Japan og Sydkorea 2019 - del 3: Youtube

Som forberedelse til en rejse plejer jeg at begrave mig i guidebøger - og især når turen går til Japan. I denne omgang har min research dog ikke kun involveret guidebøger. Jeg har i den grad også brugt Youtube. Her i blogindlægget vil jeg gennemgå de 10 kanaler, som jeg har haft mest glæde af mht. Japan. 

Top 3

TabiEats

Shinichi og Satoshi, som har kanalen bor i Tokyo. De rejser dog også udenlands, men generelt er deres videoer Japan-relaterede. De laver videoer med street food, sightseeing, "convenience store hauls," madlavning og restaurantanmeldelser. De er så søde sammen, og deres videoer er lidt hyggelige.

Strictly Dumpling / Mikey Chen

Jeg ved ikke hvorfor, men Mike Chen har to kanaler, som umiddelbart ser ud til at have samme type indhold: rejse- og madvideoer. Det er i hvert fald den type content, jeg har set. Jeg er seriøst imponeret over, hvor meget mad, den mand kan spise. Se ikke hans videoer, imens du er sulten! Mike har også lavet videoer fra Korea.

Mark Wiens

Mark bor i Thailand sammen med sin kone og søn. Han har dog en del videoer om japansk mad samt en serie om Korea. Man ved bare, at det smager godt, når han siger sit karakteristiske "oh!", lukker øjnene og læner sig lidt til højre. XD

Andre kanaler

ONLY in JAPAN

John bor i Japan og har gjort det i over 18 år. Han laver rejse- og madvideoer men også videoer om Japan generelt. 

Gareth Leonard (Tourist2townie)

Gareth rejser verden rundt. Han har selvfølgelig også lagt turen forbi Japan (ellers var han ikke med på listen). 

internationally ME

Angela er opvokset på New Zealand men bor nu i Tokyo. Hun er den eneste kvindelige Youtuber, som har lavet mange Japan-videoer, som jeg vil anbefale. Hun virker meget nede på jorden. 

Paolo fromTOKYO

Når Paolo laver guider til områder, laver han nogle gode kort, så man kan få en fornemmelse af, hvor tingene ligger i forhold til hinanden. Han har dog med at være lidt for begejstret for alting. Jeg er heller ikke vild med hans kæreste/kone. 

Yummy Japan

Yummy Japan består af Charly og Victor. De går på jagt efter lækker mad i Japan, som de også giver karakter på en skala fra 1-10. 

Abroad in Japan

Chris er en brite, der er flyttet til Japan. Jeg så mange af Chris' videoer i starten, men det er ved at være lang tid siden. Han har en lidt speciel humor, og det kan godt blive lidt for meget nogle gange. 

Life Where I'm From

Canadieren Greg bor i Tokyo sammen med sin japanske kone og deres to børn. Videoerne handler om Japan, og hvordan det er at bo der. Børnene optræder altid i videoerne, og af og til fylder de en del. 

Japan og Sydkorea 2019 - del 1: rejseplan

Så er vi på den igen. Til sommer går turen endnu en gang til Japan. Men. Denne gang fortsætter den til Korea. 

Vi er 9, der rejser samlet ud fra Billund til Tokyo, så det er lidt færre, end vi ellers har været. Selvom vi er færre har vi denne gang tre forskellige rejseplaner. 

1. Maibritt og Morten

Dag 1-11: Tokyo

Dag 12: Kamakura og Enoshima

Dag 13-14: Hakone

Dag 15: Hiroshima

Dag 16-17: Beppu

Dag 18-20: Busan

Dag 21-25: Seoul

Som altid er der afsat meget tid i Tokyo, da det er der, der er mest at opleve. 

I 2015 var Morten, Stefan og jeg på dagstur til Kamakura og Enoshima. Det var et område vi godt kunne lide, så der ville vi gerne hen igen. Det fungerer også som en fin erstatning for Kyoto i mine øjne. 

Hakone er valgt, fordi det er et onsenområde. Det har Morten længe gerne villet, så nu tager vi to overnatninger der. 

Beppu blev faktisk bestemt før Hiroshima. Morten og jeg var i Beppu i 2008, men vi kunne godt tænke os, at komme derned igen. Dette er også et onsenområde. Jeg foreslog så at gøre holdt i Hiroshima for at skære den lange togtur over i to. Det ville også åbne op for, at de andre kunne opleve byen og/eller Miyajima. 

Fra Shimonoseki kan vi så tage en færge over til Busan. På den måde får vi prøvet en anden rejseform og stadig set de to største byer i Korea. 

2. Flemming, Mads, Stefan og Stine

Dag 1-11: Tokyo

Dag 12: Kamakura og Enoshima

Dag 13-14: Hakone

Dag 15: Hiroshima

Dag 16-17: Beppu

Dag 18-23: Osaka 

Dag 24-25: Tokyo

Her er dag 1-17 sådan set magen til. Disse fire har ingen interesse i Korea, så de bliver bare længere tid i Japan. De har så valgt at vende tilbage til Osaka, som vi kender. Måske tager de også på dagstur til Kyoto. Det har de vist ikke bestemt sig for endnu. Muligheden er der. Det samme gælder for Nara.

Vi kommer så faktisk til at mødes på hjemrejsen, da vi skal med samme fly fra Warzawa til Billund. Det er lidt sjovt. 

3. Andreas og Miriam

Dag 1-8: Tokyo

Dag 9-11: Osaka og Kyoto

Dag 12: Kamakura og Enoshima

Dag 13-14: Hakone

Dag 15-16: Tokyo

Disse to rejser til Japan for første gang. Budgettet er lidt strammere - derfor den kortere tur, men nu ville de altså med. 

For at udnytte deres 7-dages Rail Pass forlader de Tokyo før os andre og tager omkring Osaka og Kyoto. De overnatter dog kun i Osaka. Med denne rejseplan kommer de virkelig godt rundt og kan opleve en masse. Så de burde blive godt mættet. 

Så hvis du har talt med, kan du regne ud, at der mangler en person. Det skyldes, at Marianne som skal med til Korea, har valgt at overnatte i Kyoto i stedet for Hiroshima. Derudover er hendes rejseplan dog den samme som min og Mortens. 

Det var vores rejseplaner. I de kommende 4 måneder vil der komme flere indlæg omkring vores tur. Så hold øje med bloggen, hvis du er interesseret i Japan og Korea som rejsemål. 

Japanturen 2015 - del 9: symfonikoncert

En lille uges tid før vi skulle af sted til Japan, opdagede jeg, at der skulle afholdes en symfonikoncert med animemusik, imens vi var i Japan. Til koncerten ville der blive spillet musik fra Neon Genesis Evangelion, Puella Magi Madoka Magica, Attack on Titan og OP'en til Steins;Gate. Det var alt sammen musik, som er bekendt for mig. I maj sidste år var jeg til Final Fantasy symfonikoncert, og jeg følte, at jeg fik mindre ud af oplevelsen, fordi jeg ikke kendte musikken. Det var en rigtig flot koncert, men jeg engagerede mig ikke rigtig i den, fordi musikken var fremmed for mig. Så jeg tænkte, at Anime Symphonia, som koncerten hed, lige måtte være noget for mig. Jeg forhørte mig hos resten af gruppen, som jeg skulle til Japan med, og der var seks andre, som også var friske.

Jeg forsøgte at bestille og købe billetter hjemmefra, men selv med flere timers Google translate og hjælp fra Juliane, som kan japansk, måtte jeg opgive. Det virkede bare virkelig usikkert. I stedet bad jeg en af receptionisterne på Hotel Edoya om hjælp, da vi var ankommet. Jeg fik hende til at skrive en seddel på japansk med, at jeg gerne ville købe syv billetter til Anime Symphonia. Den gik jeg så ned i 7-eleven med, men det gik dog ikke så nemt, som jeg havde regnet med. Vi brugte nok tre kvarter i butikken på at finde billetterne i deres system men til sidst lykkedes det! Det gyldne ord var "p-nummer" og så mit navn med tegn... XD

Koncerten foregik i Bunkamura i Shibuya. Det var ret nemt at finde. I aftenens anledning havde de fleste af os taget lidt pænere tøj på. Da vi ankom, kunne vi dog se, at de andre tilskuere var klædt meget forskelligt. Der var f.eks. tre turister i shorts og t-shirts med nørdtryk. Der skulle være orden på, da vi skulle ind til koncerten, for vi blev stillet op på fire rækker. Vi fandt let vores pladser, og selvom vi havde de billigste billetter, sad vi faktisk med en god udsigt til hele scenen. Det hjalp selvfølgelig også, at der ikke blev fyldt helt op i salen, og at japanerne jo ikke er så høje.

I programmet kunne jeg se, at koncerten var delt op i segmenter. Det første segment var musik fra Neon Genesis Evangelion, nr. 2 bestod bl.a. af Hacking to the Gate fra Steins;Gate, og nr. 3 var musik fra Puella Magi Madoka Magica. Vi ræsonnerede os derfor frem til, at programmet for eftermiddags- og aftenkoncerterne måtte være forskelligt. Vi havde dog været så heldige at få den kombination, som jeg var mest interesseret i at høre. ^^

Koncerten blev indledt med en introduktion af to værter. Efter min mening virkede deres optræden dog alt for påtaget og alt for lang - og det var altså ikke kun, fordi jeg ikke forstod, hvad de sagde. De kom desværre på banen flere gange i løbet af koncerten.
Da de omsider gik af scenen, kunne jeg læne mig tilbage og nyde tonerne fra A Step Forward Into Terror. Det var et virkelig velvalgt åbningsnummer. Da det var slut, havde jeg lyst til at klappe, men salen forblev bomstille, så jeg gjorde ikke noget. Sådan fortsatte det igennem hele Evangelion-segmentet. Jeg kunne rigtig godt lide de melodier, som orkestret havde udvalgt, og jeg sad hele vejen igennem og spillede scener fra serien inde i mit hoved, imens jeg lyttede til musikken. Efter Evangelion-segmentet var der en lille pause, hvor man kunne komme på toilet, få sig noget at drikke osv.
Det første nummer efter pausen var det nummer, som klingede bedst i hele koncerten. Der var god harmoni mellem de forskellige instrumenter, og jeg blev suget ind i musikken, selvom jeg ikke kendte den. Jeg var derimod ikke så begejstret for Hacking to the Gate.
Madoka-delen blev spillet som få sammenflydende stykker modsat Evangelion-delen, som var delt op efter hvert musikstykke. Jeg synes på sin vis, at det var en skam, men på den anden side, lød det også godt. Det gjorde dog, at jeg slet ikke kunne hitte rede i, hvor langt i programmet, vi var kommet. Jeg kan godt lide Yuki Kajiuras musik og også den, hun har lavet til Madoka. Desværre syntes jeg, at de udvalgte numre lignede hinanden for meget. Der var få karakteristiske steder, så for mig flød det hele meget sammen. Det lød dog stadig ufatteligt smukt.
Koncerten blev sluttet af med An die Freude, hvor der kom en hel række sangere på scenen. Tænk at have siddet bagved hele koncerten igennem for bare at komme ud og synge ét nummer. Jeg ved ikke rigtig, hvorfor man havde valgt at slutte med dette ekstranummer, men helt fremmed er det nummer jo ikke for Evangelion-fans, da det bliver brugt i serien og Death and Rebirth-filmen. Så det kunne være en måde at binde koncerten sammen på. Det kunne også bare være, at de gerne ville indvie animefans noget mere i klassisk musik. Jeg ved det ærlig talt ikke. Det fungerede dog godt som finale for koncerten.

Selve koncerten var en virkelig god og speciel oplevelse, som jeg er rigtig glad for, at jeg fik med. Det kan varmt anbefales at tage til symfonikoncert med animemusik, hvis man godt kan lide, at der bliver kælet for øregangene. Det kostede os ca. 380 kr. per person, og efter min mening var det bestemt pengene værd - hvis man vel at mærke er til den slags. Jeg har desværre ingen billeder fra selve koncerten, da kamera ikke var tilladt.

Japanturen 2015 - del 7: Koyasan

Morten og jeg havde en del afstikkere med overnatninger andre steder end vores "basehoteller". En af dem gik op på Koyasan i selskab med Kevin. Vi forlod Hotel MyStays i Kyoto omkring kl, 9, og grundet virkelig dårlige togforbindelser var vi først oppe på Koyasan ca. 5 timer senere. Vi kunne godt mærke, at der blev færre og færre mennesker, jo længere ud vi kom. På et tidspunkt havde vi faktisk toget helt for os selv, hvis vi ser bort fra lokomotivføreren. Især det sidste stykke af togturen fra Hashimoto til Gorakubashi var virkelig flot. Jeg forsøgte at tage nogle billeder ud af vinduet, men det er slet ikke det samme, som selv at se det. Fra Gorakubashi skulle vi med cable car. Den kørte stadig på skinner, men nøj hvor var der stejlt.

Fra cable car'en skulle vi med bus. Så snart vi kom ud af stationen, blev vi mødt af en mand, som spurgte os, hvilket tempel vi skulle sove på. Vi hev vores udprintede kort ud med navnet på templet, og så forklarede han os, hvilken bus vi skulle tage, og hvornår vi skulle stå af. Bus var den eneste mulighed for at komme videre, for man måtte nemlig ikke gå på det næste vejstykke, hvilket jeg godt forstår. Vejen var ikke særlig bred, og det ville være svært for køretøjer at skulle tage hensyn til fodgængere, for vejen svingede meget. Da vi kun skulle have en overnatning - og vi havde læst, at det blev anbefalet, at man ikke slæbte den helt store bagage med op på Koyasan - havde vi pakket let i et par rygsække. Vi ville dog stadig gerne af med bagagen, så vi gik hen til Fukuchi-in med det samme. Selvom vi ikke kunne tjekke ind endnu, tog de gerne imod vores bagage. På billedet herunder ser I porten ved Fukuchi-in.

Bagefter gik vi lidt rundt i området. Vi har bl.a. henne og se Tokugawa Mausoleum, som består af to bygninger - en til Ieyasu Tokugawa og en til Hidetada Tokugawa: de to første Tokugawa shoguner. Ved billethuset lå der en stor fin kat på disken. ^^

Vi var også henne og se det store hovedkvarterstempel Kongobuji. Morten og jeg var indenfor og se de flotte malede skydedøre, som man dog ikke måtte tage billeder af.

Med i indgangsprisen var der også en kop grøn te med en sød form for kiks.

Både Morten og Kevin var ved at være godt sultne, så vi begav os efterfølgende ind mod "midtbyen". Der var da nogle spisesteder, men de fleste af dem serverede ikke mad på det tidspunkt, vi kom. Vi har vel været midt på eftermiddagen. Det lykkedes os dog at finde et sted, som serverede andet end kaffe og te og havde noget, vi alle kunne spise. Det lignede dog ikke et sted, der var vant til mange kunder, for manden sad og sov bag kassen. XD De havde heldigvis et vestligt toilet, men for at komme derind, skulle man gå forbi tre stk. pissoirer. Maden var dog fin, og vi blev ret mætte - faktisk for mætte, for da vi gik tilbage til Fukuchi-in for at tjekke ind, spurgte de, om vi ville have aftensmad kl. 17:30, for så ville de blive glade. Der var nemlig rigtig mange gæster den dag, og det tidspunkt passede bedst i deres skema. Vi kunne selvfølgelig ikke nænne at svare andet end ja, så vi havde vel en halvanden times tid, før vi skulle spise igen... Aftensmaden var bestilt på forhånd, og vi havde valgt mellemstørrelse måltidet.

Maden var ren vegetarisk, for sådan lever munkene. Vi fik hver tre små bakkeborde med mad. På bordet til venstre stod der to skåle, som der blev tændt ild under. Det skulle så koge 10-15 minutter indtil ilden giv ud af sig selv. Jeg tror aldrig, jeg har set og smagt så speciel mad. Det bedste var klart tempuraen, som der var grønt salt til. Derefter tror jeg, den stegte aubergine kom. Resten var... lad os kalde det en oplevelse... At vi havde spist så tidligt, betød dog at vi havde badene nærmest for os selv. Efter badet kravlede vi i seng på de fremlagte futonner. Jeg faldt næsten i søvn med det samme, imens de andre to læste lidt. Kl. var på det tidspunkt kun henad 20:00, men jeg ville gerne tidligt op og være med til morgenmessen kl. 6 næste dag.

Næste morgen stod jeg op kl. 5:45, tog tøj på, gik på toilet og sjaskede lidt vand i ansigtet, hvorefter jeg begav mig til morgenmesse. Da jeg ankom, fik jeg af vide, at jeg skulle gnide lidt røgelse imellem mine hænder - mine hænder lugtede af det indtil næste morgen... XD De fleste os måtte sidde på gulvet til morgenmessen. Jeg var i tvivl om, om vi skulle sidde på en bestemt måde, men det virkede det ikke til. Der var faktisk mange til morgenmesse. Jeg tror, at halvdelen var turister som mig, imens den anden halvdel var beboere fra byen. Der var en dame, som gik meget op i messen og virkede meget troende. Så da hun krøb frem til den store opstillede krukke og lavede et ritual, troede jeg, at det bare var noget de meget troende gjorde. Jeg blev derfor lidt overrasket, da en ældre mand puffede lidt til mig bagfra. "Okay..." tænkte jeg, "så må jeg vel også hellere krybe derop." Jeg havde ikke været 100 % opmærksom på, hvad damen gjorde, så jeg tog bare noget af røgelsen deroppe og gned mellem mine hænder, ligesom da jeg gik ind. Så bøjede jeg hovedet, imens jeg havde hænderne samlet foran mig. Jeg kunne så efterfølgende se, at de andre puttede noget røgelse i den store krukke... ^^; Det var dog ikke alle der gik/krøb frem til krukken foran. Hele messen foregik naturligvis på japansk, men selvom jeg ikke forstod noget, var jeg glad for, at jeg var stået op til det, for det var en noget særlig oplevelse pga. stemningen. Efter messen fik vi mulighed for at gå lidt rundt i lokalet. Der var opstillet en hel masse begravelsessteder. og der lå små ofringer foran nogle af dem i form af små boller af en art. Messen varede ca. en time. Da jeg kom tilbage på værelset sparkede jeg de to andre op, for der kom morgenmad kl. 7:30. Det havde vi bedt om.

Morgenmaden var selvfølgelig også vegetarisk. I skålen bagerst til venstre var der noget stegt tofu blandet med nogle grønsager i noget væske. Den flade beholder ved siden af indeholdt tangplader. Den forreste skål var der misosuppe i. Igen fik vi noget, der skulle koges. Det var en form for suppe med tofu. Det smagte ikke af det store i sig selv, men da jeg hældte den edikkeagtige sovs på, smagte det fint. Jeg var dog den eneste, der rent faktisk spiste noget af morgenmaden andet en ris. XD

Bagefter tjekkede vi ud fra Fukuchi-in og gik på opdagelse. Hverken Kevin eller Morten havde noget bestemt, de gerne ville se, så jeg fik lov til at bestemme. Jeg tænkte, at templer kunne man se så mange andre steder, så jeg ville gerne nordøst på af gravstien Okunoin og se naturen deroppe, vi gik dog ikke hele vejen. På billedet til højre kan I se den "rigtige" indgang. Broen hedder Ichi-no-hashi. Når pilgrimme kommer forbi her, bukker de, før de går over broen. Fra broen til mausoleumet 2 km oppe af stien er der mere end 200.000 monumenter. Herunder kan I se nogle af dem.

Naturen på Koyasan og især ved Okunoin er virkelig flot. Det var altså en oplevelse i sig selv. Træerne er så enorme, at jeg slet ikke kunne få dem ordentlig med på et billede. Der var også en særlig stilhed, og vi nød i den grad, at det var småt med turister. Jeg tror kun, vi så to andre turister, imens vi gik rundt i Okunoin. Vi valgte som sagt, at skære af, da vi havde gået ca. halvvejs, da vi ikke havde lyst til at gå de 2 km op til mausoleumet - og tilbage igen. Vi kom så ud i et område, som ikke blev besøgt af mange, for der lå ingen templer i det, og busserne kørte kun et par gange om dagen. Vi fandt dog ned til byen efter et stykke tid, og så fik vi da set noget andet af Koyasan. 

Da vi skulle tilbage til Kyoto, passede togene bare perfekt sammen. Så frem for at bruge ca. 5 timer, kunne vi nøjes med ca. 2,5 time. Hvis man kan tilrettelægge sin transport sådan, at man kun skal bruge 2,5 time hver vej, vil jeg godt anbefale Koyasan som endagstur, men det bedste vil helt klart være, at tage en overnatning deroppe i et tempel. Turen derud med transport, mad og overnatning var ikke helt billig (især ikke, da vi jo stadig betalte for Kyoto-hotellet), men oplevelsen var pengene værd. Jeg vil dog ikke anbefale, at man tager derop i en alt for stor gruppe, da jeg tror, at man så vil gå glip af den specielle stemning, atmosfære og ro, der er deroppe. Det var rigtig fint at være tre af sted - fire kunne nok også gå. 

Japanturen 2015 - del 6: Udflugt til Kamakura og Enoshima

Jeg havde læst, at hvis man ikke havde tid til at tage til Nikko, skulle man lægge turen forbi Kamakura. Eftersom jeg var i Nikko på min sidste tur til Japan, og jeg ikke følte, at jeg behøvede besøge det igen, vendte jeg snuden sydpå sammen med Morten og Stefan.

Jeg var ikke sikker på, at vi kunne nå både Kamakura og Enoshima på samme dag, men jeg satsede på det. Jeg havde derfor udvalgt to seværdigheder i det vestlige Kamakura, som man kunne kombinere, en i det nordlige og en shoppinggade, som førte nordpå. Vi startede med at gå vestpå. Jeg havde dog undervurderet afstanden, så vi endte med at gå ca. 1,5 km i høj sol. ^^; Heldigvis var der en rar brise, og så fik vi set nogle almindelige boligområder med mere traditionelle huse også.

Efter vores gåtur ankom vi til den store bronze Buddha. Oprindeligt havde den stået inde i en bygning, men den havde vejrguderne taget sig af i årenes løb, så nu stod statuen i det fri. Foran var der stillet en stor krukke til røgelsespinde og en "kasse" til at ofre penge i.

Der var en god sjat turister - både japanske og udlændige, som I kan se på billedet herover. I bygningen til højre kunne man bl.a. købe postkort, lykkeamuletter, små Buddhafigurer og lignende souvenirs.

Der var sågar mulighed for at komme ind i statuen. Jeg tror kun, det kostede kun 20 yen, men der var ingen af os, der havde lyst til at blive bagt yderligere... selvom der var udluftning bag på Buddhaen. XD Indgangen til statuen så nemlig også ret lille ud. Vi kunne også kun se én indgang, så vi tænkte desuden, at det ikke ville være praktisk, hvis vi skulle til at gå forbi andre derinde. Der var dog japanere som begav sig indenfor i det varme mørke.




Bagefter gik vi videre til Hasedera Temple, som skulle ligge et par 100 meter fra Buddhaen. Vi fandt det ret let, for der var godt skiltet (med bogstaver). Udenfor Hasedera var der en port med en papirlanterne i, og det var åbenbart et populært sted at få taget billeder. Der stod i hvert fald to grupper af kvinder og forsøgte at komme til. På den anden side af porten var der en have med en lille dam i. Rundt omkring i haven stod der forskellige statuer - de fleste af dem var Buddhaer. Lidt oppe af bakken på vej op til Hasedera, var der et lille shrine. Vi tror, det var for døde børn, for der lå legetøj inde i det. Rundt om det stod der en masse statuer. Der var også vaser, som man kunne sætte blomster i ligesom på danske kirkegårde.

På toppen af bakken lå Hasedera så. Det var et rigtig naturskønt område, og der var mange fine ting at se på på tempelområdet, men selve Hasedera var faktisk ikke så spændende, som jeg havde regnet med. Vi fik dog mulighed for at kigge lidt ud over byen deroppefra og se havet. Der var også en grotte med helligdomme indeni, hvilket var meget interessant at se. Man skulle dog passe på hovedet i visse dele af grotten.

Bagefter tog vi toget tilbage til Kamakura station, hvorfra vi gik nordpå af en shoppinggade. Ved starten af gaden lå der faktisk en hyggelig Ghiblibutik, men nøj hvor var den tætpakket med mennesker på underetagen. Da vi alle tre godt kunne spise noget, fandt vi en soba-tempura-restaurant, inden vi gav os til at udforske Hachimangu Shrine.

Billedet herover er taget foran Hachimangu Shrine og sydpå ned mod byen. Den åbne bygning på billedet er en dansescene, som stadig bruges ind imellem til festlige lejligheder. Da vi havde set os om ved shrinet, gik vi tilbage til stationen gennem shoppinggade. Så tog vi toget til Enoshima - denne strækning var ikke dækket af Japan Rail Pass, men det kostede ikke det helt vilde. Fra Enoshima Station gik vi gennem et turistområde, over en bro og ud på øen.
Det blæste en del ved vandet, men det var bare rart med noget vind, for solen varmede fortsat meget. Jeg havde egentlig skrevet en 2-3 seværdigheder på Enoshima ned, men vi kunne ikke nå dem alle sammen, for de lukkede allerede inden for den næste times tid. Så jeg valgte at prioritere Enoshima Shrine, som lå måske halvvejs eller 2/3 oppe af bjerget.

Ved shrinet var der også en stor flettet krans, som vi så nogle kvinder bede foran og så gå igennem. Der var dog ingen skiltning på engelsk, så vi anede ikke, hvad det gik ud op. Det var hårdt med de stejle trapper, men vi var for nærige til at betale for rulletrappen. Vi var dog godt tørstige, da vi kom op, men der var ikke mere vand i de to vending machines, så vi trak juice i stedet for.
Vi hilste også på en kat, som nærmest virkede til at være en hel seværdighed i sig selv. Den sad rigtig fint og viste sig frem. Vi satte os ved siden af den, imens vi drak juice og hvilede benene lidt. Da der kom et barn på et par år, som gik hen mod katten, flygtede katten op i skødet på Stefan. XD Den havde nok haft nogle dårlige oplevelser med andre småbørn. Katten blev rigtig glad for Stefan, og da han ville rejse sig, blev den ved med at kravle længere op af ham. Den lagde også hovedet imod hans mave.



Da vi som sagt ikke kunne nå de andre ting, gik vi ned af bjerget igen og tilbage gennem en gade med små butikker. Jeg ville  gerne i Enoshima Island Spa, men det så ud til, at man skulle bruge badetøj derinde, og det havde vi ikke med. Man kunne godt leje noget, men det var meget pebret og oveni det, var indgangsprisen heller ikke helt lille, så vi valgte at droppe det. Vi satsede og sprang på en bus, og krydsede fingre for, at den kørte mod fastlandet - vi forstod nemlig intet af busplanen, da den kun stod med tegn. Heldigvis kørte den i den rigtige retning, og vi kunne stå af, så snart vi var ovre broen. Derefter gik turen igen gennem et turistområde hen til stationen. Det var sjovt at se, hvor meget påklædningen havde ændret sig i forhold til i Tokyo. Ved Enoshima gik folk meget mere afslappet klædt. Det virkede også mere som et ferieområde med mange små kiosker og butikker.

Jeg vil gerne anbefale at tage en tur til Kamakura. Hvis jeg skulle gøre det igen, ville jeg nok have droppet Enoshima og bare set noget mere i Kamakura, for det blev for presset med begge steder på en dag, når seværdighederne lukker allerede i tidsrummet kl. 16:30-18:00. 

Japanturen 2015 - del 2: Japanmøde IRL

Der er gået en del måneder siden mit først blogindlæg om Japanturen 2015. Meget af tiden er der ikke sket det store. I december fandt Flemming desværre ud af, at han ikke kunne tage med alligevel, da han nok først ville få mulighed for at holde sin ferie i august. Vi er således blevet reduceret til "kun" 12 - igen. Det udløste lidt ombooking af værelser på vores to hoteller, men vi fandt ud af det, og Flemming slap med kun at skulle betale depositummet på 2500 kr. for flybilletten, fordi vi denne gang har købt via et rejseselskab. 

Fredag den 29. maj havde Morten og jeg inviteret til fysisk Japanmøde hjemme hos os. Dels så alle kunne lære hinanden lidt at kende inden turen, og så vi kunne gennemgå rejsen lidt mere i detaljer. Jeg havde lavet en PowerPoint med de forskellige punkter, som vi skulle snakke om. ^^ Vi startede med at gennemgå de praktiske ting, så som flyvetider, transport til Billund Lufthavn og fra Narita til hotellet, pakkeråd, veksling og hævning af yen, leje af mobiltelefoner og Japan Rail Pass.
De fleste emner, var bare noget, som Morten og jeg orienterede om, men vi skulle blive enige om, hvor mange mobiltelefoner, vi skulle leje, og så skulle folk hver især vurdere, hvor mange dage de ville have Rail Pass til. Alle endte med at vælge et 14-dages Rail Pass. Vi besluttede at leje 7 mobiltelefoner til deling, hvor vi splitter regningen lige over i 12 dele efter turen. Vi lejer telefoner, dels fordi de fleste danske telefoner ikke kan bruges derovre, og det er pænt dyrt at bruge dem, der kan. Telefonerne er ikke hos 7 faste personer, men byttes rundt imellem os alt efter, hvordan vi deler os op.
Sidste del af PowerPointen var en kort gennemgang af de fællesturer, som min. 2 personer havde udtrykt interesse i. De var delt op i: i Tokyoområdet, fra Tokyo, indendørsaktiviteter i Tokyo, i Kyoto og fra Kyoto. Nogle af turene er som sagt gentagelser fra min sidste Japantur, men der var også flere nye på.
Da vi havde spist gav vi os i kast med at lave en rejseplan over, hvad vi ville lave de forskellige dage. Det tog sin tid, dels fordi folk har meget forskellige interesser, og dels fordi der også kom meget anden snak indover. Vi lavede derfor to kolonner med sightseeing. Vi startede ved den første dag i Tokyo, men vi satte ikke noget ind hver eneste dag.
Det var mest de større ture, som vi fik sat på. F.eks. tager det to dage, hvis man skal bestige Mt. Fuji og vil se solopgangen - og det skulle også passe med, at det var efter, vi havde aktiveret vores Rail Pass. Der er også tre, der gerne vil op og besøge Kitsune Mura, som er en "ræveby" - dette kræver dog en overnatning i området, fordi det er så langt væk. Jeg havde jo også tidligere snakket om, at jeg ville ud og se Ogimachi, så den blev også sat på. Siden mødet, hvor jeg har haft næsen begravet i guidebøger om Tokyo, har jeg dog ændret mening. Det er ikke noget, jeg vil bruge to dage på alligevel, for jeg kan sagtens finde ting at se i Tokyo i stedet for.

Jeg fornemmer, at vi på denne tur bliver delt lidt mere op, men det gør mig nu heller ikke noget. Jeg ville blive skør, hvis jeg skulle gå op og ned ad hele gruppen konstant. XD Det er også rart, at vi netop kan dele os op, så folk har mulighed for at komme rundt og se de ting, der interesserer dem mest.
Selvom jeg nu ikke tager til Ogimachi, har jeg alligevel et par afstikkere. Sammen med Morten og Kevin tager jeg en tur op på Koyasan, hvor vi også overnatter. Derudover havde jeg egentlig tænkt, at jeg skulle alene på en lille rundtur via Himeji og Kurashiki til Miyajima, hvor jeg skulle overnatte, så videre ned på Shikoku, have en overnatning der og så tilbage til Kyoto igen. Det er dog endt med at blive en lille gruppetur sammen med Morten, Palle og Stefan. Morten vil gerne rundt og se noget mere af Japan også. Palle vil ud til nogle flere geocaches - og Stefan følger bare med Palle. ^^

Japanturen 2015 - del 1: begyndende planlægning

Jeg har besøgt Japan to gange tidligere i henholdsvis 2008 og 2011. Første gang jeg var af sted, var vi kun fire personer - Morten, to venner og jeg, hvilket betød, at man kom til at gå op af hinanden i lang tid. Derudover brugte vi en del tid på at fare vild... ^^; På turen fik jeg dog lært mange ting, som var yderst nyttige, da jeg tog af sted igen i 2011. I omgang to var vi 12 personer, hvilket på nogle områder var en udfordring i planlægningsfasen, men det var virkelig rart, da vi var af sted. Da vi var så mange delte vi os jævnligt op i mindre grupper og par, således at vi kunne få et pusterum og ikke behøvede gå op af hinanden alle sammen hele tiden. Det åbnede også op for, at alle ikke skulle være enige, når vi skulle ud og se noget. I 2012 lavede jeg en række blogindlæg kaldet Turen gik til Japan. Der er både generel info om at rejse til Japan og beretninger fra 2011-turen.

Nu er jeg (vi) så i gang med at planlægge endnu en rejse til Japan. Da vi begyndte planlægningen af 2011-turen i 2010, sagde vi ellers, at det ikke var til at vide, hvornår der ville blive planlagt sådan en gruppetur igen, og vi opfordrede derfor vores venner til at tage med. Nu er vi her altså igen - 4 år senere. ^^; Denne gang er vi 13 i det hele. Ud over Morten og jeg er der kun to andre gengangere: Flemming og Stefan, resten skal af sted til Japan for første gang. Jeg havde faktisk ikke regnet med, at vi ville kunne samle så stor en gruppe igen.

Der er utrolig meget at se i Japan - og på 2011-turen fik vi set virkelig meget. Størstedelen af disse steder var rigtig spændende at se, men det er samtidig steder, som jeg ikke behøver se igen. Jeg vil hellere prøve og se noget andet. Det drejer sig f.eks. om Nikko, Edo Tokyo Open Air Museum og Hiroshima Peace Memorial Museum. Jeg regner i stedet med at tage nogle ture rundt til nye steder som f.eks. Miyajima, Takamatsu og Ogimachi. Da jeg har været en del i Osaka og ligesom set det der, jeg finder interessant, regner jeg også med at besøge Nagoya i stedet for denne gang. Der er blevet oprettet et kort på Google Maps, hvor vi sætter seværdigheder ind på. Jeg er gået til opgaven ret aggressivt og har således lånt guidebøger hjem via bibliotek.dk, læst meget på japan-guide.com plus andre hjemmesider og virkelig forsøgt at sætte mig ind i, hvad der er at se rundt omkring. Jeg er således faldet over mange nye spændende ting, som jeg gerne vil se. Der er dog også nogle ting og steder, som jeg gerne vil besøge igen. F.eks. planlægger jeg at se Sensoji og området omkring for 3. gang, da jeg finder det rigtig hyggeligt. Jeg tager også gerne en tur til Nara for 2. gang. Så der kommer til at være nogle overlap med sidste tur.
Vi har valgt at have to basebyer: Tokyo og Kyoto. I 2011 var vi i Tokyo, Osaka og Tokyo igen. Vi havde således rigtig meget tid i Tokyo. Så jeg havde faktisk også regnet med, at vi skulle være mest i Tokyo på den kommende tur. Jeg havde umiddelbart tænkt 2/3 i Tokyo og 1/3 i Kyoto. En dag satte jeg mig så ned og lavede et groft udkast til min personlige rejseplan samt et forslag til et alternativ. Det var godt, jeg gjorde det, for ud fra den kunne jeg se, at jeg faktisk helst ville dele turen op ligeligt mellem Tokyo og Kyoto. Det skyldtes nu ikke, at der er lige så meget at se i Kyoto som i Tokyo, men at mange af mine turer går ud fra Kyoto. Morten og jeg opfordrede derfor resten af gruppen til at prøve at lave deres eget udkast eller i hvert fald forsøge at danne sig et overblik over, hvor det, de ville se, befinder sig, så de kunne give en tilbagemelding omkring, om de er enige med fordelingen. For dem, der skal af sted for første gang, kan det godt virke meget overvældende at gå i gang med. Det er lidt nemmere, når man har været af sted, for så har man ligesom et udgangspunkt.
Problemet for nogle er nok også, at de rigtig gerne vil med på meget af det nye, der bliver foreslået, samtidig med at de gerne vil besøge mange af de steder, som os fra sidste tur anbefaler men ikke selv vil se igen. For dem gælder det om at acceptere, at man altså ikke kan nå at se alt, selvom vi har en 20 dage i Japan. Os der var af sted i 2011 har jo faktisk også "et forspring på 25 dage". I vores gruppe på 13 personer er der dog også blandede interesser. Nogle vil meget gerne se slotte, nogle historiske museer, og nogle følger bare med strømmen. Personligt kan jeg ikke lade være med at researche selv, selvom jeg synes, at det kan være svært at bedømme, hvad der egentlig er ens tid værd. Der er nogle steder, som anbefales meget af andre, og med andre steder, må man bare tage chancen.

Dette var det første blogindlæg i min nye serie om Japanturen 2015. Jeg ved ikke, hvor tit jeg kommer til at bringe et indlæg, eller hvad jeg vælger at dække af planlægningen. Nu må vi se.

Edit: Morten gjorde mig opmærksom på, at vi faktisk er blevet enige om, hvor længe vi skal være i Tokyo og Kyoto, hvis vi kunne så rykket udrejsedatoen... ^^;

Dyk ned i den japanske kultur med Dansk-Japansk Venskabsforening

Animeforeninger og mangaklubber er ikke den eneste måde at opleve en bid af japansk kultur. I Århus er der nemlig også Dansk-Japansk Venskabsforening. Følgende er taget fra forenings egen beskrivelse på hjemmesiden:

"Dansk-Japansk Venskabsforening blev oprettet i 1981 med det formål at udvikle venskab og forståelse mellem japanere og danskere og at udvide kendskabet til japanske forhold. Alle, der interesserer sig for ovennævnte formål, kan optages. Foreningen arrangerer forskellige aktiviteter ca. én gang om måneden. Foreningen arrangerer foredrag, videoforevisninger, en sommerfest m.m"

Det næste arrangement er lørdag 5. oktober kl. 14-16. Temaet er Obento-dag. Det foregår på Vejlby Sognegård. Adressen er Vejlby Centervej 25, 8240 Risskov. Det er gratis for medlemmer og ellers må man slippe en 20'er for at være med. Det burde lige være til at overkomme. Kontingentet for medlemskab i 2013 er sat til 100 kr. per person.

Foreningen har også en Facebookside, hvor arrangementerne også lægges op som events. Det er også muligt at se billeder fra tidligere arrangementer på siden.

Jeg forestiller mig, at Dansk-Japansk Venskabsforening tilbyder en helt anden måde at dykke ned i den japanske kultur - eller i hvert fald andre sider af den. Normalt i animeforening er det jo for det meste også bare danskere, der mødes og om snakker om japansk (pop)kultur. I Dansk-Japansk Venskabsforening er der sikkert nogle helt andre input.

Håbets land

Den 12. september havde den japanske film Håbets Land premiere i Danmark. Jeg har ikke selv set filmen, da den ikke går i mit nærområde. Pga. den middelmådige anmeldelse fra Filmz, som jeg læste først, har jeg også valgt ikke at rejse efter at se den. Herunder har jeg i stedet samlet links til en række anmeldelser af filmen og valgt et citat ud fra hver af dem.

Hvis der er nogen af jer derude, som har set filmen, så smid endelig en kommentar med jeres mening. ;)

Berlingske Kultur 3/6 stjerner
"Idéen til historien er god, men instruktøren Sion Sono vakler mellem det humoristiske og følelserne og når der ikke er konsistens i mellemregningerne, er det svært i længden at føle voldsomt meget for filmens skæbner."

CHPCulture 5/6 stjerner
"Her spekuleres ikke i effekter, men istedet får vi en næsten fysisk fornemmelse, for de følger, som ulykken får for hvert enkelt medlem af det lille familiesamfund."

CinemaZone 3/6 stjerner
"Den er pæn og velspillet med nogle lidt uforklarlige udfald i temperament, men ellers indbegrebet af solid dramatik med en pointe."

Ekstra Bladet 4/6 stjerner
"Det drævende fortælletempo vil ikke fænge hos de rastløse – men med en dosis tålmodighed får man en rørende fortælling om mennesker, der midt i de usynlige stråler kæmper for overlevelse og finder støtte og trøst hos hinanden."
 

Filmland 4 stjerner
"Vi mangler endnu at få Sonos meningsfulde vanvid op i de danske biografer, men indtil da har vi noget, der godt nok er mindre provokerende for sanserne, men måske lige så stærkt, et følelsesladt portræt af almindelige japanere i atomenergiens vold."

Filmmagasinet Ekko  4/6 stjerner 

"Det er ikke en film for enhver smag, men i sin blanding af nedtonet mareridt og bittersød drøm er den i beundringsværdig grad en film til tiden."

Filmmagasinet Nosferatu

"Den er nærværende, intens og indeholder en både vigtig og spændende samfundskritik. (...) Filmen både vinder og taber."

Filmpuls samlet 2,1/6 stjerner

 "Det her er en film om mistillid til regeringen, familiens betydning og katastrofens følger."

Filmz 2/6 stjerner

"Den meget middelmådige udførelse ville uden tvivl ikke have irriteret mig så meget, hvis jeg ikke glimtvis så anslag til sublim filmkunst."

Magasinet KBH  5/6 stjerner

"Vigtigheden ved denne film er, at den er et følelsesmæssigt bidrag til atomdebatten, snarere end information."

Vigtigheden ved denne film er, at den er et følelsesmæssigt bidrag til atomdebatten, snarere end information. - See more at: http://www.magasinetkbh.dk/indhold/h%C3%A5bets-land-kibo-no-kuni#sthash.xfVvoHPB.dpuf

Politiken 3/6 hjerter

"havde Sono holdt filmen mere fokuseret, havde ’Håbets land’ været en smuk, enkel og tankevækkende fabel."

Japan på tv: Drengerøv og datter

Nogle af jer husker måske rejseprogrammet Vagn i Japan. Nu har TV2 lanceret et rejseprogram med Thomas Bo Larsen og hans datter, som omdrejningspunkt. Det hedder Drengerøv og datter, og det næste program bliver vist på TV2 på onsdag kl. 20:50. Har man TV2 Play, kan man også se det der. Deres første rejse gik til Brasilien, men nu har de altså vendt næsen mod Japan. Der er foreløbig blevet vist en udsendelse fra Japan, og jeg tror, der kommer to mere. 

I den første Japan udsendelse er Thomas Bo og datteren Sally bl.a. på maid café, Sally er på love hotel og Thomas Bo er på kapselhotel. 

Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal mene om programmet endnu. Indtil videre synes jeg, at man har fået et ret overfladisk indtryk af Japan og japanerne, som mest forstærker de stereotype forestillinger f.eks. om, at japanerne er meget høflige, elendige til engelsk og ikke vil tabe ansigt. Det er der altså ikke meget uforudsigeligt i, hvilket er programmets undertitel: Et uforudsigeligt rejseprogram. Det mest anderledes i udsendelsen er nok indslaget om de hjemløse. Jeg regner stadig med at prøve og se de næste udsendelse. Jeg tror dog programserien handler mere om, hvordan Thomas Bo og Sally begår sig i andre lande og kulturer samt deres personlige rejseoplevelser og ikke så meget om Japan og japanerne.

Turen gik til Japan - del 8: Sjove episoder

På vores rejse i Japan oplevede vi af og til nogle sjove episoder - en del forårsaget af sprogbarrieren. I dette blogindlæg vil jeg dele nogle af disse oplevelser med jer.

Japanere der snakker japansk til en lost Maibritt
Inden jeg tog til Japan første gang i 2008, troede jeg, at japanerne ville kunne se forskel på mig og dem, men jeg tog fejl. Også på turen sidste år, blev der talt meget japansk til mig. XD Til orientering for jer, der ikke aner, hvordan jeg ser ud: jeg er adopteret fra Sydkorea. ;) Mit japanske er meget begrænset, og det bliver ikke bedre af, at folk tror, man kan sproget og bare snakker løs. Når vi ankom i en gruppe, talte japanerne altid til mig, fordi de troede jeg kunne japansk. Selv når vi havde forklaret, at jeg ikke kunne, henvendte de sig stadig halvt på engelsk og japansk til mig og aldrig en af de andre i gruppen. XD

Schweiz? Holland? Sverige?
Bortset fra mig så skilte de andre sig jo en del ud i det japanske bybillede. Hvor vi var fra, var der dog blandede gæt på. Vores Ghibliguide gættede på Schweiz, efter hun havde fået et Dannebrogsflag, fordi de to flag ligner hinanden. Vi mødte også en ældre japaner, der troede vi var fra Holland. Det klassiske gæt fra selvfølgelig Sverige.

Nigero! Flygt!

Som tidligere nævnt, er japanerne ikke så gode til engelsk. Det kunne i hvert fald virke som om, at de er bange for at skulle tale det. De flygtede i hvert fald fra os i togene. Nogle mente, at det var, fordi de var bange for at blive spurgt om noget på engelsk. En dansker fylder dog også noget mere en japaner på et sæde i togene. Det med størrelsen var i hvert fald med til at skræmme japanerne væk andre steder. Drengene fortalte, at de altid havde fællesbadet for sig selv på Hotel Edoya, fordi japanerne smuttede, så snart de trådte ind. Det samme gjaldt i Spaworld i Osaka.

En eller anden... hjælp...?!
I et af mine tidligere "Turen gik til Japan"-indlæg har jeg hvis nævnt, at vi spiste på en restaurant, hvor man bestilte på en trykfølsom skærm. Det var meget godt, at det foregik sådan, for da vi ankom og talte engelsk til tjeneren, så han meget fortabt ud. Vi forstod ikke, hvad kan sagde, men han lignende en der desperat forsøgte at få hjælp. Han så meget bedende på en kvindelig kollega og sagde noget, men hun skyndte sig bare væk. Derefter kaldte han køkkenet, men der var heller ingen hjælp at få. Med fagter fik han dog anvist os til et sted og sidde. ^^ Derefter gik det nemt med skærmene. De kunne dog ikke helt forstå, at vi blev ved med at bestille så meget mad.

Størrelsesforskel
Det var altid nemt at finde hinanden i Japan, for de fleste ragede jo 0,5-1,5 hoved over japanerne. En af drengene blev ligefrem spurgt, om han var basketballspiller. XD

One-size
Ikke bare i højden men også bredden er der forskel. Det er bare lidt som om de japanske tøjekspedienter ignorerer det, når man spørger i hvad størrelse de har den lille trøje, man så godt kan lide, og de smilende svarer "One size-u." "Ja, som om... for den kan jeg jo helt sikker klemme mig i..." Som pige kan det altså være lidt deprimerende at gå på tøjshopping, selv hvis man er en dansk medium. Det kan dog lade sig gøre at finde noget, man kan passe!

"Hun står lige bag ved mig, ikke?"
Vi var jo på en del udflugter, hvoraf en af dem gik til Kawaguchiko. I min sultne tilstand fik jeg valgt en lidt shady restaurant, der viste sig at være beværtet af en meget skræmmende russisk dame. Aldrig har jeg oplevet så dårlig service og attitude. Bakken med vand og vandglas blev nærmest smidt på bordet, så vandet væltede over kanten. Vi skulle selv dele dem rundt til alle. Menuerne var klistrede, og billederne af maden så ikke særlig indbydende ud. Vi kiggede alle sammen rundt på hinanden. "Skal vi gå?" "Kan vi gå?" "Der er ikke nogen, som har rørt vandet vel." "En eller anden, lad som om du får et opkald, og sig vi skal gå." "Hvad gør vi?" Alt imens vi snakkede, stod hun hvis og så ret utilfreds ud. Vi blev dog alle enige om, at vi godt kunne tillade os at gå igen, og at vi alle sammen skulle rejse os op samtidig. Da jeg kiggede rundt på de andre, kunne jeg ikke få øje på damen nogen steder, og så gik det op for mig...  "Hun står lige bag ved mig, gør hun ikke?" hvortil de andre nikkede. "Argh!" tænkte jeg bare, jeg kunne bare føle hendes blik i min ryg. Samlet rejste vi os undskyldende og tog benene på nakken. Ingen af os turde vende os om og kigge for at se, om hun stod og skulede efter os i vinduet - men vi havde det på fornemmelsen. XD

Episoderne er noget sjovere, når man selv har været der, kan jeg ligesom fornemme efter at have skrevet om dem. ^^; Men nu er indlægget skrevet, så I får det alligevel. :p Det var sidste del i "Turen gik til Japan." Jeg har i hvert fald ikke flere ideer til emner. Sidder du med en god ide, kan du skrive det i kommentarfeltet. ;) Jeg remser lige de andre dele op igen her:

1. Pris
2. Mad
3. Tokyo (sightseeing)
4. Osaka (sightseeing)
5. Udflugter
6. (nørd)Shopping
7. Transport
8. Sjove episoder

Turen gik til Japan - del 7: Transport

Ud over sådan noget som fly og hotel, er der også en række andre praktiske ting, man skal have styr på, når man planlægger en rejse til Japan. Mit vigtigste råd er nok: "Lav research!" Lån eller køb guidebøger, læs hjemmesider og spørg venner og bekendte, der har været af sted. Jeg har selv bl.a. brugt Japan Guide, TimeOut Tokyo, diverse Lonely Planet bøger og Turen går til Japan. På den måde får man noget generel viden. 

Det er især en god ide at sætte sig ind i transportsystemet hjemmefra, da man jo ikke kan undgå at benytte det. Allerede ved ankomst til lufthavnen, skal man finde en måde at komme ind til Tokyo og sit hotel på. Den bedste måde er tog, og det er værd at betale lidt ekstra og komme med Skyliner Airport Express. Det går nemlig meget hurtigere end med almindeligt tog. Der er også ret god plads til ens kuffert i den type tog. Toget har endestation ved Ueno, hvor man så skal finde ud af at komme videre fra. Ligger hotellet i nærheden, kan man bruge sine ben - det gjorde vi. 

Transport rundt i Tokyo foregår typisk med undergrund. Jeg anbefaler kraftigt, at man fra start bare køber sig et Pasmo kort, som man så kan tanke penge på. Pasmo kortet bippes så ind, når man skal med toget og ud igen, når man forlader stationen. Man kan ikke komme ind og med toget eller ud fra stationen uden at bruge et Pasmo (eller anden form for billet) i Tokyo, så man er altid sikker på, at der bliver trukket den korrekte pris. Prisen er afhængig af afstand/stationer rejst. Man behøver heller ikke tager sit Pasmo kort frem for at bippe det ind, man kan bare lægge sin pung på scanneren. ^^

De har desværre ikke noget tilsvarende i Osaka. Der kan man i stedet købe kort med et hvis beløb på, kaldet Rainbow card. Korten skal dog op, ud af pungen og igennem scanneren, når man skal bruge det. Når kortet er tomt smides det ud. Har man to Rainbow cards, hvor der er for lidt til at betale for rejsen på det ene, kan man lægge dem ind i scanneren sammen, så finder den selv ud af at trække det korrekte beløb. 

Det er dog vigtigt at være opmærksom på, hvornår det sidste tog kører, da man ellers kan ende med at strande på en station halvvejs fra sit hotel. Så er man sent i byen i f.eks. Roppongi i Tokyo må man enten berede sig på en (længere) gåtur - hvilket man faktisk kan have godt af - eller søge andre transportveje. Er man en 3-4 personer, kan det sagtens betale sig at tage en taxa. Det kan godt være, at guidebøgerne skriver, at taxa er dyrt, men de sammenligner jo sjældent med danske priser.

Som udenlandsk turist må man også benytte sig af JRP: Japan Rail Pass, hvilket jeg virkelig anbefaler, man gør. Det tjener sig selv ind med en tur Tokyo-Osaka retur. Desuden åbner det op for, at man nemmere kan tage på udflugter længere væk. Rail Pass kan købes til 7, 14 eller 21 dage. Det SKAL bestilles hjemmefra og så aktiveres i Japan. Man vælger selv, hvornår man vil aktivere sit Rail Pass. Det kan gøres på Ueno station. Det kan godt tage noget tid, især hvis man er en lidt større gruppe, da der skal udfyldes en masse papirer. Prisen kan godt variere alt efter, hvor man bestiller dem fra, så igen kan det betale sig at lave research. Med et Rail Pass kan man frit benytte shinkansen med undtagelse af 2-3 typer tog. Man skal dog stadig huske at reservere siddepladser. Rail passet kan dog også bruges på JR linjer i Tokyo som f.eks. Yamanote line. Så man kan faktisk spare noget på sit Pasmo også. Det er dog hovedsaligt tiltænkt længere rejser, da det ikke er helt billigt, men det er ture med shinkansen bestemt heller ikke.

Andre muligheder for transport er busser og i nogle byer (Hiroshima) også sporvogne, hvilket jeg kun prøvede at bruge enkelte gange. Jeg synes dog, at det virker mere besværligt, og vi var ret usikre på, hvordan betaling fungerede, og hvor meget en tur kostede. Vi brugte det så heller ikke særlig meget, hvilket nok også er grunden til, at jeg ikke fik sat mig ordentligt ind i systemet.

Turen gik til Japan - del 6: Shopping

Når man rejser til Japan, er det en rigtig god ide at have sparet op, så man har råd til at gå på shopping. I vores gruppe på 12 var det meget forskelligt, hvor mange penge folk brugte på shopping, men det var hovedsaligt her, at forskellen i total pris blev udgjort. Dette blogindlæg kommer til at fokusere på "nørdshopping," da det nok er det I læsere er mest interesserede i. I mine tidligere blogindlæg om Japanturen 2011, har jeg allerede nævnt forskellige steder, hvor man kan købe merchandise. Jeg remser dem dog op igen her for at give et bedre overblik.

Generelt om "nørdshopping" 
Det er ikke alle butikker, som har noget af interesse for alle. Det kommer meget an på, hvad man går efter - vær klar over dette inden du tager af sted eller find ud af det en af de første dage. Det gør det meget nemmere at gennemgå butikkerne. Det er også en rigtig god ide at få afklaret med sig selv (og sin samvittighed) og især pengepung, hvor meget man er villig til at betale for de forskellige ting. Merchandise er nemlig generelt meget billigere i Japan. En figur, som til en dansk con måske koster 900 kr, kostede måske omkring 400 kr. Nendroid figurer ligger i prisklassen 800-2500 yen. Nogle gange kan man også finde figursæt, som dette fra Summer Wars.

Jeg var mest på jagt efter større figurer og art books. Jeg bestemte dog ret hurtigt, at jeg IKKE ville købe nogen former for nendroids, for hvis jeg først fik købt en til f.eks. 1000 yen, kunne jeg også godt tillade mig at købe den næste jeg så til 1200 yen og den til 950 yen og den til 1100 yen osv. Det samme gjaldt semi interessante/pæne figurer som f.eks. Tenshi fra Angel Beats, som faldt ind under kategorien "pæn og billig set i forhold til danske priser, men ikke noget virkelig specielt". Figurer, der kom i den kategori, kostede typisk omkring 5000 yen, hvilket som sagt er billigt i forhold til danske priser, men ligesom med nendroids, vidste jeg, at hvis jeg først begyndte at købe dem, ville jeg ende med at købe rigtig mange figurer i den kategori. Kotomi (lilla hår) ville måske være røget i den kategori, men figuren kostede hvis under 3000 yen. Jeg fik Misuzu (gult hår) for under 1000 yen.

Jeg begyndte i stedet at lede efter mere specielt merchandise og figurer samt virkelig billige figurer af karakterer, som jeg godt kunne lide. F.eks. har jeg betalt 6300 yen for en speciel ohmu figur fra Mononoke Hime, men jeg fandt også en ret unik Steam Boy figur til kun 930 yen.

Akihabara

Akihabara (eller bare Akiba) er et rent mekka, når det kommer til "nørdshopping." Der er masser af merchandise og alle mulige elektroniske gadgets. Anime er der dog ikke rigtig noget af. Hylderne bugner af manga - dog kun på japansk. Det er fantastisk at gå på opdagelse i butikkerne i Akihabara. Vil man gerne købe saml-selv-figurer har de store centre som Softmap et større udvalg af primært Gundams. For figurer og artbooks anbefaler jeg K-Books og Mandrake. Begge dele er kæder. Der findes således også en Mandrake i Ikebukero (mest doujinshis) og Shibuya. Både K-Books og Mandrake sælger også second hand merchandise, hvilket virkelig er værd at overveje, da prisen er billigere. Desuden pakker japanerne generelt ikke deres figurer ud af kasserne. Da mange af varerne er second hand, er der et stor gennemstrømning af varer, så der kan sagtens stå nye ting på hylderne med 2-3 dages mellemrum.

Noget andet man også bør kigge på er såkaldte "cubicle butikker", der består af en masse små glasmontre, som privatpersoner så kan leje og sælge deres ting fra. Man kan finde alt muligt i disse cubicles. Hver cubicle har et nummer, og vil man have noget derfra, taget man nummeret og går op til disken med det. Jeg tror vi fandt 3 gode cubicle steder i Akihabara, som vi altid tjekkede, når vi var derhenne.
Er man til gaming (og har man en platform, der kan afspille japanske spil - og kan man forstå dem), er der også en stor jungle at kaste sig ud i der. Jeg anbefaler et besøg i Super Potato, som sælger retrospil til mange forskellige platforme.

Nakano Broadway
Også kaldt "det skjulte Akihabara." Når man kommer ud fra Nakano station, skulle man gerne få øje på en længere overdækket passage hvor der hænger sole hele vejen ned (se billede). Jeg tror det hed Sunshine Boulevard eller sådan noget. For enden af passagen kommer man til Nakano Broadway.

Er man på udkig efter specielle og især ældre ting, er dette stedet. Der ligger desuden også en Mandrake derude. Det virkede også som om, at der var knap så tæt med folk som i Akihabara - i hvert fald den dag, jeg var derude.

Den Den Town
Tokyo har Akihabara og Osaka har Den Den Town. Personligt fandt jeg ikke Den Den Town nær så spændende. Der er rigtig mange trading card butikker og knap så meget, som jeg fandt interessant. Jeg anbefaler dog et besøg forbi butikken med bl.a. Cospa t-shirts. De har ret blandet merchandise og tøj, som virkede til at være i ret god kvalitet. Jeg kan desværre ikke huske, hvad butikken hed. Jeg har heller ingen billeder fra nogen butikker, da man ofte ikke måtte tage billeder af dem eller inde i dem.

Ghibli butikker
Ud over butikken på Ghibli museet stødte vi hvis på 3 forskellige butikker med Ghibli merchandise: 1 på vej til Sensoji (mener jeg), 1 i Namba Walk og 1 i shoppingcentret ved Osaka Aquarium Kaiyukan. En af butikkerne i Akihabara har også en Ghibli afdeling (jeg kan desværre ikke huske navnet på den, men vi kaldte den for "den grønne". Desuden kan man købe Ghibli (og andre anime) puslespil i de store centre som Softmap. Generelt er der mest Kiki og Totoro merchandise. Ponyo er også semipopulært, og der er ofte merchandise til den nyeste Ghibli film også. Det mest unikke merchandise findes selvfølgelig i butikken på museet. Ohmuen er håndlavet og købt i museumsbutikken. Den er desuden bevægelig. Man kunne bl.a. også købe slottet fra Howl's Moving Castle.

Turen gik til Japan - del 5: Udflugter

Vi havde base i 2 byer på Japanturen 2011: Tokyo og Osaka. Derfra tog vi dog også på udflugter. Jeg har delt blogindlægget op i to: Udflugter fra Tokyo og Udflugter fra Osaka. Der er selvfølgelig flere steder, man kan tage på udflugter til, end dem jeg nævner.

Udflugter fra Tokyo

Mitaka

Første gang jeg var i Japan fik jeg ikke besøgt Ghibli museet, så det ville jeg rigtig gerne denne gang. 10 af os valgte at tage på en guidet tur derud. Det hjalp meget at have en guide med. Man kunne nok godt have fundet derud selv, da bussen fra Mitaka station på ingen måde er til at tage fejl af. Uden en guide, ville det dog have været svært at vide, hvornår man skulle stå af.

Museet er virkelig eventyrligt selv udefra. Oven på taget står der en kæmpe statue af robotten fra Laputa: Castle in the Sky. Vores billet var et stykke fra en filmrulle, hvilket var virkelig fedt. Inde på museet var det en stor fordel at have en engelsk- talende guide med, da hun kunne fortælle meget ekstra om de forskellige udstil- linger. Så jeg anbefaler bestemt, at man tager den guidede tur. På museet er der også en biograf, som viser korte Ghibli film lavet specielt til museet. Der var ingen engelske undertekster, men historien var meget simpel, så vi forstod hovedessensen i den. Museet har desuden en butik, hvor man kan købe Ghibli merchandise - noget mere unikt end andet.

Nikko

Det siges, at man ikke har været rigtigt i Japan, hvis man ikke har besøgt Nikko, da der er mange kulturelle skatte der. Nikko er en dagstur - især hvis man gerne vil rundt og se det hele. Man skal også været beredt på at gå meget, da der er massere af trapper og tingene ikke ligger lige ved siden af hinanden. Da man kommer ud i meget natur og skov, anbefaler jeg, at man tager tøj på, der dækker kroppen sådan nogenlunde for at undgå insektbid/stik.

Nikko er både en kulturel oplevelse, som giver indblik i noget af Japans historie, men det er også en rigtig god mulighed for at opleve natursiden af Japan og komme væk fra storbyen.

Yokohama

Mange ved det måske ikke, men Yokohama er faktisk Japans 2. største by. Da den ligger så tæt på Tokyo, kan man sagtens tage på halv- eller heldagstur derhen - gør det en dag, hvor det er overskyet, hvis det er om sommeren. Det er simpelthen så varmt i gaderne, og der var et stykke at gå imellem de ting, vi ville se. Vi valgte også at droppe kirkegården pga. varmen. Vi startede med en tur i china town, som dog ikke var så spændende. Det var ret kitsch og pænest på ydersiden. Det ville dog have været et fint sted at finde noget og spise, hvis man altså ikke har planlagt en tur på ramen museum. Der kan man smage ramen fra forskellige regioner i Japan. Museet er bygget op som en gammel by i 50'ernes Japan, så der er også lidt at se på. Vi havde regnet med, at vi skulle smage et par stykker, men efter den første skål var vi alle mætte. Ramenbilledet i blogindlægget om mad i Japan er derfra.

Kawaguchiko

Da ingen af os havde i sinde at bestige Mt. Fuji, besluttede en gruppe af os at tage til Kawaguchiko, hvor der skulle være "god" mulighed for at se bjerget på afstand. Desværre kunne man kun lige skimte det i horisonten, den dag vi var af sted. Kawaguchiko virkede som om det engang havde været et livligt turiststed. Der er dog rigtig flot natur omkring søen, som I kan se på billedet nedenunder.

Udflugter fra Osaka

Nara

Har man ikke noget imod nærgående sika hjorte, bør man bestemt tage en tur til Nara. Ud over at hilse på hjortene, kan man også se en række templer bl.a. Tōdai-ji, hvor der sidder verdens største bronze Buddha statue indeni. Der er også en pæl med et hul i, og det siges, at hvis man kravler gennem det, kommer man i Nirvana - der var ingen af os der skulle forsøge, for hullet så meget lille ud... Ved vejene op til templerne stod der ofte "stenlygter" med papir i, men papiret var revet i stykker og manglede i nogle af dem. Vi undrede os meget, indtil vi så en sika hjort tage for sig af varerne. XD De dyr forsøger at spise alt, hvad de kan få fat i. Hjortene omkring seværdighederne og kikseboderne er dog noget mere nærgående, end dem rundt omkring i parken.

Himeji 

Da vi gerne ville udnytte vores rail pass (jeg kommer ind på rail pass i et andet blogindlæg), valgte en gruppe af os at tage en kombineret tur til Himeji og Hiroshima. Slottet i Himeji var desværre ved at blive renoveret, så det var pakket ind, og vi kunne derfor kun komme ind og se, hvordan det gik med renoveringen. Når japanerne renoverer templer, slotte og shrines, bygger de en ydre skal op omkring bygningen således at renoveringen kan foregå i ly af alt slags vejr. Himeji slot skulle blive pakket ud igen i 2015 eller 2016, mener jeg.

Hiroshima

Når man kommer til Hiroshima, kan man godt se på befolkningen, at man er kommet mere syd på. Mange er noget mørkere i huden end i Osaka og Tokyo. Det var en meget speciel oplevelse at være i Hiroshima. Vi var rundt og se mindesmærker, statuen af Sadako (ikke den på Wikis billede), Atomic Bomb Dome og Peace Hiroshima museet. Vi ringede også med fredsklokken. Overalt hang der foldede papirtraner. Vi missede årsdagen for bombningen og oplevede derfor ikke mindeceremonien, som blev holdt på pladsen uden for museet ved et af mindesmærkerne.

Kyoto

Det tager ikke lang tid med shinkansen mellem Osaka og Kyoto, så man kan nemt tage på tempel- og shrinetur til Kyoto. Er temperaturen udholdelig, kan man leje cykler og følge nogle af de forslåede ruter. Det er dog også muligt at tage busserne rundt. Inden man tager af sted er det en god ide at have planlagt, hvad man gerne vil se og finde ud af hvor det ligger henne, så man kan kombinere de ting der ligger tættest på hinanden. Man kan f.eks. tilbringe en dag i den sydøstlige del af Kyoto og en anden i den nordvestlige. Alt efter hvor hurtig man er kan man nok se 3-4 templer og/eller shrines om dagen. Derefter har man nok også fået nok for den dag. Kyoto har dog også flere hyggelige små gader, hvor man kan købe souvenirs. Vil man have en yukata, anbefaler jeg også, at man køber den i Kyoto, da udvalget både af selve yukataer men også tilbehør er større og priserne generelt lidt billigere end i Tokyo.
Af seværdigheder kan jeg anbefale Fushimi Inari Shrine - vær beredt på at gå meget opad. Der er rigtig mange templer og shrines i Kyoto, og det er forskelligt, hvad folk synes er værd at se. Jeg anbefaler og- så et besøg i Gion Corner, hvis man ger- ne vil opleve bider af japanske traditionelle opvisninger som bl.a. bunraku,  kyogen tea- ter og teceremony.