tirsdag den 8. januar 2019

Anime 2018: Persongalleriet

Så er turen kommet til at tage et kig på karaktererne. For mit vedkommende kan et godt persongalleri nemlig redde en haltende historie og en hullet præmis. Så elsker jeg også, når vi virkelig kommer ind under huden på karaktererne og deres forhold til hinanden.

Jeg har de klassiske kategorier med, men jeg har også en enkelt ny. Karakterer, der tidligere har vundet en kategori, kan ikke blive nomineret igen. Tidligere nominerede, som ikke vandt, kan godt. 


Bedste persongalleri
De nominerede er:

  • Hinamatsuri
  • My Hero Academia S3
  • A Place Further Than the Universe / Sora yori mo Tooi Basho


My Hero Academia har simpelthen så mange søde, sjove og interessante karakterer. Selvom det er et stort persongalleri kommer vi lige så stille mere i dybden med flere af karaktererne. Det er jeg stor fan af.

Vinder: My Hero Academia 3




Bedste personudvikling
De nominerede er:

  • Historia (Attack on Titan 3)
  • Katsuki "Kacchan" Bakugo (My Hero Academia 3)
  • Violet Evergarden (Violet Evergarden)

Normalt dækker denne kategori en hel anime, men i år har jeg valgt at lade den sætte fokus på udvalgte karakterer. Violets udvikling er kernen af serien Violet Evergarden, så derfor vinder hun. 

Vinder: Violet Evergarden (Violet Evergarden)




Bedste kvindelige hovedperson
De nominerede er:

  • Asirpa (Golden Kamuy)
  • Hinata Kawamoto (March comes in like a lion 2)
  • Rin Shima (Laid-Back Camp)

Mit hjerte blødte virkelig for Hina her i sæson 2 af March comes in like a lion. Hun er sådan en sød pige, som kæmper for sin overbevisning. 

Vinder: Hinata Kawamoto (March comes in like a lion 2)




Bedste mandlige hovedperson
De nominerede er:

  • Yoshifumi Nitta (Hinamatsuri)
  • Rei Kiriyama (March comes in like a lion)
  • Izuku "Deku" Midoriya (My Hero Academia 3)

Nitta er den mest underholdende karakter i Hinamatsuri, men han har også en anden side, som titter frem en gang imellem. Han har jo faktisk et godt hjerte. 

Vinder: Yoshifumi Nitta (Hinamatsuri)




Bedste kvindelige biperson
De nominerede er:

  • Anzu (Hinamatsuri)
  • Utako Sakura (Hinamatsuri)
  • Ochaco Uraraka (My Hero Academia 3)

Først var jeg faktisk ikke så begejstret for Anzu, men det ændrede sig, da hun "flyttede ind" hos de hjemløse. Hendes historie viser i den grad, at Hinamatsuri har meget hjerte. Jeg kom sådan til at ønske det bedste for Anzu.

Vinder: Anzu (Hinamatsuri)




Bedste mandlige biperson
De nominerede er:

  • Goro (DARLING in the FRANXX)
  • Someji Kawamoto (March comes in like a lion 2)
  • Katsuki "Kacchan" Bakugo (My Hero Academia 3)

Jeg har haft et svagt punkt for Bakugo siden sæson 1 af My Hero Academia. Jeg har hele tiden følt, at der var mere at komme efter hos ham end den aggressive rival. Jeg er SÅ glad for, at han ikke blev gjort til villain. Det ville have været den letkøbte løsning. 

Vinder: Katsuki "Kacchan" Bakugo (My Hero Academia 3)




Mest irriterende karakter
De nominerede er:

  • Akane Shinjo (SSSS.Gridman)
  • Takafumi Yukawa (Kokkoku)
  • Weslia "Char" Chartreux (Boarding School Juliet)

Tåben Takafumi var med til at ødelægge Kokkoku. "Hvorfor opfører han sig så dumt?", "Hvorfor gør han nu det?!", "Stop dig selv!", var desværre mine reaktioner på hans handlinger - særlig i anden del af serien.

"Vinder": Takafumi Yukawa (Kokkoku)



Bedste familie
De nominerede er:

  • Anzu og de hjemløse (Hinamatsuri)
  • Fam. Kawamoto (March comes in like a lion 2)
  • Izuku og mor Midoriya (My Hero Academia S3)

Hina er i problemer her i sæson 2, men hun får masser af opbakning fra sin familie. Familien Kawamoto er en skøn familie med masser af hjerterum. Selvom midlerne er små, er kærligheden overvældende. Jeg forstår virkelig godt, at Rei drages mod lyset fra dem.

Vinder: Fam. Kawamoto (March comes in like a lion 2)



Bedste team
De nominerede er:

  • Team Nowhere (Megalobox)
  • Asirpa og Sugimoto (Golden Kamuy)
  • Class 1-A (My Hero Academia 3)

Team Nowhere er et umagen trekløver. De ryger ofte i totterne på hinanden, men de holder sammen og hjælper hinanden. I jagten på deres fælles mål får de således også et godt fællesskab og et sted at høre til. 

Vinder: Team Nowhere (Megalobox)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar