Lånt på biblioteket: Sanctuary

Titel: Sanctuary

Læst: 12/12 bind

Genrer: drama, thriller, (romance)

Forfatter: Buronson

Tegner: Ikegami, Ryoichi

Japansk udgivelse: 1990-1995

Det er helt tydeligt, at Sanctuary henvender sig til et voksent publikum - ikke kun pga. volden og de lejlighedsvise nøgenscener - men pga. kompleksiteten i historien.

I Sanctuary følger vi to mænd: Akira Hojo og Chiaki Asami. De har kendt hinanden, siden de var børn. De deler en tragisk fortid, der i stedet for at gøre dem usikre og svage som i mange andre anime og manga, har gjort dem stærkere og totalt målrettede. De har en fælles drøm. De vil ændre Japan. For dem at se er der to veje, der kan lede til dette mål. Da de blev færdige med high school, slog de plat og krone om, hvem der skulle tage hvilken vej. Således er Hojo nu en mellemrangs yakuza med gode forbindelser og loyale folk og Asami forsøger at samle støtter, så han kan stige i graderne hos LDP: Japans største politiske parti.

Jeg finder det enormt spændende at få indblik i både den politiske verden og yakuzaens. Jeg ved godt, at dette selvfølgelig er fiktion, men det må jo bygge på nogle sandheder om, hvordan disse to systemer kan fungere. Historien er utrolig fængende. Det skyldes måske også, at der er et tydeligt drive og et fokus. Som læser kan man se, hvor Hojo og Asami vil hen. Overraskelsen ligger i, hvordan vejen derhen udformes.

Selvom der af og til skal skrappe metoder til, så fremstår både Hojo og Asami, som meget sympatiske personer. Dette gælder især, når de sættes overfor, dem der rangerer højere end dem i hierarkiet. De gamle politikere i LDP er nogle pengegriske egoister, som bare tænker på at vedligeholde deres status og formue - eller rage mere til sig hvis muligt naturligvis. Hojo og Asami spiller hver et magtspil i hver deres verden, som grundlæggende fungerer på samme måde. Det handler om strategi, netværk men frem for alt: penge!

Stilen i Sanctuary viser også tydeligt, at denne serie er til voksne. Tegnestilen er realistisk, og der bruges mørke toner på en helt anden måde end i serier til et yngre publikum. Der er stadig stereotyper, men de præsenteres og karikeres på en helt anden måde. Når der forekommer vold og brutalitet er det heller ikke totalt "over the top", indvolde der flyver rundt og blod, der sprøjter til alle sider. At kalde det nedtonet vil være forkert, for der er tydelig vold med i Sanctuary. Den rammer bare en på en anden måde. Det er ubehageligt, fordi det afbilledes med en vis realisme.

Jeg vil anbefale Sanctuary til alle, der godt kan lide en spændende historie med interessante personer. Hojo og Asamis ambition er bemærkelsesværdig. De to er virkelig med til at bære historien og de forskellige plots.

En smule skepsis og en sjat nysgerrighed

Da jeg ikke selv skal til Geekcore, besluttede jeg mig for at dække connen på en anden måde. Jeg søgte således efter personer, der skulle af sted, som jeg kunne interviewe før og efter connen. Jeg fandt en enkelt, som gerne ville være med, så her kommer mit interview med Søren omkring hans indtryk af Geekcore og forventninger til connen.

Hvad var din første tanke, da du hørte om Geekcore?

Hvad er formålet med den, og hvilken type mennesker regner de med skal komme. Desuden gav det, at der stod "geek kultur," mig nærmest myrekryb. Det var sådan en underlig blanding af engelsk og dansk, som gjorde mig mere forvirret over, hvad det her rent faktisk er for noget.

Hvad er dit nuværende indtryk af Geekcore her nogle dage før connen?

Jeg har lige været inde og se deres opdaterede program, og der er da kommet lidt mere styr på det. Dog synes jeg stadig ikke rigtig, at jeg ved hvilke slags mennesker, de forventer, at der kommer. Jeg er lidt bange for at det bliver Sommercon om igen.
Jeg er dog glad for, at der er nogen, som forsøger at starte noget nyt - specielt på dette tidspunkt af året, som er blevet lidt tomt. Så jeg håber da det bedste, men jeg skal se det fungere, før jeg tror på det.

Hvorfor har du valgt at tage til Geekcore? Hvilke overvejelser gjorde du dig, inden du besluttede at tage med?

Der er flere årsager til at jeg tager til Geekcore. En af dem er vel mest af alt nysgerrighed. Det hjælper også en hel del på det, at jeg kun bor 5 min på cykel fra stedet, det bliver holdt. Havde det været uden for København, havde jeg nok ventet og hørt hvordan det gik og så måske kigget forbi næste år. 
Jeg har selv hjulpet med til at arrangere forskellige conner, så jeg er jo alligevel også interessant at se de spæde skridt for en nykommen en af slagsen. 

Hvad er dine forventninger til Geekcore? 

Det er faktisk et godt spørgsmål. Jeg har faktisk ikke de store forventninger. Hvis der skulle være noget, så er det, at connen formår at samle folk - og med det mener jeg ikke bare at holde events for forskellige subkulturer, men at de forskellige mennesker rent faktisk kommer hinanden ved. Derudover så håber jeg lidt, at det er med til at hæve aldersgennemsnittet på deltagerne. Det ville være meget fedt med en con hvor gennemsnittet lå på 20+. 

Hvad ser du mest frem til?

At se mine venner ^_^


Jeg fornemmer en smule skepsis men også en sjat nysgerrighed. Det passer meget godt med, hvordan jeg selv har det med Geekcore. Havde jeg ligesom Søren boet kun 5 min væk, var jeg sikkert også smuttet af sted. ^^

Lånt på biblioteket: Parasyte

Titel: Kiseijuu - Parasyte

Læst:  4/10 bind

Genrer: horror, sci.fi. og drama

Manga-ka: Iwaaki, Hitoshi 

Japansk udgivelse: 1989-1995

En dag lander en fremmed livsform på Jorden. Den er svag og har brug for en vært - et menneske - for at kunne overleve. En af disse fremmede larve-lignende væsner kryber hen imod den sovende dreng Shin. Det søger hen imod åbningen i øret, men denne er stoppet til, fordi Shin hører walkman. Dernæst forsøger væsenet at trænge ind gennem næsen, men en halvvågen Shin får trukket det ud, dog uden først at lægge mærke til, hvad det overhovedet er, han har fat i. Forskrækket kaster han det fra sig. Pludselig springer det frem, og som om hans hånd var lavet af smør, borer det sig igennem den og forsøger at komme op til hans hjerne gennem blodårerne i armen. Imidlertid lykkedes det Shin at stoppe det, så det forbliver i hans højre arm. Det lykkedes altså ikke væsenet at trænge ind i hjernen og dermed overtage den.

Parasyte er historien om drengen Shin der pludselig må affinde sig med at dele krop med parasitten, som han navngiver Migi. Da Migi ikke nåede, at overtage Shins hjerne, inden "han" udviklede sig, er Migi afhængig af Shin for at kunne overleve. Han optager næring gennem den mad, som Shin spiser, og har ikke behov for at indtage føde oralt. De parasitter, som har overtaget en menneskehjerne, fungerer dog på en helt anden måde. De bibeholder godt nok den menneskelige form, men når de skal indtage føde, deler hovedet sig i flere dele, som en kæmpe mund med tænder. Nå ja, deres føde er forresten mennesker. Migi kan også ændre form. Han kan strække sig, gøre sig hård og fungere som et våben, lave et øje så han kan se, og en mund så han kan tale. Shin og Migi er et særdeles umagen par, hvilket bidrager utrolig meget til at gøre Parasyte interessant.

Normalt er jeg ikke rigtig til horror. Det skyldes ikke kun manglende begejstring for splatter, men lige så meget, at jeg ofte har fundet historierne dybt kedelige og personer ligegyldige - eller nærmere så har jeg ikke haft interesse i personernes skæbner, fordi der ikke er blevet opbygget en ordentlig relation til dem. Det hjælper selvfølgelig heller ikke på det, når jeg ser folk promovere Another som en fantastisk horror anime, hvor jeg synes, at den er kedelig, og personerne kort sagt er nogle idioter. Hvis det er det bedste horror genren kan byde på inden for anime og manga, så holder jeg mig bare væk.
Alligevel valgte jeg af en eller anden mystisk grund at give Parasyte en chance. Det skyldtes bl.a., at den var let tilgængelig gennem bibliotek.dk. Så jeg tænkte "what the heck, den ryger med i bunken af manga." Det kunne jo være, at den var interessant. Jeg tror, at jeg blev tiltrukket af, at Parasyte ikke kun var horror, men der virkede til at være mere at komme efter. Jeg er virkelig glad for hvad end, der fik mig til at bestille den hjem. Jeg blev nemlig meget positivt overrasket over den. Samtidig med at Parasyte fortæller en interessant historier, tager den nemlig tankevækkende dilemmaer op. Det gøres typisk gennem en diskussion mellem Shin og Migi, hvilket skaber relation til historien, så det føles naturligt og passer godt ind.

Jeg kan varmt anbefale Parasyte både til fans af horror, og dem der ligesom mig ikke er de store tilhængere af genren. Historien er virkelig fængende, og der tilføjes hele tiden nye elementer, som skaber udfordringer for vores to hoved"personer". Det hele virker meget gennemtænkt. Jeg kan som sagt også godt lide, at den formår at sætte gang i de små grå. Det gjorde i hvert fald, at jeg engagerede mig meget mere i historien og figurerne.

Kita Træf 13.2 nærmer sig.

Selvom der stadig er 3 uger til, har jeg valgt at skrive om Kita Træf 13.2 i aften. Deadline for betaling falder nemlig fredag i næste uge, så hvis man skal med, skal man snart til at have fundet ud af det. Ja, Juliane, jeg ved godt, at det også gælder mig. :p Anime Kita skal nemlig have modtaget pengene fredag, så de skal sendes af sted et par dage før med overførsel.

For jer der slet ikke kender til hverken Anime Kita eller Kita Træf, må jeg hellere starte forfra. Anime Kita er en animeforening, som holder til i Huset i Aalborg. Foreningen holder både store weekendtræf som Kita Træf 13.2 og små såkaldte Chibi Træf. Der afholdes månedligt et Chibi-arrangement med et tilhørende tema. De store Kita Træf favner bredere og har plads til flere mennesker. Der er quizzer, konkurrencer, gameroom, bræt- og kortspilsrum og manga - forudsat at medlemmer medbringer ting til de tre sidstnævnte. ^^ Anime Kita stiller også en lille bod op i receptionen, hvor man kan købe asiatiske snacks. 

Tidspunkt for Kita Træf 13.2: 1-3. november 2013

Sted: Huset, Hasserisgade 10, 9000 Aalborg

Hvis man ikke er medlem, må man slippe 100 kr. for at deltage - 50 kr. går til et halvt medlemskab, og de andre 50 kr. dækker et måltid mad i Husets kantine. Man kan vælge mellem brunch og aftensmad. For at Huset vil holde kantinen åben, og fordi Kita får lokalerne gratis, skal alle deltagere købe et måltid mad, hvilket jeg egentlig synes er fair nok.

Det er muligt at overnatte, man skal bare selv medbringe sovegrej. Der er et begrænset antal sovepladser, og de plejer da også at blive fyldt op, selvom langt de fleste deltagere er bosat i Aalborg området og derfor tager hjem og sover. 

Personligt er jeg meget glad for Kita Træf. Jeg synes, at de er super hyggelige. Der er en afslappet og rar stemning. Jeg mødes også med mange af mine venner til Kita Træf, men der er bestemt også mulighed for at lære nye mennesker at kende. Så sidder du derude og vil gerne møde andre anime- og mangafans, så hiv første weekend ud af kalenderen og tag til Kita Træf! ;)

Lån manga på biblioteket

Biblioteket er måske ikke det sted "unge mennesker" kommer mest - men det burde især mangafans faktisk. Ja, det kan godt være, at folk kigger, når man som 18+ går ned i børneafdelingen, fordi det er der, de fleste manga er placeret. På langt de fleste biblioteket indeholder den sørgelig mangakasse i børneafdelingen sikkert efterhånden også kun nogle meget slidte bind af Dragonball, One Piece, Naruto og måske et par andre serier. At de er slidte må jo betyde, at der er nogen som låner dem, hvilket jo er godt. *thumbs up* til det.
Nogle biblioteker har også Akira stående. I Herning fandt jeg den både i ungdoms- og i voksenafdelingen - og der er god grund til denne placering. Biblioteket var faktisk grunden til, at jeg i det hele taget fik læst Akira. Den koster jo 140 kr. per bind eller sådan noget, fordi den er i farver. Akira kan varmt anbefales. Den er lidt tung at komme i gang med, men derefter river historien og universet virkelig en med - det oplevede jeg i hvert fald, da jeg læste den.

I gymnasiet stiftede jeg for alvor bekendtskab med bibliotek.dk, da vi brugte den til at bestille materiale til opgaver hjem. Bibliotek.dk kan dog også bruges til meget andet sjov. Derigennem har jeg bestilt en lang række manga på engelsk hjem til afhentning på mit lokalbibliotek. Der må være en bibliotekar og/eller indkøber i Herlev der er mangafan, for jeg får seriøst mange bind derfra.

På bibliotek.dk kan man forsøge sig med forskellige søgekombinationer. Den brede, som jeg for det meste har brugt, er "manga" i fritekstsøgefeltet. Derefter retter jeg så materialetype, sprog og årstal til, hvis jeg helst vil finde nyere bøger. Derefter er det bare med at gå i krig med at kigge resultatlisten igennem. Desværre viser bibliotek.dk ikke, hvor mange sider med resultater der er, hvilket også betyder, at man ikke kan hoppe mellem siderne men kun trykke "Næste", "Forrige" og "Til side 1". Når man laver en fritekstsøgning, kommer der mange irrelevante ting med også, så det kan sagtens tage lang tid at komme igennem hele listen.

Man kan selvfølgelig også søge direkte på en titel, men så kan man ofte blive skuffet. På den måde forsvinder chancen for at falde over en interessant manga, som man ikke kendte, også. Jeg er i hvert fald kommet til at låne mange forskellige titler, fordi jeg bare lavede fritekstsøgningen.

En tredje mulighed er at søge efter forfatterens navn, hvis man ved at denne har lavet flere spændende titler. Jeg kan bl.a. anbefale Osamu Tezuka-søgningen. Herigennem har jeg både fundet titler som MW, Black Jack og Adolf - serier der jo bestemt ikke er for børn.

Vil man gerne låne bøger om manga og anime, så forsøg med en emnesøgning. Der findes mange interessante.

Alt dette går dog kun, hvis du er nogenlunde habil til engelsk, for det er meget småt med materiale på dansk. Der er også nogle ting, som man skal være opmærksom på, når man låner manga via bibliotek.dk. Der kan være lang ventetid på nogle bind, så lad være med at bestille bind 1-10. Det kan være, at du bliver tvunget til at aflevere bind 5 og 8, før du har nået at læse dem, fordi du ikke har fået de foregående bind. Når jeg begynder på en serie bestiller jeg kun bind 1 måske også bind 2, hvis jeg så kan lide den bestiller jeg typisk 2 bind af gangen derefter. Nogle gange er det dog lykkedes mig at få 4 hjem, der passede sammen. Vær opmærksom på, at der kan være flere udgaver af samme titel, og dermed indeholder de forskellige bind ikke det samme, selvom de har samme nr. F.eks. har jeg lånt 2 udgaver af Black Jack vol. 2, hvor den ene kun var halvt så tyk som den anden. Jeg er dog kun rendt i dette problem et par gange, men det er træls, når det sker. 

Dette indlæg gav mig faktisk lyst til tage nogle af de manga, jeg har lånt på biblioteket op. Så kunne jeg skrive en lille anmeldelse om dem - også selvom jeg måske stadig er i gang med at læse dem. Det vil måske give både inspiration og være en hjælp på vej til, hvor I kan starte, hvis I vil til at låne manga på biblioteket. Jeg tror jeg vil give blogindlæggene titlen: "Lånt på biblioteket: titlen på mangaen"

Poke, poke... hey Geekcore? *stilhed*

Med kun 11 dage til Geekcore skulle man tro, at der ville være en masse info oppe omkring connen - men nej. Faktisk er hjemmesiden helt nede, og dette er ikke engang annonceret, undskyldt eller på nogen måde forklaret på Geekcores Facebookside. Den sidste besked på Facebooksiden er tilbage fra 7. september, hvor der blev åbnet for billetsalget. 

Der er også ubesvarede spørgsmål tilbage fra slutningen af september. Den eneste grund til, at jeg nok fik svar på min kommentar, var fordi jeg fik et tip om, hvem der måske stod for det omtalte, hvorefter jeg taggede ham. Mit spørgsmål gik på, hvor programmet blev af. På hjemmesiden stod der nemlig, at der ville komme et program op en måned før connen, men det skete ikke - og der er stadigvæk ikke sket noget. Det er egentlig ikke, fordi jeg mener, at man nødvendigvis behøver at offentliggøre et program en måned før en con, men når man har lovet det, er det simpelthen for dårligt, at det bliver forsinket så meget - især når der ikke engang kommer en forklaring eller noget som helst omkring det. Hvis man ikke ved, om man kan have det klar en måned før, så lad da være med overhovedet at skrive noget. Lige nu regner jeg lidt med, at det bare bliver det samme som til Genki, hvor programmet kom ud natten til connens første dag. XD 

Folkene bag Geekcore kan jo ikke engang bruge undskyldningen om, at det er deres første con. Jo, det er godt nok første gang, at Geekcore afholdes, men det er folkene bag Genki, der står bag (så vidt jeg er orienteret), så de må have noget erfaring at bygge ovenpå. 

Det hele virker bare utrolig rodet og uorganiseret. Det bliver heller ikke bedre af, at det åbenbart er særdeles svært at komme i kontakt med Geekcore. Mailen på hjemmesiden virker åbenbart ikke, og som sagt kommunikeres der yderst lidt igennem Facebooksiden. Jeg endte da også selv med at opgive at få lavet det interview med Allan, som jeg nævnte tidligere på året, da han aldrig vendte tilbage med svarene på de spørgsmål jeg havde sendt ham, selvom jeg spurgte til dem adskillige gange via forskellige kanaler. 

Da Geekcore kom frem i foråret, syntes jeg egentlig, at det lød meget interessant, og jeg var spændt på, hvad det kunne blive til, hvilket også var grunden til, at jeg bad om et interview, som jeg fik et ja til. Som tiden gik, og det var meget småt information, faldt mine forventninger dog gradvist. Især fordi det også virkede som om, at der ikke blev gjort særlig meget ud af arbejdet med connen - eller det var i hvert fald ikke synligt. 

Min skepsis skyldes nok også, at jeg tidligere har set to af Allans projekter falde til jorden: Sommercon og Lanscape. Sommercon var til grin og Lanscape nr. 2 måtte vist først flyttes pga. få tilmeldte for senere at blive helt aflyst. Tilbage i maj lovede Lanscape som svar på et spørgsmål på deres Facebookside, at der snart ville komme nogle annonceringer, men den nyeste post er fra 1. januar med info om, at Lanscape 2 er udsat. XD

Mit indtryk lige nu, at der skal ordnes en masse her i sidste øjeblik. Det kan selvfølgelig også være, at jeg maler Fanden på væggen, og at alt er i den skønneste orden, men efter de kaosmeldinger jeg hørte efter Genki 2013 og manglen på information fra Geekcore, så tvivler jeg ærlig talt på, at der er totalt styr på tingene. Det ville ellers være en oplagt mulighed til at bevise, at Genki-folkene og Allan godt kan have struktur og orden i sagerne.

Nej, jeg skal ikke til Geekcore. Der virker simpelthen til at være for lidt styr på det hele til, at jeg gider bruge så mange penge på det. Jeg kan dog ikke lade være med at være nysgerrig omkring det, og efterfølgende vil jeg da også rigtig gerne høre, hvordan det er gået. Man kunne jo blive positivt overrasket.

Fandom Spotlight: Vocaloid

Først vil jeg rigtig gerne sige tak til alle dem, der har medvirket i mit lille projekt her. Fedt, at I gad tage jer tiden til det.

I de sidste par år har Vocaloid fandommen i Danmark vokset sig stor - i hvert fald, hvis man ser på mængden, der cosplayer som Vocaloids. Selv har jeg hørt nogle af sangene på Youtube, men ligesom med andet musik, er der både sange, jeg godt kan lide og sange, jeg ikke synes om. Jeg vil betegne min egen holdning til Vocaloid som nogenlunde neutral. Jeg er hverken fan, men jeg har heller ikke noget imod Vocaloid. Jeg synes, at det er et interessant koncept, hvilket også var en af grundene til, at jeg valgte, at Vocaloid skulle være emnet for min første Fandom Spotlight. 

I forbindelse med dette blogindlæg har jeg lavet 6 interviews med Vocaloid fans, 3 med ikke-fans uden negativ holdning til Vocaloid og 1 med en, der ikke bryder sig om det. Jeg ville gerne have haft flere, men nu har jeg valgt at gå ud fra det, jeg har. Nu ved I læsere så også, at indlægget er baseret på en ret begrænset mængde data.


Hvordan og hvorfor folk bliver fans
Langt de fleste er faldet tilfældigt over Vocaloid på Youtube, hvor en af de foreslåede videoer var en Vocaloid-sang. "Jeg ved ikke hvordan eller hvornår jeg blev fan a Vocaloid... Tror vist at jeg fandt World Is Mine og Po Pi Po Live på Youtube," Videodelingsservicer som Youtube har dog nok haft en stor indflydelse på tilgængeligheden og udbredelsen af Vocaloid. En enkelt nævner også at have set billeder og video på Facebook, hvorefter hun faktisk aktivt lavede noget research. "Jeg lavede lidt research på Miku, og faldt fuldstændig for hendes karakter, da hun, ligesom mig, synger og danser. Musikken tiltalte mig også, og jeg blev ret fascineret af konceptet med det her virtuelle "idol". Derfra er min interesse vokset og vokset." En anden er direkte blevet introduceret til Vocaloid af en veninde.

Størstedelen nævner den kreative udfoldelsesmulighed, som noget af det, de synes gør Vocaloid så specielt. "Jeg syntes, at det er et fantastisk koncept. Hvis du nu gerne vil lave en sang men ikke kan synge kan Vocaloids gøre det for dig." "det muliggøre kreativ udfoldelse og føre til skabelse af værker som ellers ikke ville eksistere og give mulighed for selv nye skabere at blive eksponeret ved at låne Vocaloid brandet." De mange stemmemuligheder blev også nævnt. En enkelt nævner også det, at sangene bindes sammen i temaer som med f.eks. Story of Evil. Jeg forestiller mig, at det også er med til at give Vocaloid lidt mere sammenhæng.

Sådan kommer fandommen til udtryk
Det er forskelligt fra fan til fan, hvordan de giver udtryk for deres fandom. En enkelt gør faktisk ikke rigtig noget ud over at dele sange, han kan lide, men andre. En anden lytter også bare til musikken og skriver hist og her, at hun gør det. Hun har dog forsøgt sig med lidt fanart. Umiddelbart lyder det ikke som om, at disse fans gør meget i selve Vocaloid-programmerne. "Jeg personligt har aldrig rigtig forsøgt mig med at lave mine egne Vocaloid sange, men da jeg er cosplayer har jeg også lavet nogle Vocaloid cosplays et par gange. Mest udtrykker jeg nok min fandom ved at diskutere online på forumer og lignende." "Jeg nyder, at lytte til musikken, se live koncerterne, spille Project Diva spillene, og jeg har en lille smule merchandise liggende. Jeg har også forsøgt mig, at lave musik med Vocaloid2, men det er altså lettere sagt, end gjort! :D" En enkelt er dog gået skridtet videre og kan måske ligefrem kaldes en slags ambassadør for Vocaloid. "Jeg holder oplæg om vocaloid som fænomen, arbejder med det professionelt og prøve at motivere fans til selv at blive del af den skabende process."

Fan og fan imellem
Da jeg ved, at bronies (fans af My Little Pony: Friendship is Magic) og Hetalia-fans mødes af og til (altså hver for sig :p), spekulerede jeg over, om der mon fandtes noget tilsvarende for Vocaloid-fans. Tilbagemeldingen fra fansene var dog, at der så vidt de vidste, ikke fandtes deciderede Vocaloid-træf. Det lyder til, at de eneste steder Vocaloid-fans mødes, er til conner, hvor der ind imellem laves Vocaloid meet-ups og photo shoots. Jeg ved ikke, om man skal tolke det som, at der ikke er et stærk sammenhold eller ønske om at mødes alene bare Vocaloids-fans. Måske er Vocaloid-fans bare tilfredse med at se hinanden til conner. Det kan enten tolkes, som at det sociale ikke spiller så stor en rolle i denne fandom, eller at de har det fint med bare at se hinanden, hvor der også er andre til stede - de har ikke brug for at "trække sig tilbage i deres egen lille gruppe".

Opfattelsen af fans udefra

Selvom jeg kun har været i kontakt med 4, der ikke er fans i forbindelse med dette projekt, udtrykker de faktisk 4 ret forskellige holdninger.
"Mit indtryk af Vocaloid-fans er først og fremmest, at de godt kan lide at cosplaye." Jeg må også sige, at det er gennem cosplay, at jeg selv er blevet opmærksom på Vocaloid-fans i Danmark. Det er jo også en forholdsvis "nem" måde at vise sin glæde for Vocaloid-figurerne på - forstået på den måde, at det nemt at vise sin interesse til mange gennem cosplay til f.eks. conner, og med et enkelt klik kan man jo bestille et kostume online. Af den grund er det også lidt pudsigt, at det kun er halvdelen af de spurgte fans, som cosplayer.
"Jeg synes faktisk ikke, jeg lægger særlig meget mærke til Vocaloid-fans udover når de er på scenen. Det er ikke ligesom Naruto-fans, som tit og ofte (efter mit indtryk...) løber rundt og udfører yaoi-acts over hele connen." Man kan måske sige, at denne person opfatter Vocaloid-fans som mere... lad os kalde det... afdæmpede - i hvert fald sammenlignet med Naruto-fans.

Et par synes egentlig ikke, at Vocaloid-fans adskiller sig fra så mange andre fans. "Så mit indtryk af Vocaloid fans er ikke anderledes end hvordan jeg opfatter anime og manga fans. Det er en god hobby og så er der mange folk man kan dele fornøjelsen med." "vocaloid fan's er som mange andre fans, de går op i hvad de kan li' og mener det er det bedste der findes."
Og så alligevel sætter de begge to en lille krølle på. "Noget som der så overraskende mig er hvor populært Hatsune Miku koncerter er." Det må jo også sige noget om Vocaloid-fans. Personen fortsætter dog også: "Det er overvælende at se hvor dedikeret hardcore fans kan være. Nogen vil nok kalde det mærkeligt, måske lidt skræmmende, men jeg synes det er et frisk, kreativt og anderledes koncept." Ligemeget hvilken fandom man kigger på, om det er relateret til grafiske medier eller sport, så tror jeg altid, at der vil være en gruppe hardcore fans, som mange nok ikke helt forstår. En tredje person udtaler da også: "udover at synes de er lidt skøre nogen af dem har jeg ikke noget imod dem, vi har trods alt hver sin smag."
Den anden krølle er dog myntet på Vocaloid-fans generelt. "dog vil jeg sige at de er mere åbne overfor andre kulturer og meninger da deres egen smag er anderledes end normerne og derved har de selv prøvet at få deres meninger nedgjort og derved respekterer de andres meninger^.^" Dette er egentlig noget jeg tit hører om anime- og mangafans, hvilket Vocaloid-fans jo for det meste er. Så jeg tror nu ikke, at det i vores fanmiljø er noget, der er specielt for Vocaloid-fans. Jeg forestiller mig dog også, at personen jeg har taget citatet fra, har tænkt i den brede forstand i forhold til Danmark generelt. 

Vocaloid-figurerne vs. kunstnerne (brugerne af programmet)
Da jeg startede på dette projekt, havde jeg egentlig kun tænkt på fansenes tilknytning til Vocaloid-figurerne, men efter en dialog med en af ikke-fansene, kom jeg til at tænke på, at det kunne være meget interessant at høre, hvordan fansenes forhold til kunstnerne egentlig er. Overraskende nok var der faktisk kun få, som egentlig følte sig knyttet til figurerne. Det virkede ikke rigtig til, at der var et stærkt forhold til hverken figur eller kunstner, sådan som jeg havde regnet med. Kun to personer nævner direkte, at de vel er lidt knyttet til figurerne. "Jeg har ikke set mere ind på kunstnerene, udover hvilket program de bruger. Jeg gætter på at jeg dermed knytter mig til vocaloid figurene, da det også er en af grundene til, at jeg lytter til vocaloid." En anden binder tilknytningen sammen med cosplay; "man kan vel godt sige, at jeg er lidt knyttet til figurerne. Som sagt så cosplay'er jeg Rin Kagamine, så jeg føler mig specielt knyttet til hende, det synes jeg kommer naturligt, når man cosplay'er en person."
For en handler det mere om sangteksten. "Jeg tror jeg sætter selve sangens lyrics højere end den stemme, der synger den, men er imponeret over de sange, folk kan skrive og glad for, at de udtrykker sig gennem vocaloids, hvis de ikke synes, de selv har en stemme, der er 'god' nok til deres sange. Jeg tror nok jeg sætter kunstneren højere end selve programmet, mest fordi det er kunstneren, der former helheden af en sang." Det samme gælder en anden fan ud over hendes tilknytning til Miku, som hun cosplayer. "Figurerne som kunstnerne bruger, betyder ikke så meget for mig, så længe musikken er god. " En tredje nævner også, at hun værdsætter kunsterens arbejde. "Jeg føler mig personligt ikke knyttet til nogle af delene som sådan. Altså, jeg værdsætter selvfølgelig kunstnernes hårde arbejde, og jeg har mine foretrukne vocaloid-songwriters og sådan, da de selvfølgelig hver især har deres egne former for tekster og genrer, men jeg føler mig hverken “knyttet” til kunstner eller vocaloid. "

Vocaloids popularitet
En ting er Vocaloid-fans, noget andet er Vocaloids popularitet. Selvom det hænger sammen, så kan man jo godt have forskellige holdninger til fansene og en anden til programmet og dets popularitet. Jeg spurgte alle om, hvorfor de troede, at Vocaloid er blevet så populært. Her vil jeg starte med fansenes bud.
"Hvad der gør dem populært? Det er animerede figurer der synger... De har ingen grænser. Samtidig er det jo sjovt at se japanere gå til en koncert, hvor det er et 3D hologram der synger."
"Fordi det er så specielt. Så unikt. Vi har jo ikke rigtigt set noget lignende før, og med de engelske Vocaloids tror jeg også at det har været muligt at nå folk udenfor japansk popkultur på én eller anden måde."
"For det første, fordi du har de her karakterer, som du ikke kender andet til, end navn og alder. Du kan efter fri fantasi skabe dit helt eget univers med disse karakterer, og selv bestemme, hvilken slags lyd, der skal komme ud af dem, hvordan de bevæger sig og hvilke relationer de har til hinanden. Desuden repræsenterer de første Vocaloid karakterer en enormt bred gruppe af stereotyper, som appellerer til forskellige mål/aldersgrupper, indenfor fanmiljøet. Til sidst, er det meget oppe i tiden, med Anime/Manga, der omhandler idoler af forskellige typer, og der repræsenterer Vocaloid noget, der aldrig før er set: Virtuelle idoler, der ikke kommer fra nogen anime/manga."
"En maskot karakter [er] en ekstra inspirations kilder for skabere, der gør det mulige at skabe musik som ikke vil eksistere uden maskotten som basis, samtidig er maskotterne meget løst defineret, hvilket give masser af plads til fortolkning. (...) Da alle i teorien kan lave musik med vocaloid, skabes der derfor en stor mængde af musik som give en større chance for at enhver givende person vil finde en sang de kan lide. Når først en person har fundet en sang de kan lide, så virke maskotten for den pågældende sang så som et brand, der gør så at en person kan være mere tilbøjelig til lige at tjekker en sang ud fra en producer de ikke kender, fordi stemmen er fra en vocaloid."
"Vocaloid er sådan et vidt begreb, hvilket gør at der nærmest noget for enhver smag. Hvis du ikke kan lide [en] form af Vocaloid (fx kærligheds sangene), så skal du ikke søge ret længe for at finde Vocaloid sange med helt omvendte tema'er. Vocaloid har lidt af det hele."
Så for at opsummere lyder det som om, at det er de mange muligheder og friheden med Vocaloid og Vocaloids figurer, som lægger til grund for populariteten. Groft sagt; man kan selv gøre Vocaloid til det, man gerne vil have, det skal være. Den store mulighed og invitation til at interagere og involvere sig med Vocaloid, burde skabe en større tilknytning til det og ejerskabsfornemmelse over det.

Lad os nu høre ikke-fansenes bud.
"jeg tror at vocaloid er blevet mere udbredt på grund af at vocaloid er inden for musik, men holder konceptet fra tegningerne i manga-stilen som der har fascineret folk, og derved har de udvist interesse for det og endt med at sprede det videre ud, (...) jeg tror at folk er mere åbne overfor at skulle lytte til noget og danne en mening end at skulle se en lang episode eller læse et kapitel. "
"Jeg tror det er populært af flere grunde. For det første er der folk der ønsker at lave musik selv, men som ikke har talenterne for det, og derfor bruger Vocaloid til at få opfyldt deres drømme. Hvis vi snakker om i forhold til animemiljøet, som nok vil være det mest relevante, er det vel nok mest bare fordi det er japansk og fordi folk gerne vil være med på moden inden for miljøet. Sidst er der også det ved det at der er så mange remixes af forskellige allerede populære sange lavet til Vocaloid, hvilket gør at det skaber en bred målgruppe."
"Vocaloid er vel blevet populært på grund af internettet og fans af anime har taget fænomenet til sig og gjort det mere udbredt. Selve konceptet med at lege med toner og generere en sang, helt uden selv at skulle lægge stemme til, er en vedkommende måde at kunne udtrykke egne følelser gennem sang."
"Jeg tror, der er mange grunde til, at Vocaloid er blevet populært. I og med det er en software til at lave musik, er der mange kendte musikere (bl.a. Gackt), der har benyttet sig af det, og det putter Vocaloid i et spotlight. Dvs. at du f.eks. kan kreere sange, som du kan få Gackt's stemme til at synge, og det tror jeg er virkelig fascinerende for mange. Man kan i fremtiden lave musik, som synges af musikere, der har trukket sig tilbage eller er døde. Teknologien bag er ret avanceret, og måske den også giver håb om hvilke andre ting, der kan udvikles i fremtiden. Det kunne f.eks. være talende A.I.'er (med "rigtige" følelser), som er et ret populært koncept inden for otaku-verdenen (bare se på titler som Chobits og A.I.Love You). Vocaloid-verdenen er kæmpe stor, og der findes virkelig mange characters. (...) Dette store udvalg gør, at der er noget for enhver smag, (...) Hver Vocaloid har også et specielt "character item", som gør dem genkendelige og måske også mere elskelige? Det gør også karaktererne lettere at cosplaye. Jeg forestiller mig, at det lidt er ligesom My Little Pony's cutie marks. Derudover er der også skabt manga ud af konceptet, og det trækker jo også flere folk til. Det er altså en franchise, der kan appellere til de fleste mennesker - hvad enten de kan lide at læse, se AMV'er, høre/skabe musik eller cosplaye. Derfor tror jeg, det er blevet så stort."
Så... musik med tegninger i "mangastil", muligheden for at lave musik uden selv at have sangtalent, ønske om at være med på moden, de teknologiske muligheder, det store udvalg af genkendelige figurer og en franchise med mange udtryks- og interaktionsmuligheder.

Der er nogle overlap, men ikke-fansene har også tænkt lidt i andre baner. Jeg kunne dog heller ikke forestille mig en fan sige det med at være med på moden... XD

Jeg spurgte også fansene om, hvad de troede, ikke-fans synes om, at Vocaloid er blevet så populært i fanmiljøet. Fansenes umiddelbare indtryk er, at folk i fanmiljøet ikke er begejstrede.
"Ting, der vokser sig store i det danske fanmiljø, har det desværre med, at blive cosplayet så meget, at ikke-fans bliver trætte af dem rigtig hurtigt. Det er ikke nogens skyld, men det et eller andet sted også lidt synd. " En enkelt tegner faktisk et billede, som overraskede mig lidt. "Jeg hører mange fordomme omkring Vocaloid fans fra folk i, især anime fanmiljøet. Det nåede til et punkt hvor jeg faktisk skammede mig over at være Vocaloid fan fordi der konstant blev givet udtryk for at det kun var "weeaboos" der interesserede sig for Vocaloid, og det er desværre en holdning jeg stadig støder på rundt omkring. Jeg hører også tit om vocaloid fans, som også er engagerede anime fans der undskylder sig med at de altså ikke er "som alle de andre Vocaloid freaks" hvilket lidt er en skam." Jeg må sige, at jeg aldrig selv er stødt på denne holdning til Vocaloid-fans. Denne negative attitude kom heller ikke til udtryk blandt de ikke-fans, jeg interviewede. Selvom en af dem direkte ikke brød sig om Vocaloid, var hans holdning overfor fans ikke, som i det ovenstående citat. Da udmeldingen overraskede mig, spurgte jeg efterfølgende både nogle af fansene og ikke-fansene, om de nogensinde var stødt på folk med en negativ attitude overfor Vocaloid-fans. Umiddelbart var tilbagemeldingen begge steder, at det var de ikke. Så mængden af fordomme afhænger nok af i hvilke dele af miljøet, man kommer.
Personen, der nævnte det med fordomme, kom også selv med et bud på, hvorfor de var opstået. "unge anime fans hvis viden måske er begrænset har det med at syntes om Vocaloid, men for det første er det slet ikke et problem, men for det andet betyder det ikke nødvendigvis at os der har været i det japanske fanmiljø i op til flere år ikke også kan nyde Vocaloid. Jeg tror, det er fordi at alt er spændende og fantastisk når man er ny inden for anime, hvilket jo bare er super fedt. Man har så meget at opdage og vil gerne være en del af det hele. Her er vocaloid et godt sted at starte fordi det er forholdsvis let at komme ind i "overfladen" af vocaloid fandommen. Alle kan jo finde sange med Miku og syntes om dem, og det gør det let at blive fan hurtigt." Jeg spurgte så, om man kunne sammenligne holdningen med folks opfattelse af såkaldte Narutards, som var meget fremtrædende, da Naruto var stort. "som sagt [er det] tit meget unge og "uvidende" folk der gør sig meget i vocaloid fandommen, og nogle ældre anime fans (hermed skal det ikke læses som ALLE ældre anime fans selvfølgelig) godt kan blive lettere irriterede over dem på en måde. Nogle vocaloid fans har det også med at gøre det deres hoved fokus punkt, meget lig "narutards" som du nævner. Det kan godt irritere andre, da de mener at der er mere i det hele, tror jeg."

Opsummering
Ud fra min lille undersøgelse her at dømme, virker Vocaloid-fans dog ikke som hverken påtrængende eller udskejende. Derimod føler jeg heller ikke en virkelig dyb dedikation. Vocaloid var anderledes og spændende, da det kom frem, fordi det åbnede op for nye måder at lave musik. Den store tilgængelig har gjort, at det er nået ud til mange mennesker, som har udvist nysgerrighed omkring det. Den helt store involvering i skabelsesprocessen har dog ikke slået rod, virker det ikke til. En af fansene mener da også, at fanbasen direkte er døende. "Jeg tror desværre at Vocaloid fanbasen er døende i Danmark, hvilket lidt er en skam. Jeg tror, det er fordi der for det første bliver ved med at komme så mange nye vocaloids og det efterhånden også er svært at følge med for nye fans. Men det er nok også fordi at der ikke er en "story line" som sådan man kan følge med. I sidste ende er det jo bare et program der skaber sange. Men jeg har også lidt på fornemmelsen at vocaloid fandommen er ved at blive overtaget af andre fandoms." Jeg tror også, at Vocaloid-fans på et eller andet tidspunkt vil kaste sig over det nye store i fanmiljøet - især hvis fansene vitterligt ofte er de yngre og nye fans, som endnu ikke har så bredt et kendskab til, hvad der ellers findes.