mandag den 18. marts 2019

Japan og Sydkorea 2019 - del 1: rejseplan

Så er vi på den igen. Til sommer går turen endnu en gang til Japan. Men. Denne gang fortsætter den til Korea. 

Vi er 9, der rejser samlet ud fra Billund til Tokyo, så det er lidt færre, end vi ellers har været. Selvom vi er færre har vi denne gang tre forskellige rejseplaner. 

1. Maibritt og Morten
Dag 1-11: Tokyo
Dag 12: Kamakura og Enoshima
Dag 13-14: Hakone
Dag 15: Hiroshima
Dag 16-17: Beppu
Dag 18-20: Busan
Dag 21-25: Seoul
Som altid er der afsat meget tid i Tokyo, da det er der, der er mest at opleve. 
I 2015 var Morten, Stefan og jeg på dagstur til Kamakura og Enoshima. Det var et område vi godt kunne lide, så der ville vi gerne hen igen. Det fungerer også som en fin erstatning for Kyoto i mine øjne. 
Hakone er valgt, fordi det er et onsenområde. Det har Morten længe gerne villet, så nu tager vi to overnatninger der. 
Beppu blev faktisk bestemt før Hiroshima. Morten og jeg var i Beppu i 2008, men vi kunne godt tænke os, at komme derned igen. Dette er også et onsenområde. Jeg foreslog så at gøre holdt i Hiroshima for at skære den lange togtur over i to. Det ville også åbne op for, at de andre kunne opleve byen og/eller Miyajima. 
Fra Shimonoseki kan vi så tage en færge over til Busan. På den måde får vi prøvet en anden rejseform og stadig set de to største byer i Korea. 


2. Flemming, Mads, Stefan og Stine
Dag 1-11: Tokyo
Dag 12: Kamakura og Enoshima
Dag 13-14: Hakone
Dag 15: Hiroshima
Dag 16-17: Beppu
Dag 18-23: Osaka 
Dag 24-25: Tokyo
Her er dag 1-17 sådan set magen til. Disse fire har ingen interesse i Korea, så de bliver bare længere tid i Japan. De har så valgt at vende tilbage til Osaka, som vi kender. Måske tager de også på dagstur til Kyoto. Det har de vist ikke bestemt sig for endnu. Muligheden er der. Det samme gælder for Nara.
Vi kommer så faktisk til at mødes på hjemrejsen, da vi skal med samme fly fra Warzawa til Billund. Det er lidt sjovt. 


3. Andreas og Miriam
Dag 1-8: Tokyo
Dag 9-11: Osaka og Kyoto
Dag 12: Kamakura og Enoshima
Dag 13-14: Hakone
Dag 15-16: Tokyo
Disse to rejser til Japan for første gang. Budgettet er lidt strammere - derfor den kortere tur, men nu ville de altså med. 
For at udnytte deres 7-dages Rail Pass forlader de Tokyo før os andre og tager omkring Osaka og Kyoto. De overnatter dog kun i Osaka. Med denne rejseplan kommer de virkelig godt rundt og kan opleve en masse. Så de burde blive godt mættet. 


Så hvis du har talt med, kan du regne ud, at der mangler en person. Det skyldes, at Marianne som skal med til Korea, har valgt at overnatte i Kyoto i stedet for Hiroshima. Derudover er hendes rejseplan dog den samme som min og Mortens. 

Det var vores rejseplaner. I de kommende 4 måneder vil der komme flere indlæg omkring vores tur. Så hold øje med bloggen, hvis du er interesseret i Japan og Korea som rejsemål. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar