søndag den 21. august 2016

Anime sommer 2016: del 4

Der er ikke kommet flere nye serier til siden del 3. Så del 4 her omhandler også 8 af sommersæsonens serier - alle med normal spilletid, dvs. en 22-25 min per episode. Jeg kommenterer på serierne i alfabetisk rækkefølge, og til slut rangerer jeg dem på en Top 8. Alle serier kan ses på Crunchyroll.


Bortset fra at vi har fået introduceret to nye karakterer (som I ser på billedet herunder), er der ikke rigtig noget nyt at melde omkring sweetness & lightning. Trekløveret med far Inuzuka, datter Tsumugi og elev Kotori er faldet godt på plads med hinanden, og tilføjelsen af de nye karakterer skubbede ikke virkeligt ved noget. Det er stadig en sød serie uden det store ståhej. Jeg vil også fortsat mene, at det kan være afgørende, om man kan lide de to piger. Jeg vil dog lige komme med en lille ”advarsel”: Serien kan gøre en noget så (lækker)sulten. ;)


Amanchu! eps. 4-6
Her i eps. 4-5 er "Pikari-effekten" desværre ved at aftage. Det skyldes måske, at det er Tekos udvikling, som er i fokus. Det er hendes tanker, vi får indblik i. Det er hendes baggrund, vi får glimt af. Det er hendes iver efter at lære at dykke, vi som seere skal dele med hende. Det er ikke, fordi Teko er en kedelig karakter. Hun er kær på sin egen måde. Hun falmer bare let ved siden af Pikari. Eps. 6 bragte dog min begejstring for Amanchu! tilbage. Derudover er søskendeparret en fin tilføjelse, og jeg er spændt på at se, hvordan dynamikken imellem klubbens fire medlemmer vil udvikle sig. 


DAYS eps. 4-6
Hvis man synes om Tsukamoto, så bliver DAYS løbende en bedre og bedre serie. Bryder man sig ikke om Tsukamoto, så tror jeg, man skal stoppe her. Det er på alle måder Tsukamotos serie, for indtil videre er der overhovedet ingen andre karakterer, der har fyldt lige så meget som ham. I stedet har vi løbende fået introduceret andre karakterer igennem deres interaktion med Tsukamoto.
Den kære Tsukamoto har et enormt hjerte og favner alle - selvom det ikke altid går op for ham. Gennem ham får DAYS en feel-good-fornemmelse, som faktisk ikke er myntet på sejr men nærmere kammeratskab og fælles udvikling. DAYS er dog fortsat en ret grim serie, så det skal man kunne acceptere. Jeg er blevet mere positiv stemt overfor serien, men jeg er stadig ikke oppe at ringe over den.


Jeg må indrømme, at Mononokean skuffer som anime. Historierne er de samme som i mangaen, men billedesiden er bare slet slet ikke på niveau med mangaen. Animationerne føles ofte stive - især når det gælder de forskellige yokai. Her i eps. 7, hvor Yahiko introduceres, blev jeg enormt skuffet. Hans ræveform er virkelig grim og hans pels ser nærmest lurvet og uplejet ud. Gensynet med Zenko var dog godt. Jeg har virkelig svært ved at finde argumenter for, at man skal se Mononokean... ^^; Jeg vil i stedet anbefale, at man giver sig i kast med mangaen, som også kan læses på Crunchyroll. Jeg regner dog med selv at se den sidste halvdel af serien.


Jeg er stadig ikke rigtig overbevist af den her serie. Omvendt er den heller ikke direkte forfærdelig. Eps. 2-3 præsenterede ikke for alvor de resterende karakterer, hvilket jeg var ret skuffet over – og nu ved jeg ikke, om jeg gider vente på, at det sker. Pt. har jeg nemlig så meget andet, som jeg hellere vil se. Så jeg forestiller mig, at den får lov til at blive stående på min watching-liste i et stykke tid, og hvis jeg så ikke får set mere, ryger den over på min liste over anime, jeg har droppet. 


Nu hvor jeg set noget mere af serien, forstår jeg bedre sammenligningen med Gate. Hovedpersonen Ikta i Alderamin er nemlig også "den modvillige helt" ligesom Isami i Gate. Indtil videre har der været mest fokus på at introducere karaktererne til os. Eps. 5 handler da også om, hvordan Ikta og Yatori mødte hinanden, blev venner og fandt ud af, at de kan meget mere, hvis de er sammen om det. De har et ganske interessant forhold, og jeg er spændt på at se, hvordan det vil blive udfordret fremadrettet. 
De andre karakterer har ikke været så meget i spotlightet, så de fremstår stadig ret stereotype. Morten og jeg har da også allerede en teori om, at Torway bliver skyld i Matthews død, men det bliver grundlag for, at Torway kan gennemgå en personlig udvikling. Historiemæssigt ved jeg stadig ikke, hvor Alderamin vil hen. Mon vi mest skal følge karaktererne i deres træning (med pludselige afbrydelser)? Eller bliver der sat det helt storpolitiske drama op, som karaktererne så forvikles ind i? Mit umiddelbare gæt er, at det bliver en blanding.


Orange eps. 4-5
Det med brevet/brevene er nu ved at være lidt underligt... Det er som om, at Naho tror, at alt skal ske som i brevene, men hun har jo gjort nogle ting, der var anderledes. Altså burde hun ikke fortsat blive overrasket, når der sker noget andet end det, der står. Faktisk burde teenage Nahos virkelighed vel egentlig adskille sig mere fra den virkelighed, der er beskrevet i brevene. Jeg føler, at brevene har udlevet sin tid. Det er mit indtryk, at det ville have været bedre, hvis serien ikke var så fokuseret på de(t) brev(e). Orange har nemlig nogle sympatiske og interessante karakterer, som sagtens kunne stå for sig selv i min optik. Dynamikken og interaktionen mellem gruppens medlemmer er virkelig god, og jeg vil gerne følge dem i deres udvikling. For min skyld måtte Orange også gerne komme ind på livet af resten af gruppens medlemmer, men med kun 13 episoder bliver det nok svært at nå.


ReLIFE eps. 4-7
Kaizaki har det fortsat ikke helt let som high school elev. Han skal liiige huske at gemme sine voksne laster som rygning og øl. Derudover er det jo noget af et dilemma, når high school pigerne i nogle tilfælde kaster sig over ham. ReLIFE har fortsat en rigtig god balance mellem komedie og drama. Der sker også en del på personudviklingsfronten - hos flere karakterer endda. Det er selvfølgelig takket være Kaizaki, men det er rart at se, at fokus ikke kun er på ham. Kaizaki udvikler sig også selv ved at hjælpe de andre, hvilket er interessant at se. Måske det går op for Kaizaki, at han skal være lærer, når han vender tilbage til sit voksne liv...? Hvem ved. 


Min Top 8 ser nu sådan ud:
1. ReLIFE
2. Orange
3. Amanchu
3. sweetness & lightning
5. Alderamin on the Sky
6. DAYS
7. The Morose Mononokean
8. This Art Club Has a Problem!

søndag den 14. august 2016

Manglende dækning

Tiden flyver af sted. Vi har både haft Genki og Kita Con. Jeg havde egentlig tænkt, at jeg ville lave lidt opsamling på Genki og havde derfor spurgt Rune fra optaktsinterviewet, om han ville være med i et opfølgende interview. Som I vel har regnet ud, blev det ikke til noget. Jeg hørte aldrig noget fra Rune, kom så fra det, og nu synes jeg, det er lidt for sent. 

Mht. Kita Con var jeg i tvivl om, hvordan jeg skulle dække arrangementet. Jeg havde jo snakket med et par arrangører på forhånd. Lige før connen spurgte jeg på Facebook, om jeg kendte nogen, der skulle af sted, og som ville fortælle lidt om deres forventninger. Jeg vidste godt, at jeg var meget sent ude, og jeg fik da heller ingen henvendelser. Min tanke havde dog været at skrive et blogindlæg lige meget hvad. Det ville så bare kun være baseret på mine egne tanker om Kita Con, men ja... life happened. 

Og nu er det faktisk hele 13 dage siden, jeg sidst har skrevet på bloggen. Hold da op. I juli sad jeg ellers og tænkte, at jeg ville tage revanche i august og få skrevet noget mere der. Indtil videre er det så ikke sket... ^^; MEN. Der er også stadig over halvdelen af måneden tilbage. Så der er tid endnu. :p

mandag den 1. august 2016

Kort vindue for forhåndstilmelding til Kita Con

Efter 10 dages åbent, lukkede tilmeldingen til Kita Con angiveligt i nat kl. 00:00. Jeg har dog lige prøvet at logge ind, hvilket lykkedes, og det så ud til, at jeg stadig kunne tilmelde mig - eller i hvert fald bevæge mig igennem systemet til "Bekræft billet"-siden.

Oprindeligt skulle det nye tilmeldingssystem have været parat i midt/slut juni, men der blev altså først åbnet op her den 21. juli. Det var da heller ikke uden børnesygdomme, for 28. juli meldte Anime Kita ud, at de havde modtaget beskeder om, at systemet ikke kørte optimalt i Firefox. 

Connen løber af stablen allerede i den kommende weekend, så jeg forestiller mig, at den sene åbning for tilmeldingen kan have haft indflydelse på deltagerantallet. 

Der er dog stadig mulighed for at møde op og betale i døren. Gør man det, er der bare ikke mulighed for soveplads eller mad. Antallet af overnattende skal meldes til brandmyndighederne på forhånd, og der skal købes ind til mad før connen. Nu var det heller ikke, fordi Kita Con tilbød et væld af sovepladser - 50 stk. blev det kun til - så det var jo også ret begrænset, hvor mange der kunne benytte sig af den mulighed. 

For medlemmer af foreningen Anime Kita koster det 75 kr. at deltage til Kita Con. Folk, der ikke er medlem, må slippe 150 kr. Det koster 150 kr. at blive medlem af Anime Kita.

onsdag den 27. juli 2016

Anime sommer 2016: del 3

Siden del 2 er jeg begyndt på tre serier mere - dog med varierende succes. Jeg ser fortsat de fem jeg omtalte sidst. Så ingen er endnu røget på min Dropped-liste. Jeg må sige, at jeg faktisk er positivt overrasket over sommersæsonen indtil videre. Den siges at være den svageste af sæsonerne i løbet af et år, men indtil videre er jeg nu meget godt underholdt. Nogle serier er selvfølgelig bedre end andre, og med nogle serier afhænger det også af ens forventninger i forhold til seriens præmisser. Alle serier kan ses på Crunchyroll.

Her i blogindlægget vil jeg komme omkring de nye episoder jeg har set af de forskellige serier. Til slut har jeg også rangeret dem i en Top 8.


Her i eps. 3 er fokus på forholdet imellem far og datter, og Kotori fungerer som den rådgivende figur. Hun viser dog også en lidt mere underlig/akavet side af sig selv, da hun opdager, at det er farens/lærerens fødselsdag, hvorefter hun tilbyder ham noget af sin mad som gave... XD Den forstod jeg ikke helt... men det var nok for at vise, at hun var villig til at ofre den bedste del af maden til ham, selvom hun selv elsker mad. Jeg synes dog bare, at det gjorde deres forhold mere underligt...
Om man kan lide sweetness & lightning afhænger meget af, om man kan lide de tre hovedpersoner - og nok især de to piger. Der er ikke det store at komme efter i sweetness & lightning, men er man indforstået med det og kan lide de tre hovedpersoner, er det en ganske god serie.


Amanchu! eps. 1-3
Jeg er blevet utrolig positivt overrasket over Amanchu! Historien er ikke noget særligt indtil videre (og bliver det nok heller ikke), men de to hovedpersoner Hikari Kohinata "Pikari" og Futaba Ooki "Teko" vejer bestemt op for det. De er på mange måder modsætninger, men de er utrolig sjove og kære på hver deres facon. Samtidig går de virkelig godt i spænd, og jeg ser frem til at følge deres udvikling hver især og udviklingen af deres venskab. Jeg vil endda vove at påstå, at Pikari (hende på billedet herunder) allerede nu kandiderer til Bedste kvindelige hovedperson 2016. Humoren i Amanchu! er også lige mig.


DAYS eps. 3
Ja, billedet spoiler udfaldet af kampen, men jeg tænkte, at det ikke ville være det store tab. :p I eps. 3 fortsætter træningslejren. Tsukamoto er stadig ihærdig og stræber efter at blive bedre, og hans entusiasme smitter af på de andre 1. årselever. Han formår at inspirere og samle 1. årseleverne omkring sig. Tsukamoto er helt klart seriens hjerte.
Desværre rammer DAYS ikke mig for alvor i hjertet. Den er okay, der er ingen irriterende karakterer, men der er heller ikke nogen, jeg synes, der er virkelig interessante. Jeg finder derfor DAYS ret gennemsnitlig. Jeg regner dog med at se videre og se hvad der sker, men går du udenom serien, vil jeg ikke sige, at du går glip af det store.


Historien i Mononokean er indtil videre præcis, som jeg husker den fra mangaen, så jeg forventer ikke de store afgivelser fremadrettet. Eftersom animeserien bliver på 13 episoder, burde der også være nok manga at lave historien ud fra - medmindre animeserien gerne vil lave en form for slutning. Så bliver den nødt til at opfinde sin egen historie, for mangaen kører endnu. Mononokean har dog ikke et større plot, så jeg kan ikke forestille mig, at der vil blive ændret noget for at lave en afslutning. 
Mononokean er kort sagt slice-of-life med yokai. Den er ganske underholdende, men jeg synes dog bedre om mangaen. Ashiya virker mere belastende her i animeserien - måske skyldes det hans seiyuu. Jeg har stadig ikke vænnet mig til farveskemaet, men her i eps. 4, hvor vi kommer til underverdenen, begynder jeg at forstå valget lidt bedre. Underverdenen er rigtig flot og har et helt særligt look her i animeversionen pga. de stærke og kraftige farver. 


Jeg gik ind til This Art Club Has a Problem! uden de store forventninger - og det var meget godt... Der er nemlig ikke det store at komme efter her. Efter første episode er jeg på ingen måde imponeret, men ud fra OP'en at dømme, er der stadig en del karakterer, som ikke er blevet introduceret endnu. Jeg giver derfor serien en episode mere, før jeg bestemmer mig for, om jeg dropper den. Det er såmen ikke, fordi de tre karakterer i eps. 1 er irriterende... de er bare hverken interessante eller super sympatiske. Så jeg håber, at der blandt de andre karakterer gemmer sig nogle, der kan sætte lidt mere gang i det hele - og som er noget ved.


Det her virker som en forholdsvis standard fantasyserie. Vi får endda samlet vores party på seks medlemmer og prinsessen allerede i eps. 1. Det er rart, at der ikke skal bruges tid på det, så vi hurtigt kan komme videre med historien. Rollerne virker dog ret tydelige og stereotypiske. Jeg havde imidlertid heller ikke forventet andet her fra start.
Jeg gik i gang med Alderamin on the Sky, fordi den blev beskrevet som Gate uden gate. Indtil videre kan jeg dog ikke rigtig se, hvorfor de to sammenlignes ud over at begge er fantasy. I min optik hverken minder Ikta om Itami fra Gate eller er lige så sympatisk som ham. Jeg ser heller ikke umiddelbart nogen tydelige paralleler til de kvindelige hovedpersoner fra Gate. Alderamin on the Sky er hverken yay eller nay. Den får et par episoder mere til at udvikle sine personer og sin historie. Så må vi se, hvad der sker.


Orange eps. 3
Det er som om, at Naho Takamiya læser brevet/ene fra sit fremtidige jeg løbende. Hendes tilgang til det/dem er i det hele taget lidt underligt. Disse to ting er de eneste dårlige ved Orange. Måden hun læser brevet/brevene kommer nok ikke til at ændre sig, da hver eps. ser ud til at være navngivet "Letter X". Der er dog håb mht, at hendes tilgang ændrer sig, efterhånden som hun (forhåbentligt) fortsat handler anderledes (ind imellem), end der står i skrevet og dermed ændrer fremtiden.
Kernegruppen fungerer stadig godt, og jeg befinder mig udmærket i deres selskab. Jeg er spændt på, hvor meget vi kommer til at se til deres fremtidige udgaver. Her i eps. 3 blev de mest brugt til at gøre os klogere omkring high school udgaverne. Jeg synes, at det kunne være interessant at følge dem parallelt, men jeg tror, at fokus vil forblive på high school tiden.


ReLIFE eps. 3
Det er stadig sjovt og interessant at følge Arata Kaizaki som high school elev. I eps. 3 må han sande, at selvom han ligner en high school elev, så er hans krop stadig "gammel" (27 år). Chizuru Hishiro giver mig en Sawako fra Kimi ni Todoke vibe med hendes skumle og akavede smil og ønske om at få venner. Det bliver interessant at se, hvordan dynamikken imellem karaktererne kommer til at udvikle sig. ReLIFE er fortsat rigtig sjov og underholdende. 



Min Top 5 er altså blevet til en Top 8 og ser nu sådan ud:
1. ReLIFE
2. Orange
3. Amanchu
4. sweetness & lightning
4. The Morose Mononokean
6. Days
7. Alderamin on the Sky
8. This Art Club Has a Problem!

mandag den 18. juli 2016

Anime sommer 2016: del 2

Den danske sommer har vist sig fra sin våde og kolde side (som vi kender den). Så det er godt, at der er begyndt en ny sæson anime, som man kan hygge sig med indenfor. Jeg er i denne sæson begyndt på 5 serier, som jeg kommer omkring i alfabetisk rækkefølge. Nederst har jeg rangeret dem ud fra indholdet af de episoder, jeg har set, samt de forventninger (og forhåbninger) jeg ellers har til dem. Alle serier kan ses på Crunchyroll.


Genrer: sport
Studie: MAPPA
Episoder set: 2/24
Oprindeligt havde jeg faktisk ikke tænkt mig at se Days. Dels er jeg ikke til fodbold, og dels fandt jeg stilen for simpel og grim. Efter at have læst anmeldelser på ANN, besluttede jeg mig dog for at give den en chance alligevel. I eps. 1 var stilen, som jeg havde forventet den, men den blev en smule bedre i eps. 2. Efter eps. 1 var jeg ikke imponeret, men eps. 2 kom lidt efter det.
Historiemæssigt er det interessant, at vi har med en fuldstændig (men meget ihærdig) newbie at gøre frem for en upcoming stjerne. Jeg synes stadig ikke, at Days er en fantastisk serie, men den er okay - og der er endnu ikke dukket nogen irriterende karakterer op. Så jeg regner med at se videre på Days, men jeg forventer mig ikke det store af den. 


Genrer: comedy, fantasy, slice of life
Studie: Pierrot Plus
Episoder set: 1/13
Jeg læser mangaen, så jeg skulle selvfølgelig se, hvordan serien er som anime. Jeg er som sagt ked af farveskalaen, som der er blevet valgt til animeserien. Jeg synes, at det ville have fungeret bedre med nogle mere nedtonede farver. Det behøvede ikke være i Natsume-stil, men bare i den retning.
Imens jeg har læst mangaen, har jeg haft en klar forestilling om hovedpersonens stemme, hvilket var en stor del af min oplevelse af hans personlighed. Den valgte stemme er okay, men ikke som jeg forestillede mig den, hvilket indtil videre har gjort Ashiya til en svagere karakter i min optik.
På trods af min kritik blev jeg selvfølgelig overvundet, så snart Fuzzy gjorde sit indtog på skærmen. ^^; The Morose Mononokean gør sig okay som anime, men indtil videre, synes jeg noget bedre om mangaen.


Genrer: drama, romance
Studie: Telecom Animation Film
Episoder set: 2/13
Orange var nok den serie, som jeg havde størst forventninger til i denne sæson. Ikke fordi der er en hel masse nyskabende i den, men der lød til at være mulighed for en god, medrivende og rørende historie. Orange kommer fint fra start. Kernegruppen bliver præsenteret, og seriens gimmick bliver bragt i spil. Jeg er spændt på at se, hvordan det vil fungere fremadrettet i serien. På et tidspunkt må der vel også ske nogle ændringer ud fra, hvordan hovedpersonen Naho handler.
Jeg vil ikke afsløre for meget her, da jeg synes man selv skal se det. Jeg vil dog understrege, at det IKKE er en mysteryserie. Fokus ser ud til at være forholdet imellem kernegruppens seks medlemmer og deres udvikling. Dette passer mig dog også glimrende. Får jeg mon en serie på højde med Honey and Clover...? Det er naturligvis min forhåbning, men jeg vil heller ikke sætte mine forventninger for højt for så at blive skuffet.


Genrer: comedy, romance, slice of life
Studie: TMS Entertainment
Episoder set: 2/13
ReLIFE var en af de serier, som jeg var lidt mere skeptisk omkring. Jeg var i tvivl om, om den ville gå hen og blive for plat. Den har dog overrasket mig meget positivt. Indtil videre synes jeg, at der er en god balance mellem det seriøse og det sjove i serien. Der har dog ikke været det store drama endnu - og det tror jeg heller ikke der kommer, men serien lægger op til, at hovedpersonen kommer til at reflektere over nogle ting (i livet). Dertil kommer, at der er nogle uopklarede elementer i serien, som jeg ser frem til at få svar på. Jeg har været godt underholdt i begge episoder - og været i udmærket selskab.


Genrer: slice of life, comedy
Studie: TMS Entertainment
Episoder set: 2/12
Oprindeligt havde jeg ikke planlagt at se sweetness & lightning. Igen var det anmeldelserne på ANN, der overbeviste mig om at give serien en chance. Jeg gik således ind til serien med forventning om at få en hyggelig og sød healing anime - og jeg blev ikke skuffet.
Datteren Tsumugi er kær uden at blive irriterende. Hun minder mig lidt om Naru fra Barakamon - især på grund af den måde hun taler på. De tre karakterer er en underlig trio, men de fungerer faktisk fint sammen. Jeg er især lettet over, at der (indtil videre) ikke har været nogen form for romantiske undertoner mellem faren Kohei Inuzuka og hans elev Kotori.


Min Top 5 ser altså således ud indtil videre:
  1. ReLIFE 
  2. Orange 
  3. sweetness & lightning
  4. The Morose Mononokean 
  5. Days

fredag den 15. juli 2016

Det sociale gør det sjovt at være frivillig.

1 uge til Genki. Mit sidste optaktsinterview er med Jamie Nohr Vetterlain på 20 år fra København, hvis interesser primært er cosplay, anime, manga, skrive og tegne. Ifølge Jamie er Genki den hyggeligste con, der er lige nu - den er ikke så stor som J-Popcon, men den er større end de mindre conner. Jamie skal være frivillig til dette års Genki - ligesom de sidste 5 år.


Hvilke år har du været med til Genki?
Jeg har været med til Genki hvert år siden 2011 - alle gangene som frivillig. Jeg tager altid med til Genki som frivillig, fordi det er pisse hyggeligt, og som frivillig møder man også nogle mennesker, og oplever, hvordan en con er støbt sammen. Man kan også være med til at gøre den god for con-goers.

Hvordan opdagede du Genki?
Jeg så deres stand til J-Popcon 2010 og blev nysgerrig. Da jeg ikke havde råd til billet, valgte jeg at søge ind som frivillig, som de reklamerede med på deres hjemmeside.

Hvorfor valgte du at tage med til din første Genki?
Jeg havde været til J-Popcon to år i træk og var meget interesseret i hele kulturen omkring conventions, bl.a. cosplays. Jeg var meget interesseret i at lære mere om det samt møde nye mennesker.

Hvorfor meldte du dig som frivillig til din første Genki? 
Jeg valgte, at blive frivillig da jeg ikke havde råd til billetten. Jeg søgte egentlig ind på stort set alle hold, da jeg egentlig bare var interesseret i at være med. Jeg endte på holdet, der dengang hed Dealerhall, som hedder Expo Hall nu, og er en sammensætning af Dealer, Artist Alley, Bring & Buy og Auktionen. Grunden til, jeg endte på det hold var, at de var de første der godkendte mig.

Hvilket team hører du under i år som frivillig, og hvorfor har du valgt det?
Jeg hører igen i år under Expo Hall, som jeg også har gjort alle de andre år. Jeg valgte det, da jeg kender stort set alle de gamle i teamet, og det er super hyggeligt at arbejde med dem. I år er jeg i underkategorien Night’s Watch, som er nattevagterne, der holder øje med Dealer Hall om natten.

Fortæl lidt om de opgaver, du har som frivillig.
Jeg har ikke så mange opgaver i løbet af hele connen, da jeg er nattevagt og derfor bare sidder og holder øje med, at ingen går ned og stjæler fra dealerne. Det er dog meget hyggeligt, da man altid har en partner at snakke med gennem natten.

Har du haft mulighed for at få indflydelse på dit vagtskema?
Ja, vi har altid haft mulighed for at bede om fri til bestemte events, hvis vi er interesseret i dem. Dog kan ikke alle ønsker lade sig gøre, men hvis der er events, vi gerne vil se, bestræber de sig efter, at give os tid til dem. Da jeg er nattevagt, har jeg dog ikke haft det store behov for dette.

I hvilket tidsrum er nattevagten?
Jeg kender ikke mit skema endnu, men typisk er det en halv nat ad gangen, men vagten er fra Expo Hall lukker, til den åbner igen, i min afdeling. 

Hvilke goder er der ved at være frivillig, og hvor meget betyder de for dig?
Altså, for det første får jeg billetten og sovepladsen betalt. Det betyder meget for mig, da det er en god måde at komme af sted på, hvis ikke man har så mange økonomiske ressourcer. Udover det synes jeg, at man får nogle rigtig gode venskaber og lærer de frivillige samt andre con-goers at kende på en anden måde. Det er også nice, at man skaber et teamwork, og vores ledere er altid friske på at høre feedback og forslag til forbedringer.

Hvad synes du, er det bedste og værste ved at være frivillig til Genki?
Det bedste er helt klart de mennesker, jeg møder hvert år, og den følelse man får af at være med til at stable noget på benene og vide, at det ikke havde været muligt uden os.
Det er svært at finde noget, jeg er utilfreds med, da jeg mener, at vi i hvert fald i vores team, har et rigtig godt arbejdsmiljø og sammenhold. Dog kan de kedelige arbejdsopgaver, så som at rydde op på connen efter den er slut, være lidt nederen, men det ender altid med at være hyggeligt, fordi vi frivillige er sammen om det.

Har du været frivillig til andre conner i fanmiljøet?
Nej, det har jeg ikke. Jeg har det fint med at være frivillig kun til Genki, da jeg gerne vil opleve f.eks. J-Popcon som gæst og ikke som frivillig. Jeg går ikke til så mange andre conner mere, efter SVScon lukkede.

Hvordan er dine forventninger til Genki? 
Jeg glæder mig rigtig meget, da jeg ved, at det bliver super hyggeligt blandt de frivillige og i mit team. Da jeg er nattevagt, har jeg fri om dagen og kan derfor nyde connens events til det fuldeste. Mine forventninger er lige så høje som de andre år, og jeg er endnu ikke blive skuffet.

Hvad ser du mest frem til og hvorfor?
Jeg ser mest frem til at opleve con-følelsen igen, da jeg elsker at være til conner. Jeg glæder mig til at se AMV-konkurrencen og cosplayshowet, da jeg altid er nysgerrig omkring, hvilke talenter der deltager i år. Udover det glæder jeg mig også rigtig meget til at se de venner, jeg ikke ser uden for conner.

Så det sociale spiller en stor rolle mht. at være frivillig hos Genki? Ville du stadig melde dig, hvis mange af de andre frivillige, du allerede kender, stoppede?
Det er helt klart en vigtig faktor for, at jeg melder mig til som frivillig, men jeg gør det dog også for at kunne komme af sted.
Det er altid hyggeligt at møde nye mennesker blandt de frivillige, og selvom der er nogle, der stopper et år, kommer der nogle nye, og der er måske en mere flydende udskiftning, end reelt at alle stopper. Så der er altid nogle jeg kender!

onsdag den 13. juli 2016

Uopdaget(?) uhygge til Genki

9 dage til:

Optakten fortsætter her på bloggen, men denne gang skal vi en tur bagom. Det er nemlig ikke en kommende deltager, jeg har lavet et interview med, men en af arrangørerne - nærmere bestemt hovedmanden bag Genki: Victor Alring.

Nogle har måske bidt mærke i det, imens det er gået andre over hovedet, men årets tema til Genki er youkai/horror. Fordi der netop har været så lidt fokus på temaet, valgte jeg at gøre det til emnet for dette lille interview. 

Logoerne er tegnet af Anders Berg.


Hvorfor har I valgt, at Genki skal have et tema?
Oprindeligt valgte vi at have tema, fordi vi gerne ville have noget nyt for hvert år, så folk der har været til Genki mange gange før, ikke følte, det bare var mere af det samme måske bare med et nyt event eller to. Et tema ville samtidigt give os muligheden for at sætte et twist på allerede eksisterende events, og have det hele følge samme røde tråd.


Hvorfor faldt valget på youkai/horror som årets tema?
Vi åbnede for forslag til tema, både internt og eksternt, og samlede så 4-5 stykker, som vi syntes kunne være fede at have, og som var reelle nok til, at de kunne lade sig gøre - vi har derfor desværre afslået ting som "Pink Princess"-tema (beklager). 

Vi havde så et internt møde med vores dekorations- og eventhold, om hvilket tema, de mente, ville være mest interessant at have, og hvor der kunne bygges events og dekorationer rundt om. Vi endte med et meget bredt horrortema, så for at snævre det lidt ind og give det et lidt mere japansk flair, valgte vi Youkai.


Har I brugt/vil I bruge temaet i jeres promovering af Genki 2016? 
Det har vi men desværre ikke i lige så stort omfang, som vi oprindeligt ville.
Kombinationen af gælden der lå i Genki, da jeg købte brandet; faldet af billetsalg, nok grundet de nye datoer og hvor sent sovesalen endelig blev godkendt; og et par andre ting, har gjort, at vi ikke har kunne lave den markedsføringskampagne, vi havde ønsket os.

Det bedste eksempel på promovering med vores tema, er nok den tegnekonkurrence vi afholdte under J-Popcon, hvor alle indsendte tegninger skulle følge vores tema. Tegningerne kan alle findes i vores hjemmesides kunstgalleri.


Hvordan vil temaet komme til udtryk til selve connen?
Som nævnt før er vi stødt på uhensigtsmæssigt mange forhindringer i planlægningen af dette års Genki, så der er rigtigt mange ting, vi desværre måtte skære fra, fordi det ikke kunne nås, eller fordi vi ikke havde pengene alligevel.

Fx var en af vores oprindelige ideer, at alle maids og butlers i vores annoncerede maid cafe skulle være youkai i menneskeform. Det skulle have været sådan, at de kunne afsløres ved, at de fx enten havde to kattehaler som en bakeneko, rævehale som en kitsune, horn i panden som en oni, var blege som en yuki-onna, etc. 
Det har vi måtte skrotte på grund af manglende tid og penge. Det gælder også andre ideer, hvilket er ærgerligt, da vi mener, at det er de små detaljer, der virkelig sælger konceptet. Dog har vores dekorationshold gjort deres ypperste for at sælge stemningen til gæsterne, og vores eventhold har prøvet at komme på events, der passer til temaet også.

Vi har dog internt besluttet - og det har jeg ikke noget imod at annoncere her - at hvis vi ikke får solgt temaet godt nok i år, så holder vi en pause med det, til gælden er betalt af, og vender så forhåbentligt meget stærkt tilbage.