Tanker om Digimon Adventure tri.

Da jeg satte mig til at se den første Digimon Adventure tri. film i januar 2016 var jeg meget spændt. Jeg glædede mig til gensynet med Kari, Gatomon, T.K. og de andre. Der var ikke meget information omkring, hvad filmserien præcis skulle handle om. Så jeg gik ind til denne nye fortolkning af Digimon uden den store viden - og med et forsøg på at holde mine forventninger nede. Jeg huskede stadig fadæsen Sailor Moon Crystal. Urgh. 

Saikai - eller Reunion som den hedder på engelsk - var en blandet fornøjelse, men den gav mig stadig lyst til at se de kommende film. 

Nu ca. 2,5 år senere, hvor jeg har set hele tri. filmserien færdig, sidder jeg med så utrolig mange spørgsmål. Det gav mening, at der mellem filmene var ting, vi manglede svar på. Det var netop noget af det, der fik mig til at se videre. Jeg ville vide, hvordan det hele hang sammen. 

Det var som om Digimon Adventure 02 slet ikke havde fundet sted, men Hikari og T.K. havde deres D2 Digivice alligevel. Hvorfor taler ingen om Davis, Yolei, Cody og Ken - og hvor er de? Hvem eller hvad er Ygdrasil? Hvem eller hvad er Homeostasis? Og hvem er fjenden egentlig? Det var bare nogle af de spørgsmål jeg havde, og som jeg så frem til at få svar på. 

Som filmserien skred frem, virkede det dog ikke til, at folkene bag Digimon Adventure tri. var særlig interesserede i at give mig svar på dem. Jeg sad ofte med en følelse af, at det var som om, jeg burde vide noget mere, om de ting, der blev snakket om. Jeg tænkte på, om jeg var uvidende, fordi jeg kun havde set en enkelt af Digimonfilmene. Set i retrospekt tror jeg det ikke. 

Digimon Adventure tri. startede fint nok med Saikai, og jeg kunne se potentiale til at skabe en god historie. Desværre fik vi i stedet et kæmpe rod, hvor ånden fra de gamle serier også manglede. Der var nogle gode scener ind imellem, og henhøret med nogle af musiknumrene var også skønt. Det er bare ikke nok til at opveje for alt det, filmserien manglede. Digimon Adventure tri. får altså ingen anbefaling med herfra. Da Butterfly fløj ud af højtalerne og rulleteksterne kørte over skærmen, da Bokura no Mira / Our Future (den sidste film i serien) var slut, sad jeg og var en meget forvirret og ret skuffet #digidestined.