Hvis du har læst mit forrige blogindlæg "Der er noget på vej", så ved du, at du sidst på året (realistisk set nok nærmere i starten af det nye år eller i foråret... ^^;), kan glæde dig til en række blogindlæg, hvor jeg ser tilbage på det forgangne animeårti.
I den forbindelse tænkte jeg, at jeg heller måtte få tjekket op på, hvilke anime jeg selv har overset - eller bevidst er gået udenom ved første øjekast. Jeg tog udgangspunkt i, hvilke serier jeg har hørt omtalt meget, som også er tilgængelige for mig på Crunchyroll.
Indtil videre er det blevet til påbegyndelsen på tre serier - og farvel til to af dem. Det drejer sig om:
Det korteste bekendtskab blev Mob Psycho. 1 episode blev det til. Jeg var skeptisk, det indrømmer jeg gerne. Det lignede virkelig ikke noget for mig - og jeg fik ret. Den er virkelig godt produceret. Animationerne er nice, og det hele spiller - det spiller bare ikke lige min melodi.
Jojo's Bizarre Adventure blev det til tre episoder af. Jeg vidste godt, at serien er speciel, og man lige skal komme sig over, at 14-årige drenge lyder og har muskler som voksne mænd. Jojo har helt klart sin egen stil, og jeg forsøgte at komme overens med den. Men for at nyde Jojo, skal man nok ikke nøjes med det.
HunterxHunter ramte til gengæld et eller andet i mig. På trods af at jeg aldrig har set eller læst noget af den før, fik jeg en herlig nostalgisk følelse, da jeg så serien. Det er jo shounen som "i gamle dage", og jeg blev totalt draget ind i eventyret. Så jeg fik set rigtig mange episoder af første del på kort tid. Det er action og adventure, hvor vi følger en naiv og godhjertet dreng. På mange måder minder hovedpersonen Gon mig meget om Son-Goku fra Dragonball.
Det er ikke, fordi HunterxHunter er en fantastisk serie, men den er fin underholdning - og i perioder ret fængende. I starten tænkte jeg, at 148 episoder var vildt mange, men serien har været delt op i forskellige story arcs - hvor nogle dog har fungeret bedre end andre. Det er ikke en serie, jeg vil anbefale til alle, men synes man, at shounen er blevet lidt for mørk og brutal og har lidt for mange råbende, irriterende drenge, så tager HunterxHunter dig med på en tur tilbage til optimisme og troen på det gode i mennesker.
Det er ikke, fordi HunterxHunter er en fantastisk serie, men den er fin underholdning - og i perioder ret fængende. I starten tænkte jeg, at 148 episoder var vildt mange, men serien har været delt op i forskellige story arcs - hvor nogle dog har fungeret bedre end andre. Det er ikke en serie, jeg vil anbefale til alle, men synes man, at shounen er blevet lidt for mørk og brutal og har lidt for mange råbende, irriterende drenge, så tager HunterxHunter dig med på en tur tilbage til optimisme og troen på det gode i mennesker.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar