Top 20 animeserier nr. 4-1

Vi er nu nået til toppen af listen. Jeg troede faktisk, at jeg ville have nemmere ved at skrive om dem, der ligger højest. De har jo tydeligvis gjort stort indtryk på mig, siden de har fået deres givne placering. Så det burde jo være let at skrive om dem. Dog var det faktisk lidt svært. Jeg sad fast flere gange, slettede og omskrev passager. Hvorfor? Fordi jeg ikke følte, at jeg virkelig fik forklaret, hvor god en anime det altså er. Jeg håber dog, at jeg alligevel er endt ud med nogle tekster, som giver ordentligt udtryk for, hvorfor jeg godt kan lide disse fire anime – og hvorfor de fortjener de fire øverste pladser.


4. X  

Så kom Clamp også på listen. Ja, jeg ved godt, at de har lavet character design til Code Geass, men X TV er baseret på deres egen (desværre stadig uafsluttede) manga X/1999. Jeg faldt over X TV på den tyske kanal Viva, da jeg gik på efterskole, hvilket betød, at jeg fik set serien meget fragmenteret og ofte missede flere eps., da jeg kun kunne se den, når jeg var hjemme på weekend. Ikke desto mindre røg den direkte ind på listen over mine favoritter. Dette er i sig selv ikke den store præstation, da der på daværende tidspunkt ikke var særlig mange gode serier at kæmpe med, men den har formået at blive der i efterhånden 10 år. I forbindelse med mine refleksioner omkring at lave en TOP 20-liste her til bloggen er X TV dog blevet skubbet ned på 4. pladsen fra sin 3. plads, som den ellers virkelig længe har holdt fast i.

X TV handler om drengen Kamui Shirou, som står overfor et valg. Skal han forsøge at redde menneskeheden fra udryddelse og håbe på, at de så vil gøre noget ved alt forureningen og stoppe med at pine Jorden, som lyder til at være døende, eller skal han dræbe menneskene og give Jorden muligheden for at regenere og komme sig. På hver side står der henholdsvis de såkaldte Dragons of Earth og Dragons of Heaven, som hver især har deres overbevisninger og ønsker, som driver dem. Det er svært at gå i detaljer omkring handlingen i serien uden at spoile, og jeg synes virkelig, at plottets udfoldelse skal opleves gennem at se serien og ikke ved at læse om det.

Der var flere elementer i X TV, som fangede mig. Først og fremmest var det historien og de spørgsmål der stilles i forbindelse med den. Jeg kunne godt lide, at serien havde dybde og gav stof til eftertanke. Dernæst kom karaktererne, som der er en del af - og de kan være ret svære at skelne imellem. Dette gælder især fire af dem, men det er også tiltænkt. Jeg kan godt lide, at vi får en baggrundshistorie for flere af bipersonerne, da det giver en bedre forståelse for, hvorfor de handler, som de gør. Jeg kan også godt lide, at flere af "de onde" egentlig fremstår ret sympatiske - især Yuuto, som egentlig bare har valgt at følge med strømmen. Der er mange interessante relationer personerne imellem, hvilket også betyder meget for mig. Der er meget på spil i X TV, og historien står meget stærkere, fordi jeg netop engagerer mig i personernes skæbner.

X TV har masser af drama - hvilket I efterhånden nok har regnet ud, er det, der virkelig kan løfte en series niveau for mig. Dramaet i X - hvad enten det er i form af opdagelsen af noget nyt eller en kampscene - bliver fantastisk underbygget af musikken i serien. Bare genkaldelsen af Sadame (musikstykket brugt især i vigtige øjeblikke) kan nærmest give mig kuldegysninger. Det er vitterlig et fantastisk storslået stykke musik, som overgår meget af det, man finder i amerikanske blockbuster film. Se det musikstykke, ville jeg gerne opleve spillet live af et symfoniorkester. Jeg tror nærmest, at jeg kunne gå hen og ende med at tude til det - og tudet det har jeg til X TV. Hvornår, vil jeg selvfølgelig ikke afsløre. Jeg kan dog fortælle, at det mest var med et smil på læberne, at tårerne trillede ned af mine kinder.

3. Hachimitsu to Clover + Hachimitsu to Clover II (Honey and Clover)

Da jeg så Honey and Clover for første gang, syntes jeg, det var en rigtig god serie, men den slog mig ikke som noget helt utroligt. Det var dengang, da jeg var 17-18 år (og stadig var midt i at begive mig ud på det store hav af spændende og interessant anime). Siden da har jeg genset serien flere gange og senere også set sæson 2, da den udkom. Ved hvert gensyn med Honey and Clover vandt serien mig mere og mere over – og efter mit seneste gensyn med serien for nogle uger siden, besluttede jeg mig for endelig at lade den indtage 3. pladsen på min Top 20-liste.

Honey and Clover følger en vennegruppe og en af deres lærere på en kunstskole/billedskole. Historien begynder, da pigen Hagu ankommer til Tokyo for at starte på skolen. De andre personer er på deres 2. andet år eller længere fremme i uddannelsen. Seriens præmisse er egentlig ret simpel, hvilket kan have været grunden til, at jeg i første omgang ikke faldt pladask for serien. Vi følger gruppen bestående af Takemoto, Hagu, Mayama, Morita, Yamada og Hanamoto-sensei igennem 4 år. Det kan umiddelbart lyde som en klassisk skoleserie, hvor personerne bare går i skole og egentlig mest laller rundt, men der er langt fra serier som School Rumble, Love Lab og Lucky Star til Honey and Clover. Den har nemlig det, jeg nok værdsætter allermest i en anime (ja, i historier i det hele taget): (person)udvikling. Dertil er Honey and Clovers personer ikke teenagere på 14-16 år. De er ældre teenagere og unge voksne på vej ind i voksenlivet – og dette er faktisk noget, som de alle sammen tænker over. Honey and Clovers personer kommer med refleksioner, udtrykker usikkerheder, vildrede og tvivl – primært Takemoto, som det nok også er tiltænkt, at man som seer skal identificere sig mest med - det gjorde jeg i hvert fald. Kort og godt kan man sige, at Honey and Clover handler om, hvordan det er at blive voksen og de udfordringer, der følger med det.

Persongalleriet i Honey and Clover er ret lille. Til gengæld formår serien at levere en kernegruppe, som består af meget forskellige personer, som alle er sympatiske og interessante på hver deres måde. Det er en gruppe, som virker så forskellige, at man kan undres over, at de overhovedet er venner, men samtidig går de bare virkelig godt i spænd med hinanden – også på kryds og tværs, selvom der er nogle kombinationer, der oftere ses. En kombination, som jeg åbenbart glemmer fra gang til gang, jeg ser serien, men som jeg faktisk rigtig godt kan lide, er Morita og Yamada (på et rent venskabeligt plan).

Honey and Clover er en serie, som rammer mig i hjertet og min egen tvivl om, hvor min vej i verden findes. Den fortæller en indlevende og medrivende historie med hjertevarme såvel som hjertesorg.

2. Saishuu Heiki Kanojo / Saikano (She, the Ultimate Weapon)

Saikano er en anime, som virkelig forstår at udnytte hvert eneste minut af sin spilletid. Når man ser serien, er der en følelse af, at alle scener på en eller anden vis har betydning for historien og/eller personerne. Der er hele tiden fremdrift og udvikling. Samtidig føles serien heller ikke forhastet i forhold til den historie og det scenarie, som den sætter op. Denne kombination, synes jeg, er en sjældenhed desværre.

Historiens hovedpersoner er Shuji og Chise, som er kærester. De går i high school og har en ganske triviel hverdag. Dette ændres dog brat, da Japan kastes ud i krig, og det går op for Shuji, at hans lille kæreste Chise er blevet til det ultimative våben. Den scene i eps. 1, hvor Shuji opdager hende for første gang i hendes våbenform, er virkelig stærk og sætter tonen for resten af serien. Shuji og Chise forsøger at holde fast i deres almindelige liv, selvom ødelæggelserne kommer tættere og tættere på, og Chise bliver mere og mere til et våben og mister sin menneskelighed.

Saikano er først og fremmest en kærlighedshistorie. Selvom krigen fylder meget, så får vi aldrig en forklaring på den - hvem angriber Japan og hvorfor - for det er kun en ramme for Chise og Shujis historie. Denne ramme skaber nogle ekstreme situationer, som får mennesker til at handle anderledes, end de nok ville i en normal hverdag, hvilket gør dette til en anderledes kærlighedshistorie, hvor parret i forvejen skiller sig ud. Både Chise og Shuji gør ting, som ens partner normalt nok ikke ville tilgive. De gør det for at holde fast i noget i en verden, der synes at falde fra hinanden. For Chise er det et forsøg på at holde fast i sin menneskelighed, hvilket virker nærmest umuligt. Af den grund står de små stunder af lykke, de to får, også som noget virkelig rørende.

Chise og Shuji er kluntede i deres forhold. De begår fejl og sårer hinanden. De skubber den anden væk, for ikke at sårer denne igen, men de griber alligevel ud efter hinanden. Saikano lader sine personer fejle, såre, forråde og dræbe uden at fordømme. Der er ingen løftet pegefinger. Der er bare en fortælling - en anderledes kærlighedsfortælling om to mennesker der desperat forsøger at finde ud af, hvad det vil sige at være menneske og elske en anden..


1. Nana

Mit "forhold" til NANA er noget helt særligt. Jeg tvivler da også på, at der nogensinde kommer en anden anime, som kan vippe den af 1. pladsen. NANA greb mig på en speciel måde lige fra start af.

Ved tilfælde (eller skæbnen) mødes de to Nana'er i et tog på vej til Tokyo og igen, da de begge er på jagt efter en lejlighed. For at spare penge vælger de at flytte ind i lejligheden sammen, og dette bliver begyndelsen på et helt specielt venskab, som får stor indflydelse på begge pigers liv. De er forskellige som nat og dag, men måske netop derfor tiltrækkes de af hinanden. Nana Komatsu er fascineret af Nana Osakis punk stil og attitude og musikdrøm. Derimod kan Nana Osaki godt lide, at Nana Komatsu kommer fra et kærligt og stabilt hjem og har de værdier, som ofte følger med det.

NANA er egentlig mange historier i en. Den handler om at flytte hjemmefra og blive selvstændig. Den handler om at følge sine drømme. Den handler om at tage ansvar for sine handlinger. Den handler om at finde kærligheden og den hjertesorg, som kærligheden kan bringe med. Den handler om venskabet mellem to unge kvinder. Den handler om, hvordan mennesker knytter bånd til hinanden, og hvor skrøbelige disse bånd kan være. Den handler om mennesker der udvikler sig gennem modgang og medgang.

Jeg er udemærket klar over, at NANA har sine fejl og mangler (f.eks. er der ingen ordentlig slutning på anime'en), men den rammer så utrolig dybt i mig, at jeg er villig til at overse dem. NANA bevæger mig på et følelsesmæssigt niveau. Jeg føler i den grad med personerne, og det skærer mig i hjertet, når de rammes af sorger - og det gør de i den grad i især sidste halvdel af serien. NANA er sådan en serie, som giver mig en klump i halsen og samtidig et smil på læberne, for midt i al elendigheden er der små lyspunkter og håb. NANA er fantastisk drama, hvor der også er brugt velplaceret humor. NANA er persondrevet frem for plotdrevet. Historien er spændende og interessant, fordi man engagerer sig i personernes skæbner og udvikling.

Prikken over i'et er musikken, som i den grad forstår at understøtte de forskellige scener - både de glade og optimistiske samt de dybfølte og dramatiske. Musikken til de to konkurrende bands Trapnest og Black Stones er også yderst vellavet. De passer virkelig godt til hvert deres image. Jeg elsker sangene Winter Sleep og Shadow of Love, som jeg virkelig synes giver godt udtryk for den skrøbelighed, som mange af personerne har, og deres længsel efter kærlighed.

NANA er en serie med mange nuancer, som viser de forskellige menneskelige svagheder og styrker. 

Tanker op til Genki 2014

I dette blogindlæg vil jeg snakke lidt løst og fast omkring Genki 2014. Det er ikke sat sådan rigtig i orden, jeg har bare valgt at kommentere på det, der lige faldt mig ind.

Så er det i morgen, at det går løs til Genki. Arrangører og hjælpere mødes dog alle sammen i aften for at gøre klar - nogen er sikkert allerede i gang i skrivende stund. Det er da også nødvendigt, da Genki allerede åbner sine døre kl. 12 i morgen. Check-in er muligt fra kl. 10. Så der skal godt gang i opstillingen for at nå det hele. Hvis bare halvdelen af de frivillige til Genki møder op, burde det hele dog også kunne stilles op på ingen tid. Ifølge Allan er der nemlig 220 frivillige til Genki i år – tallet er fundet i en kommentar fra ham på Facebook, men jeg kan ikke huske hvor. Mit indtryk er dog, at arbejdsbidraget varierer meget blandt de frivillige til Genki.

Cosplayerne har sikkert også travlt med at få de sidste ting parat. I Genkigruppen på Facebook er der rigtig mange, som lægger billeder op og fortæller, hvad de har planlagt af cosplay for connen. Langt de fleste har et cosplay per dag. Ud fra det folk derinde skriver, ser det ud til at blive ret varieret, hvad folk skal cosplaye. Jeg havde faktisk regnet med mange flere fra Attack on Titan. Der er vist kun få, som har tænkt på vejret, da de valgte deres cosplay. Ifølge DMI og TV2 Vejret bliver det en 25-27 grader, og der kommer nok lidt regn søndag og måske lørdag. Det er dog stadig virkelig pænt, og hvis temperaturen holder sig tættere på de 25 grader, også forholdsvis udholdeligt – med mindre man har valgt et meget varmt cosplay. Selvom man ikke har varmt tøj på, skal man dog stadig huske at få nok væske. Der har da også være et par posts omkring det inde i Genkigruppen.

Genki har lagt et kort op over hovedområderne i Farum Arena, men jeg må indrømme, at jeg har lidt svært ved helt at tyde dem... ^^; F.eks. kan jeg ikke gennemskue, hvor indgangen til game room er – og er der to af dem...? Det er nok også sværere for mig, fordi jeg overhovedet ingen anelse har omkring, hvordan Farum Arena ser ud, da jeg aldrig har været der, men sådan er det jo også for flere af deltagerne. Jeg tror dog generelt, at det kan være svært at skabe sig en forestilling omkring, hvordan en bygning ser ud kun ud fra sådanne oversigtskort. Jeg tror da også, at folk farer vild til både SVS og J-Popcon første gang de deltager – nogle sikkert også 2. og 3. gang.

Genki har igen lavet et sats med en udendørs scene. Man har dog valgt ikke at risikere cosplayshowet og således holde det indenfor på Main Stage. Jeg forestiller mig så også, at scenen udenfor nok er af mindre størrelse. Dengang cosplayshowet blev holdt på den udendørs scene i 2010 (mener jeg, det var) var det nok også mest fordi der ikke var et indendørs lokale, hvor der var plads til det i Valby Kulturhus. Sidste år blev udendørsarelaerne også brugt meget af deltagerne, så det giver god mening, at man fra Genkis side også forsøger at lave noget udenfor.

Jeg må ærligt indrømme, at jeg ikke har gjort mig de helt store tanker og forestillinger om dette års Genki. Lige nu har jeg det også fint med min beslutning om ikke at tage af sted, men når folk efterfølgende begynder at skrive om deres oplevelser, poste billeder og videoer, så kunne det nok godt gå hen og give mig lyst til at være taget med. 

Anime sommer 2014

Modsat tidligere sæsoner har sommersæsonen faktisk sneget sig lidt op på mig. Det var først i slutningen af juni, at jeg kom i tanke om, at der jo snart startede en ny sæson, og at jeg hellere måtte få set på, hvilke serier, jeg ville begynde på. Det var ca. 1-1,5 uge før sæsonen startede. Førhen har jeg lavet research en måneds tid før eller sådan noget. Da jeg kiggede på min MAL kunne jeg dog også se, at jeg rent faktisk havde sat nogle af de nye sommerserier på min Plan to watch-liste... så jeg havde åbenbart været i gang tidligere også... XD Ved første gennemgang af de nye serier, hvor jeg går ud fra en kort beskrivelse, et billede og diverse baggrundsoplysninger om en serie (f.eks. studie og instruktør), kom jeg frem til 8 serie, som jeg ville se nærmere på. Dernæst gik jeg på jagt efter promo'er. Det var noget jeg lærte efter forårssæsonen. Jeg havde bare læst beskrivelsen af Brunhildr og fundet den okay interessant, men hvis jeg havde set promo'en, inden jeg gik i gang med serien, havde jeg nok ombestemt mig. Efter at have set promo'erne til sommersæsonens serier blev jeg faktisk på de 8 serier. Der faldt en enkelt fra, da jeg begyndte at læse anmeldelser på ANN. Jeg fandt dog, at der var flere interessante serier her i sommersæsonen sammenlignet med i foråret. Mit indtryk er dog, at det plejer at være omvendt - altså at sommersæsonen er ret svag og forårsæsonen ret stærk.

Aldnoah.Zero
Set: 2/12 eps.

Denne serie er nok en af de mest hypede serie i denne sæson, fordi den er skrevet af Gen Urobuchi, som også har skrevet Madoka. Jeg kan godt lide at se en god mecha anime ind imellem, og historien lød til at kunne være interessant, så jeg valgte at kaste mig ud i Aldnoah. (Jeg havde egentlig også udset mig en anden mecha nemlig Argevollen, men det var den, der faldt fra.) Historiemæssigt er der indtil videre ikke meget nyt at komme efter i Aldnoah, men en anime med en klassisk historie kan sagtens være interessant, hvis den bliver håndteret på en god måde. Indtil videre må jeg nok indrømme, at jeg er mest fanget af det flotte look (mest omgivelser og ting), som serien har og den særlige egenskab, som Aldnoah mechaen har. Personerne siger mig ikke rigtig noget endnu. Den ene af de mandlige hovedpersoner virker ret "dense", men beslutsom i pressede situationer. Han virker som en lidt anden type, end dem jeg ellers har set som mechapilotter, så det kunne godt gå hen og blive interessant. Character designet er ikke noget, som vil falde i alles smag. Personerne er meget runde i ansigterne, og stilen virker en smule barnagtig, hvilket er en stor kontrast til de hændelser, som serien indtil videre har præsenteret os for. Personligt ville jeg nok have foretrukket en mere "rå" stil som i Psycho-Pass. Hvor historien vil hen (ud over at føre krig mellem Jorden og Vers) og præcis hvilken rolle de forskellige personer skal spille, er stadig ret uklart. Jeg skal også have scrollet igennem eps. 1 igen, for jeg er lidt forvirret omkring tidslinjen. Så efter 2 episoder tænker jeg hverken "Yay!" eller "Nay!". Jeg er blevet nok interesseret til at se videre, men der skal godt skub i det hele snart, da den kun bliver på 12 eps. Med Madoka har Gen Urobuchi selvfølgelig bevist, at han godt kan fortælle en historie på en sæson, men Aldnoah.Zero har bare mange flere personer og virker til at slå et større brød op.

Ao Haru Ride - Blue Spring Ride
Set: 2/12 eps.

Indtil videre synes jeg ikke, at der er noget specielt at komme efter her. Ao Haru Ride virker som en fuldstændig klassisk shoujo serie. Hvis man kan lide den slags, vil man sikkert også kunne lide Ao Haru Ride. Personligt havde jeg forventet en lille smule mere, men jeg var da fint underholdt, så jeg regner med at fortsætte med serien. Da den kun bliver på 12 eps. burde det være til at overkomme. Er man ikke til shoujo med sarte farver, idealistisk romance osv., vil jeg anbefale at man går udenom Ao Haru Ride. Fortællingen om en teenagepige, der mindes sine yngre dage, hvor hun var sammen med drengen, hun godt kunne lide (som venner, da ingen af dem sagde noget), er meget rosenrød - nok for rosenrød til nogle. Billedet er taget fra et af hendes minder. Nutiden fremstilles ikke nær så meget i pastel. I nutiden går hun i high school. Hun gør alt for, at drengene ikke skal synes, hun er cute, så pigerne ikke vil frastøde hende. Det er ret kliché. Samtidig viser det også, hvordan japanernes billede af den søde og attraktive pige er.

Barakamon
Set: 1/12 eps.

Dette tegner til at blive "min" sæsons feel-good-serie (jeg skriver "min", da jeg jo kun ser dele af den nye sæson). Mit første indtryk var, at det lidt var Usagi Drop møder Silver Spoon, men det passer bare heller ikke rigtig på Barakamon. Der ser godt nok ud til at forme sig et venskab mellem en voksen mand og en lille pige, og den voksne mand er et bymenneske, som flytter på landet - laaaangt ud på landet. Barakamons tone er lys og glad. Jeg forestiller mig, at den mandlige hovedperson kommer til at blive "en del af landsbyfamilien" og lærer at værdsætte nye ting i livet. Indtil videre synes jeg ret godt om Barakamon, og jeg tror det bliver en fornøjelse at se, hvilke løjer de to hovedpersoner kan finde på - både sammen og hver for sig. Jeg har egentlig ikke så meget at sige om denne serie, men jeg har en god fornemmelse mht. den.

Gekkan Shoujo Nozaki-kun - Monthly Girls' Nozaki-kun
Set: 3/12 eps.

Nozaki-kun virker til at blive en 6'er på min skala 1-10. Det betyder, at det er en ganske underholdende anime, men uden den store dybde. Jeg havde heller ikke de store forventninger til serien, så det er sådan set fint nok. Jeg kan godt lide humoren i serien. Den passer godt til seriens tone og personer. Indtil videre er der blevet introduceret 6 personer. Serien har nogle klassiske stereotyper med et humoristisk twist, hvilket indtil videre fungerer rigtig godt, og er stor kilde til underholdning. Jeg synes faktisk, at både eps. 2-3 var mere underholdende end eps. 1, da tilføjelsen af nye personer, satte noget mere kulør på det hele. Præmissen for serien er noget, jeg ikke har set før: Pige siger til dreng, at hun er stor fan af ham (hun mener, at hun er forelsket i ham). Dreng giver hende sin autograf. Det viser sig, at han er manga-ka og troede, at hun vidste det og er fan af hans arbejde. Hun ender så med at blive hans assistent, da hun har gode tegnefærdigheder, og han stod og manglede en.

Glasslip
Set: 1/13 eps.

Efter eps. 1 var jeg ret skuffet. Hvis Glasslip ikke havde været en P.A. Works-serie, havde jeg droppet den på stedet. Jeg ved godt, at P.A. Works ikke altid leverer gode serier, f.eks. fik jeg aldrig set Red Data Girl færdig, og Tari Tari var ret meh. P.A. Works serier er dog altid flotte at se på, og det er da også tilfældet med Glasslip. Som noget nyt bruges der dog en del stilbilleder, hvilket jeg ikke helt kan bestemme mig for, om jeg kan lide eller ej. Glasslip fik dog lov til at ligge, imens jeg fik tjekket de andre nye serier ud, og i mellemtiden blev Morten og jeg enige om, at vi ikke gad spilde mere tid på Glasslip. Ved nærmere eftertanke havde der ikke været noget, som virkelig appellerede til os, og personerne virkede ikke videre sympatiske. Faktisk var den nye dreng ret nedern.

Sailor Moon Crystal
Set: 2/26 eps.

Selvom jeg har set Sailor Moon S og Sailor Moon Sailor Stars med japansk tale, er det alligevel tysk, som jeg forbinder med Sailor Moon, og således var det lidt underligt at se Crystal. Sproget var dog ikke den eneste hurdle, jeg skulle overkomme. Det nye character design er meget anderledes i forhold til den gamle serie. Det er meget mere lig mangaen, hvilket på sin vis er fint, Jeg havde set billeder af det på forhånd og i traileren, så jeg havde egentlig regnet med, at det bare ville kræve noget tilvænning. Desværre synes jeg, at personerne er mere udtryksløse i Crystal, og nogle gange når Sailor Moon bevæger sig, er det som om, at der er lemmer og hår ud over det hele. Jeg brød mig IKKE om den nye transformationsscene. Den var grim og virkede unaturlig i de bevægelser, som Sailor Moon lavede - Sailor Merkurs er en smule bedre heldigvis. Selvom jeg nu har skrevet mest negativt om Crystal, så er jeg stadig virkelig spændt på at se, hvordan den vil håndtere historien og personerne. Historien ser ud til at skride ret hurtigt frem. I eps. 2 fik vi allerede Sailor Merkur, og det ser ud til, at vi får Sailor Mars i eps. 3. Det bliver specielt at følge Sailor Moon Crystal, og selvom jeg sikkert kommer til at "rage" over nogle ting, vil jeg stadig se frem til at se den hver anden uge. Ja, den kommer kun hver anden uge, så der kommer til at gå et år før den er færdig! :(

Zankyou no Terror - Terror in Resonance / Terror in Tokyo
Set: 2/11 eps.

Denne serie hørte til blandt dem, jeg var mest spændt på i denne sæson. Jeg kunne godt lide den mørke tone, som den så ud til at have. Her efter to episoder er jeg ikke hooked, men min interesse er vakt. Der er nemlig flere spændende elementer at arbejde videre med. Det primære fokus vil nok være terrorangrebene (grundet titlen), men jeg kan ikke lade være med at tænke på, om titlen er tvetydig, og der også refereres til en anden type terror, da der forekommer både mobning og en terroriserende - eller i hvert fald meget bebrejdende og anklagende - mor. Det tror jeg bliver spændende at se. De to hovedpersoner kalder hinanden for Nine og Twelve. Da de var yngre stak de af fra... ja, vi får faktisk ikke af vide, hvad det var, bare at der var et hegn omkring det. De laver et terrorangreb på en bygning i Tokyo, og Twelves nye klassekammerat Risa opdager ham i gang med at placere bomber. Nine og Twelve giver hende så valget om at dø her og nu eller at leve og blive deres medskyldige.

Tilbage til barndommen: Cat's Eye

Jeg begyndte, at se anime da jeg gik i 3. kl. Jeg fortsatte med at se anime på tysk hver dag indtil en gang i 7. kl. I den periode fik jeg set en række forskellige serier, og de er de færreste, hvor jeg kan huske præcis, hvornår jeg så. Det gør sig også gældende for den næste serie her i Tilbage til barndommen.

Cat’s Eye (på tysk: Ein Super Trio) er en serie, som jeg husker at have set ret sporadisk. Det gjorde heller ikke så meget, for den var ret episodebaseret. Den handler om de tre søstre Rui, Hitomi og Ai. De driver caféen Cat’s Eye (og den yngste går naturligvis også i skole). De tre søstre lever dog et dobbeltliv, for de er også kunsttyve kaldet Cats’s Eye. I håb om at finde ledetråde til deres fars forsvinden, stjæler de hans kunstværker. For at gøre det hele mere kompliceret er inspektøren Toshi, som leder sagen omkring tyverierne, selvfølgelig Hitomis kæreste. Han fremstilles dog som værende ret "dense", og der virker ikke til at være fare for, at han skulle opdage noget. I starten tror politiet også, at det kun drejer sig om en tyv, og at denne er en mand. Toshi har dog en kvindelig kollega, som er noget mere mistroisk overfor Hitomi. Den eps. jeg husker tydeligst, handler da også om, at hun forsøger at afsløre Hitomi ved at bide Cat’s Eye i det, hun tror, er armen. Efterfølgende styrter hun ind til Hitomi, der har skyndt sig i bad, for at skjule biddet og gøre situationen mere pinlig. Hun undersøger ihærdigt begge Hitomis arme og er meget forvirret over, at der ikke er noget bidemærke. Efter hun er gået, afslører Hitomi, at der ganske vist er blevet bidt til – det var bare i benet.

Cat’s Eye er faktisk fra 1983, men jeg så den nok 15 år senere. Man kan godt se på den, at den har over 30 år på bagen. Stilen i serien er ret realistisk, og personerne ligner rent faktisk japanere. Så på den måde virker den mere voksen. Da jeg sad og skrev dette indlæg, kom jeg til at tænke på, at stilen faktisk mindede om den i Angel Heart, som er en spin off af City Hunter. Det viser sig så også, at alle tre seriers mangaudgave er lavet af den samme person.

Der er dog en ting, som jeg var forundret over, fordi serien netop kørte med en realistisk stil. Hvorfor i al verden var Ais dragt orange?! Det gav meget god mening, at de andre to var klædt i henholdsvis mørkeblåligt og lilla, når de skulle begå indbrud, men det virkede altså underligt, at Ai var en omvandrende lystavle i sin orange dragt. Jeg gætter på, at de skulle have tre forskellige farver på, men så kunne hun da have fået en mørkegrøn dragt eller sådan noget.

Da jeg kun så serien sporadisk, har jeg ingen anelse om, om de nogensinde finder deres far eller finder ud af, hvorfor han forsvandt. Så selvom der stadig er et uløst mysterium, kunne jeg ikke finde på at sætte sig til at se hele serien på nuværende tidspunkt (forudsat at det overhovedet var muligt). Det er en serie fra min barndom, og jeg kan godt finde på at se den tyske OP ind imellem, men større er min interesse for den ikke.

Heller ingen Genki i år

Efter en række overvejelser har Morten og jeg bestemt, at vi heller ikke tager til Genki i år. Det har sådan set ikke noget med connens indhold at gøre, selvom jeg må indrømme, at jeg ikke har sat mig vildt meget ind i, hvad der skal ske i år. Det hænger jo så nok sammen med, at vi ikke skal af sted. ^^;

Tidligere på året (omkring SVS) havde Morten faktisk talt om at tage af sted til connen som hjælper for at prøve at se, hvordan det er. Det er da også endt med, at Stefan og Andreas (to af vores venner, som også er faste gophere hos SVS) tager derover som del af Random Task Force ud over Jens (min fætter og gopheransvarlig til SVS), som har været af sted som det de sidste 3 år. Så vi skal da nok få nogle beretninger fra connen. ^^

Jeg så også på mulighederne for overnatning i området. Desværre var der på det tidspunkt ikke til at finde noget til en nogenlunde pris tæt på Farum Arena. Jeg ved godt, at Genki har sovesale, men det orker hverken Morten eller jeg – ikke når de er så store. Vi bruger Anime Kitas sovesal, men der er der også kun plads til 42 eller sådan noget. På det punkt var det bedre, da Genki var i Roskilde, hvor vi overnattede på Danhostel.

De overordnede grunde til, at vi ikke tager til Genki, er af privat karakter. Dels kom der en masse andre private arrangementer hen over størstedelen af weekenderne i sommeren: en bachelorfest, der viste sig at være en polterabend, sommerLAN og en indflytterfest. Oveni det har vi også et bryllup, vi skal planlægge. Hus og have burde også blive passet mere... ja, det er ikke sådan at blive voksen. Genki ligger 14 dage før brylluppet, og en tur til Sjælland ville tage rigtig meget tid ud af kalenderen. Så det er også for at undgå stress, at vi ikke skal af sted.

Jeg ville egentlig gerne have været af sted i år, men jeg tror også, at det var en god beslutning at blive hjemme, fordi vi har så meget at se til. Jeg vil ønske alle jer, der skal af sted, en rigtig god con. Jeg ser frem til at høre om jeres oplevelser.

Til Genki for 1. gang

Optaktsinterview nr. 2 til Genki 2014 er med Sofie Nielsen på 22 år, som skal deltage til Genki for første gang (hvilket I nok havde regnet ud pga. indlæggets titel).

Hvor længe har du været interesseret i anime og manga?
Det har været en del on-off i mange år, men jeg vil nok mene, det begyndte, da jeg var 16 år. Der kom jeg på efterskole og fik vist en del fede serier. :)

Kan du komme med nogle eksempler på serier?
Noget af det første jeg så, var nok Naruto, men det blev aldrig en serie, jeg fik set mere end de første 100 afsnit af. Tilgengæld er jeg helt vildt med Elfen Lied, som jeg har set flere gange. :)

Hvor længe har du været en del af fanmiljøet omkring anime og manga?
Måske et halvårstid sådan rigtigt. Jeg havde en kammerat, der skulle til J-popcon, hvor jeg så endte med at tage med. Det var en super oplevelse, og jeg var ikke i tvivl om, jeg skulle afsted til mere af den slags!

Hvor langt rejser du for at komme med til Genki?
Jeg bor i Aalborg, så personligt synes jeg, det er ret langt. Jeg regner med, turen kommer til at tage 6 timer.. gab o_O

Hvordan har det med at skulle rejse så langt for at komme til Genki?
Det er faktisk okay at skulle rejse så langt, det plejer at være ret hyggeligt. Det største problem ved det er at skulle finde billeter, der er billige nok til, at jeg har råd til det. Vi har dog været så heldige at få et lift med bil den ene vej, så det gør det noget mere overskueligt.

Skal du følges med nogen?
Min kæreste skal med, så jeg er spændt på, hvad han siger til det, men jeg er sikker på, det bliver fedt!

Hvor meget kender din kæreste til fanmiljøet, anime og manga?
Han er ikke vildt meget inde i anime og manga, men han bruger en del tid på at game f.eks. League of Legends, hvilket jeg har lagt mærke til, at flere også cosplayer fra.

Hvor meget betyder det for dig at have en at følges med? Ville du være taget af sted alene?
Det er super fedt at have en med og få den oplevelse sammen, men jeg ville også være taget afsted alene, hvis det var nødvendigt. Jeg plejer godt at kunne finde nogle at snakke med, selvom jeg kommer uden at kende nogen.

Hvorfor har du valgt at tage med til Genki?
Blandt andet pga. den gode oplevelse med J-popcon, men også fordi jeg vil møde nogle nye mennesker, der har de samme interesser som mig. Derudover vil jeg gerne prøve at lave mit eget kostume, og så er Genki en oplagt mulighed til at få det vist frem!

Hvem planlægger du så at cosplaye?
Jeg ved ikke, om man kan kalde det et cosplay, da kostumet er ud fra eget design, men temaet er steampunk. Jeg kunne ikke beslutte mig for, hvem jeg ville cosplaye, så jeg endte bare med at mikse en masse ting, jeg synes er fedt fra genren. En af dem, jeg overvejede, var Alice, Madness Returns' Steamdress. Det er bare et spil med et fedt tema, selvom det er lidt for svært til mig.

Hvad er dine forventninger til Genki?
Det er svært at sige.. jeg forventer at se en masse fede cosplayes og at have det sjovt - og så forhåbenligt at få nogle nye venner. :)

Hvilken del af connen ser du mest frem til?
Craftmanship konkurrencen er jeg ret spændt på at se. Jeg synes, det er vildt, hvad folk kan lave af kostumer og tilbehør. xD
Men jeg ser også meget frem til cosplaykonkurrencen.

På hvad eller hvor regner du med at bruge mest tid til Genki?
Planen er at bruge en del tid i Artist Alley og forhåbentligt komme hjem med nogle fede ting. Jeg kommer nok også til at bruge tid i gameroom, da det er der, min kærestes interesser ligger. Derudover satser jeg da på at kunne sidde og hygge og snakke med nye venner. :)

Til Genki som hjælper

Genki nærmer sig. Faktisk er der i dag under en måned til connen åbner døren. Som optakt kommer der 3 interviews med kommende deltagere. Det første er med Rasmus Jespersen på 22. Han får en lidt anderledes conoplevelse end de fleste. Han skal nemlig være en del af Random Task Force, som er en af grupperne, man kan melde sig som frivillig til. 

Hvor længe har du været interesseret i anime og manga?

Jeg kan huske første gang, jeg stødte ind i anime. Det var, da jeg var barn, og TV’et hos min morfar stod tændt, jeg tror, det var på DR1. De viste tilfældigvis Naruto episode 4 (den episode hvor Sakura, Naruto og Sasuke skulle vise overfor Kakashi, at de kunne arbejde sammen) med dansk tale og det hele. Det fangede mig. Senere når jeg så skulle underholde mig selv, og jeg ikke gad og spille spil, så var det typisk anime eller manga, der fyldte. I skolen kunne man også nemt komme til at læse lidt manga i timen. Så man kan vel godt sige, at jeg har været interesseret i anime og manga i over 7 år.

Er det første gang du skal deltage til Genki?

Nej. Det er 4 gang jeg skal nyde Genki, og det er et af højdepunkterne på hele året for mig. Så jeg glæder mig meget.

Har du været hjælper til Genki før, eller er det første gang? 

Lige siden jeg startede med at gå til conner, har jeg kun hjulpet til, og det er en fornøjelse hver gang. Til Genki har det altid været Random Task Force. Gruppen gik faktisk under navnet Power Rangers, dengang jeg startede, og vi var delt ind i teams med hver deres farve.

Hvorfor faldt valget på Random Task Force hos Genki? 

Jeg havde lige været til min første con som gopher (SVScon 2011) og havde fået blod på tanden, så jeg så, hvad den næste con var, og det var tilfældigvis Genki. Da jeg ikke rigtig kendte til Genki på daværende tidspunkt, valgte jeg et team, som man kunne arbejde for uden at have for meget kendskab til miljøet i forvejen.

Hvilke forventninger har du til arbejdet i Random Task Force? Hvor meget ved du om opgaverne?

Det er faktisk ikke, fordi jeg har så mange forventninger i år. Jeg forventer godt samarbejde og strukturet tilgang til det hele. Jeg håber dog på, at vi i år kan komme nogenlunde gnidningsløst igennem uden alt for meget kaos, men det kan kun tiden jo vise.

Egentlig har vi ikke fået fortalt så meget om vores opgaver i år, men ud fra erfaringer har jeg en rimelig god ide omkring, hvad Random Task Force laver.

Kan du komme med nogle eksempler på Random Task force-opgaver?

Gerne. Der er armbåndstjekning, brandvagter, hjælp ved opstilling og nedtagning af events, scener og generelt udstyr, garderobe, tømning af skraldespande og tjek af at der er det nødvendige på toiletterne. Det er sandsynligvis også os, der står og overvåger, at evt. køer foregår uden de store problemer. Vi hjælper generelt til der, hvor der er brug for hjælp.

Hvilke Random Task force-opgaver kan du selv bedst lide?

Garderoben er nok mit foretrukne sted. Det er, fordi der kan du både se folk i awesome cosplayes og snakke både med cosplayere og andre medhjælpere.

Hvad ser du mest frem til både mht. at være en del af Random Task Force og selve connen?

Som Random Task Force ser jeg mest frem til at arbejde sammen med en masse awesome mennesker. Der er et helt specielt sammenhold de frivillige imellem. Du kan komme uden at kende nogen i forvejen og stadig være ”inde i varmen”.

Til selve connen ser jeg mest frem til at møde mine venner. Når man har været til conner, så får man bygget endnu en vennekreds op, som man stort set kun møder til conner. Jeg har en 4-7 mennesker, som jeg ser frem til at møde igen fordi det er ved at være lang tid siden. Nogle af dem så jeg til SVScon, men andre kom desværre ikke dertil.