tirsdag den 26. april 2016

Troldespejlets Top 50 animeserier

Den 19. april spurgte Troldspejlet sine følgere på Facebook om, hvilke animeserier der er de bedste. Det opslag fik hele 379 kommentarer, hvor iblandt der blev foreslået mange forskellige titler. De fleste nøjedes heller ikke med et enkelt forslag, men kom gerne med nogle stykker. Selv nævnte jeg både tre klassikere, som har haft stor indflydelse nemlig:
  1. Dragonball
  2. Sailor Moon
  3. Neon Genesis Evangelion 
og så min personlige Top 3.
  1. NANA
  2. Saikano / She, the Ultimate Weapon
  3. Honey and Clover
Jeg ville gerne nævne de tre serier, jeg selv bedst kan lide, men jeg forventede på ingen måde, at de ville komme med på listen. Det er de for ukendte til i Danmark.

Den 23. april kom Troldspejlet med sin Top 3 over animeserier. Som forventet var en af dem Dragonball. Det var dog klip fra Dragonball Z, der blev vist... men det er selvfølgelig også del af Dragonball, der har været vist på dansk TV. Personligt føler jeg dog, at der er noget forskel på den første Dragonball-serie og så Z. Nr. 2 blev til min overraskelse Cowboy Bebop. Jeg troede ikke, den stod så stærkt. På 3. pladsen kom endnu en shounen serie i form af Attack on Titan. Jeg havde forventet at se den på den færdige liste men ikke i Top 3. Det er en animeserie, som jeg synes er blevet hypet aaaalt for meget.

I går offentliggjorde Troldespejlet sine Top 50 animeserier på Facebook. Ligesom med Troldespejlets mange andre Top 50-lister, er det kun de tre øverste, der er numererede. Resten står desværre bare alfabetisk. Hvis man læser kommentarerne, kan man dog se, at det ikke lige er alle, der har fanget det med den alfabetiske rækkefølge. XD


Jeg kender alle titlerne på listen, og jeg har set lige under halvdelen af dem færdige. Der er som forventeligt mange, der har kommenteret, at de savner den og den serie. Selv savner jeg rigtig mange serier, som jer der husker min Top 20 nok har regnet ud. Derudover har jeg dog også tre klager til listen. 
  1. Jeg definerer anime som værende japanskproduceret tegnefilm - ergo hører Avatar: The Last Airbender ikke til på listen. 
  2. Det skulle være de 50 bedste animeserier, så hvorfor er der også film med (Akira og Ghost in the Shell)? Ja, der findes også en GITS-serie, men den hedder Ghost in the Shell: Stand Alone Complex - og eftersom det ikke står der, går jeg ud fra, at det er filmen, der er sat på. 
  3. Man kan ikke bare skrive "Gundam" og mase alt i den franchise sammen. 
Selvom jeg ikke er enig i listen, synes jeg dog, det er godt, at Troldspejlet skaber noget opmærksomhed omkring anime. Listen og kommentarerne kan måske inspirere flere til at begynde at se anime og/eller se et bredere udsnit af serier. 

mandag den 25. april 2016

Anime forår: del 3

Dette bliver sidste del om forårssæsonens nye animeserier, som jeg ser. I sidste uge blev det ikke til nær så meget anime. Jeg har således ikke fået set eps. 3 af Bungo Stray Dogs, så dens placering på min reviderede Top X, vil være baseret på de to første episoder. Jeg har igen listet serierne alfabetisk, og i bunden af indlægget kommer så min Top X.


Flying Witch eps. 3
Denne serie fortsætter i samme stille gear. Den forsøger ikke at være noget, den ikke er. Karaktererne passer også godt sammen. At se Flying Witch er ren afkobling. For nogle vil serien være for kedelig, eller have for lidt moe, men den passer lige til mig. De tre episoder er meget i samme stil, så jeg vil vurdere, at man efter at have set eps. 1 allerede ville kunne afgøre, om Flying Witch er noget for en.

Joker Game eps. 3
Denne episode kaster os ud i en ny historie - eller skulle jeg sige ny mission. Episoden fungerer rigtig godt og formår at drage seeren ind, selvom den kun har en 20 minutter at gøre godt med. Nu er jeg så bare spændt på, om Joker Game vil fortsætte med at være enkeltstående missioner, eller om der kommer en større sammenhængende historie. Der er jo en 8-9 stykker i bureauet, så der kunne jo sådan set komme en episode med hver af dem for til sidst at runde af med en fælles større mission. Det er dog rent gætteri fra min side af. Ligegyldigt hvad, er jeg fortsat om bord!

Kiznaiver eps. 3
Suk... jeg ved snart ikke, hvad jeg skal sige om Kiznaiver... Her efter 3 episoder ser det på ingen måde ud til at blive en serie, der tager sig selv særlig seriøst. Jeg havde håbet, selvom jeg var skeptisk. Kizuna-systemet virker mere og mere som en dårlig gimmick, som har snydt mig til at se den her serie... Pt. kan jeg ikke udpege et eneste element, som jeg godt kan lide ved Kiznaiver. Den ryger derfor på pause for nu, og så følger jeg med i anmeldelserne på ANN for at se, om den bliver værd at vende tilbage til. 

Re:Zero kara Hajimeru Isekai Seikatsu / Re: Life in a different world from zero eps. 4
Episoden starter heldigvis ikke med endnu et tidshop tilbage i tiden. Jeg var lettet, men undrede mig samtidig over, hvordan Subarus evne nu ville begynde at spille ind. Der sker ikke rigtig det store her i eps. 4 af Re:Zero. Dog er episoden ikke helt spildt, da den udbygger forholdet mellem Subaru og Emilia. Vi får også fornøjelsen af at se Subaru være Subaru, hvilket for mit vedkommende gjorde, at han blot blev sjovere og en mere interessant hovedperson. Introduktionen af de fire nye karakterer tiltalte mig dog ikke rigtig.

Sakamoto desu ga? / Haven’t You Heard? I’m Sakamoto eps. 2
Eps. 2 af Sakamoto er ligesom eps. 1 delt op i to historier. Jeg kunne bedre lide eps. 2, fordi jeg følte, at der var mere variation både historiemæssigt og humormæssigt. Eps. 2 føltes ikke langtrukken modsat eps. 1. Jeg har således fået lyst til at se videre på serien, men helt varm er jeg nu stadig ikke på den. 


Min Top 5 anime forår

  1. Joker Game
  2. Flying Witch
  3. Bungo Stray Dogs
  4. Re:Zero kara Hajimeru Isekai Seikatsu / Re: Life in a different world from zero
  5. Sakamoto desu ga? / Haven’t You Heard? I’m Sakamoto
Joker Game forbliver på 1. pladsen. Flying Witch har også lagt sig godt til rette på 2. pladsen, da den igen formår at levere den vare, jeg forventer. Re:Zero har ikke vist noget, der får den til at overhale Bungo Stray Dogs. Sakamoto rykker op, idet Kiznaiver er sat på pause. Jeg vil dog sige, at hullet mellem nr. 2 og 3 er ret stort, hvorimod nr. 3 og 4 ligger ret tæt (og Sakamoto er der ligesom bare...)

Læs også Anime forår: del 1 og Anime forår: del 2.

mandag den 18. april 2016

Anime forår: del 2

Endnu en uge er gået, hvor der er blevet set mere anime. Her i del 2 reviderer jeg igen min Top X-liste, som nu er blevet til en Top 6. Koutetsujou no Kabaneri / Kabaneri of the Iron Fortress, Macross Delta og Kuromukuro er forsvundet fra listen, fordi de ikke umiddelbart ser ud til at blive streamet på sider tilgængelige i Danmark. (Det kan dog nå at ændre sig, da Daisuki.net og Viewster er sløvere i optrækket end Crunchyroll.) De 6 tilbageværende på listen, kan alle ses på Crunchyroll.

Jeg har valgt at liste serierne alfabetisk denne gang. Ud for hver har jeg skrevet, hvilke episoder, jeg kommenterer på. Nederst i indlægget finder I den reviderede Top 6. 

Bungo Stray Dogs eps. 2
Denne episode byder allermest på humor, så der er god mulighed for at få bedømt, om humoren falder i ens smag. Jeg fandt eps. 2 ganske underholdende, men jeg håber, at der kommer lidt mere gang i historien i eps. 3. OP'en afslører også en hel masse karakterer, som jeg gerne vil have introduceret. 

Flying Witch eps. 1-2
Præcis som jeg havde forventet, er dette en stille og rolig serie, man kan koble af og hygge sig med. Det er min form for healing anime. ^^ Der sker ikke det store i episoderne. Vi holder os til hverdagsting med et drys af magi - men meget "jordbunden" magi. Der er ingen fancy trylleformularer eller sådan noget. At hovedpersonen er heks, virker som en helt naturlig ting. Hvis jeg skulle sammenligne Flying Witch med en anden anime, ville det blive Kiki's Delivery Service.

Joker Game eps. 2
Vi fortsætter lige på og hårdt, hvor eps. 1 slap. Intensiteten starter altså højt, men flyder så ud, efter at missionen er løst. Resten af eps. 2 foregår i et helt andet tempo. Måske derfor virker eps. 2 ikke helt så stærk som eps. 1. Det er dog på ingen måde sådan, at eps. 2 er kedelig. Der er stadig spænding, og vi lærer noget nyt om karaktererne.  Det er også stadig klart den bedste serie her i den nye sæson efter min mening. Det er dog svært at skrive en hele masse, da jeg synes, at man selv skal have aha-oplevelserne, når man ser den.

Kiznaiver eps. 2
Urgh... jeg synes ikke rigtig, at eps. 2 forbedrede mit indtryk af denne serie. Jeg havde håbet på en mere seriøs og dramatisk tilgang, hvor Kiznaiver tog mig med ud af den fjollede og i mine øjne lidt tåbelige vej... Jeg giver dog fortsat serien en chance, men den skal snart til at vise et eller andet interessant ud over konceptet med at fordele smerte enten mht. historien eller karaktererne. Indtil videre er der nemlig heller ikke nogen af karaktererne, som rigtig siger mig noget. 

Re:Zero eps. 2-3
Eps. 2 var sådan lidt... "så tager vi den igen - denne gang med en hovedperson, der ikke fatter, at tiden er spolet tilbage". Det virkede altså meget begrænset, hvad serien kunne gøre med den gimmick. Eps. 3 skulle ikke dække samme trummerum men bød på action, så den var mere underholdende. Jeg krydser dog fingre for, at vi i eps. 4 kan bevæge os videre fra den første dag i den anden verden. Serien bliver på 25 episoder, så jeg er også spændt på at se, hvordan historien vil udvikle sig. Der skal gerne noget mere kød på historien og/eller karaktererne, hvis jeg skal blive hængende så længe. Her i eps. 3 rystede jeg flere gange på hovedet af hovedpersonen, men det var imens jeg smilte/grinte, hvilket er et godt tegn. Jeg tror dog ikke, at det er alle, der vil have det på samme måde. 

Sakamoto desu ga? / Haven’t You Heard? I’m Sakamoto eps. 1
Efter anbefaling fra et par venner prøvede jeg at kaste mig ud i denne serie på trods af, at jeg var skeptisk omkring, om konceptet kunne holde en hel serie igennem. Det er jeg stadigvæk. Jeg må indrømme, at jeg faktisk synes, at Sakamoto ville egne sig meget bedre som en "short" med episoder på en 5 minutter eller sådan noget. Det blev lidt kedeligt med, at der i samme episode var først en trio og så en enkelt dreng, der ville forsøge at få Sakamoto ned med nakken, for så at ende med at forgude ham. I preview'et kunne jeg se, at næste episode følger en pige, så jeg håber, at det måske vil skabe lidt afveksling. Jeg er dog meget tæt på bare at droppe serien, for humoren er altså ikke lige mig.

Top 6 anime forår

  1. Joker Game
  2. Flying Witch
  3. Bungo Stray Dogs
  4. Re:Zero kara Hajimeru Isekai Seikatsu / Re: Life in a different world from zero
  5. Kiznaiver
  6. Sakamoto desu ga? / Haven’t You Heard? I’m Sakamoto
Joker Game har sat sig solidt på 1. pladsen. Dernæst lander Flying Witch på 2. pladsen, fordi den levede op til mine forventninger. Bungo Stray Dogs ligger på 3. pladsen, fordi jeg stadig var godt underholdt og fortsat er spændt på historien og karaktererne. Re:Zero sniger sig lige akkurat op på en 4. plads, da den formår at levere en karakter (hovedpersonen), som jeg finder sjov. Modsat siger ingen i Kiznaiver mig noget endnu... så den er henvist til 5. pladsen. Sakamoto desu ga ligger selvfølgelig nederst eftersom jeg er tæt på at droppe den.

Bonusinfo: en af mine veninder, som også startede på Mayoiga har også droppet den efter eps. 3. 

Læs også Anime forår: del 1.

mandag den 11. april 2016

Anime forår: del 1

Som optakt til forårssæsonen lavede jeg en artikel til Metronaut med en Top 10, over de serier, jeg så mest frem til. I får også lige listen her. Detaljerne må I dog læse i artiklen. ;)
  1. Joker Game
  2. Bungo Stray Dogs
  3. Koutetsujou no Kabaneri / Kabaneri of the Iron Fortress
  4. Flying Witch
  5. Kuromukuro
  6. Mayoiga / The Lost Village
  7. Macross Delta
  8. Re:Zero kara Hajimeru Isekai Seikatsu / Re: Life in a different world from zero
  9. Haifuri
  10. Kiznaiver
Denne liste blev lavet for en måneds tid siden baseret på det info og de trailers, der var ude dengang. 

Det er vel ca. et par uger siden, at forårssæsonen gik i gang. Det betyder dog ikke, at alle sæsonens serier er begyndt. Sæsonen udrulles nemlig over næsten en hel måned. Jeg er dog startet på en sjat, og jeg har også læst/skimmet anmeldelser af flere serier. Allerede på nuværende tidspunkt, kan jeg sige, at min Top 10 ser anderledes ud. 

Mayoiga var den første serie, jeg begyndte på. Eps. 1 imponerede på ingen måde. Faktisk fandt jeg, at karaktererne bare irriterede mig. Jeg følte overhovedet heller ikke for mystery-elementet, og jeg håbede derfor, at de ville ankomme til byen i eps. 2 og ikke trække busturen i langdrag. De ankom godt nok i eps. 2, men det hjalp desværre ikke på min interesse. "Spændingen" er for triviel, og der er vitterligt ingen af de 20-30 passagerer, der siger mig noget. De kunne alle sammen blive aflivet af, hvad end der holder øje med dem, og jeg ville være fuldstændig ligeglad. Mayoiga er dermed sat på pause. Jeg kender nogle andre, der også er begyndt på den, så jeg venter og hører, hvad de siger.

Den næste serie, jeg så, var Re:Zero, som lagde ud med en dobbeltepisode på 50 minutter. Crunchyroll har dog delt den op i 1a og 1b, hvilket faktisk fungerer fint nok. Re:Zero har en ganske interessant twist, og på forhånd tænkte jeg, at der var mulighed for at gøre serien virkelig interessant. Her efter at have set 1a og 1b, virker den dog meget gennemsnitlig. Der er ligesom ikke noget, der får den til at skille sig tilstrækkeligt ud fra mængden. Der er ingen karakterer, der er virkelig interessante, men omvendt er der endnu heller ikke nogen, der virkelig irriterer mig... Der er nogle scener, hvor billedsiden stråler, men der er også ret klodset og tung animation mht. nogle af baggrundskaraktererne (hvor det ikke virker som et stilistisk valg). Jeg regner med at give Re:Zero et par episoder mere, så den får mulighed for at vise, hvordan den har tænkt sig at gøre brug af hovedpersonens specielle evne. 

Det var kun lige med nød og næppe, at Kiznaiver fik sneget sig ind på en 10. plads. Jeg forsøgte faktisk, at begrænse mit bekendtskab til denne serie, før jeg begyndte på den, da jeg synes, at der var lidt for meget a la "det her er den vildeste, sejeste, mest unikke anime ever!" derude... og jeg ville bare ikke have mine forventninger sat for højt til en Trigger anime igen... Nu hvor jeg har set eps. 1, må jeg altså også sige, at det var godt jeg holdt mine forventninger på et lavt niveau. Nej, Kiznaiver er da ikke decideret dårlig. Den er bare ikke så fantastisk, som jeg synes, den er blevet lagt op til at være. Personligt synes jeg, det er en skam, at vi oveni Kizuna-systemet skal have mysteriet med hovedpersonens mission om at få sin smerte tilbage. Kizuna-systemet i sig selv virker interessant nok til at kunne bære historien, men måske det hele bliver kædet sammen. Det håber jeg i hvert fald. Jeg ser potentiale i serien, men det er alt for tidligt at sige mere, synes jeg.

Jeg var meget positivt overrasket over, at det i denne sæson lykkedes Crunchyroll at få fat i både Joker Game og Bungo Stray Dogs. Det havde jeg altså ikke regnet med. Joker Game var helt klart den serie, som jeg gik ind til med de største forventninger. Produktionsmæssigt leverer Joker Game - eller måske det ville være mere passende at sige Production I.G - da også i den grad varen. Billedsiden er flot og animationerne flydende. Dertil kommer et passende soundtrack. Historien er også spændende og jeg ser frem til at se, hvordan det går videre i eps. 2. 

Bungo Stray Dogs har jeg næsten set en eps. af... jeg mangler en 3-4 minutter, tror jeg. Morten og jeg blev afbrudt af et telefonopkald i slutningen af den, og så har vi bare ikke lige fået taget os sammen til at få set de sidste minutter. På produktionssiden er der heller ingen slinger i valsen her. Stilmæssigt ligner det en actionkomedie med tryk på komedie indtil videre. Måske der også kommer nogle mystery-elementer ind over. Jeg er spændt på at se, hvad Bungo Stray Dogs bliver til historiemæssigt men især også karaktermæssigt. 


Herunder kan I se min reviderede Top 10 - som så er blevet til en Top 8:
  1. Joker Game
  2. Bungo Stray Dogs
  3. Koutetsujou no Kabaneri / Kabaneri of the Iron Fortress
  4. Flying Witch
  5. Macross Delta
  6. Kiznaiver
  7. Kuromukuro
  8. Re:Zero kara Hajimeru Isekai Seikatsu / Re: Life in a different world from zero
Mayoiga har jeg som sagt allerede sat på pause, og Haifuri kommer jeg nok ikke til at begynde på alligevel. Den bliver af flere sammenlignet med Girls und Panzer, og den sprang jeg over, da den udkom. Derimod overvejer jeg at kaste mig ud i Twin Star Exorcists, men jeg tror, jeg venter lidt.

lørdag den 2. april 2016

J-Popcon 2016 conrapport del 3: søndag

Læs også del 1: fredag og del 2: lørdag.


Da Elffi fredag til Åbningsshowet præsenterede sit panel Mænd i cosplay, bedømte jeg, at det ikke ville være så spændende for mig, selvom det havde været en del af min plan før connen. Morten og jeg tog derfor ikke hensyn til nogen af de første events om søndagen. Da vi nærmede os CPH Conference, fik vi øje på Bubber iført et Batman kostume. Han havde en kameramand med. Senere så vi ham også i dealerrummet. Han lavede vist nogle optagelser til et program, der skal sendes på DR Ultra senere i år.

Morten og jeg vidste ikke rigtig, hvad vi skulle give os til, så vi gik bare i Cerulean Cave i god tid til Japanske folkeeventyr. Eventet gik ud på, at der blev læst japanske folkeeventyr op (på engelsk). Vi hørte den første historie, som handlede om fiskeren Urashima Taro. 

Derefter stødte vi på Droggles, Maream, Stine, Stefan og Mads. De sad faktisk lige i sofaerne uden for Cerulean Cave. Jeg havde dog også sendt dem en sms og fortalt, hvor vi var. Så helt overraskende var det ikke. Vi havde lidt tid at fordrive, så nogle af de andre købte lidt mad i madboderne.


Imens tog jeg et par billeder ind i maid caféen. Jeg kom aldrig derind i løbet af connen, men jeg tænkte, at jeg hellere måtte tage et par billeder. Som I kan se på billedet herunder, var der pyntet med papirdug på bordene, blomster på søjlerne og lidt velour. De traditionelle maid- og butleruniformer var også tilbage. 


Bagefter gik vi samlet i Øksnehallen til Sun Creature Studios event. Sidste år var der snigpremiere på Tales of Alethrion - The First Hero. Jeg var således meget spændt på, hvad de ville vise os i år. Instruktør Mikkel Mainz fortalte om studiet, hvordan de arbejder, og vi fik også lov til at tage et smugkig på lidt fra de to kommende historier med henholdsvis Epic Vito + Wilhelm og Amerath. (De to links fører til præsentationsvideoerne for karaktererne.) Jeg glæder mig nok mest til Ameraths historie. ^^ Bagefter fik jeg en kort snak med den anden instruktør fra Sun Creatue Studio: Kenneth Ladekjær, som jeg har gået på gymnasiet sammen med. 

Efterfølgende skulle jeg egentlig have lavet et interview med en af arrangørerne bag J-Popcon, men J-Popcon panelet var blevet rykket, så vi havde aftalt at snakke sammen efter det i stedet for. Morten, Mads og jeg sagde farvel til de fire andre, som vendte snuden vestpå og tøffede hjem.
Arrangørerne var mødt talstærkt op til dette års J-Popcon panel; 5 i alt. Jeg ved selvfølgelig ikke, om der har været flere tilhørere, men da vi tre kom, var vi ca. en 10 stykker. Jeg husker ikke alt fra panelet, men der blev bl.a. snakket events, pladsbilletter til DCC og dealerrum. 

Bagefter mødtes jeg med arrangør Louise Lessel og lavede interviewet i +18 loungen, hvor der var god ro til det. (Interviewet er til Metronaut.) Det betød dog, at jeg slet ikke kom i Øksnehallen til hverken J-Popcons Cosplayshow eller Craftmanship.
Efter interviewet var det blevet tid til at sige farvel. Mads fulgtes med Morten og jeg ud i lufthavnen, for vi skulle flyve på præcis samme tidspunkt men fra hver sin terminal. Jeg må sige, at det var væsentligt rarere at benytte fly Karup-Kastrup end at skulle køre hele vejen i bil. Man var knap så smadret, da man kom hjem søndag aften.

J-Popcon lykkedes virkelig med temaet i år. Det var særdeles gennemført både mht. udsmykning og events. Der var en masse små lege, man kunne kaste sig ud i og hygge sig med, som matchede temaet.
Der var utrolig mange events i løbet af connen, Desværre løb min gruppe og jeg ind i, at flere af dem, vi var interesserede i, var aflyste (eller flyttet så vi missede dem).
Det var fint med infoskærmene, men det ville have været rart, at man kunne tjekke ændringer og aflysninger på anden vis også, så man undgik at vente på et aflyst event i 20 minutter. På primitiv vis kunne dette også løses, ved at der mødte en person op og fortalte, at et givent event var aflyst eller flyttet.

Game room var totalt bagud i år. Jeg ved faktisk slet ikke, hvornår alt kom op og køre derinde. Jeg nåede nemlig kun et smut derind fredag, imens der stadig var flere sorte skærme. De andre gange jeg gik forbi, afskrækkede lugten mig fra at gå derind. :p

Jeg kom heller aldrig forbi Haunted House / Lavender Town, men det var heller ikke en af mine prioriteter. Her havde J-Popcon fundet en god løsning mht. til afviklingen, så folk slap for at stå i kø i mega lang tid. I stedet var der åbent for tilmelding på et bestemt tidspunkt, hvor man så fik tildelt et senere tidspunkt, hvor kan kunne komme derind. Det var i hvert fald sådan, jeg fik indtrykket af, at det fungerede.

Jeg tror, at langt de fleste deltagere hyggede sig og havde det sjovt til J-Popcon 2016. Tog man ja-hatten på, var der masser af aktiviteter at deltage i. Tog man nej-hatten på, kunne finde fejl hist og her - sådan tror jeg dog altid, det vil være. Nu bliver det så spændende at høre, hvad næste års tema bliver og om det bliver lige så gennemført.
Selvom jeg ikke blev blæst væk af begejstring til dette års con, ender det da nok med, at jeg dukker op næste år også, selvom jeg ellers hvert år efter connen har sagt, at jeg ikke ved, om jeg tager med næste år, ^^; men jeg har jo efterhånden kun misset én J-Popcon siden 2005.

onsdag den 30. marts 2016

J-Popcon 2016 conrapport del 2: lørdag

Læs også del 1: fredag.

Lørdag formiddag ankom Morten og jeg til connen omkring 10:20. Vi valgte at gå i Saffron City til eventet Madkultur i Japan. Vi kom dog umiddelbart nærmest lige som foredragsholderen skulle til at runde af. På den positive side stødte vi på både Mads, Stine, Stefan, Maream og Droggles i lokalet.

Jeg droppede efterfølgende at tage til panelet om Japanske conner og fankultur. I stedet trissede vi lidt rundt på må og få og endte igen med at tage en tur i dealerrummet. Der så vi så, at dealeren med blå lykkeposer til 100 og 200 kr. var ved at pakke sammen. Han virkede meget utilfreds. Vi fandt senere ud af, at han var blevet bortvist fra connen, fordi han havde solgt bootlegs.

Stine og Maream købte jordbær mochi, som var pænt dyrt: 6 stykker for 50 kr. O.o Det er de firkantede pakker forrest til højre på billedet herunder. (Dog er der vist ikke nogen med jordbær på billedet.)


Vi fik alle lov til at smage, og det var god underholdning at se de forskellige spise den bløde og søde mochi, som der også var blandede meninger omkring. Maream kastede sig også ud i at åbne en Ramune for første gang. Bagefter gik vi hen på hovedbanegården og spiste donuts. ^^

Da vi kom tilbage til connen, delte vi os op. Morten og jeg gik i Pallet Town i god tid til workshoppen Skab det gode event, hvor der var dejlig roligt. De andre begav sig til Otaku-eksamen. De kom dog løbende og tilsluttede sig workshoppen. For det første fik de ikke alle mulighed for at være med, da der kun var plads til 25, og for det andet blev der sorteret ud i deltagerne løbende.
Vi var kun en 12-15 stykker til workshoppen (hvor jeg nærmest havde slæbt halvdelen med XD), men jeg havde heller ikke forventet, at det ville være et tilløbsstykke. Det var dog ret interessant og gav et indblik i, hvordan J-Popcon arbejder med målgrupper og eventudvikling - og det var jo sådan set grunden til, at jeg deltog.

Min plan var jo egentlig ikke at deltage i hele workshoppen, men panelet Hvorfor hader Miyazaki og Anno anime-industrien? var desværre blevet aflyst. Det var ellers et af de events, som jeg havde set allermest frem tid. Det aflyste panel åbnede dog op for, at vi kunne stille os i kø til pladsbilletterne til Danish Cosplay Championship (DCC), da de blev frigivet kl. 15.

Maverne var begyndt at rumle. Så efter vi havde fået pladsbilletter alle sammen, begav vi os videre til madboderne.


De fleste af os fik beef curry med kartofler og gulerødder. Den måtte gerne have været lidt stærkere og med mere kød, men det mættede fint til prisen. Jeg var også positivt overrasket over, hvor godt det holdt sig varmt. Stefan fik en shaved ice men måtte erkende, at det ikke var lige så godt som i Japan.

Bagefter begav vi os til Taiko-koncert på Indigo Plateau / Forsamlingshuset. Koncerten blev afholdt i samarbejde med Den japanske ambassade. Der blev godt fyldt op i lokalet, og jeg var glad for, at vi var gået derhen i forholdsvis god tid. Ja, jeg ved godt, at billedet ikke er det bedste... :p


Da de gik i gang, kunne man mærke lyden på brystet. Det var en rigtig fed oplevelse, og koncerten fungerede meget bedre i et lukket rum end i Øksnehallen, hvor den blev gentaget senere på aftenen.

Efter Taiko-koncerten var der stadig noget tid at fordrive, før dørene til DCC blev åbnet. Der var dog allerede dannet kø, men vi så ingen grund til at stille os i den, da vi jo havde nummererede pladsbilletter. De andre havde ikke været i +18 lounge, så der gik vi ind for at fordrive ventetiden. Jeg savner fortsat nogle flere sofaer eller andre muligheder for at sidde ned derinde.


Da vi ikke længere kunne se køen til Øksnehallen, regnede vi med, at der var blevet lukket op, så vi gik derover. Det viste sig dog bare, at køen var blevet vendt, så enden ikke var over mod Copenhagen Conferences hovedindgang men i den modsatte retning. Vi nåede lige at tænke "øv", inden det gik op for os, at folk med pladsbillet blev lukket ind. Ingen kø til os - wuhu!
Indenfor blev vi mødt af lidt af et kaos. Folk gik forvirrede rundt imellem hinanden og stolerækkerne og forsøgte at finde deres plads. Vi 7 havde fået numre lige efter hinanden: A163-A169 (mener jeg). Det betød imidlertid ikke, at vi kom til at sidde sammen. Vi blev i stedet splittet op i to grupper og kom til at sidde i hver sin side af hallen. XD Numrene var sat fast på stoleryggene med gaffatape, hvilket betød, at man ikke havde en jordisk chance for at finde sin plads, hvis en anden havde fået sat sig på den, eftersom der ikke var et gennemskueligt system i nummereringen. Idéen med nummererede pladsbilletter var super, men udførelsen haltede.

DCC begyndte ret brat, inden alle havde fundet deres pladser. På de to storskærme tonede billederne af de to første cosplayere frem. Der var således hverken en vært til at byde velkommen og fortælle lidt om showet som indledning eller et åbningsshow til at sætte gang i det hele.
Der var tilmeldt 26 acts, men i løbet af showet kunne man se, at der var to, der var faldet fra. Der var faktisk ret få, der cosplayede fra noget med japansk oprindelse - især mht. tomandsgrupperne. Så da showet sluttede, havde dem jeg fulgtes med og jeg en ret god idé om, hvem der ville ryge til Japan (igen) - vi fik da også ret.
I år bestod showet ikke kun af meget seriøse og dramatiske acts. Der var også humor med i nogle enkelte af dem, hvilket var dejligt forfriskende og skabte noget mere afveksling. Teknisk kørte showet vist også uden problemer. Så ros til J-Popcon for det.

Efter showet gik vi ud for at finde noget hurtigt at spise. Da vi kom tilbage til connen, delte vi os op, og Morten og jeg gik i Øksnehallen til præmieoverrækkelse. Her stødte vi på Emma (Gwan Cosplay) og fik en kort snak med hende.

Ud over kvalifikationerne til de internationale konkurrencer, uddelte dommerne også en pris til hver deres favorit, og så var der en Crowd Favourite valgt via sms-afstemning. Så selvom kvalifikationen til CCSS til CICAF var væk, blev scenen stadig fyldt godt op. Tillykke til alle vinderne.


Efter præmieoverrækkelsen skyndte Morten og jeg os ned til panelet Voice acting i Danmark: De danske Team Rocket-voice actors fortæller. Desværre var de blevet reduceret til én: Thomas Kirk, stemmen bag James. Han kørte dog eventet virkelig godt, fortalte underholdende og levende og var god til at bevæge sig rundt i lokalet. Jeg synes sådan set, at det eneste negative ved eventet var folk, der spurgte om private råd, og dem var en evighed om at formulere deres spørgsmål. Når der sidder +20 personer, der gerne vil spørge om noget, bør man altså ikke bruge flere minutter på at stille sit spørgsmål... Vi forlod panelet efter måske 1-1,5 time.

Bagefter gik vi i Øksnehallen for at tjekke koncerten med Color Code ud. Jeg var positivt overrasket over at se så mange være med foran scenen på dansegulvet. Folk så generelt ud til at hygge sig og have det sjovt. Vi hørte et par sange og vandrede så tilbage i Copenhagen Conference, hvor Morten og jeg endte på 2. sal i Community Corner, hvor vi satte os ved Genkiboden og snakkede med dem. Omkring midnat tøffede vi tilbage til hotellet.

mandag den 28. marts 2016

J-Popcon 2016 conrapport del 1: fredag

Ja, jeg lagde jo egentlig en plan for min J-Popcon... Som I vil kunne læse i min conrapport, kom den plan så ikke rigtig til at holde (af flere årsager). ^^; Den var dog mit udgangspunkt for connen. Jeg har valgt at dele min conrapport op i mindre dele i år, så der kan komme noget jævnlig aktivitet på bloggen. Altså kommer denne del kun til at dække fredag. 

Min conrapport her på bloggen er min personlige oplevelse af J-Popcon 2016 - hvad jeg så, hvad jeg deltog i, hvem jeg snakkede med, hvad jeg spiste :p osv. 

For første gang fløj Morten og jeg til København for at komme til J-Popcon. Vi havde nemlig fundet nogle billige billetter med DAT, så det blev lige knap 800 kr. for os begge to i alt - og så var det endda inkl. bagage. Vi kunne dog begge to nøjes med håndbagagen. 
Vi ankom til Københavns Hovedbanegård godt sultne, så vi spiste på Sunset, inden vi checkede ind på Wake up Copenhagen, hvor vi skulle overnatte. Hotellet lå ca. 10-12 min. gang væk fra connen. Bagefter gik vi til connen, hvor vi mødtes med Droggles, Maream, Stine og Stefan. De havde alle sammen været igennem check-in til connen. Morten og jeg fik hurtigt vores skilte i VIP-skranken og slap dermed for at stå i den almindelige kø. Allerede i check-in kunne man se Pokemontemaet, for nogle af gopherne var Chanseys. Der hang også Pokemon pynt. 

De andre fortalte os, at selvom connen havde været åben i vel 45 min. var hverken dealerrummet eller game room åbent endnu. Det var lidt øv, så vi besluttede os for at begive os i Øksnehallen til Åbningsshow i god tid. Øksnehallen eller SS Anne var pyntet flot op med både en Gyrados med lys i, der skiftede farve, en Magikarp, pokeballs, Tentacools og lydkæder.


Åbningsshowet kørte mere flydende og virkede mere gennemøvet i år i forhold til sidste år. Det gik ud på, at Misty og Brock skulle til J-Popcon og så fik hjælp af J-Popcons maskotter Wing Girl og Battery Boy. Cosplaydommerne blev også præsenteret og fortalte lidt om de events, de skulle afholde. 

Bagefter kunne vi så komme i dealerrummet. Mit første indtryk var, at det virkede meget tomt i forhold til sidste år. Der var da også færre forhandlere, så vi nåede ret hurtigt igennem boderne sådan overfladisk. Der var masser af bløde og søde plushies, og jeg overvejede da også at købe en pingvin, men jeg holdt mig i skinnet. Tilbudskasserne hos Faraos blev systematisk gennemgået, men der var desværre ikke nogen af de bind, jeg er på jagt efter til mine hullede samlinger. Jeg kunne også godt lide flere af nederdelene hos en forhandler, men da jeg kiggede nærmere på kvaliteten af dem, blev det et nej tak. 


Fra dealerrummet gik vi videre til Artist Alley, som var godt fyldt op i år - det var dog ikke alle, der var kommet på plads ved deres bord endnu på det tidspunkt. Som noget nyt havde J-Popcon selv et arrangørbord for enden af Artist Alley, hvilket jeg tror, var en stor hjælp for dem, der sad ved boderne. Artist Alley blev kaldt Safari Zone. Der var gjort et forsøg med noget grønt og brunt crepepapir, men det fungerede ikke så godt, for der var mange, der blev filtret ind i det. Oppyntningen her virkede heller ikke så gennemført.


Derfra begav vi os op på 2. sal, som var en ny tilføjelse i år. Deroppe fandt vi Community Corner med Geekcore og Genki. Haru-Con havde også et bord, der sad ingen. Der var også en 3D-printer, som vist hørte til en bod, men jeg kan ikke huske hvilken... ^^; Origamiklubben var også repræsenteret igen i år. For dem der sidder ved Community boderne, må det være rart at komme væk fra trækket ved hovedindgangen, men det betød også samtidig, at der var mindre trafik hen til deres boder. Jeg fik af vide, at der var ret tomt på 2. sal om fredagen - sikkert fordi mange deltagere ikke havde opdaget den nye etage. 2. sal havde ildtema, så der var pyntet op med rødt, orange og lidt gult. Der var også bygget en vulkan i det ene hjørne. Det var et hyggeligt og mere stille loungeområde. 


Der var ikke nogen events, som vi vildt gerne ville til, så Morten og jeg mødtes med Søren, hvorefter vi gik på Sakura. De andre vi fulgtes med, ville finde sig noget billigere at spise. Vi fik vores sædvanlige bord på Sakura, for der sad kun to andre gæster, da vi kom derhen. Jeg fik mig en ebi fry dinner. Om nom nom nom nom...


Da vi kom tilbage stødte vi på de andre og Mads, som netop var ved at få sit armbånd. Jeg havde overvejet at se J-Fashion-modeshowet, men det var blevet rykket, så det startede en time tidligere, hvilket betød, at jeg ikke rigtig ville kunne nå så meget af det, så jeg droppede det. 
Vi begav os i stedet efterfølgende en hurtigt tur i game room, hvor de stadig var i gang med at stille op. Der var både gamle arkademaskiner, borde til bræt- og kortspil samt mahjong, moderne konsoller, dansespil og så havde Unge spiludviklere et hjørne. Der var også en enkelt forhandler i lokalet - hvorfor man har valgt at placere dem der og ikke i dealerrummet, ved jeg ikke rigtig. 

Derefter gik vi videre over i Øksnehallen til jubilæumsfest, hvor vi fik gratis kage og velkomstdrinks (uden alkohol selvfølgelig). Der havde været Pokemon-pinata-slåning (eller hvad man kalder det), så der lå konfetti på en stor del af gulvet i festområdet. 
Det var Lt. Surge, der styrrede løjerne, og sammen med sine matroser bød han op til Pokepolka. Det var ikke rigtig polka, men derimod en form for kædedans. Det betød, at man ikke skulle have en partner for at være med, hvilket sikkert lokkede flere med. Dem, der deltog, så ud til at have det sjovt, selvom der gik kuk i dansen flere gange - men det er jo en del af det sjove med sådan en dans. 

Eftersom både dealerrum og Artist alley lukkede ned allerede kl. 21, trissede vi bare lidt rundt på må og få på connen. Morten og jeg endte tilbage i Øksnehallen, hvor vi snakkede med Søren og et par af arrangørerne, indtil vi valgte at gå i seng omkring 23:30.