Viser opslag med etiketten efterårssæson. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten efterårssæson. Vis alle opslag

torsdag den 15. november 2018

Anime efterår: del 3

Der er nu gået en 3 ugers tid mere af efterårssæsonen. Jeg har givet endnu en serie en chance. To er røget på hold. Jeg ser således fortsat seks af sæsonens serier - eller har i hvert fald intentioner om at se dem. ^^;


Streamingtjeneste: Prime Video
Disse tre episoder er en forbedring i forhold til eps. 3. Jeg kunne egentlig godt lide, at vi fik lidt fokus på Romio-Hazuki-forholdet. Det overraskede mig positivt at se Romio værdsætte deres venskab og alt det Hazuki gør for ham - omend han er totalt clueless mht. hendes følelser for ham.
Eps. 5 og 6 får også dirigeret serien fint ind - eller tilbage om man vil - på sporet for den romantiske komedie. Samtidig bliver vi også mindet om, at der er en større verden uden for skolen, som eleverne også skal forholde sig til. Jeg håber, således at sidste halvdel af serien kan fortsætte på samme maner. Den må selvfølgelig gerne forhøje niveauet, men det tvivler jeg på, vil ske.



Streamingtjeneste: Crunchyroll
Jeg ved efterhånden ikke rigtig, hvad jeg skal beskrive Golden Kamuy som. Måske "knap så meget adventure, men mere en gourmet serie med wtf-øjeblikke". Slutningen på eps. 2 lægger op til, at der kan komme en spændende udvikling, fordi den kaster en større gruppe af vores karakterer sammen. Dog må jeg indrømme, at jeg ikke længere er så varm på serien. Pausen på 3 måneder har betydet noget. Plus at der pt. er andre serier, der leverer bedre på deres lovede præmisser.


Streamingtjeneste: Prime Video
Bedstemor har gjort sit indtog, og på sin vis har det forbedret serien. Hendes tilstedeværelse skubber til dynamikken i gruppen og tilføjer noget pep. Jeg må dog indrømme, at jeg ikke er fan af trekantsdramaet, der begynder at tegne sig med Hitomi, Sho og Asagi. Det virker alt for søgt. For det første er Hitomi jo tydeligvis mest interesseret i Yuito. For det andet er Sho jo bare klassisk clueless. Heldigvis ser det ud til, at Asagi begynder at træde i karakter.
Vi mangler stadig at få forklaret, hvorfor Hitomi hader magi, og hvorfor hun ikke (længere?) kan se farver. Det bliver dog helt sikkert via forholdet - eller måske nærmere hendes følelser - til Yuito, hun bliver "helbredt". Eps. 6 kan i hvert fald tolkes som, at hun er blevet forelsket i Yuito og derfor også er blevet i stand til at se farver igen.



Streamingtjeneste: Crunchyroll
Det vil være unfair blot at beskrive Run with the Wind som en sportsanime. Der er nemlig meget mere at komme efter. Det er fortsat karaktererne, der bærer denne serie - og det gør de godt. Vi lærer dem lige så stille at kende hver især, og jeg ser frem til at komme mere under huden på dem og og se dem udvikle sig. De har hver deres quirks og styrker. Jeg vil fortsat gerne give Run with the Wind en varm anbefaling.



SSSS.Gridman eps. 3-5
Streamingtjeneste: Crunchyroll
Jeg husker eps. 3-4 som værende udmærket underholdning. Derimod havde eps. 5 alt for meget fokus på røv, patter og lår. Det er ikke den slags fanservice, jeg ser den her serie for! Det var sådan en skam, at der ikke var mere fokus på den enorme og ellers flotte kaiju. Det gav mig bange anelser og på ingen måde lyst til at se næste episode. Jeg kom da også kun 5 minutter (inkl. OP) ind, før jeg trykkede pause og satte mig til at se noget andet.
Det betyder ikke, at jeg helt har opgivet SSSS.Gridman. Jeg orker den bare ikke lige pt. Jeg håber, virkelig at serien toner ned for fokus shots på kropsdele hos de kvindelige karakterer og i stedet fokuserer noget mere på historie og karakterudvikling.



Tsurune eps. 2-4
Streamingtjeneste: Crunchyroll
Hvis vi ser bort fra hovedpersonen, så har vi her i Tsurune de samme karaktertyper, som i Free. Nu skyder de bare med bue og pil, hvilket betyder mindre bar hud. 23-årige Masa leverer dog stadig noget fanservice til de hungrede fujoshi. XD Indtil videre virker Tsurune som en klassisk sportsanime. Jeg kender ikke rigtig noget til kyodo, så især episode 4 var meget lærerig. Så på det punkt gør Tsurune det godt. Serien er desuden rigtig flot animeret.
Jeg havde som sagt også håbet på en lidt mere unik lydside, altså hvor lyd blev brugt lidt på en anden måde. Soundtracket er skam stemningsfyldt nok, men der er ikke det der ekstra, jeg havde håbet på.



Zombie Land Saga eps. 1-1½
Streamingtjeneste: Crunchyroll
En anderledes måde at gribe "idol-genren" an; det var mit indtryk af Zombie Land Saga og grunden til, jeg valgte at give den en chance. Første episode skuffede dog på flere parametre. Hovedpersonen er meh. Manageren er belastende. Og jeg tog mig selv i at tænke wtf... og ikke af den interessante og spændende variant. "Det her er bare slet ikke mig," tænkte jeg. Alligevel syntes jeg, at jeg ville prøve at se en episode mere. Ca. halvvejs inde i episode 2 blev det dog til at nej fra mig. Indtrykkene fra episode 1 blev nemlig blot forstærket.



På hold:


Rangliste
1. Run with the Wind
2. Tsurune
3. IRODUKU: The World in Colors
4. Boarding School Juliet
5. SSSS.Gridman
6. Golden Kamuy S2

fredag den 4. november 2016

Anime efterår: del 2

Siden sidst er jeg begyndt på to serier mere - begge med magiske piger. I dette blogindlæg kommer jeg altså omkring 9 serier, men det bliver alligevel kun til en Top 8.


ALL OUT!! eps. 2
Genrer: sport, comedy
Da jeg satte mig til at se ALL OUT!, forventede jeg jeg del yaoi bait - nok på højde med Kuroku no Basket. Som tidligere nævnt, var der en del fokus på røv og brystmuskler. Drengene er godt nok også utrolig veltrænede i forhold til, at de er 15-17 år gamle, og der er meget fokus på det. Men! På stående fod kan jeg ikke komme i tanke om nogen ømme scener eller udtalelser, der let kan misforstås. ALL OUT! virker altså som en ganske gennemsnitlig shounen sportsserie med en overenergisk hovedperson, som har et enormt temperament. Det bliver ikke en serie, hvor jeg ser frem til hver eneste nye episode. Det bliver en serie, jeg ser, når der ikke lige er andet at se. 


Flip Flappers eps. 1-2
Genrer: comedy, sci-fi
Det er ikke, fordi Flip Flappers er en dårlig serie. Den er faktisk ret flot og farverig, hvis man kan lide den stil, den kører i. Den fanger bare ikke mig. Der er ingen af personerne, som siger mig noget. Konceptet vækker heller ikke min nysgerrighed. Jeg ved stadig ikke hvor historien vil hen - hvilket ikke ville gøre mig det store, hvis serien havde noget andet positivt, der talte for den. Der er bare intet, der giver mig lyst til at tage på eventyr med Papika og Cocona og se videre på serien. Så efter de to første episoder, har jeg valgt at droppe den. Den er derfor ikke med på min Top-liste,


Genrer: sport, comedy, drama
Her i eps. 2 afsluttes første sæt. Hvis resten af sæson fortsætter i samme tempo, betyder det, at der vil være to episoder per sæt, eftersom der som nævnt i eps. 1 er fem sæt i en finalekamp. (Indskydelse: Det irriterer mig, at de i serien bruger sæt og match omvendt i forhold til på dansk.) Indtil videre har tempoet været fint, og det har fungeret godt med flashback til deres møde før kampen. Der er en del forklaring her i eps. 2, som jeg forestiller mig vil svinde ind jo længere hen i sæsonen, vi kommer. Forklaringerne er dog meget rare at få for en som mig, der ikke er velbevandret i volleyball. Her i eps. 2 fik vi set en anden side af Suga. Mit gæt er dog, at det er Tsukishima, der skal træde i karakter for at ændre kampen. Det lægges der i hvert fald gevaldigt op til i både eps. 2 og 3.


Genrer: action, fantasy, thriller, mahou shoujo
Eps. 1 starter mørkt og dystert. Er Magical Girl Raising Project ens første møde med dark mahou shoujo, vil dette nok efterlade en med et større indtryk. For mig var slutningen på åbningsscenen totalt forudsigelig. Resten af episoden introducerer os til hovedpersonen Koyuki, som udvælges til at blive en mahou shoujo - altså en magisk pige. Dermed er hendes drøm gået i opfyldelse. Det virker nærmest for godt til at være sandt... hvilket det selvfølgelig også vil vise sig at være. Præcis hvordan det hele ender ad h til, må vi dog vente med at se. Magical Girl Raising Project har dog et nyt element, som jeg ikke vil afsløre her. Jeg er spændt på at se, hvordan det vil blive tacklet. Måske er det bare en gimmick, men måske får det en betydning. Det er en okay start, og jeg er frisk på at se mere.


Genrer: action, drama, mecha, sci-fi
Her i eps. 2 kommer vi lidt længere rundt i organisationen Tekkadan og ser, hvordan hverdagen er blevet for flere af dens medlemmer. Tekkadan er vokset betydeligt og opererer både på Mars og på Jorden. Det betyder, at der er nye udfordringer at tage højde for. Vi får også en af de nyes baggrundshistorie. Den forestående modstander melder sig også på banen, men mon ikke der gemmer sig flere politiske agendaer bag det hele - det tyder det i hvert fald på i eps. 3. Iron-Blooded Orphans 2nd Season er indtil videre fortsat i samme tone som sæson 1. Så kunne man lide den, vil jeg anbefale, at man også giver sig i kast med sæson 2. Jeg tror vi kan forvente os mere af samme skuffe, som sæson 1 bød på.


Genrer: drama, fantasy, slice of life
Der var intet med Reiko her i eps. 2, hvilket skuffede mig lidt. Jeg havde håbet, at vi ville få mere af vide om hende her i denne sæson. Episoden i sig selv var dog god, og det var en sød - omend også trist - historie. Sådan er det jo ofte med Natsume-serien. Uden at afsløre for meget kan jeg sige, at vi endnu en gang mindes om, at yokai og mennesker har forskellige livlængder.
Eps. 3-4 er en sammenhængende historie, hvor der er gensyn med eksorcisterne Natori og Matoba. Med Matobas indtog følger også en mere dyster tone. Da jeg så eps. 3, troede jeg, at der ville udvikle sig et plot, som skulle vare længere tid, men det blev heldigvis afsluttet i eps. 4. Jeg skriver "heldigvis", fordi jeg er mere til den lyse og godhjertede side af Natsume.


Genrer: action, drama, fantasy
Her i eps. 2 er det mere Izetta, der er i fokus. Vi får demonstreret hendes evner, og hendes hengivenhed til Finé slås fast med syvtommersøm. Det er lige på kanten til at være for meget, fordi jeg stadig føler, at vi kun kender overfladisk til deres forhold. Det er klart, at Finé vil kæmpe for at befri sit land, og det er det serien vil handle om. I hvilket tempo og hvordan det lige vil foregå, ved jeg dog ikke endnu, men mon ikke Izetta kommer til at spille en rolle. Jeg fandt ikke eps. 2 lige så fængende som eps. 1, og jeg har derfor sænket mine forventninger til serien lidt. Eps. 3 bringer Izetta i spil i krigen, hvilket også var at forvente ud fra OP'en. I eps. 3 bliver vi introduceret til en ung soldat, som jeg gætter på, kommer til at spille en større rolle. Andre karakterer er også begyndt at titte frem på begge sider af fronterne.


Genrer: fantasy, slice of life
Slice of life healing anime med nuttet tanuki (og mand der skal finde sin vej i livet?). Det opsummerer faktisk ret godt Poco's Udon World. Eps. 2 er meget lig eps. 1 i stemning og stil. Preview'et til eps. 3 lægger også op til, at det bliver en stille og rolig serie. Jeg vil derfor vurdere, at man sagtens kan bedømme om Poco's Udon World er noget for en ved bare at se eps. 1. Jeg forventer mig i hvert fald ikke de store ændringer.


Yuri!!! On ICE eps. 2-3
Genrer: sport, comedy,
Eps. 2 spiller mere på humor, hvilket klæder både serien og karaktererne. Eps. 2-3 er et opgør på isen mellem de to Yuri’er. De skal hver skøjte til et stykke musik, som egentlig ikke ligger til deres stil. Det er en rigtig god udfordring til dem begge to, og det er interessant at se, hvordan de griber det an. Samtidig er det et tegn på, at vi kan forvente os en masse personudvikling i serien - nok primært mht. de to Yuri’er, men det er også tilstrækkeligt indtil videre. Billedsiden holder niveau fra den flotte eps. 1. Der er mange sjove og interessante karakterer, og ud fra ED’en at dømme er der stadig en del, vi ikke har mødt endnu. Jeg glæder mig til hver eneste episode, og ser frem til at se, hvordan det går videre. Det er en fornøjelse at se Yuri!!! On Ice.


Min Top 8
1. Haikyu!! 3
2. Yuri!!! On ICE
3. Natsume Yujin-cho 5
4. Mobile Suit Gundam: Iron-Blooded Orphans 2nd Season
5. Izetta: The Last Witch
5. Poco's Udon World
7. Magical Girl Raising Project
8. ALL OUT!!

Hvis ikke jeg allerede havde opbygget et forhold til Haikyu!!, kunne Yuri!!! On Ice sikkert godt være gået hen og løbet med 1. pladsen. Den fortsætter bare med at overraske positivt og underholde. Så de to ligger ekstremt tæt i toppen. Derefter er der et godt stykke ned til Natsume på 3. pladsen, og så kommer de ellers jævnt fordelt efter hinanden. Jeg har dog valgt at lade Izetta: The Last Witch og Poco's Udon World dele 5. pladsen, da Poco's gør alt det, sådan en serie skal. 

tirsdag den 11. oktober 2016

Anime efterår: del 1

Efterårssæsonen er godt i gang. For mig er det blevet til otte serier indtil videre - hvor Morten ser med på syv af dem. Pt. er jeg positivt stemt. Der er flere serier, som jeg ser potentiale i, og hvor jeg godt kunne lide eps. 1. De omtalte serier er sat op i alfabetisk rækkefølge. De kan alle ses på Crunchyroll, og det er også der linket i titlerne fører hen.


Genrer: sport, comedy
Episoder set: 1/25
Man fristes til at kalde den All Ass... tihi, fnis. MyAnimeList har godt nok kategoriseret ALL OUT!! som værende seinen - altså målrettet unge mænd... men når man ser på promotion billedet og OP'en, så synes jeg mere det ligner, at målgruppen er fujoshi - altså kvindelig otakuer. Eps. 1 har dog en ret klassisk shounen vibe,  især fordi hovedpersonen Gion skriger typisk hidsig og energisk shounen helt. Dermed føler jeg faktisk, at ALL OUT!! får sat sig mellem to stole. Jeg har også svært ved at finde ud af, hvad jeg egentlig skal synes om den. "Okay," er nok den beskrivelse, der passer bedst indtil videre. Jeg havde dog heller ikke de store forventninger på forhånd. Jeg giver den et par episoder mere, og så bedømmer jeg, om det er en serie, jeg gider se færdig.


Genrer: sport, comedy, drama
Episoder set: 1/10
Jah! Haikyu!! er tilbage! Det her er helt klart den fortsættelse, jeg havde set allermest frem til. Jeg har ventet i spænding lige siden 3. sæson blev annonceret. Samtidig var (og er) jeg også en smule ængstelig. For hvordan vil de lige strække én kamp ud over en sæson...? Nu hvor jeg kan se, at sæsonen kun bliver på 10 episoder - og at en finalekamp er på 5 set i stedet for 3, virker det noget mere overkommeligt, og jeg har også en forestilling om, hvordan det vil blive gjort. Vi fik nok allerede et glimt af det her i eps. 1.
3. sæson af Haikyu!! starter dagen efter slutningen på sæson 2. Der er ingen snak om de forgangne kampe i turneringen. Vi ser kun frem imod finalen. Så nye seere, skal starte ved sæson 1 - og sorry... titlen på 3. sæson spoiler pænt meget slutningen på sæson 2... Jeg vil dog gerne anbefale serien alligevel, for selvom man kender udfaldet af nogle af kampene, er serien stadig værd at se pga. sine karakterer.


Genrer: action, drama, mecha, sci-fi
Episoder set: 1/25
Sæson 2 foregår et stykke tid efter slutningen på sæson 1. Eps. 1 bruges derfor primært til at kridte den nye bane op. Vi kommer rundt til de forskellige nye fraktioner og møder nye karakterer. Selvom seeren tages på denne rundtur, vil jeg ikke mene, at man kan springe direkte ind i sæson 2. Der er sket for meget i sæson 1, som er grundlag for, hvordan verdenen nu forholder sig. Der er også noget personudvikling og indbyrdes forhold imellem karaktererne, som man vil mangle, hvis man ikke ser sæson 1 først. 
Jeg synes, at Iron-Blooded Orphans 2 er kommet fint fra start. Det bliver interessant at se, hvordan de nye medlemmer af Tekkadan falder til - og mon en af dem er en spion...? Nogle karakterer har påtaget sig nye roller, som de skal vænne sig til. En af dem er Orga. Selvom han godt nok har taget jakkesæt på, virker han stadig til at være den samme.


Genrer: drama, fantasy, slice of life
Episoder set: 1/?
På trods af at Natsume løber meget frem og tilbage mellem steder i denne episode, så føler jeg stadig, at serien har sin særlige charme og stemning. Eps. 1 lægger op til, at vi i denne sæson skal udforske Natsumes bedstemor Reikos fortid nærmere. Måske endda også hvad angår hendes forhold til andre mennesker. Det er en retning, som jeg gerne ville følge. 
Selvom der ikke er det store forkromede plot i Natusme Yujin-cho serierne, vil jeg ikke anbefale folk at springe ind her i sæson 5. Der vi sikkert være gensyn med en masse karakterer, som er blevet introduceret i de forrige sæsoner, og som man skal kende for at få mest mulig ud af historien. Derudover ville det også være en skam at gå glip af så mange skønne timer i Natsume Yujin-cho universet, hvis det er en serie, man godt kan lide.


Genrer: action, drama, fantasy
Episoder set: 1/12
Den blonde adelige unge kvindelige diplomat slår til igen. Denne gang i en 2. Verdenskrig setting. Finé er dog en yderst sympatisk en af slagsen, og som bestemt også har ben i næsen. Det er et godt tegn. Der lægges op til et klassisk krigsactiondrama tilsat en sjat magi - og måske yuri undertoner...? Jeg håber dog, at Finé og Izettas forhold bliver på samme niveau som Pikari og Tekos i Amanchu, hvor de bare er rigtig gode veninder. Izetta: The Last Witch var den animeserie, jeg gik ind til med de største forventninger (altså af dem, der ikke var en fortsættelse), og indtil videre har den leveret. Jeg håber, at det fortsætter, og ikke udvikler sig til en ny Joker Game, som endte med at skuffe. 


Genrer: fantasy
Episoder set: 1/12
Inden jeg begyndte på denne serie, havde jeg kun læst ganske kort om handlingen og set et billede derfra. Jeg syntes, at konceptet med at forsvare fortiden lød ganske interessant, og tegnestilen så pæn ud. Da jeg så satte mig til at se serien, fortrød jeg, at jeg ikke havde lavet mere research... hovedpersonen var ikke en pige - ja, jeg ved godt, at jeg burde have vidst bedre. Det virkede mest af alt som en omgang yaoi bait med en masse smykke fyre - eller mere præcist sværd i menneskelige skikkelser. Der var bare alt for meget sneboldkamp og for lidt historie. Det er dog ikke bare fyrene, der er smukke. Seriens to actionsekvenser er faktisk flotte. Det var bare slet ikke nok til at fange mig. Så Touken Ranbu: Hanamaru er hermed droppet efter en episode. 


Genrer: fantasy, slice of life
Episoder set: 1/12
Ved første øjekast er Poco's Udon World, Barakamon møder sweetness & lightning. Jeg tror, at hovedpersonen Souta Tawara skal gennemgå en personlig udvikling ligesom Seishuu Handa i Barakamon. Samtidig tror jeg vi får nogle hyggelige madlavningsscener ligesom i sweetness & lightning. Ergo ryger den i kassen med healing anime. Farveskalaen og den simple stil hiver også serien i den retning. Eps. 1 byder da heller ikke på meget handling, men bruges på at introducere de to hovedpersoner. Dette er dog meget normalt for healing anime. Desværre må jeg indrømme, at jeg ikke ligefrem var begejstret for Gao Gao Channel til sidst i episoden...


Genrer: sport
Episoder set: 1/?
Da jeg først læste om Yuri!!! On Ice, tænkte jeg "nope", men da jeg så, hvor gode anmeldelser serien fik på ANN, valgte jeg at give den en chance alligevel, og det er jeg glad for, jeg gjorde. Den overraskede mig nemlig positivt. Faktisk var serien allerede ved at vinde mig over i OP'en. Ja, der er homoerotiske toner (og en nøgen mand) i serien - men jeg havde faktisk regnet med, at det ville være værre. Ja, serien skriger yaoi bait - og så hedder den Yuri!!! On Ice XD. 
Men! Der ser faktisk ud til at være mere under overfladen. Yuri Katsuki er en fin hovedperson, og jeg ser frem til at følge hans udvikling. Humoren i serien fungerer også godt, selvom nogle måske ikke vil kunne lide scenerne, hvor chibi Yuri Katsuki fortæller. Nogle vil måske også synes, at karaktererne er for overdrevne, men jeg synes faktisk, at det bidrager positivt til serien og dens humor. Til sidst er det også værd at nævne, at serien er virkelig velproduceret. Animationen er flydende. Baggrundene er ret detaljerede. Musikken styrker scenerne. Hvis der er én serie, som kan vække skepsis i denne sæson, men som man bør give en chance alligevel, er det helt klart Yuri!!! On Ice. 


Min Top 7
1. Haikyu!! 3
2. Natsume Yujin-cho 5
3. Mobile Suit Gundam: Iron-Blooded Orphans 2nd Season
3. Yuri!!! On ICE
5. Izetta: The Last Witch
6. Poco's Udon World
7. ALL OUT!!

Haikyu!! 3 er på en klar 1. plads. Natsume sniger sig lige op på 2. pladsen, men derefter er de tre næste pladser faktisk utrolig tætte på hinanden. Imens jeg har skrevet det her blogindlæg er jeg simpelthen blevet endnu mere hooked på Yuri!!! On Ice. Det hjælper nok også, at jeg har siddet og lyttet til seriens OP og ED. Efter Izetta: The Last Witch er der et længere hop ned til Poco's Udon World og ALL OUT!! Touken Ranbu: Hanamaru er slet ikke på listen, da jeg ikke ser videre på den.

torsdag den 31. oktober 2013

Anime efterår 2013

Da jeg i løbet af dette år har fået begyndt på en del middelmådige serier, bestemte jeg mig for, at jeg ville være mere kritisk i denne sæson. På forhånd havde jeg udset mig en række, som jeg ville kigge på, men efter at have læst nogle previews på ANN, kom er et par serier mere på listen, så jeg alligevel kom op på næsten 10. ^^; Vi har nu den sidste dag i oktober og Pupa er endnu ikke begyndt, selvom der stadig står "oktober" ved den, så nu gider jeg altså ikke vente mere på den. Jeg har dog brugt noget tiden på at se lidt flere episoder af nogle af de andre nye anime.

Aoki Hagane no Arpeggio: Ars Nova - Arpeggio of Blue Steel
Set: 2/12 eps. på Crunchyroll
Arpeggio indeholder mange præmisser, som er set før. Et særligt skib som kommer til at spille en større rolle i en krig (Gundam Seed), piger der i virkeligheden er våben (Upotte!! m.fl.). "Den udvalgte/særlige" dreng med en far, der gemmer på en hemmelighed (Shingeki no Kyojin). Det hele handler så om, hvordan Arpeggio vælger at arbejde videre med disse elementer. Eps. 2 byder på ren action, hvor to af de specielle skibe er oppe imod hinanden. Jeg tror, at det er meningen, at det skal være spændende og intenst samtidig med, at serien forklarer en omkring "the Fleet of Fog." Som I nok kan regne ud på den måde, jeg skriver, så var dette ikke tilfældet for mig... jeg følte mig slet ikke engageret i kampen og alt teknik-snakken røg mest hen over hovedet på mig. Desværre bekræftede slutningen på eps. 2 nærmest min frygt for, at dette skal udvikle sig til en "dobbelt haremsserie," hvor den mandlige hovedperson både får et harem af piger og skibe. XD Jeg havde tænkt, at de nok kunne finde på det, da jeg så de mange character designs for pigerne, men jeg havde inderligt håbet, at serien ikke ville gå den vej. Krigsskibets rødmende pige avatar, giver mig dog ikke meget håb.
 

Coppelion
Set: 4/13 eps.
Stilmæssigt mindede Coppelion mig om K. Det har mest noget med filteret eller hvad det er, der er lagt hen over billedet, at gøre. Det er lidt svært at forklare... ^^; Bag begge serier står faktisk også samme studie nemlig Gohands. Jeg valgte at starte på Coppelion, fordi jeg gerne ville se, hvor serien ville føre sin setting hen. Desværre virker det dog heller ikke rigtig til, at Coppelion selv er klar over dette - og når der kun er 13 episoder at gøre med, burde historien efter min mening være begyndt at tage form bare lidt i det mindste. For mig er Coppelion dog en underlig sammenblanding af forskellige stemninger og plot-idéer. Jeg føler mig heller ikke engageret i personerne - faktisk har jeg ret svært ved at forholde mig til de tre piger, man følger. Jeg kan ikke sætte mig ind i det enorme følelsesspektre, som de hele tiden gennemgår. Jeg har set så meget af Coppelion, fordi jeg blev ved med at håbe, at nu måtte der da snart begynde at tegne sig et billede af, hvilken type serie det her er. Måske har den også allerede gjort det, men i så fald er det ikke lykkedes at involvere mig i den. Jeg giver nok Coppelion en episode mere, da den næste ser ud til at være noget baggrundshistorie, som måske kan give mig en bedre forståelse for pigerne. Jeg vil dog ikke prioritere Coppelion højt på min watching-liste.
Diamond no Ace Set: 3/ eps.på Crunchyroll
Denne anime oser af testosteron! Drengene virker ret primitive og vil gerne spille med musklerne. Det er på ingen måde en ny Cross Game - i hvert fald ikke at dømme ud fra de første 3 episoder. Omvendt tror jeg heller ikke, at Diamond no Ace går i Prince of Tennis-mode. Det virker umiddelbart som en meget klassisk sportsanime med en dreng med et særligt talent. Eijun virker også som en meget klassisk shounen helt med masser af energi og gå-på-mod. Han er frembrusende og taler før han tænker. Da første episode løb over skærmen, frygtede jeg faktisk, at han hurtigt ville blive belastende, men indtil videre er det faktisk ikke sket. Lad os sige, at det kunne være værre... :p Foreløbig har vi ikke helt set, hvem af personerne, der ellers vil komme fokus på. Der er da en håndfuld bipersoner, men det er svært at sige, om der vil komme nye til, som kommer mere i fokus. Bipersonerne har da heller ikke været virkelig interessante endnu. Da det stadig ikke er offentliggjort, hvor lang serien bliver, kunne jeg godt frygte, at den blev laaaang. Det ville ikke gøre så meget, hvis der kom nogle spændende og sympatiske personer til, som så gennemgik en udvikling, men lige nu ligner det, at Eijun har en meeeeget lang og langsom udvikling i vente.

Galilei Donna
Set: 2/11 eps. på Crunchyroll
I mine øjne er settingen i Galilei Donna en smule teknologi-forvirret. Politimændene løber rundt med noget der (i mine øjne) minder om gamle seksløbere, samtidig med at der flyver luftskibe rundt, som kaldes mechaer... derudover er der også en lille mecha, som er 2 mand høj og kan styres af en person. I undrer jer måske over, at jeg vælger at starte min minianmeldelse her, men det skyldes, at jeg nok lidt havde forventet et mysterium i et steampunk univers, og nu ved jeg ikke rigtig, hvad det er, jeg har fået serveret...De tre hovedpersoner er søstrene Hozuki, Kazuki og Hazuki. De er efterkommere af Galileo Galilei, og er derfor kommet i flere personers søgelys, som er efter Galileos arv. Præcis hvad dette er, og hvad det kan bruges til, bliver der dog ikke forklaret noget om i første episode. I eps. 2 kommer en ny kvinde til, som afslører lidt mere om det. Jeg ved dog stadig ikke helt, hvor serien vil føre mig hen, men jeg er da villig til at se med lidt endnu.

Gingitsune
Set: 2/12 eps. på Crunchyroll
Gingitsune er sæsonens afkoblingsanime. Der er små hverdagskonflikter, men de håndteres meget nede på jorden og afvikles indtil videre per episode, som så kan slutte med en rigtig feel good fornemmelse. Pigen Makoto Saeki bor sammen med min far ved et shrine. Hun kan som den eneste se ræveånden Gintaro, hvilket er en evne, hun har arvet fra sin afdøde mor, fordi hun er den næste arvtager til shrinet. Makoto minder mig lidt om en mere genert og afdæmpet Nodame. ^^ Jeg tror, at man skal se denne anime for venskabet mellem Makoto og Gintaro samt stemningen. Oprindeligt havde jeg faktisk ikke udvalgt Gingitsune, som en af de serier, jeg ville se på, men dette citat fra en anmelder på ANN ændrede min mening: "People looking for something to fill the Natsume gap, however, should really enjoy this. Peaceful, charming, and heartwarming, Gingitsune feels like the hot cocoa of the season, warming you as you savor it."

Kill La Kill
Set: 2/? eps.
Dette ser indtil videre ud til at blive sæsonens wtf-serie men måske også den serie, som vil skabe mest hype. Stilen adskiller sig og henleder tankerne hen på en blanding af FLCL og Tengen Toppa Gurren Lagann, men det er så også samme instruktør, der står bag. Jeg har nu set to episoder og min fornemmelse er temmelig meget: "What you see is what you get" - og det Kill La Kill tilbyder er ikke lige min kop te. Det vælter rundt med fanservice, der stadig forsøger at dække "the bare minimum". Der er "over the top" action og underlige figurer. Humoren er meget "in your face". Kill La Kill har helt sikkert et publikum derude, som vil elske den - men jeg hører ikke til det. Stilen er bare ikke rigtig mig, så jeg tror, jeg stopper her - især fordi der stadig ikke er angivet, hvor mange episoder den bliver på. XD Så den kunne godt gå hen og blive lang.

Kyousougiga (TV)
Set: 2/10 eps. på Crunchyroll
Denne serie er lidt svær at beskrive, og jeg ved ikke rigtig hvor det hele skal føre hen. Ikke desto mindre virker det faktisk til at være en af de mere interessante serier denne sæson - jeg er i hvert fald nysgerrig efter at se mere. ^^ Af den grund synes jeg, at det er en skam, den kun bliver på 10 episoder. Stilen passer meget godt til universet og historien, som virker til at være inspireret af Alice i Eventyrland. Der er i hvert fald en verden på den anden side af spejlet, der er magi og underlige væsner samt en speciel kanin. Eps. 1 og 2 fortæller hver sin baggrundshistorie for de personer, som jeg regner med, skal være omdrejningspunktet for denne historie. Af den grund blev jeg en lille smule skuffet, da eps. 1 sluttede et spændende sted, og eps. 2 så bare serverede et flashback i stedet for at følge direkte op. Det udviklede sig dog til en ganske sød episode, og nu ser jeg bare endnu mere frem til at historien (og jagten?) rigtig skal tage fat.

Nagi no Asukara
Set: 3/26 eps. på Crunchyroll
Stilen er klassisk P.A. Works. I første omgang havde jeg faktisk valgt denne serie fra, fordi jeg stadig sidder sidder fast i årets første P.A. Works-serie Red Data Girl, som da er meget pæn at se på, men historien og personerne halter. Jeg frygtede derfor, at det samme ville være tilfældet med Nagi no Asukara. Nogle pæne anmeldelser på ANN fik dog overbevist mig om at give serien en chance. Indtil videre er Nagi no Asukara også virkelig flot at se på - især i undervandsbyen. Umiddelbart virker der dog ikke til at være et større plot. Jeg tror, at det bliver en slice of life serie omkring en gruppe venners liv, deres indbyrdes forhold og forhåbentlig også deres udvikling. Tilsat denne almindelige cocktail er så dilemmaerne og konflikterne, der kan opstå mellem to forskellige folkefærd. Jeg forestiller mig, at det vil spille en større rolle, da en af gruppens medlemmer hører til overfladefolket, og der tydeligvis er nogle romantiske forviklinger i gære. Jeg kan dog ikke helt gennemskue, om denne cocktail vil blive en genkendelig tør Martini eller en farverig Tequila Sunrise. Jeg håber i hvert fald på en større sammenhængende udviklingshistorie, nu serien bliver på 26 eps. Jeg kan faktisk godt lide alle personerne bortset fra Manaka. Hun virker lidt meget "moe-agtig" og fremstilles som temmelig "dense". Hikari begyndte jeg dog først at synes rigtig om i eps. 3, så der er også håb for Manaka.

Samurai Flamenco
Set: 2/22 eps. på Crunchyroll
Jeg kan ikke rigtig finde ud af denne anime. Jeg vil rigtig gerne kunne lide den, men jeg forstår ikke rigtig, om jeg skal tage den seriøst, eller om det er meningen, at det skal være en slags parodi... Ved første øjekast ligner Samurai Flamenco en japansk udgave af Kick-Ass, men historien gribes an på en helt anden måde. Den handler om den 19-årige Hazama, der er stor fan af superhelte og derfor bestemmer sig for selv at blive en. Han går imidlertid ikke efter storforbrydere men i stedet f.eks. folk, der smider affald på gaden eller sætter deres affald ud for tidligt. Ved tilfælde møder han politimanden Goto, og de udvikler et umage venskab. Der er så meget lagt i ovnen til yaoi fangirls, men indtil videre holder serien selv sig nogenlunde på måtten. Jeg må indrømme, at jeg er en smule skeptisk over for serien - især fordi slutningen på eps. 2 lægger op til, at vi skal se meget mere til (og af) et pigeidol, som jeg hurtigt fandt ret belastende. Jeg regner dog stadig med at se et par episoder mere, for lige at give serien en større chance.


Som I nok har gættet, så er jeg ikke ligefrem begejstret for denne efterårssæson. Jeg havde i hvert fald noget mere tiltro til sidste års efterårssæson. Indtil videre er der ingen serier, som jeg ser frem til hver uge. Jeg ser Gingitsune for hyggens skyld. Der er også nogle okay serier imellem, som jeg vil fortsætte med at se - og nogle hvor jeg efterhånden er begyndt at blive en smule skeptisk. Hvis jeg absolut skal fremhæve en serie, må det blive Kyosougiga, da det er den jeg finder mest interessant lige nu.

onsdag den 17. oktober 2012

Anime efterår 2012

Så er der en ny sæson i gang, som faktisk ser rigtig lovende ud. Jeg er begyndt på hele 9 serier, hvor af 2 dog er fortsættelser. Så må vi bare se, om det kommer til at gå på samme måde som med forårssæsonen, hvor jeg begyndte på 10 serier, men ikke har set halvdelen færdige af dem der er afsluttet. Nogle regner jeg stadig med at se på, men andre er droppet. I forhold til hvor mange jeg startede på, endte det med at være en sæson med nogle få perler som Space Brothers, der stadig kører.

Set: 1 eps.
Yush! Bakuman er tilbage! Det er en rig- tig god episode, som tager fat på de nye udfordringer som per- sonerne nu hver især står over for. Der er et godt flow, og jeg er overrasket over, hvor meget der egentlig bliver nået på bare denne ene episode - hver scene bidrager nærmest med noget. Der er også masser af gyldne øjeblikke i denne episode. Da det er en 3. sæson har persongalleriet jo også allerede etableret sig. Go Nizuma Eiji! Jeg vil på ingen måde anbefale, at man starter på Bakuman her. Det vil både være forvirrende, og man ville snyde sig selv for en masse god anime!

Set: 1 eps.
Inden jeg så denne anime, havde jeg læst meget blandede ting om den. Efter eps. 1 sad jeg sådan lidt: meh. Præmissen er set før. Det er en action anime, men jeg synes egentlig ikke, at den var så spændende eller in- tens, som jeg tror, den forsøger at være. Det hjælper nok heller ikke på det, at jeg synes, at den mandlige hovedperson virker til at være lidt af en idiot. Jeg regner dog med lige at give den 1-2 episoder mere og se, hvad der sker, når der kommer flere personer med, hvilket OP'en i hvert fald lægger op til. Kan ses på Crunchyroll.


Set: 1 eps.
I sidste episode af sæson 1, blev sløret løftet for noget af det, der nok bliver omdrej- ningspunktet i Perfect Order - eller i hvert fald noget af den. Indtil videre vil jeg mene, at man dog godt kan springe ind i Jormungand her, da der ikke som sådan var én længere sammenhængende historie i første sæson men mere forskellige story acts. Jeg tror også lidt, det bliver tilfældet i denne sæson. Perfect Order ser i hvert fald ud til at køre videre i samme spor som sæson 1 indtil videre. Er man til action, der indbefatter skydevåben og ting, der springer i luften, kan jeg anbefale Jormungand - selvom der ikke rigtig er noget af det her i eps. 1. Det er en ganske fin action serie med et persongalleri, der fungerer godt sammen.

K
Set: 1 eps.
Denne anime er vag i sin første eps. Der er lidt mystisk bande- krig, lidt cute guy doing cute stuff sam- men med en kat / nøgen pige, "konspi- rationsteori" og skole- komedie elementer. Det er som om, at der skulle puttes en mas- se ting ind i første episode, så serien har en masse forskellige veje at gå. Med kun 13 episoder i alt håber jeg dog, at serien hurtigt finder sine fokuspunkter og udvikler dem. Personligt er jeg mest tilhænger af bandekrigselementet, da det i hvert fald sikrer flotte kampscener - og hvis der er noget som taler for K, så er det animationssiden. Der bliver nemlig ikke forklaret meget om handlingen og settingen i eps. 1.

Set: 1 eps.
Jeg var ret spændt på denne serie på for- hånd. Altså Produc- tion I.G + sci.fi. univers + noitanimA, det lyder som en vinder. (Ja, jeg for- trænger Guilty Crown, for jeg fik den aldrig set færdig.) Første eps. er ret intens, og der er mest fokus på den givne mission. Med både voldtægt og tortur af et gidsel, er serien ikke for sarte sjæle. Jeg tror, der kommer mere baggrund om både universet og personer hen af vejen. Nu skulle serien bare skydes i gang. Konceptet er skam interessant nok, og der virker til at være nok at tage fat i efter eps. 1. Det er også et okay persongalleri (omend temmelig stereotypisk), som jeg ser frem til at lære bedre at kende. Jeg er dog ikke helt solgt endnu.

Set: 1
Dette var en af de serier, som jeg fandt mest interessant, ind- en sæsonen gik i gang. Første eps. er da også ganske in- teressant. Der bliver i hvert fald hintet til forskellige mysterier, og den starter ret underlig ud. Så indtil videre lever den godt på sin setting. Personerne derimod, ved jeg ikke rigtig, hvad jeg skal synes om endnu, men 1 eps. er også kort til at introducere 6-8 personer. Jeg håber, at der fortsat vil være fokus på setting og mysterier, men at den også kommer til at handle om personrelationerne. For mig er det vigtigt, at der bliver skabt noget sympati for personerne, så jeg ikke er ligeglad med de mysterier, der omgiver dem, og de ting de kommer ud for. Kan ses på Crunchyroll.

Set: 1 eps.
I denne serie har vi en klassisk shoujo opsætning, hvor den populære, søde og flotte fyr falder for den upopulære og en- somme pige. Selvom præmisserne lyder som de samme, så har Sukinayo en noget anden tilgang end My Little Monster (se nedenunder). Sukinayo virker mere afdæmpet, og jeg tror den bliver mere romance og person udviklingsfokuseret. Lige nu virker den også mere forudsigelige, men mit førstehåndsindtryk er stadig godt. Jeg synes også bedre om den mandlige hovedperson i denne serie.

Set: 2 eps.
Først havde jeg egentlig ikke tænkt mig at se denne serie, men så var der en, som sammen- lignede personerne i den med Kaichou-wa Maid-sama. Så jeg besluttede mig for at se på den alligevel, hvilket jeg endnu ikke har fortrudt. Der er en god dynamik i serien og imellem de forskellige personer. Der ser også ud til at komme lidt personudvikling - yay. Det er en romantisk komedie med nogle ganske interessante personer, som dog kan være lige på grænsen til at være belastende og for meget. Indtil videre har de dog holdt sig på den gode side. Den bliver kun på 13 episoder, så jeg tror det udvikler sig til at være en sjov fin lille serie med nogle overraskelser hist og her. Kan ses på Crunchyroll.

Set: 1
Flot at se på er den i hvert fald. Har man ikke læst noget om handlingen, vil man nok føle sig ret lost indtil sidste halvdel af eps. 1. Jeg er spændt på at se, hvor BONES vil tage denne serie hen. Den har både interessante elemen- ter, men også nogle jeg er i tvivl om, hvordan kommer til at fungere. Lige nu virker Hakase Kusaribes solrige ø som en lidt for stor kontrast til det grå og undergangstruede Japan, og jeg har derfor lidt svært ved at tage hende og hendes situation seriøst.


Den serie, som jeg er mest begejstret for denne sæson, er helt klart Bakuman 3. Den har den bedste eps. 1. Dog er det nok også en lidt unfair sammen- ligning, da det med Bakuman drejer sig om en 3. sæson, hvor jeg allerede har etableret et forhold til historien og personerne. Af de helt nye serier har jeg endnu ikke en favorit. Indtil videre har jeg dog mindst tiltro til Btooom!, da den havde en meget vag og kedelig eps. 1. Det er især skidt, fordi det er en action serie. Jeg ser dog potentiale i alle de serier, som jeg er startet på. Jeg forsøger dog at skrue mine forventninger ned til Shinsekai Yori og Psycho Pass, da jeg ikke blev nær så imponeret over deres eps. 1, som jeg havde regnet med - men det var som sagt også de to serier, som jeg havde set mest frem til.

mandag den 3. oktober 2011

Efterårets animesæson 2011

Det startede allerede i weekenden, og i løbet af de næste par uger vil der rulle endnu flere nye anime over skærmen i Japan. Efterårssæsonen er skudt i gang. Sæsonen byder på en række "fortsættelser" heriblandt Gundam Age, Bakuman 2, Fate/Zero, Shakugan no Shana III (Final), Squid Girl og Working!!. Selv har jeg glædet mig mest til nr. 2-4.

Generelt tegner efterårssæsonen til at byde på en del interessante serier, og der virker til at være et ret bredt udvalg. Der er selvfølgelig de sædvanlige moe, harem og ecchi serier, (som jeg normalt går en stor bue uden om) men ind imellem tegner der til at være nogle serier med potentiale til at blive spændende. Et par serier, som skiller sig ud fra mængden, er Chihayafuru, Kimi to Boku. og  Mirai Nikki. Den første kan dog gå hen og udvikle sig til en gængs shoujoserie, hvor heltinden kæmper for en drøm men samtidig skal vælge imellem to fyrer at dømme ud fra billedet på ANN. Jeg har dog mine forhåbninger, da det er Madhouse (Gunslinger Girl, NANA, Summer Wars, Death Note), som står bag serien. Kimi to Boku. skiller sig ud ved at være en slice-of-life serie kun med fyrer - måske bliver det en pendant til serier som Azumanga og K-ON. Mirai Nikki kommer med et interessant koncept ligesom C gjorde tilbage i forårssæsonen. Mirai Nikki bliver dog dobbelt så lang, så jeg håber, at der kan uddybes og udforskes mere i konceptet her.

Det er ret begrænset, hvad der vides om de nye anime endnu. Crunchyroll har endnu ikke nogen liste over hvilke serier, de har fået fra denne sæson. Jeg håber, at det snart kommer. Jeg har 9 serier, som jeg regner med at tjekke ud denne sæson - en del mere end der har været de sidste sæsoner. Nogle af dem har jeg allerede nævnt her, men jeg glæder mig i den grad også til at se om Gonzo (Vandread, Saikano, Full Metal Panic!) kan rejse sig fra støvet med den nye Last Exile: Fam - The Silver Wing.