det ud som følger. 

Film:
  1. Bubble
  2. Laid-Back Camp Movie

Fra vinter 2021: 
  1. Kiyo in Kyoto: From the Maiko House

Fra efterår 2021:
  1. 86 Eighty-Six Part 2
  2. Ranking of Kings

Fra vinter 2022:
  1. Attack on Titan: The Final Season Part 2
  2. Demon Slayer: Kimetsu no Yaiba Entertainment District Arc
  3. Life With an Ordinary Guy Who Reincarnated Into a Total Fantasy Knockout
  4. My Dress-Up Darling
  5. Sabikui Bisco
  6. Sasaki and Miyano
  7. Salaryman’s Club
  8. Slow Loop
  9. The Case Study of Vanitas Part 2
  10. The Orbital Children

Fra forår 2022:
  1. Ao Ashi
  2. Ascendance of a Bookworm Season 3
  3. Dance Dance Danseur
  4. Deaimon: Recipe for Happiness
  5. Heroines Run the Show
  6. Love All Play
  7. SPYxFAMILY

Fra sommer 2022:
  1. Lycoris Recoil
  2. Parallel World Pharmacy
  3. The Devil is a Part Timer!!
  4. The Yakuza's Guide to Babysitting

Fra efterår 2022:
  1. Bocchi the Rock!
  2. Cyberpunk: Edgerunners 
  3. I'm the Villainess, So I'm Taming the Final Boss
  4. Mobile Suit Gundam: The Witch from Mercury
  5. Raven of the Inner Palace
  6. Romantic Killer
  7. Spy x Family Part 2

tirsdag den 22. november 2022

Anime 2021: Top 10

Her kommer min Top 10 for anime serier 2021. Til sidst har jeg også tilføjet nogle kommentarer til udvalgte serier - både positive og negative. 



1. Fruits Basket: The Final



2. Horimiya



3. Those Snow White Notes



4. 86 (sæson 1)



5. Laid-Back Camp Season 2



6. My Next Life as a Villainess: All Routes Lead to Doom! X



7. MEGALOBOX 2: NOMAD



8. To Your Eternity
Jeg har sat et link ind til hele eps. 1. Det er virkelig svært at vise noget interessant fra To Your Eternity uden at spoile. Man bør også springe både OP og ED over, hvis man ikke ønsker at vide, hvem der dør.



9. ODDTAXI
Anderledes og ikke for alle.



10. The Saint's Magic Power is Omnipotent





Årets sjove overraskelse: Heaven's Design Team



Crashed and burned: The Promised Neverland Season 2

Wtf skete der lige for produktionen og håndteringen af historien?!


Alt for sent: Log Horizon: Destruction of the Round Table

Jeg var rigtig glad for de 2 første sæsoner af Log Horizon, men de lå simpelthen for langt tilbage til at jeg kunne huske alle karaktererne, deres relationer, hvad der var hændt af plottwists osv. 


Også for sent: Re:Zero - Starting Life in Another World 2nd Season Part 2

Endelig fik vi noget af Emilias baggrundshistorie. I betragtning af at hun er main girl, kom det bare alt for sent. 

lørdag den 19. november 2022

Anime 2021: Musikken

Der var ikke meget musik fra 2021, som bed sig fast. Her i indlægget vil jeg fremhæve de få (i alfabetisk rækkefølge efter seriens navn), der efterlod indtryk på hver deres måde. Der er altså ingen kåringer.


86
Musik betyder meget for mig anime, hvilket 86 tydeliggjorde. Morten og jeg havde hele vejen igennem første episode tænkt, at det her var da en okay men gennemsnitlig action/krigs/drama/mecha anime, indtil actionsekvensen gik i gang og Sawano Hiroyukis "Your Answer" tonede ud fra højtalerne i eps. 2 ca. 7 minutter inde. Vi kiggede på hinanden og tænkte begge to "det her bliver godt". Og det er fedt, når musik kan gøre den slags for en anime.



Fruits Basket: The Final
Stemningsfuldt soundtrack, som fungerede godt til at understøtte både i dramatiske og følelsesladede scener, men også de humoristiske. 


Horimiya OP
En melodi, der hænger ved og er genkendelig fra første anslag. 


Laid-Back Camp Season 2
Totalt hygge og afslapningsmusik - ligesom soundtracket til første sæson.


Those Snow White Notes OP1
Fed OP, som virkelig passer godt til serien. Jeg er vild med, hvordan shamisen er blevet inkorporeret i en moderne pop/rock sang.

søndag den 27. marts 2022

Anime 2021: Persongalleriet

Så er det blevet tid til at se på persongalleriet. I år er der seks forskellige kategorier. En karakter, der tidligere har vundet en kategori, kan ikke vinde den samme igen. Så selvom jeg stadig er vild med Katarina Claes fra My Next Life as a Villainess: All Routes Lead to Doom!, så optræder hun altså ikke, da hun vandt Bedste kvindelige hovedperson sidste år. Jeg er også fortsat meget begejstret for Yuki Souma fra Fruits Basket, og det er dejligt at se hans fortsatte udvikling, men han vandt Bedste mandlige hovedperson sidste gang. Så ja, der bliver plads til nogle nye.

Sidste år kørte jeg med tre nominerede og en vinder. I denne omgang har jeg valgt at lave en Top 3 i hver kategori. 


Bedste persongalleri og bedste personudvikling

  1. Fruits Basket: The Final
  2. Horimiya
  3. Those Snow White Notes

I år har jeg valgt at slå disse to kategorier sammen, da der er totalt overlap imellem mine favoritter. Med Fruits Basket: The Final er det fantastisk at få en afslutning, som langt hen af vejen føles rar og passende for de forskellige karakterer. Fordi det er kulminationen på tre sæsoner står dette persongalleri og dets udvikling bare langt stærkere end Horimiya og Those Snow White Notes, der hver har haft henholdsvis 13 og 12 episoder at gøre med. 


Bedste kvindelige hovedperson

  1. Kyouko Hori (Horimya) 
  2. Nadeshiko Kagamihara (Laid-Back Camp Season 2)
  3. Vladilena Milizé (86)

Hori er en skøn karakter, som binder hele persongalleriet sammen i Horimiya. Hun er selvsikker, sød og sjov. Hun lider under en enkel trope, og jeg ville sådan ønske, at hun ikke gjorde, men det er stadig en fornøjelse at være i hendes selvskab. 
Nadeshiko er omvandrende feel-good hygge. Hun er hjertet i Laid-Back Camp. 
Milizé starter ud som den klassiske "aristokratiske blonde leder" - i dette tilfælde er hun dog en soldat af semi-høj rang med relation til den øverstkommanderende - men hun udvikler sig til noget mere via sin relation til sit 86 squad. 


Bedste mandlige hovedperson

  1. Izumi Miyamura (Horimya)
  2. Fushi (To Your Eternity)
  3. Hiroshi Odokawa (ODDTAXI)

Ligesom sin bedre halvdel er Miyamura en skøn karakter. Og de er et vidunderligt par. Fushi er interessant at følge, fordi hen oplever verdenen på ny med sin helt egen nysgerrighed. Odokawa gør ODDTAXI til det, den er. 


Bedste kvindelige biperson

  1. Shuri Maeda (Those Snow White Notes)
  2. Machi Kuragi (Fruits Basket: The Final)
  3. Marie (Suppose a Kid from the Last Dungeon Boonies moved to a starter town?)

Dette felt er desværre ikke særlig stærkt i år. Maeda er sød, lidt genert og tilbageholden, men hun følger sit hjerte og taler, når det virkelig betyder noget. 
Det er interessant at følge Machis udvikling, og jeg er glad for, at hun også fik en happy end. 
Marie er en helt anden type karakter. Hun er quirky og sjov, og jeg har lidt ondt af hende til tider, pga. hendes dårlige timing. Jeg kunne dog godt ønske mig, at vi havde fået lov til at se mere af Maries karakterudvikling. 


Bedste mandlige biperson

  1. Tooru Ishikawa (Horimya)
  2. Otto Suwen (Re:Zero - Starting Life in Another World 2nd Season Part 2)
  3. Gugu (To Your Eternity)

Man kunne også kalde disse tre for bedste backup og ven til den mandlige hovedperson. Vi lærer Ishikawa bedst at kende af de tre, derefter Otto og til sidst Gugu. Så derfor denne rækkefølge.


Mest irriterende kvindelige karakter

  1. Gabi Braun (Attack on Titan: The Final Season Part 1)
  2. Selen Hemein (Suppose a Kid from the Last Dungeon Boonies moved to a starter town?)
  3. Mary Hunt (My Next Life as a Villainess: All Routes Lead to Doom! X)

Disse tre er alle sammen med til at gøre hver deres serie mindre seværdig. Jeg sukker dybt indeni, hver gang de toner frem på skærmen. Nogle dage er jeg mere træt af den ene frem for den anden. Det er dog Gabis hykleri og skyklapper, jeg har sværest ved. Det skyldes måske også, at Gabi drives af had, hvor de andre to drives af kærlighed. 


Mest irriterende mandlige karakter

  1. Zenitsu Agatsuma (Demon Slayer: Kimetsu no Yaiba: Mugen Train)
  2. Keith Claes (My Next Life as a Villainess: All Routes Lead to Doom! X)
  3. Eiji Kakihana (ODDTAXI)  

Jeg ville ønske, at Zenitsu kunne sove resten af Demon Slayer! Han er forfærdelig at høre på. Større whiner skal man lede længe efter. 
Keith startede egentlig ud med at være en okay karakter i sæson 1, men her i sæson 2 bliver det simpelthen for meget omklamring. 
Kakihana trænger til et ordentlig vip med en vognstang (hvilket han så også får). 

søndag den 6. marts 2022

Anime 2021: Oversigt

Wow, jeg er godt nok gået til den i første halvår af 2021. Eller det er i hvert fald fra de to første sæsoner: vinter og forår, som jeg har set flest serier fra. 13 fra hver hvilket giver 26. Fra andet halvår er det blevet til 11 serier. Så 37 serier i alt + 2 film. 😮


Fra vinter 2021:
  1. 2.43: Seiin High School Boys Volleyball Team
  2. Attack on Titan: The Final Season Part 1
  3. Bottom-Tier Character Tomozaki
  4. Heaven's Design Team
  5. Horimiya
  6. Hortensia Saga
  7. Laid-Back Camp Season 2
  8. Log Horizon: Destruction of the Round Table
  9. Otherside Picnic
  10. Re:Zero - Starting Life in Another World 2nd Season Part 2
  11. Suppose a Kid from the Last Dungeon Boonies moved to a starter town?
  12. The Promised Neverland Season 2
  13. Wonder Egg Priority

Fra forår 2021:
  1. 86
  2. Backflip!!
  3. Fruits Basket: The Final
  4. Heaven's Design Team Special
  5. Jouran: The Princess of Snow and Blood
  6. Let's Make a Mug Too
  7. MEGALOBOX 2: NOMAD
  8. Mini Dragon
  9. My Hero Academia 5
  10. ODDTAXI
  11. The Saint's Magic Power is Omnipotent
  12. Those Snow White Notes
  13. To Your Eternity

Fra sommer 2021:
  1. Fena: Pirate Princess
  2. Kageki Shoujo!!
  3. Miss Kobayashi's Dragon Maid S
  4. My Next Life as a Villainess: All Routes Lead to Doom! X
  5. Remake Our Life!
  6. The aquatope on white sand
  7. The Case Study of Vanitas

Fra efterår 2021:
  1. KAGI-NADO
  2. takt op.Destiny
  3. The Faraway Paladin
  4. The Heike Story

Film:
  1. Demon Slayer: Kimetsu no Yaiba: Mugen Train
  2. Evangelion: 3.0+1.0: Thrice Upon A Time (movie)

torsdag den 3. juni 2021

Anime forår 2021: del 1

Oprindeligt havde jeg planlagt at lave to indlæg til at introducere forårssæsonens serier: et med fortsættelser og et med nye serier. Da forårssæsonen gik i gang tilbage i april, havde jeg dog et kæmpe efterslæb fra vintersæsonen, fordi jeg fuldte så mange serier. Jeg var således kun lidt over halvvejs med de fleste vinterserier. Det har selvfølgelig påvirket min start på forårssæsonen. Oveni kommer så, at der faktisk var rigtig mange serier i forårssæsonen, jeg også fandt interessante og gerne ville se nærmere på. Hele 21 serier. 😲 
Min mand syntes, det var lidt voldsomt at få gang i så mange nye serier (han ser dog ikke med på alt men størstedelen), samtidig med at vi stadig så en del fra vintersæsonen. Af den grund er der flere af forårssæsonens nye serier, som jeg endnu ikke er begyndt på, selvom vi lige er gået ind i juni... og sommersæsonen begynder om en måneds tid... argh!

I dette blogindlæg vil jeg forsøge at give jer et overblik over det, jeg ser (og godt kan lide), det jeg har droppet og det jeg mangler at starte på. 


Mine favoritter


Fruits Basket: The Final
Set: 5/13 på Wakanim
Det her er min klare favorit i forårssæsonen! Den forsætter direkte, hvor sæson 2 stoppede. Så det er absolut en betingelse, at man har set de to forrige sæsoner på forhånd. Har man det, bliver man fortsat belønnet med en dramatisk, medrivende og følelsesladet historie om relationer - romantiske såvel som venskabelige og ikke mindst familiære. 




To Your Eternity
Set: 5/20 på Crunchyroll
To Your Eternity er en serie, der er virkelig svær at fortælle om uden at spoile. Af samme grund bør man springe OP'en over, selvom den er lavet af Utada Hikaru og rigtig god. To Your Eternity er en smuk, men også til tider trist historie. Der er livsglæde, nysgerrighed, optimisme, empati, men verden er barsk, og det kan være svært ikke at knibe en tåre. Det er en historie om livet. Lad være med at lede efter mere information om serien. Bare se den.




Those Snow White Notes
Set: 4/12 på Crunchyroll
En musikserie! Og indtil videre en ret god en. Jeg er vild med OP'en, der giver shamisen et moderne udtryk. Those Snow White Notes er en klassisk coming-of-age historie, om at finde sig selv og for Setsu Sawamura også sin egen lyd. 




86
Set: 6/11 på Crunchyroll
Jeg er blevet meget positivt overrasket over 86. Jeg havde frygtet, at det var en middelmådig militærhistorie om børn og unge i krig, men da Sawano Hiroyukis musik strømmede ind i ørerne på mig under den første kampscene, tænkte jeg "det bliver godt, det her." Der er mange klichéer i serien, men indtil videre har den leveret en medrivende historie og en god dynamik imellem karaktererne. Musikken løfter så det hele lige et niveau op. 




Ret gode


My Hero Academia 5
Set: 5/25 på Crunchyroll
Skuffelsen over anden del af sæson 4, sidder stadig i mig, så jeg er ikke helt så hypet over sæson 5, som dog er startet rigtig fint ud. 




Backflip!!
Set: 6/12 på Crunchyroll
Rytmisk herregymnastik. Ja, hvorfor ikke. Sidste år så jeg jo en anime om springgymnastik. Med sine unge atleter hører Backflip!! dog mere til blandt serierne rettet imod fujoshi. Det er en klassisk underdog-historie både med en hovedperson, der er ny i sportsgrenen, men også et hold der først nu rigtig kan dyste med, da de er blevet fuldtallige. 
Der bliver brugt en del CGI i opvisningssekvenserne. Jeg vil dog sige, at det hører til den bedre ende af skalaen af det jeg har set. Det brydes også op med nærbilleder af de forskellige karakterer. Jeg er vild med de mange forskellige kameravinkler. 




Måske...


Jouran: The Princess of Snow and Blood
Set: 4/12 på Crunchyroll
Serien har en interessant setting, som vi endnu ikke har udforsket særlig meget. Desværre siger karaktererne mig ikke så meget. Jeg er dog ikke direkte irriteret på nogen af dem heller. Så jeg kan se lidt potentiale i serien, men det må gerne til at vise sig noget mere.




Let's Make a Mug Too
Set: 6/12 på Crunchyroll
Det her skulle være min nye healing anime og erstatning for Laid Back Camp. På mange måder minder de to serier da også om hinanden. Tempoet er roligt. Vi lærer lidt om Japan og japansk kultur. Jeg er bare slet ikke faldet for karaktererne. 




Megalobox 2: Nomad
Set: 1/13 på Wakanim
Jeg følte egentlig ikke, at Megalobox havde brug for en fortsættelse, så jeg blev overrasket, da Nomad blev annonceret. Det har da også været et noget nedtrykkende gensyn indtil videre. Forhåbentlig får vi allerede i næste episode en begyndende forklaring på, hvorfor det er gået så skidt, så vi også kan komme til at se fremad imod den historie, som Nomad skal fortælle. 




Tæt på at droppe


Dragon Goes House-Hunting
Set: 1/12 på Wakanim
Den her serie står og falder nok mht. om man kan lide dragen eller ej. For mig ligger han lige præcis og vipper på grænsen til at være belastende. Jeg synes, det var sjovt nok at se, hvordan de forskellige væsner bor og hvad de søger i et hjem. Men jeg er ikke vild efter at se mere. Det er også næsten en måned siden, jeg så eps. 1. 😅




Farewell, My Dear Cramer
Set: 2/13 på Crunchyroll
Med Backflip!! får jeg allerede en god dosis sportsanime. Min begejstring for Farewell, My Dear Cramer lader da også vente på sig. Ingen af pigerne siger mig noget. Dog er der kun én som er direkte belastende, og jeg tror kun hun har en lille birolle. Jeg føler ikke noget for nogen af karaktererne, og de virker bare lidt meh. Dynamikken er der heller ikke. Et lille lyspunkt er deres nye træner. 




Mars Red
Set: 2/13 på Wakanim
Jeg havde ikke regnet med. at Mars Red ville være så... kunstnerisk(?) i sit udtryk. I stedet havde jeg lidt forventet en flok bishounen vampyrer og fujoshi bait. Jeg har lidt det indtryk, at Mars Red gerne vil virke fancy. Og nogle gange fanger den slags mig også. Det er bare ikke lykkedes for Mars Red, for jeg er hverken virkelig interesseret i historien eller karaktererne endnu. 




Droppet


Fairy Ranmaru
Set: 1/12 på Crunchyroll
Jeg ved simpelthen ikke, hvad det var jeg så... men det blev et nej. 




Pretty Boy Detective Club
Set: 1/12 på Wakanim
Jeg havde sååå svært ved at holde fokus i eps. 1. Den her type eye candy er lidt for shiny og kedelig til mig. 




Super Cub
Set: 2/12 på Wakanim
Jeg var nervøs, da der kun dukkede en pige op i eps. 1. En pige som var totalt intetsigende. Pige nr. 2 var lidt bedre, men jeg må indrømme, at det ikke var nok til at opveje det. Tempoet i serien er så utrolig langsomt. Nogle gange er det rart, men her var det søvndyssende. Så jeg droppede at vente på pige nr. 3. 




Ikke påbegyndt

  1. Higehiro: After Being Rejected, I Shaved and Took in a High School Runaway
  2. Moriarty the Patriot 2nd Season
  3. Oddtaxi
  4. Shadows House
  5. The Saint's Power is Omnipotent
  6. Vivy -Fluorite Eye's Song-

tirsdag den 30. marts 2021

Anime vinter 2021: nye serier

Så retter vi blikket mod vintersæsonens nye serier. Nogle skinner mere end andre. Jeg har således delt dem lidt op i kategorier. De to første siger sig selv. "Fingers crossed" dækker over serier, hvor der er nogle interessante og gode elementer, men hvor jeg håber på, at potentialet vil blive udfoldet mere. "Æh.... pas..." er dem jeg ikke rigtig ved, hvad jeg skal synes om. ^^;


Sæsonens bedste serie:
Horimiya
Set: 10/13 på Wakanim
Min klare favorit i denne sæson (også hvis vi tæller fortsættelserne med) er Horimiya! Karaktererne er skønne. Der er en fantastisk dynamik, og der sker stor udvikling i relationerne imellem dem. Samtidig giver serien os et indblik i karakterernes følelser og tanker. Den viser os, at der ikke er nogen good guys og bad guys - blot mennesker med fejl, følelser og ønsker. Samtidig er Horimya også en sjov serie og nok den, jeg har grint mest til i vintersæsonen på trods af, at jeg faktisk ser direkte komedieserier. Horimiya er drama, romantik og komedie i et fantastisk mix. Jeg anbefaler den til alle. 



Sæsonens positive overraskelse:
Heaven's Design Team
Set: 10/12 på Crunchyroll
Jeg havde regnet med at få en gang fluff af en anime. Og det fik jeg også. Men ind imellem byder Heaven's Design Team faktisk på lidt mere, hvilket gør, at jeg vil kalde den for sæsonens positive overraskelse. Da jeg begyndte på den, havde jeg på ingen måde regnet med, at jeg ville ende med at synes så godt om den. Nej, den er ikke Horimiya-fantastisk. Langt fra. Men den er finurlig, underholdende og faktisk også lærerig. 



Fingers crossed:
2.43: Seiin High School Boys Volleyball Team
Set: 6/12 på Wakanim
Morten og jeg kalder den her serie for Depri-Haikyu!!... XD Den handler om et drengehold i volleyball med en setter, der ikke kan socialt med sit hold og derfor skifter skole. Den holder sig dog i en noget mere dramatisk og nedsættende tone end Haikyu!! Jeg bliver glad af at se Haikyu!!. Seiin har mest gjort mig trist. Der tegner dog til at blive lys for enden af tunnellen. Det er godt nok også nogle nedern holdkammerater setteren havde. Spoiler: Tænk at fake et selvmord for at vippe en holdkammerat ned fra sit piedestal. Det er simpelthen for langt ude. 
Kast dig over 2.43: Seiin High School Boys Volleyball Team, hvis du er til den mere seriøse slags sportsserier. Den handler også lige så meget, hvis ikke mere om karaktererne. Som jeg håber, bliver lidt mere interessante og sympatiske.



Bottom-tier Character Tomozaki
Set: 7/12 på Wakanim
Oprindeligt havde jeg egentlig ikke tænkt mig at se denne serie. Jeg følte, at den så for haremsagtig ud. Det er en haremsserie, men jeg kan godt lide konceptet med at tilgå livet som om, det er et spil. Ikke et dating spil altså, hvilket jeg godt kan se, jeg var ved at bygge op til. Men et strategisk spil hvor man må tilegne sig nye skills for at klare nye udfordringer. De forskellige karakterer er også okay. 



Suppose a Kid from the Last Dungeon Boonies moved to a starter town?
Set: 8/12 på Wakanim
Jeg var spændt på, hvor længe gimmicken bag denne serie ville holde, men indtil videre (og vi er faktisk over halvvejs) er det egentlig gået fint. Lloyd er lige så blank nu, som da han ankom til byen, og de andre karakterer har så lært eller er i gang med at lære at manøvre omkring hans ignorance. Det er en fint underholdende serie. Hvis vi nu bare kunne slippe af med Selen.... *SUUUUUUUUUUUUUUUUK* Jeg hader yanderer. 



Wonder Egg Priority
Set: 6/12 på Wakanim
Jeg var nysgerrig omkring Wonder Egg Priority fra start. Det er en serie, der tager tunge emner op. I den betragtning savner jeg dog, at vi kommer mere i dybden med vores fire hovedpersoner. Men det kan vi selvfølgelig godt nå endnu. De fire piger er meget forskellige, og det varierer da også, hvor godt jeg kan lide dem. Det samme gælder de piger, de skal beskytte i de forskellige episoder. 
Visuelt er serien virkelig flot og farverig. Animationerne er flydende, og der er knald på actionsekvenserne. 
På nuværende tidspunkt har jeg dog svært ved at anbefale Wonder Egg Priority. Den er ikke rigtig blevet det, jeg havde håbet. Omvendt er der også stadig tid at løbe på. 



Æh.... pas...
Otherside Picnic
Set: 10/12 på Wakanim
Der er to episoder tilbage, og jeg ved stadig ikke rigtig, hvad det er jeg har set... Morten hoppede fra efter et par episoder. Jeg har accepteret, at der er meget som ikke giver mening i serien - og som jeg nok heller ikke får en forklaring på. Otherside Picnic er til jer, der godt kan lide at gå på opdagelse i mystery anime med mærkelige væsner og verdener. Og som ikke har noget imod, at det meste forbliver uopklaret. 
Mit håb for de sidste to episoder er, at jeg endelig får lov at møde Satsuki, som den ene af vores hovedpersoner har "ledt efter" siden eps. 1. Sorry, men du er altså ikke særlig ihærdig i din søgen, når du vælger at lege 'sommer på stranden' i den anden verden, fordi du pludselig er på en strand. Men så fik den her serie også lige klemt en strandepisode ind... XD
Jeg er nu så langt viklet ind, at jeg gerne vil se de sidste to episoder, men det er en af sæsonens svageste serier. 



So I'm a Spider, So What?
Set: 5/24 på Crunchyroll
Sæsonens nye isekai for mit vedkommende. Seriens gimmick er, at hovedpersonen er blevet genfødt som en edderkop. Hun skal så forsøge at overleve i en dungeon. Samtidig er hendes klassekammerater alle sammen blevet genfødt som mennesker med undtagelse af en. Menneskedelen er seriens svage side historiemæssigt. Det er ganske underholdende at se hovedpersonen pile rundt som en semi-nuttet edderkop og forsøge at overleve. 
Edderkoppen har samme stemme som Tanya fra The Saga of Tanya the Evil, og jeg må indrømme, at jeg har lidt svært ved at abstrahere fra det. 
Snakker vi animation, er seriens svage side monstrene. Det ser bare ikke pænt ud. Alt i alt er jeg ikke imponeret over So I'm a Spider, So What?, så indtil videre vil jeg ikke anbefale den. Jeg regner dog med at give den et par episoder mere, og så må vi se. Den er dog laaaangt nede på prioriteringslisten. Måske ryger den i svinget, når forårssæsonen starter op. 



Hortensia Saga
Set: 4/12 på Wakanim
Hortensia Saga er ikke en isekai. Der er heller ikke nogen speciel gimmick. Det virker til at være en helt klassisk fantasy anime. Rart. Var min første tanke. Meh... er mit indtryk nu her efter fire episoder. Der er ikke noget virkelig dårligt eller irriterende ved Hortensia Saga. På den anden side er der heller ikke noget virkelig godt. Det er en klassisk fortælling om den kongelige arving, der skal vinde sin trone og sit land tilbage, men der er mystiske omstændigheder. 
Det virker som om, at stadig bliver introduceret nye karakterer, så jeg håber, at der vil komme nogle til, der vil sige mig noget. Tvillingerne i eps. 4 var ikke en god tilføjelse.
Ligesom So I'm a Spider, So What? er Hortensia Saga i bunden på prioriteringslisten, og den skal snart til at vise noget, hvis den ikke skal ryge over på min Dropped liste. Ellers kan jeg godt finde noget mere interessant at se.