Viser opslag med etiketten anime forår 2018. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten anime forår 2018. Vis alle opslag

torsdag den 3. maj 2018

Anime forår: del 3

Så har jeg fået set lidt mere af den nye sæson. Nederst har jeg lavet en foreløbig rangliste over de nu otte animeserier, jeg ser.


Amanchu! Advance eps. 3
Denne episode har fokus på Tekos svage side og hendes indre kamp. Jeg må indrømme, at jeg slet ikke husker Teko som SÅ usikker. Hun gennemgik - eller startede i hvert fald godt på - en personlig udvikling i sæson 1. Derfor følte jeg, at det var lidt malplaceret, at hun var ved at panikke over, at hun skulle adskilles fra Pikari. Det var som om, at hun startede fra nul igen.


Comic Girls eps. 2
Eps. 2 ændrede ikke meget på mit indtryk af Comic Girls - hverken til det bedre eller det værre for den sags skyld. Jeg er stadig ikke begejstret for hovedpersonen, og jeg håber, at der snart sker noget mht. hendes udvikling. For hun må da ændre sig. Please... Hendes ynkelige usikre form for nuttethed preller totalt af på mig.


Golden Kamuy eps. 2
Her i eps. 2 får vi set lidt mere af humoren i serien. Det er især i dynamikken mellem Asirpa og Sugimoto. Indtil videre fungerer de fint som umage makkerpar. De supplerer hinanden godt, både når det gælder deres færdigheder og deres mentalitet.
Første episode sprang OP'en over, men den er med her i eps. 2. At dømme ud fra den bliver Asirpa det eneste kvindelige input. Det ved jeg ikke rigtig, hvordan jeg har det med. 


Full Metal Panic! Invisible Victory eps. 2

Fra de gamle FMP huskede jeg Chidori som den hårdtslående pige med ben i næsen, imens Tessa var den stille og fine pige. Her i eps. 2 af FMP IV er rollerne fordelt anderledes. Tessa viser sig fra sin bestemte og selvsikre side i episodens bedste scene efter min mening.
Samtidig slæber Sagara rundt på en flæbende Chidori. Det virker ret underligt for mig, for det er jo på ingen måde første gang, der er nogen efter hende. Det er som om, at Chidori indtil nu har været helt uvidende omkring konsekvenserne af de tidligere militære sammenstød - og det klæder hende ikke. I min optik gør det hende til seriens svage punkt, som derudover dog leverer udmærket.


Gurazeni: Money Pitch eps. 1-2
Da sæsonen begyndte, gik jeg uden om denne serie, fordi animationen så ret dårlig ud. Efter at have læst en minianmeldelse på Crunchyroll, valgte jeg dog at give den en chance alligevel pga. dens historie og fokus. Det er sjældent man ser en anime med en voksen hovedperson i en sportsanime. Præmissen for Gurazeni tiltaler mig altså, men selve udførelsen har plads til forbedring.
Animationen i kampsituationerne er fesne. Det er ikke, fordi jeg vil have Prince of Tennis, hvor action og intensitet overdrives. Men lidt mere følelse kunne der godt være - det kunne også se bedre ud!
Indtil videre er der heller ikke nogen af karakterne, der rigtig siger mig det store. Hovedpersonens character design piner mig også lidt. Han er tydeligvis lavet, så han ser "voksen" ud. I mine øjne ligner han dog mere en i midt 30'erne til 40'erne frem for en midt i 20'erne. Kort sagt: serien får mig virkelig til at føle mig gammel. ^^;


Legend of the Galactic Heroes: Die Neue These eps. 2-3
Det var rart at få lidt mere baggrundsviden. Det har også gjort mig mere interesseret i i hvert fald Reinhard von Lohengramm og Siegfried Kircheis. Disse to episoder giver mig også forhåbning om, at vi får en større kompleks historie og noget interessant personudvikling. At serien tager sin tid til at fortælle og opbygge sin historie er et plus for mig.
Eps. 4 ser ud til at følge Alliance sidens Wen-li Yang. Jeg kan godt lide, at vi kommer til at følge begge sider. Jeg har som sagt ikke set den originale anime, men dens eksistens gør, at jeg jeg kan se så meget potentiale i Die Neue These. 


Megalobox eps. 2-3
Okay, eps. 3 gav mig fornemmelsen af, at der nogle referencer, der flyver hen over hovedet på mig... Jeg har det som om, at jeg burde genkende Sachio (drengen med den orange kasket) eller i hvert fald hans forældre. På trods af det har serien stadig fanget mig. Jeg nyder at blive ført tilbage i tiden med seriens look, og jeg ser frem til at se den klassiske underdog historie udfolde sig. Her er der nemlig maser af intensitet.


Yotsuiro Biyori / Rokuhoudou Yotsuiro Biyori eps. 3
Yotsuiro Biyori fungerer stadig godt som healing anime, omend der i slutningen af eps. 3 hentydes til en smule drama. Jeg tror dog ikke, det bliver det store forkromede drama, og jeg er sikker på, at der kommer en forsoning til sidst. Så jeg tror ikke, det vil ødelægge healing oplevelsen. Der er stadig mange skønne lækkerier i form af kager og japanske desserter plus en kat. ^^ Man bliver virkelig lækkersulten af at se serien.


Rangliste
1. Legend of the Galactic Heroes: Die Neue These
2. Megalobox
3. Full Metal Panic! Invisible Victory
4. Yosuiro Biyori / Rokuhoudou Yotsuiro Biyori
5. Amanchu! Advance
6. Golden Kamuy
7. Gurazeni: Money Pitch
8. Comic Girls

fredag den 20. april 2018

Anime forår: del 2

Forårssæsonen er rullet i gang, og jeg har fået startet på alle de anime, jeg var interesseret i, som er tilgængelige for mig via streaming på Crunchyroll. Det betyder, at jeg foreløbig springer følgende serier over:
  • Tada-kun wa Koi wo Shinai (Streames på HIDIVE, som vist kun er tilgængelig i USA)
  • Wotakoi: Love is Hard for Otaku / Wotaku ni Koi wa Muzukashii (Streames på Amazon bag en enorm betalingsmur. Jeg ved heller ikke om tjenesten er tilgængelig i Danmark.)
  • Dragon Pilot - Hisone & Masotan / Hisone to Maso-tan og Juushinki Pandora (Disse to er åbenbart blevet købt af Netflix, men bliver nok først udgivet, når alle episoder er ude. Så må vi se, om de også kommer på den danske udgave.)
Det efterlader dog stadig syv nye serier. Jeg har kun set en enkel episode af dem alle sammen på nær Amanchu! Advance og Yosuiro Biyori. 


Amanchu! Advance
Der nævnes ganske hurtigt nogle af begivenhederne i sæson 1, men ellers fortsætter Amanchu! Advance, hvor sæson 1 slap. Det er herligt at være tilbage i Pikari og Tekos selskab, og jeg ser frem til at nyde flere (sommer)øjeblikke med dem. Kunne man lide sæson 1, vil man også synes om Advance.


Comic Girls
Jeg havde som sagt sat mine forventninger til denne serie ned. Jeg havde også advaret Morten om, at det IKKE var en ny Bakuman., vi skulle til at se. Alligevel endte vi med at være ret skuffede efter første episode.
Vi havde håbet på bare en smule substans, men serien kører på moefaktoren og yuri-tendenser. Desværre. Hovedpersonen virker også en smule belastende. Comic Girls får en chance mere med eps. 2, mens hvis der stadig ikke er noget, som fænger i den, bliver den droppet.


Golden Kamuy
OMG hvor var det nogle grimme dyreanimationer. De føltes totalt out of place. Dyrenes design passede slet ikke sammen med stilen i resten af serien. Pigen Asirpas character design adskiller sig også, men jeg tror, det er meningen.
Overordnet ved jeg bare ikke rigtig, hvad jeg skal mene om serien. Historiens ramme blev ridset op i store træk her i epsiode 1. Det er dog mit indtryk, at serien kommer til at stå og falde med dynamikken mellem Asirpa og Sugimoto.


Full Metal Panic! Invisible Victory
Lige på og hårdt. Sådan lægger Invisible Victory ud. Altså bør man ikke springe på Full Metal Panic!-vognen her medmindre, man har læst godt op på serien. Når det så er sagt, er noget af det skønne ved anime, at der kan komme en fortsættelse mere end 10 år senere. Tidens tegn ses jo ikke på animerede figurer. Dog synes jeg, at Sagara lød anderledes, men det er den samme seiyuu. Hans stemme kan selvfølgelig have ændret sig. 
Eps. 1 er en fin balance mellem skoleliv og "den militære action side". Sådan som banen kridtes op, tror jeg dog, at Invible Victory får svært ved at bibeholde den balance - og det var netop FMP!'s styrke. Men. Nu må vi se hvordan det går.


Legend of the Galactic Heroes: Die Neue These 
Dette er en serie, hvor man skal holde fokus på skærmen, for der er rigtig meget dialog. Der ser også ud til at blive et stort persongalleri at holde styr på. Her i eps. 1 nøjes vi dog med, hvad jeg gætter på, er tre af de karakterer, der kommer til at spille en rolle. 
Fraktionerne ridses hurtigt op, og så er det ellers i gang med en kamp mellem to flåder af rumskibe. Det er strategi og taktik - og jeg gætter på, at der venter mere af den slags.


Megalobox 
Jeg har aldrig hverken set eller læst Ashita no Joe / Tomorrow's Joe. Så jeg kan ikke sige, om der er referencer, der er fløjet hen over hovedet på mig i Megalobox. Umiddelbart vil jeg sige, at serien kan stå på egne ben indtil videre.
Eps. 1 får givet os et indtryk af den verden, historien udspiller sig i og vores hovedperson Junk Dog. Jeg er vild med seriens look, som føles oldschool og råt. Det passer smaddergodt til serien - indtil videre i hvert fald. 


Yosuiro Biyori / Rokuhoudou Yotsuiro Biyori
Ah... her har vi en rigtig healing anime til fujoshi folket. Jeg kan også godt lide humoren i den. Der er delikate desserter, lækre retter og kvalitetsdrikkevarer, som caféens gæster nyder i fulde drag. Caféens bemanding består selvfølgelig af bishounen (og en lidt tyk kat), som også ser ud til at hjælpe nogle af deres gæster med deres problemer Bartender style. Tilhører man målgruppen er serien en fornøjelse. Hvis ikke kan man bare gå udenom. 

søndag den 25. marts 2018

Anime forår: del 1

Når man går rundt udenfor i regn, blæst og kulde, er det svært at forestille sig, at foråret er nært. Det rusker i træerne, og jeg går stadig med både hue og handsker. Det dårlige vejr kan dog også fungere som en fin undskyldning for at blive indendørs og kaste sig over den nye sæson af anime, som lige så stille ruller i gang i den kommende uge. Måske man skulle bruge påske på at se nogle af de nye serier. 

Jeg har fundet 12 serier i alt, som jeg har tænkt mig at se nærmere på her i forårssæsonen. Otte af dem er helt nye serier. To er fortsættelser og de sidste to er remakes. Det er dog endnu ikke til at vide, hvilke der bliver tilgængelige her i Danmark, så det har ikke haft indflydelse på mine valg.




Comic Girls
Episoder: ?
Genrer: komedie, slice of life
Da jeg læste beskrivelsen, håbede jeg på en serie a la Bakuman, men nu hvor jeg har set traileren, skal jeg vist ikke sætte mine forventninger for højt... ^^; Det ligner godt nok "cute girls making manga"... Jeg regner dog med at give serien en chance alligevel. Så må vi se. 


Dragon Pilot - Hisone & Masotan / Hisone to Maso-tan
Episoder: ?
Genrer: drama
Præmissen lyder en smule fjollet, og stilmæssigt ligner det lidt en børneserie, men traileren fangede alligevel min interesse. Det hjalp også gevaldigt, at jeg opdagede, at det er BONES, som står bag serien. Jeg tror, at serien vil byde på nogle interessante karakterer og udvikling i hvert fald hos hovedpersonen. 


Golden Kamuy
Episoder: ?
Genrer: action, adventure
Stilen i en anime kan ind imellem afsløre, hvem den er rettet imod. Character designet i Golden Kamuy ligner mere noget til et ældre publikum, og det er ganske rigtigt en seinen serie. En skattejagt for og med voksne fyldt med action og en pige med ben i næsen - det må jeg hellere se nærmere på.


Juushinki Pandora
Episoder: ?
Genrer: sci-fi, mecha
En sci-fi mecha serie som foregår i en apokalyptisk verden. Det kunne godt gå hen og blive interessant. Der er efterhånden blevet langt imellem interessante mechaserier, så den her skal have en chance. Jeg håber også på noget spændende world building. 


Megalo Box 
Episoder: 13
Genrer: sport, drama
Ashita no Joe 50th anniversary project. Selvom jeg endnu ikke har set Ashita no Joe, ved jeg, at det var en stor serie dengang i slut 60'erne og start 70'erne som manga og anime. Så nu hvor der kommer en serie, der fejrer dens 50-års jubilæum, skal jeg da tjekke den ud. Det ville således også blive min første direkte bokseanime. 


Rokuhoudou Yotsuiro Biyori
Episoder: ?
Genrer: slice of life
Japansk tebutik/café, hvor charmerende bishounen betjener dig og er behjælpelig med dine problemer => healing anime. Jeg forventer hverken mere eller mindre end det.


Tada-kun wa Koi wo Shinai
Episoder: ?
Genrer: komedie, romantik, drama
Da jeg så pv'en til Tada-kun wa Koi wo Shinai fik jeg lidt en Monthly Girls' Nozaki-kun vibe, og det er faktisk den samme instruktør, der står bag begge serier. Jeg håber derfor på at få en sød romantisk komedie med nogle sjove karakterer. 


Wotakoi: Love is Hard for Otaku / Wotaku ni Koi wa Muzukashii
Episoder: ?
Genrer: komedie, romantik
Mit håb er, at dette er en romantisk komedie i stil med Recovery of an MMO Junkie fra sidste år, som landede på en delt 3. plads på min Top 10. Min interesse i Wotakoi er baseret udelukkende på den korte beskrivelse: "The story centers on the awkward romantic comedy between Narumi, a female office worker who hides her fujoshi lifestyle, and Hirotaka, a handsome and capable company man who is secretly a game otaku." og en kort pv.


Fortsættelser




Amanchu! Advance
Episoder: 12
Genrer: komedie, slice of life
I 2016 kom Amanchu! ind på en 8. plads på min Top 10. Jeg hyggede mig i selskabet med de sjove og skønne karakterer, så jeg ser frem til at følge dem videre i livet. 


Full Metal Panic! Invisible Victory
Episoder: ?
Genrer: action, mecha
Det er 12 år siden, der sidst udkom noget Full Metal Panic!. For nogle år siden genså jeg den første serie, og det var desværre et lidt skuffende gensyn. Derfor er jeg både spændt og nervøs mht. Invisible Victory. Serien fortsætter efter Second Raid, så jeg tror, det bliver svært for nye seere at springe ind. Det kommer dog an på, hvordan de første par episoder bliver brugt. Historien i Full Metal Panic vil kunne ridses op i store træk, så nye også kan følge med. 
Den første FMP bød på mecha action tilsat semimystery og masser af high school comedy. Fumoffu var ren komedie og Second Raid var noget mørkere, men den var også kun på 13 episoder i forhold til FMP på 24. Det siges, at Invisible Victory skulle følge det mørkere spor anlagt i Second Raid.



Remakes / alternative versioner




Piano no Mori 
Episoder: ?
Genrer: drama
Jeg holder meget af gode musikanime, så jeg regner med at kaste et nærmere blik på Piano no Mori. Jeg håber også på nogle interessante karakterer og karakterudvikling. 


The Legend of the Galactic Heroes: The New Thesis - Encounter / Ginga Eiyuu Densetsu -Die Neue These- Kaikou
Episoder: 12
Genrer: drama, sci-fi, action
Den originale Legend of the Galactic Heroes står stadig på min Plan to watch liste. Så nu hvor der kommer en remake, regner jeg med at se den. Ikke i stedet for men i første omgang. Den gamle serie er på 110 episoder, og den nye bliver på 12. Eller det vil sige: den starter med 12. Derudover ser der også ud til at komme tre spillefilm. The Legend of the Galactic Heroes er storslået politisk sci-fi drama med action - eller det er i hvert fald min forventning. Det lover også godt, at det er Production I.G, der står bag serien.