tirsdag den 17. september 2019

Anime efterår: del 1

Vinden rusker i træerne. Efteråret er kommet - sådan føles det i hvert fald udenfor. Kalenderen siger det samme. Om en 14 dages tid går efteråret også i gang på animefronten. Så her i blogindlægget har jeg kastet et ganske hurtigt blik på den kommende sæson. 

Fortsættelser og kendte franchises, er en nogenlunde sikker satsning fra producenternes side, så denne sæson er selvfølgelig også spækket med dem - og der er fire, jeg skal se:
  1. My Hero Academia 4
  2. Chihayafuru 3
  3. Psycho-Pass 3
  4. Fate/Grand Order: Zettai Majuu Sensen Babylonia
Jeg ser helt klart mest frem til My Hero Academia 4. Det skyldes nok især, at det er den mest aktuelle, da sæson 3 kom sidste år - og det var der, jeg fik øjnene op for serien. 
Dernæst kommer Chihayafuru. Det er seks år siden sæson 2, og jeg havde egentlig ikke troet, at der ville komme mere. Så det er en glædelig overraskelse.
Det er knap så længe siden, der sidst kom noget Psycho-Pass - ja faktisk kom de tre the System Case-film i år. Dem har jeg dog ikke set. ^^;
Sidst på listen kommer et nyt skud på Fate-stammen. Dog er det et par skud siden, jeg faktisk så en Fate-serie til ende. Så mine forhåbninger er ikke særlig høje, men jeg skal da lige snuse til den. 


Der starter dog også en masse nye og uafhængige serier. Dem har jeg valgt 7 ud af, som jeg af den ene eller den anden grund gerne vil se nærmere på. Det kan være, fordi studiet bag har sans for godt håndværk og velproducerede anime. Måske er jeg blevet fanget af en gimmick, noget musik, character design, historien og/eller en kombination. Det jeg har skrevet ud for "Fordi" er dog det, der fangede min interesse i første omgang.


Honzuki no Gekokujou: Shisho ni Naru Tame ni wa Shudan wo Erandeiraremasen
Fordi: Hovedpersonen er en bogorm, der kommer til en verden uden bøger.



Hoshiai no Sora
Fordi: Tegnestilen og musikken i traileren



Houkago Saikoro Club
Fordi: Brætspil!



Kabukicho Sherlock
Fordi: Production I.G



Keishicho Tokumu-bu Tokushu Kyoaku-han Taisaku-Shitsu Dai-Nana-ka: Tokunana
Fordi: Tegnestilen og så er det en original anime



No Guns Life
Fordi: Studio Madhouse



pet
Fordi: Musikken i traileren


Ingen kommentarer:

Send en kommentar