I dette blogindlæg ser vi endnu en gang på J-Popcon 2019 med en deltagers øjne. Emilia deltog for 3. gang. Hun har cosplayet siden 2015. Da hun bor på Nordsjælland ligger både J-Popcon og Genki godt i forhold til transport. Emilia fulgtes med forskellige personer i løbet af weekenden. Derudover deltog hun både i et meetup og var med i et panel.
Fotograf: @ansowithacamera |
Jeg valgte at deltage af flere forskellige grunde. For det første deltog jeg, fordi jeg synes, at det er et godt sted at mødes med nye og gamle venner. Så er det jo selvfølgelig også altid skønt at kunne vise sine cosplays frem og vise hvor stor en nørd, man nu engang er.
Herudover deltog jeg også til J-Popcon i år, da jeg for mange måneder siden lovede nogle venner at være en del af et panel.
Hvor meget betyder det for dig, at du havde nogen at følges med på forhånd? Ville du være taget af sted, hvis du ikke kendte nogen?
Rigtig meget! Eller det betyder i hvert fald rigtig meget at vide, at der kommer nogen, jeg stoler på, og som jeg ved, at jeg kan hægte mig på!
Jeg er en meget genert og tilbageholden person, så jeg har ret svært ved bare at gå over og tale med nogen, jeg ikke kender…
Jeg ved ærlig talt ikke, om jeg ville tage af sted, hvis jeg ikke kendte nogen…
Hvordan synes du, J-Popcon er i forhold til Genki?
Hmm… Jeg har lidt svært ved at stille dem op imod hinanden… Altså de har jo to vidt forskellige beliggenheder. Det at J-Popcon ligger midt København, kan jo både have sine fordele og ulemper. Hvis man nu går lidt på eventyr i områderne tæt på DGI-byen, så er der jo super mange seje og sjove steder at tage billeder!
Derudover er der jo rigtig mange muligheder som connen kunne bruge til at gøre det endnu federe! De kunne jo undersøge om de kunne låne svømmehallen, som der ligger lige ved siden af. De kunne også se, om de kunne arrangere et Rave party eller en udendørs skattejagt. Der er jo masser af mulighed, det kræver bare kreativitet.
Hvad cosplayede du, og hvorfor havde du valgt lige de karakterer?
Fredag var jeg en emo version af Shoto Todoroki fra animeen Boku no Hero Academia. Han er et af mine yndlingscosplays, så selvfølgelig skulle han med, og så var der også et meet-up for den anime.
Lørdag var jeg Canon Pidge Gunderson fra Dreamworks serien Voltron. Han er ligeledes en af mine yndlingscosplays, og så skulle jeg som sagt også deltage i et panel som ham.
Omkring kl. 17 skiftede jeg dog til casual Tony Stark fra Marvel universet, fordi min ven kom som casual Peter Parker.
Søndag var jeg Klaus Hargreeves fra Netflix serien The Umbrella Academy sammen med en Ben og Diego fra samme serie.
Hvordan var dine forventninger før connen, og levede den op til dem?
Ærlig talt så levede connen 120% op til mine forventninger! Jeg forventede en weekend fuld af fantastiske mennesker og vidunderlige kostumer, og det var der i hvert fald!
Hvad var din bedste oplevelse til J-Popcon 2019?
Ufff... det er jo et vildt svært spørgsmål… Nok at hænge ud med mine 2 yndlingsdrenge, møde min tyske ven for første gang og at deltage i mit første panel!
Havde du nogen dårlige oplevelser?
Jeg ved ikke, om man kan kalde det dårlige oplevelser..? Men Maidcaféen og Dealer hall stod til at åbne kl. 16, men vi blev bedt om at gå ud så de kunne lukke dørene igen, og så kunne vi komme tilbage kl. 17. Jeg ser det ikke som dårlige oplevelse, nok mere uheldige, da de desværre bare var blevet lidt tidspressede og bare ikke var helt klar. Men come on det ordnede sig jo!
Hvilke events deltog du i, og hvad syntes du om dem?
Boku no Hero Academia meet up: Det var cool og chill, og så var der sygt mange fantastiske cosplayerer!
Voltron Panel: Jeg har aldrig før deltaget i et panel eller bare set et faktisk. Så jeg var ekstremt nervøs. Det gik dog over al forventning! Rummet blev fyldt med Voltron fans. Jeg nørdede ud som Pidge Gunderson sammen med en håndfuld elskværdige venner, og så havde vi det bare vildt sjovt!
Godnathistorie højtlæsning kl. 23-24: Jeg tog med to gode venner og min søster til godnathistorie højtlæsning sent lørdag aften/nat, og det var bare så hyggeligt og intimt. Jeg vil helt sikkert gøre det igen.
Kan du komme nogle eksempler på historierne, der blev læst højt?
Altså det var ”bare” de 2 første kapitler af den fantasybog, som den person der læste op, er i gang med at skrive. Den kan ikke rigtig forklares i korte træk, men jeg kan sige, at den var super spændende og virkede rigtig lovende. Jeg håber på at kunne læse hele bogen en dag!
Hvilke områder brugte du mest til connen?
Udendørsarealerne og stort set alle steder hvor man kunne sidde ned, slappe af og bare tale roligt med sine venner.
Besøgte du maidcaféen? Hvorfor/hvorfor ikke?
Nej, det gjorde jeg faktisk ikke! Jeg vil altid derind, men jeg har ikke tid, glemmer det eller har brugt alle mine penge i Artist Alley og Dealer hall…
Hvad købte du i Artist Alley og dealerrummet?
I år havde jeg faktisk ikke særligt mange penge med, så det blev kun til et par badges denne gang…
Brugte du madboderne? Hvorfor/hvorfor ikke?
Ja, jeg brugte dem et par gange i løbet af weekenden. Jeg elsker dumplings og asiatisk mad, så det er jo et must at spise fra madboderne mindst en gang!
Hvad købte du at spise? Hvad synes du om priserne og udvalget?
Jeg spiste dumplings og japansk curry. Begge var super lækre og prisen var egentligt sådan okay - måske en smule dyre, men det går lige.
Hvad købte du at spise? Hvad synes du om priserne og udvalget?
Jeg spiste dumplings og japansk curry. Begge var super lækre og prisen var egentligt sådan okay - måske en smule dyre, men det går lige.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar