My Hero Academia S2 - plads til hele heltegalleriet

Taber My Hero Academia pusten i 2. sæson...? Ja... og nej... S2 består af 25 episoder modsat S1, som kun var på 13. BONES var altså fra start klar over, at de havde mere tid at gøre med. Hvor vi i S1 nåede fire dele af Dekus historie på 13 episoder, bruger S2 hele 12 episoder på sportsfestivalen. Det er i hvert fald én måde at se det på. 

Tager man nogle andre briller på, så bruger S2 disse 12 episoder på at give os et indblik i nogle af bipersonerne samt introducerer nye. Vi lærer således nogle af Dekus klassekammerater bedre at kende. Fokus er især på Shoto Todoroki og hans baggrundshistorie. Det er dog meget i samspil med Deku. Det betyder, at Bakugo lidt er henvist til 2. pladsen som rival. En plads han bestemt ikke synes om.

Egentlig var jeg ikke så begejstret for, at der skulle tilføjes og bruges tid på nye karakterer, da jeg allerede synes, vi har nok i form af Dekus klasse plus lærerne og skurkene. På den anden side giver det flere muligheder i det lange løb - og det er jo på den bane My Hero Academia spiller. 

De små story arcs med de andre karakterer belyser også temaet helte fra forskellige vinkler. Så i forhold til world building og forståelse af samfundet og dets beboer, er tiden altså ikke bare spildt. 

Den næste del af blogindlægget kommer til at indeholde spoilers mht. sportsfestivalens sidste disciplin. Jeg har lige noget, jeg skal have luftet... ^^;

Jeg ved godt, at My Hero Academia er en shounen serie og altså henvendt til drenge. Jeg ved det godt. Alligevel irriterer det mig lidt, at der ikke er en eneste pige blandt semifinalisterne. Blandt de professionelle helte savner jeg også en virkelig badass kvindelig helt. Resten af sæson 2 gør heller ikke meget for at stille de kvindelige helte i et godt lys. Her tænker jeg især på Yaoyorozu og Itsukas praktikperiode. Jo, Midnight har sine øjeblikke, men for mig føles det stadig primært som om, hun er til pga. fanservice. 

Manglen på en kvindelig pendant til All Might skyldes nok heller ikke kun, at serien er til drenge. Jeg tror også, at Japans (verdens?) syn på kvinder spiller ind. Dette kvindesyn viser sig i drengenes tilgang i deres individuelle kampe, hvor de er oppe imod en pige. F.eks. snakkes der om, at man ikke bør gå så hårdt imod pigerne, og Iida vinder ved at skubbe en pige uden for kamparenaen. 

Bakugo derimod viser absolut ingen nåde i hans kamp mod Ochaco Uraraka - og bliver heftigt kritiseret af publikum for det. De buher ad ham, fordi han ikke tager hensyn til, at hun er en pige. 

Man slår ikke på piger, er det indtryk disse scener giver mig. Det er på ingen måde, fordi jeg vil opfordre til vold imod piger, men pigerne er gået ind i kampene på lige fod med drengene. Deku råber af Todoroki, fordi han forsøger at vinde kun ved halv kraft. Hvorfor er det anderledes, hvis kampen er mellem en dreng og en pige? 

Heldigvis sætter Aizawa / Eraser Head publikum på plads. Han påtaler ikke direkte kønsdebatten, men fokuserer i stedet på respekten for sin modstander. 

Anden del af S2 kan deles op i to: Praktik og den afsluttende eksamen. I begge dele følger vi flere forskellige. Den mest intense arc er naturligvis den med Hero Killer: Stain. Det er også her hovedhistorien drives væsentligt fremad. Det var klart min favorit. Her ser vi også, hvordan både Deku, Iida og Todoroki vokser/er vokset. 

Mht. de andres praktik kunne jeg godt have tænkt mig, at der var blevet gjort mere ud af Bakugos - altså at vi var kommet rigtig ind under huden på Bakugo. Jeg føler mest, at det bliver brugt som comic relief på trods af, at der hele tiden tales om, at Bakugo mangler nogle personlige egenskaber for at blive helt. 

Da det blev annonceret, at den praktiske eksamen ville være i 2-mandshold, var det forventeligt at Deku og Bakugo skulle være sammen. Det er også den eksamen, der bygges op til. Personligt synes jeg dog rigtig godt om Yaoyozoru og Todoroki vs. Eraser Head. Det var fedt at se Yaoyozoru få sin selvtillid igen. 

Det er efterhånden lidt af en prøvelse at se Deku og Bakugo interagere med hinanden. Deku rammer da også hovedet lige på sømmet ret tidligt i eksamen.

Deku har altid beundret Kacchan. Endnu en gang får vi adskillige flashbacks som bekræfter det. Hele story arcen er fortalt fra Dekua synsvinkel, hvilket er naturligt nok, da han jo er vores hovedperson. Jeg havde bare håbet på, at vi ville få lidt mere ud af Bakugo også. I mine øjne har han nemlig været lidt for endimensionel her i sæson 2.

My Hero Academia er fortsat god underholdning, men første sæson formåede at rive mig noget mere med end S2.