Årtiets anime: Action

Med dette blogindlæg tager vi hul på genreindlæggene. Jeg ved endnu ikke præcis, hvor mange, der bliver, og det er heller ikke sikkert, at de bliver udformet på samme måde.

Nogle - okay, de fleste - anime tilhører mere end en genre, men jeg har placeret dem i den, jeg føler, er den primære. En anime optræder altså kun en gang i de genrefokuserede indlæg. 

Sportsanime plejer generelt også at have en god portion action, men da der kommer et separat blogindlæg med fokus på dem, er de ikke med her. 

For mig leverer en god action anime intens og spændende action, hvor man kan mærke, at der er noget på spil. Det skal også gerne fungere visuelt. I nogle tilfælde er det dog også fint med et actionbrag, hvor der er eksplosioner, fordi eksplosioner er fede. Ligesom man ikke stiller spørgsmål ved, hvorfor mecha er den bedste løsning ift. at bekæmpe en trussel. Det er, fordi mecha er seje. 

I dette blogindlæg har jeg valgt at fremhæve seks action anime, som faktisk adskiller sig en del fra hinanden i tone og historie, når man kigger ud over det actionmæssige. Jeg overvejede at rangere serierne, men jeg gik fra det igen. Det ville nemlig nærmere blive en rangering baseret på serierne som helhed og ikke bare actionelementerne. Så de står i alfabetisk rækkefølge. 

Attack on Titan (2013, 2017, 2018, 2019): 

Højtflyvende højrisiko action

Der er i den grad noget på spil for menneskeheden, når recon corpset drager på mission i Attack on Titan. Og der er mistes mange liv i kampen mod titanerne - nogle med mere mening end andre. 

Attack on Titan skinner i sine actionfyldte scener, og det er tydeligt at se, hvor pengene bliver brugt. Således måtte vi overvære "vi står og taler i trætoppene"-episoden... så krudtet kunne blive skudt af i den efterfølgende konfrontation inde i skoven. Vi måtte sikkert også leve med CGI-heste til gengæld for den smukke animation af Krista. 

Witt Studio kan levere action med høj intensitet og flot animation i Attack on Titan. Samtidig drives historien også videre i disse scener. Det er også fascinerende, hvordan titanerne fremstilles som både tåbelige men også utrolig skræmmende. 

Bungo Stray Dogs (2016, 2016, 2019): 

Actionkomedie med dramatiske træk

Jeg var lige ved at droppe Bungo Stray Dogs, fordi jeg fandt den for fjollet, men det flotte håndværk fra BONES fik mig til at blive. Serien var velproduceret og havde flotte actionscener. Som tiden gik, blev jeg også mere engageret i historien og dens karakterer, hvilket gjorde actionsekvenserne bedre. Nu var det ikke bare flashy evner. Der var noget på spil. 

Dramaet i begyndelsen af sæson 2 gav især et bedre indblik i karaktererne. Indsigten i karaktererne gjorde også, at forståelsen for deres evner udviklede sig. Og med det udviklede actionscenerne sig også. 

Bungo Stray Dogs er mere end en vartiger og Danzai, der hele tiden forsøger at begå selvmord. Det er karakterer med fejl, som er voldsomt beskyttende over for dem de holder af og deres hjem Yokohama. 

Demon Slayer: Kimetsu no Yaiba (2019): 

Action med æstetiske valg

ufotable kan lave andet end Fate! Og det gør de godt. Virkelig flot animation - både i de stille stemningsfulde scener og naturligvis actionscenerne. Jeg er stor fan af, at der taget nogle æstetiske valg mht. afbildningen af Tanjiros vandteknikker. Jeg hører, at det er sådan i mangaen, men ufotable har virkelig fået det til at fungere i animeserien også. Det tilføjer actionen et nyt og frisk look efter min mening. 

Demon Slayer er en af de mest omtalte serier fra sidste år. Nogle mener, at den er en potentiel kandidat til at fylde pladsen efter Bleach blandt "de tre store". Funimation har endda kåret den som Anime of the Decade via en fanafstemning. Der er jeg ikke helt, må jeg indrømme. Demon Slayer var en udmærket action fantasy serie, og jeg kommer da nok også til at se filmen, når den engang kommer. Actionen er flot, og de enkelte karakterers evner ser ud til at blive brugt godt i den forbindelse. Vi skal bare lige have aflivet Zenitsu - eller i det mindste gjort ham stum. 

Derudover er det faktisk lidt et problem for mig, at vores hovedpersoner virker overpowered. Jo, de får brækkede ribben osv, men ingen har fået alvorlige men, selvom de har været oppe imod virkelig farlige og stærke dæmoner. Intensiteten forsvinder lidt, når det føles som om, der er mindre på spil. 

Fate/Stay Night Unlimited Blade Works TV (2014, 2015): 

Flot action fra ufotable

Denne serie er del af en større (forvirrende) franchise, og for at få mest muligt ud af den, bør man faktisk starte et andet sted. Nok Fate/stay night (2006). Unlimited Blade Works serien er dog den mest spektakulære mht. action efter min mening. 

Starten byder på en del "tell" i stedet for "show", men det er for at give seeren en forståelse for rammerne, som historien udspiller sig inden for - især hvis man er nytilkommen. Kunne det være gjort mere elegant - ja helt klart. Hen af vejen bliver der dog mere plads til, at ufotable kan spille med animationsmusklerne. 

Personligt er jeg ikke den store Saber fan, så denne rute appellerer mere til mig. Selvom historien lidt bliver noget rod. Jeg kan nemlig godt lide dynamikken mellem Shirou Emiya og Rin Tohsaka. 

Hunter x Hunter (2011): 

Nostalgisk action adventure

Som jeg på bloggen tidligere har nævnt, gav Hunter x Hunter (2011) mig en nostalgisk følelse, da jeg så den. Det virkede som action og shounen fra en anden tid. F.eks. tages dødsfald ikke så tungt medmindre det direkte påvirker vores hovedpersoner og dermed deres udvikling. Kampe finder sted for sjov skyld nærmest. Det er ikke altid et spørgsmål om liv eller død i starten. Det handler om at afprøve sig selv og sine egne styrker og svagheder. 

Hunter x Hunter har dog også sine mørkere sider. Efter min mening fungerer noget af det bedre end andet. Sådan har jeg det egentlig med flere elementer. Tilføjelsen af nen giver flere muligheder i kampscenerne, da det giver karaktererne flere våben/færdigheder at udvikle på. Chimera ants åbner også op for flere former for angreb. Deres story arc(s) fungerer bare ikke rigtig for mig. 

Overordnet set er Hunter x Hunter et sjovt action adventure i godt selskab. 

Jormungand (2012, 2012): 

Guns, bigger guns & bombs!

"Her name is Koko. She is loco. I said oh no." Våbenhandleren Koko Hekmatyar har samlet sig en umage gruppe, og den nyeste tilføjelse er barnesoldaten Jonah. 

Om man kan lide Jormungand afhænger af, om man kan lide karaktererne. Hen af vejen tegner der sig et mere sammenhængende plot, men det er karaktererne og actionen, der bærer serien. Hver karakter har sin egen styrke og måde at kæmpe på og sin egen specialisering inden for våben. 

Begge OP'er viser tydeligt, at der er knald på i Jormungand. Men der er også humor at finde - spørgsmålet er bare, om det falder i ens smag. Nogle ting er sikkert tilført, for at få seeren til at tænke "wtf". 

Hvis jeg skal sammenligne Jormungand med en action anime, fra 00'erne må det blive Black Lagoon.  

My Hero Academia (2016, 2017, 2018, 2019): 

Japansk superhelteaction med hjerte

Jeg blev virkelig positivt overrasket over My Hero Academia. Karaktererne og deres udvikling rev mig totalt med, selvom det er den klassiske underdog historie. Det er bare så veludført. Samtidig bliver der fyret op for en masse action. Musikken gør virkelig også sit arbejde i actionscener. Hold kæft hvor elsker jeg You say run! Det musiknummer kan virkelig bygge intensitet og følelser op. 

De forskellige quirks giver mulighed for mange former for action - nogen udnyttes bedre end andre. Det er også interessant at se karaktererne blive klogere omkring, hvordan de bedst kan bruge deres quirk og udvikle den.

My Hero Academia falder lidt af på den i sæson 4, når der kommer til at animere actionscenerne desværre, men jeg mærkede stadig intensiteten i kampen mod Overhaul. Sæson 4 er generelt ikke på højde med de andre, men får alligevel leveret en god afslutning med eps. 25 "His Start".

Der er selvfølgelig andre store action anime derude (som jeg ikke har set) heriblandt One Punch Man, Jojo, Kill la Kill og Mob Psycho, men de ovenstående er dem, der er blevet hængende i min bevidsthed. 

Årtiets anime: Trendsætterne

Jeg syntes, det var meget passende at indlede denne kavalkade om årtiets anime med årtiets trendsættere. Listen er på ingen måde ment som en Top 5 over bedste anime. Det er animeserier, som har influeret anime i 10'erne på forskellig vis. 

1. Sword Art Online (2012), A-1 Pictures

Sword Art Online er uden tvivl den mest indflydelsesrige anime fra 10'erne. Bare kast et blik på en tilfældig oversigt over en given animesæson, og tæl så antallet af isekai... Suuuuuk... Hvilket forresten ikke var en genre førhen. Samtidig er Sword Art Online blevet i seernes bevidsthed med fortsættelser og spin-offs (som jeg ikke har set, da jeg fik nok efter Alfheim-delen, urgh). 

2. K-ON! (2009), Kyoto Animation

Ja, jeg ved godt, K-ON! udkom i 2009 og dermed ikke er en del af det netop afsluttede årti. Seriens indflydelse er dog ikke til at komme udenom. Det er takket være K-ON! at vi i dag ser serier med søde piger, der laver alle mulige former for klubaktiviteter. Nogle vil sige, at kimen til "cute girls doing cute things/stuff-genren" blev lagt allerede med Lucky Star i 2007, men jeg synes først, at "genren" tog fat for alvor efter K-ON!

Sidebemærkning: K-ON! er den eneste anime i på listen her, som jeg ikke har set. 

3. Attack on Titan (2013), Wit Studio

Attack on Titan har ikke skabt en ny genre. I stedet har den ændret en: shounen. Og sikke en titanisk genre at ændre. Med Attack on Titan blev shounen mørk og gritty. Den klassiske glade, positive og måske lidt naive hovedperson blev skiftet ud med en hævngerrig skrighals. Denne vurdering kommer fra en, der meget sjældent ser shounen, så måske det ikke har slået igennem i bredden, men det er de indtryk, der når videre til mig her på sidelinjen. 

Og det var netop også noget Attack on Titan formåede. At nå længere ud end det traditionelle animepublikum. Dette er også en af grundene til, at den er nr. 3 på listen. 

Wit Studio, som står bag Attack on Titan, sov dog i timen og lod os vente 4 år på sæson 2. På det tidspunkt var hypen droslet væsentlig ned. Det virker dog som om, at den hurtigere opfølgning med sæson 3 i 2018 og 2019 er ved at bygge den op igen. 

4. Free! - Iwatobi Swim Club (2013), Kyoto Animation

Omvendte haremsanime er ikke noget nyt, men med Free! røg den kvindelige hovedperson ud med badevandet. Free! viste, at hotte bishounen - gerne i bar overkrop i tæt relation til hinanden - er det kvinderne vil ha'. Og de kvindelige otakus kaldet fujoshi har i den grad købekraft. Så med Free! kom startskuddet til et væld af anime til kvinder og et hav af merchandise med karaktererne. 

I kølvandet kunne man blive helt i tvivl om, om en anime var tiltænkt fujoshi eller shounen... De mandlige otakus brokkede sig selvfølgelig over, at deres elskede Kyoto Animation pludselig lavede anime med hotte fyrer i stedet for søde piger. XD

5. Puella Magi Madoka Magica (2011), SHAFT
Madoka kom med et nyt og mørkt bud på mahou shoujo genren. Allerede fra start er det tydeligt, at noget dystert lurer under overfladen, men det er jo mahou shoujo med søde piger, en nuttet maskot og pastelfarver. Alvoren bliver dog tydelig i løbet af serien, som leverer flere chokerende og overraskende scener. 

Siden har flere serier forsøgt at efterligne Madoka med sin dark mahou shoujo. De har genbrugt farvepaletten, stereotyperne og "det er ikke som det ser ud"-elementet. Mahou shoujo comes with a price, så at sige. Dark mahou shoujo genren har dog ikke formået at levere noget bemærkelsesværdigt og er lige så stille fladet ud. 

Årtiets anime kavalkade

Jeg lagde allerede op til dette i september sidste år i blogindlægget Der er noget på vej, og nu tager jeg altså (endelig) hul på det. I en række indlæg vil jeg se tilbage på det forgangne årti med anime-øjne. Serien kommer til at hedde Årtiets anime. Jeg arbejder stadig på indlæggene og har endnu ikke udformet dem alle sammen endnu (overhovedet ^^;). Men ved at sætte det i gang sådan officielt på bloggen, håber jeg at få sat skub i det. 

Med få undtagelser vil anime'erne i Årtiets anime enten være afsluttet eller påbegyndt i årene 2010-2019. Serier med flere sæsoner betragtes generelt som én serie, medmindre tidligere sæsoner er udkommet før 2010 eller andet er angivet.

Jeg plejer egentlig at sige, at min smag indenfor anime er meget bred, men... når jeg ser tilbage på dette årti, er der helt klart genrer og typer af serier, jeg foretrækker og omvendt nogle, jeg går udenom og sjældent giver en chance. 

For mig har en god anime følgende:

1. Interessante karakterer, der udvikler sig, som jeg engagerer mig i. Dette kriterium står helt klart allerøverst.

2. En velfortalt historie. Der behøver ikke være vilde plot twists og en dybere mening. Det vigtigste er, at historien bliver fortalt på fængende og engagerende vis. Naturligvis værdsætter jeg en spændende historie, men jeg kan også finde glæde i historier, der er totalt ligetil. 

3. Et soundtrack der passer til serien og løfter den et niveau op. For mig betyder musikken i en anime rigtig meget. Det er faktisk vigtigere end selve animationen. Jeg kan acceptere panorering hen over stilbilleder, så længe det akkompagneres af et godt soundtrack. 

Det er mine hovedkriterier, når jeg bedømmer anime sådan generelt. 

Som forberedelse til Årtiets anime har jeg set tilbage på, hvilke animeserier, jeg i sin tid sprang over, og så har jeg givet nogle af dem en chance. Det er dog ret få, som jeg har set til ende i den forbindelse. Baseret på det ser det ud som om, at jeg ikke bryder mig om serier der er alt for wacky med overdrevne og/eller excentriske karakterer. 

En genre jeg er vendt tilbage til igen og igen og virkelig haft lyst til at se ind imellem er mecha. Men den har været svær at få øje på i det forgangne årti. Er mecha dødt? Jeg kan slet ikke komme på nogen virkelig gode mecha-serier. 

Iron-blooded Orphans (Gundam) var okay, men ikke noget at råbe totalt hurra for. Break Blade var god og havde potentiale, men historien blev afbrudt midt i det hele. Og så havde jo lige lige et crush på Darling in the FranXX.

Så ikke noget blogindlæg om mecha. Til gengæld kommer der nogle andre genre-fokuserede indlæg. I hvert fald et om sport, tænker jeg, for det er altså en genre, jeg har kastet mig noget mere over her i 10'erne. Jeg giver Cross Game skylden!

Jeg vil gerne give noget opmærksomhed til så mange af årtiets gode serier som muligt. Dog bliver der helt sikkert nogle, der vil gå igen flere steder og fylde mere, fordi de netop opfylder mine tre bedømmelseskriterier. 

Da jeg ikke er afklaret omkring, hvor mange blogindlæg der kommer i serien Årtiets anime, kan jeg heller ikke sige, hvor lang en periode de vil strække sig over. Men de kommer nok ikke i uafbrudt rækkefølge. 

Anime forår 2020: del 2

Siden sidst har jeg fået set Fruits Basket 1st season, så jeg har også kastet mig ud i 2nd season. Derudover er der ikke kommet flere serier til fra forårssæsonen. Til gengæld har jeg droppet to serier. Så nu følger jeg 9. Et par er jeg dog stadig i tvivl om. Serierne står i rangeret rækkefølge.

My Next Life as a Villainess: All Routes Lead to Doom!

Set: eps. 3-7 på Crunchyroll

Okay, My Next Life as a Villainess: All Routes Lead to Doom! er gået hen og blevet min favorit fra denne sæson. Det er klart den serie, jeg ser mest frem til hver uge. Det er utrolig underholdende at følge Catarina Claes i hendes forsøg på at undgå sin doom ending som villainess. Catarina er en herlig og skøn karakter i sig selv, men resten af persongalleriet fungerer også godt. Der er sjov, ballede og hjerte i den her serie. Varm, varm anbefaling herfra. 

Sing "Yesterday" for me

Set: eps. 4-/7 på Crunchyroll

Jeg kan stadig godt lide Sing "Yesterday" for me. Dog foretrækker jeg fortsat helt klart de to voksne hovedpersoner frem for teenagerne. Måske fordi jeg nemmere kan sætte mig i deres sted. 

Vi har dog heller ikke fået særlig meget af Harus baggrundshistorie endnu. Jeg håber, det kommer, så hun ikke bare er den der mystiske/quirky pige, der dukker op ud af ingenting og er vild med hovedpersonen. Jeg tror lidt, det er en af grundene til min issue med Haru. Hun er ikke en person endnu, hun er stadig en type. 

På den anden side fik vi et bedre indblik i Rous tanker og motiver i eps. 7, og jeg er stadig ikke fan af ham. Overordnet nyder jeg dog som sagt stadig dramaet og historien. 

Ascendance of a Bookworm S2

Set: eps. 4-7 på Crunchyroll

Det er stadig en god serie, og jeg hygger mig i Mains og de andre karakterers selskab. Der er dog kommet et par til, som jeg ikke er så begejstret for, men Main er godt på vej til at få dem omvendt. Hehe. 

Fruits Basket 2nd season

Set: eps. 1-7 på Crunchyroll

Jeg anbefaler helt klart, at man ser 1st sæson først. Men har man set den, vil man også synes om 2nd season. Den fortsætter i samme tone og udvikler både på historien og ikke mindst karaktererne. Fruits Basket bæres primært af sine karakterer, så hvis man kan lide dem, vil man også synes om serien. Vigtigst er det nok, om man kan lide Tohru. 

Hun var i hvert fald grunden til, at jeg i sin tid droppede Fruits Basket, da jeg kastede mig ud i den for... 12-13 år siden...? XD Jeg kan ikke engang huske, om det var animeserien eller mangaen, jeg forsøgte mig med dengang. Jeg ved ikke, om hun er blevet ændret i forhold til denne reboot eller om jeg har fået nemmere ved hendes type, men jeg kan i hvert fald godt acceptere hende nu. 

Kakushigoto

Set: eps. 2-4 på Wakanim

Jeg må sige, at episode 3 ændrede mit syn på serien og eps. 4 fulgte godt op. Fra at være en gakket komedie, er der nu glimt af noget mere. Og det mere går direkte i hjertet. Hold da op. Jeg havde ikke regnet med at blive ramt på den måde. Det er stadig klart det gakkede og overdrevne, der fylder mest, men jeg håber, at det måske kan ændre sig lige så stille. Jeg håber også, at vi får noget mere af teenage-Himes timeline. Men alt i alt er Kakushigoto kun blevet bedre. 

Wave, Listen to Me!

Set: eps. 3-4 på Wakanim

Wave, Listen to Me! adskiller sig tydeligt fra resten af sæsonens serier. Jeg ved heller ikke rigtig, hvad jeg ellers skulle sammenligne den med - og det er nok noget af det, der holder min interesse fanget. Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal forvente, når jeg sætter mig til at se en episode, og efterhånden tyder det på, at det er en god ting i det her tilfælde. Jeg er ikke super hooked på serien, men jeg er nysgerrig. Serien bliver på 12 episoder, og så må vi se om konceptet og karaktererne kan holde hele vejen hjem. 

Arte

Set: eps. 3-4 på Wakanim

Arte er en ganske fin gennemsnitlig serie med nogle enkelte gode og sjove øjeblikke. Jeg havde ikke forventet det romantiske element, og jeg er faktisk lidt ked af, at det er blevet en ting. Jeg er nemlig bange for, at det vil føre til en kedeligere udvikling af Arte og Leos relation. Arte er en ret stille og rolig serie, som man måske godt kunne bruge som healing anime. 

Måske...

Gleipnir

Set: eps. 2 på Wakanim

Jeg kan godt se potentiale i Gleipnir. Jeg er positiv overrasket over Claire. Det ser nemlig ud til, at hendes karakter har flere lag, og hun ikke bare er til for at dåne over og tease den mandlige hovedperson. Hun har også sin egen agenda, opdager vi, da der afsløres lidt mere om plottet. Selvom hendes hovedformål dog stadig virker til at være at tilfredsstille mandlige seere...

Det falder sammen med det, jeg virkelig ikke bryder mig om, men som der desværre nok heller ikke blive mindre af: panty og boob shots - i det hele taget seksualiseringen af pigerne. SUK mand....! Kammer det (mere) over, kunne det bestemt godt få mig til at droppe serien. 

Listeners

Set: eps. 2-3 på Wakanim

Jeg er så forvirret over den verden, som Listeners udspiller sig i. Fjenderne kaldes Earless, men skyggefigurerne har tydeligvis ører...!? Hvorfor står de på skulderen af robotten i stedet for at have et cockpit? Hvor er vi henne geografisk? Hvordan er playere forskellige fra almindelige mennesker, og behøver de være det?

Jeg ved godt, at vi kun er 3 episoder inde i serien, men den world building altså... jeg er ikke imponeret. I eps. 3 møder vi heldigvis to karakterer, som jeg bedre kan lide end vores hovedduo. Så jeg håber, at vi kommer til at se mere til dem. Listeners får 1-2 episoder mere maks. til at forbedre sig. 

Nope

Tamayomi: The Baseball Girls

Episode set: 2 på Wakanim

Jeg tror godt nok, at vi stadig har et par karakterer til gode, men jeg magtede simpelthen ikke mere efter eps. 2. Jeg kunne intet positivt finde. Der er stadig ingen karakterer, jeg kan lide, og den ene tvilling går mig virkelig på nerverne. Character designet er dårligt. Det irriterer mig, at pigernes frisurer er totalt upraktiske i forhold til sport. Animationen er ringe og mangelfuld. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst så så dårlig en anime. 

Woodpecker Detective's Office

Episode set: 3 på Crunchyroll

På sin vis er jeg tilfreds med at have set eps. 3, så jeg fik en forløsning på mysteriet. Det var rart, at der kom nogle nye karakterer på banen, men samtidig sagde de mig ikke rigtig noget nogen af dem. Og jeg synes stadig, at Ishikawa er en idiot. Således tager jeg afsked med Woodpecker Detective's Office. Det var ikke noget for mig. 

Anime forår 2020: del 1

I vinters startede jeg på 10 serier og endte med at se 5 færdige - og var som sagt på ingen måde imponeret på nær mht. Haikyu! To the Top. Altså skal der ikke meget til, før forårssæsonen gør det bedre. Der var da også rigtig mange serier, som fangede min opmærksomhed her i den nye sæson. Hele 13, og der er kun én fortsættelse og én reboot. Så 11 helt nye bekendtskaber.

Jeg har valgt at gå til dette første indlæg om forårssæsonen på en lidt ny måde. Jeg skal nok komme omkring alle de serier, jeg er begyndt på, men jeg har delt dem lidt op i kategorier.

Vi har haft nogle problemer med Wakanim. Det er ikke altid, at siden vil afspille en given episode. Så det går lidt langsomt med at få set serier hos dem. Vi har f.eks. først lige fået begyndt på Gleipnir her til aften. Det er en skam, for de har faktisk størstedelen af de serier, jeg ser i denne sæson.

Min favorit

Sing "Yesterday" for me

Episoder set: 1-3 på Crunchyroll

Status: ser fortsat

Jeg kan godt lide tegnestilen, tonen og dramaet, som serien allerede har vist og lægger op til. Jeg værdsætter også, at to af vores hovedpersoner er voksne. Det gjorde mig også mildere stemt, at det i eps. 3 bliver afsløret, at Haru Nonoka er 18. Jeg havde egentlig troet, at hun skulle forestille at være 16. Det er jeg glad for, hun ikke er. Jeg håber således, at Sing "Yesterday" for me udvikler sig til et voksent drama frem for high school drama. Jeg ser frem til at komme ind under huden på karaktererne og se deres relationer udvikle sig. Jeg kan dog helt klart bedst lide de to voksne karakterer: Rikuo Uozumi og Shinako Morinome.
Serien bliver på 18 episoder, hvilket jeg ser som positivt. Dels at vi får mere end en sæson, men især at serien falder uden for normen med det antal. Det ser man sjældent. Så jeg vover at tolke det som om, at der er tiltro til serien og dens skabere, og at skaberne har styr på historien. De ved at de skal bruge lige præcis 18 episoder til at fortælle den. Det ville i hvert fald være fedt, hvis det var tilfældet.

Største positive overraskelse

My Next Life as a Villainess: All Routes Lead to Doom!

Episoder set: 1-2 på Crunchyroll

Status: ser fortsat

Da jeg så traileren til denne serie, tænkte jeg egentlig, at det ikke var noget for mig. De positive anmeldelser på ANN, fik mig dog til at give den en chance alligevel. Inden for de første par minutter, når jeg dog at tænke "nope", for hvor er Catarina Claes, da godt nok forfærdelig. Heldigvis bliver det meget bedre, da Catarina slår sit hoved, og pludselig husker, at hun er en død otaku, der er blevet reinkarneret i en verden, der minder om et otome spil, hun engang spillede.
Derefter bliver Catarina totalt anderledes, og det gør SÅ meget for serien. Det er sjovt at se, den klassiske omvendte haremsserie fra rivalindens side og se hende forsøge at undgå sine mange mulige veje til DOOM. Indtil videre har vi befundet os i Catarinas barndom, og det har jeg det faktisk fint med. Jeg er spændt på, hvordan det bliver, når heltinden Maria introduceres, men det er også rart at se, hvordan Catarinas relationer til de andre karakterer bliver skabt og udviklet.
Dette er den anden isekai med en kvindelig hovedperson inden for det de sidste sæsoner, og jeg er blevet meget positivt overrasket over dem begge. My Next Life as a Villainess: All Routes Lead to Doom! bæres meget af Catarina, men indtil videre fungerer det, for hun er en sjov og sød karakter. Klippet herunder er fra første episode.

Den gode fortsættelse

Ascendance of a Bookworm S2

Episoder set: 1-3 på Crunchyroll

Status: ser fortsat

Ascendance of a Bookworm S2 fortsætter, hvor sæson 1 slap. Man bør altså starte der i stedet for at springe på vognen her. Jo, man kunne sikkert godt lige læse sig hurtigt frem til, hvem de forskellige personer er, og hvad der er sket (for der er jo ikke sket det store), men det ville være synd. Jeg synes det er en del af charmen ved serien at være med på Mains "rejse". Ascendance of a Bookworm er den anden isekai med en kvindelig hovedperson, som jeg refererede til ovenfor.

Lad os se tiden an

Arte

Episoder set: 1-2 på Wakanim

Status: ser fortsat
Jeg fik øje på Arte, fordi den kvindelige hovedperson, som serien er opkaldt efter, ligner Nodame fra Nodame Cantabile. Desværre er det kun den fysiske fremtoning, der er sammenfaldende. Arte beskrives godt nok som a weird one af den mandlige hovedperson Leo, men... der er et stykke vej op til Nodame-niveau. Nodame er selvfølgelig også en af mine all-time yndlingskarakterer.
Historien i Arte starter okay ud. Jeg er ikke vildt imponeret men heller ikke totalt afvisende. Jeg håber, der bliver lidt mere gods i serien - enten i form af noget drama eller bedre komedie.

Gleipnir

Episoder set: 1 på Wakanim

Status: ser fortsat

Jo, ja... Jeg er hverken totalt på eller totalt afvisende. Gleipnir afslører ikke det store om hverken sin historie eller sin setting her i episode 1. Ud fra omtalen om serien havde jeg regnet med, at jeg ville hade den kvindelige hovedperson Claire Aoki ved første øjekast, fordi hun angiveligt skulle være lidt af en yandere a la Yuno Gasai fra Mirai Nikki. Jeg er lidt skeptisk, men har ikke besluttet mig 100 % endnu. Den mandlige hovedperson Shuichi Kagaya er svær at blive klog på her i eps. 1, selvom vi ellers får del i hans tanker. Han deler stemme med Tanjiro Kamado fra Demon Slayer, som jeg efterhånden synes, jeg hører alle steder for tiden... XD Stemmeskuespilleren har dog en bred vifte af roller på sit CV, så det siger ikke nødvendigvis noget om Shuichis karaktertype.
Der lægges op til en større omgang action. Spørgsmålet er så bare, hvordan det bliver, når det er animatronics, der slås. En ting er dog sikkert. Den er henvendt til et ældre publikum, for inden selve episoden tonede frem på skærmen var der en advarsel om "mature content".

Kakushigoto

Episoder set: 1 på Wakanim

Status: ser fortsat

Man kan godt se, at den originale skaber Kouji Kumeta også har lavet Sayonara Zetsubou Sensei. Humoren ser dog ikke ud til at være helt så morbid i Kakushigoto, men humor det er der. Jeg skal så bare have fundet ud af, om det er min form for humor. Jeg havde håbet på en sammenhængende historie, men episode 1 er delt op i to dele med hver sin lille historie / sketch. På sin vis er det godt at gøre det på den måde frem for at strække en joke ud på en hel episode, som ikke kan bære det. Det viser noget selverkendelse fra skabernes side.

Listeners

Episoder set: 1 på Wakanim

Status: ser fortsat

Jeg så en youtuber nævne, at han fik en Eureka Seven vibe fra Listeners, og efter at have set eps. 1 forstår jeg det godt (selvom jeg kun har set 7 episoder af Eureka Seven). Stilen ligner. Historiemæssigt er der mange klassiske træk i eps. 1 af Listeners. Dreng finder mystisk pige. Dreng er lidt af en fanboy og en drømmer (selvom han ikke vil indrømme det sidste). Dreng og mystisk pige drager på eventyr sammen. Jeg har det okay med vores to hovedpersoner indtil videre, men nu må vi se. Hvad jeg er mere spændt på er world buildingen! Vi får nemlig ikke forklaret særlig meget her i eps. 1. Og noget af det de nævner, giver heller ikke så meget mening endnu.

Wave, Listen to Me!

Episoder set: 1-2 på Wakanim

Status: ser fortsat

Jeg ved ikke, hvad jeg skal mene om den her, men wow et godt stykke stemmelægningsarbejde! Wave, Listen to Me! er en komedie, og jeg ved endnu ikke rigtig om dens humor er min humor. Igennem eps. 1 oplevede jeg nemlig forskellige wtf-øjeblikke og generel forvirring omkring, hvad i al verden jeg havde kastet mig ud i, og hvor serien vil hen. Og eps. 2 gjorde mig heller ikke rigtig klogere... ^^;

Woodpecker Detective's Office

Episoder set: 1-2 på Crunchyroll

Status: ser fortsat

Efter eps. 1 var jeg forvirret over, hvilken tidsperiode vi befinder os i. Efter eps. 2 er jeg blevet mere klar på det, men nu er jeg forvirret over hvor historien vil hen. Jeg bryder mig også mindre og mindre om den ene hovedperson Takuboku Ishikawa. Han er da godt nok en... ja, det ved jeg ikke... men en eller anden form for ulidelig idiot. Jeg håber, at nogle af de andre karakterer kan banke ham på plads. Det virker også utrolig underligt, at hvad der skulle forestille to bedste venner, seriøst anklager hinanden så groft i eps. 2. OP'en lægger op til, at det skal være et ensemble cast, og jeg håber, at de andre karakterer kan gøre serien mere fornøjelig og seværdig. Woodpecker Detective's Office får en episode mere at løbe på.

Største skuffelse

Tamayomi: The Baseball Girls

Episoder set: 1 på Wakanim

Status: ser fortsat
Jeg havde set frem til at se en sportsanime med fokus på et pigehold. Det ser man nemlig yderst sjældent. Efter eps. 1 er forventningerne dog sat noget ned. Dels virker det mere som en "cute girls playing baseball" serie end en sportsserie. Dels siger karaktererne mig ikke noget. Faktisk tangerer et par allerede til det trælse... men nu må vi se, hvem der kommer til at fylde, når holdet er samlet. Tamayomi: The Baseball Girls får altså et par episoder mere til at bringe nogle flere karakterer i spil, men jeg forventer ikke længere noget.

Forsinket pga. covid-19

Appare-Ranman!

Episoder set: 1 på Wakanim

Status: udskudt på ubestemt tid

P.A. Works... I lokker mig. Hver. Gang. Animationen er flydende. Farverne stærke. Karaktererne... nedern, stereotypiske rød vs. blå. Og hvorfor er Appare Sorano rød i begge mundvige...?! Settingen er underlig, men kunne godt fungere. Det kommer helt an på karaktererne, for historien ser ret klassisk ud. Og som sagt er jeg på ingen måde fan af nogen af de to hovedpersoner. Men måske er der nogle interessante imellem bipersonerne. Vi så korte glimt af dem alle (tror jeg), men en replik er ikke meget at bedømme ud fra. Appare-Ranman! får således nok en episode mere til at folde sit persongalleri ud. Det bliver bare ikke en prioritet lige nu, selvom der er to episoder mere tilgængelige, da serien er udskudt på ubestemt tid.

Digimon Adventure: 2020

Episoder set: 1-3 på Crunchyroll

Status: udskudt på ubestemt tid

Det var med blandede følelser, jeg satte mig til at se rebooten af Digimon. Dels blev jeg meget skuffet over jubilæumsfilmserien Digimon Tri. Dels har jeg det stadig svært med at se Digimon på japansk. ^^;  Og nu skulle jeg så endda se noget jeg kender med japanske stemmer - eller det troede jeg. Digimon Adventure: 2020 er vitterligt en reboot og ikke en remake! Vi er tilbage ved start, men det er en helt anden historie, der har udspillet sig indtil videre. Der er heller ikke blevet forklaret noget om digimonernes forskellige power levels.
Jeg har hørt, at Digimon Adventure: 2020 både er tiltænkt nostalgi-seere og nye. Indtil videre kan jeg sagtens se en ny generation falde for Digimon. Det er den gamle tegnestil men i bedre kvalitet. Personligt savner jeg dog lydeffekterne fra de gamle serier. XD Selvom meget er nyt, må jeg faktisk sige, at jeg generelt er positiv stemt overfor Digimon Adventure: 2020, og jeg er spændt på, hvordan historien kommer til at udfolde sig. Jeg var også fan af, at der blev lagt op til, at Kari allerede skulle være med fra eps. 3 - det blev så desværre ikke helt aktuelt, men der var gode hints. 

The Millionaire Detective – Balance: UNLIMITED

Episoder set: 1 på Wakanim

Status: udskudt til sommersæsonen

En samling afvigere og ideologier, der støder sammen. Det var, hvad jeg forventede af denne serie. Vi får dog kun rigtig set en af afdelingens betjente i aktion, men ud fra character design og korte glimt af resten, virker afvigerne harmløse og kedelige. Det ligner mere, at de er endt i den afdeling, fordi de havde for travlt med at spise donuts, frem for at have stærke holdninger eller deres egen måde at gøre tingene på - bortset fra vores hovedperson Haru Katou.
Ind fra siden kommer så den tåbeligt rige Daisuke Kanbe, som bestemt har sin egen måde at gøre tingene på - og han løser alle sine problemer med penge. Ligesom Batman er hans superkræfter, at han er rig. Daisuke Kanbe præsenteres dog som en egoistisk idiot. Jeg ved ikke, om det er meningen, han skal være charmerende, men hans charme virker ikke på mig.
Grundet covid-19 er produktionen dog blevet forsinket, så serien er blevet rykket til sommersæsonen. Ergo ryger den på hold. Så må vi se, om jeg finder den frem igen, når sommeren er over os. 

Anime vinter 2020: del 3

Jeg startede med 10 serier. Nu er jeg nede på at se det halve. Som noget nyt ville jeg forsøge at rangere de fem serier, men der blev ikke meget rangliste over det... Haikyu!!: To the Top ligger klart i toppen, men derudover ligger de andre fire og svømmer rundt sammen - og så alligevel ikke helt, for jeg har sat en af serierne, vi stadig ser på hold. Dog har jeg alligevel valgt at sætte de resterende fire serier i alfabetisk rækkefølge.

Haikyu!!: To the Top

Episode: 9-11 på Crunchyroll

Status: ser fortsat

Det er fedt, at Haikyu!! bare bygger videre og videre på karakterernes personlige udvikling, deres spilforståelse og færdigheder. To the Top lever op til alle de forventninger, jeg har haft, og det er virkelig fedt at se en serie holde kvaliteten. 

Id:Invaded

Episode: 11-13 på Wakanim

Status: færdig
Jeg synes egentlig, at Id:Invaded har været okay interessant op til afsløringen af John Walker. Men da den kom sad jeg efterladt lidt med en flad fornemmelse. Det var ikke noget, jeg havde set komme, omvendt havde det heller ikke rigtig nogen effekt på mig. Og det er skidt. Jagten på ham er sådan set fin nok. Det bedste er dog helt klart de tre detektivers samspil. Alt det uden for Id Well'en, bryder jeg mig ikke om, selvom jeg burde have set den del komme.
Seriens afslutning efterlader mig ydermere med en masse spørgsmål. Der er meget, der ikke blive forklaret og samlet op på. Set i det lys ville Id:Invaded nok have fungeret bedre, hvis den kun havde fokuseret på sine cases, og ikke havde forsøgt at lave et overordnet plot. Id:Invaded falder dermed ned i kassen med serier, der havde potentiale men ikke levede op til og nok hurtigt vil blive glemt.

Keep Your Hands Off Eizouken!

Episode: 3- på Crunchyroll

Status: på hold
Keep Your Hands Off Eizouken! fortsætter i samme stil som de to første episoder. Alligevel tog jeg mig selv i at være noget mindre engageret i serien. Her i eps. 3 lagde jeg dog især mærke til musikken. Det er friske, energifulde og legesyge toner. Og så minder musikken mig meget om FLCL. Det er dog ikke den samme, der har lavet den. Jeg ved, at Keep Your Hands Off Eizouken! bliver rost en del på Anime News Network, men den taler bare ikke super meget til mig. Derfor ryger den på hold for nu, så jeg kan prioritere de nye forårsserier.

Magia Record: Puella Magi Madoka Magica Side Story

Episode: 10-13 på Wakanim

Status: færdig
Puha... det var noget af en sidste episode - og ikke på den gode måde. Desværre. For det første er det på ingen måde noget, der kunne ligne en slutning. For det andet går der noget helt galt kronologisk ift. den oprindelige Madoka-serie. For hvis disse to karakterer optræder her i Side Story og får den viden, der følger med fra Magius, hvorfor er den store afsløring i den oprindelige Madoka så sådan en overraskelse...?
Historiemæssigt er der generelt en masse, der ikke giver mening her i Side Story. Jeg var villig til at acceptere løse ender i starten og midten af serien, men der er ingen antydning af, at serien har tænkt sig at samle trådene op og binde dem samme. I stedet giver eps. 10-13 mig bare endnu flere tråde.
Visuelt ser serien stadig flot. Lydsiden bidrager også til at skabe Madoka-atmosfæren. Side Story bliver således en flot skal med et tvivlsomt indhold. Jeg regner ikke med at se sæson 2.

Smile Down the Runway

Episode: 6-9 på Wakanim

Status: ser fortsat
Jeg har blandede følelser omkring Smile Down the Runway. Jeg føler fortsat, at det primært er Ikuto, der er vores hovedperson. Dog er Chiyuki begyndt at komme mere på banen, hvilket er rart. Ikutos historie er nemlig ved at være liiidt for... melodramatisk... rodet... ikke-engagerende... cringy... ikke god. Jeg HAR fattet, at han er en underdog. Giv mig nu noget andet at sympatisere med og/eller være interesseret i.
Runway har nogle virkelig dårlige skurke - eller måske er det fordi Runway ikke rigtig kan bestemme sig for, om de skal agere skurke eller ej. Jeg er med på, at Ikuto og Chiyuki skal møde modstand, som de skal overkomme og have rivaler, men det bliver bare ikke udført særlig godt. Det virker overfladisk. Jeg føler intet for deres modstandere, selvom Runway forsøger at give dem noget baggrundshistorie, men jeg er faktisk nærmest ligeglad.
Og jo, man kan sagtens gøre en rival interessant og sympatisk på kort tid, hvis det er det man vil. Se bare på Haikyus tidligere sæsoner. Alternativt kan man skabe en rival, der virkelig rammer noget i seeren, og som man ser frem til blive tværet ud af hovedpersonen. Sådan har jeg det heller ikke. Desværre.
Runway har stadig tre episoder altså 1/4 at løbe på, men jeg tvivler på, at den brillere her til sidst.

Anime vinter 2020: del 2

Det varierer rigtig meget, hvor langt jeg er nået med vintersæsonens serie, men her får I altså en status update alligevel. ^^;

Man kan godt se, hvilke serier jeg ikke ser sammen med Morten (de to jeg er nået længst med), og hvilken jeg bedst kan lide (den jeg er nået 3. længst med). ^^;

22/7

Episode: 2-3 på Wakanim

Status: droppet
Den første optræden kommer i eps. 3. Det er temmelig åbenlyst, hvad der skal ske i episoden, og hvordan klimakset vil komme. Selvom noget ikke er skjult særlig godt, kan man stadig nyde det, når det sker. Det var bare ikke tilfældet her. Jeg følte, at hele episoden var en lang pine, hvor jeg sad og tænkte: "Sæt dig nu hen til det klaver!" Hvis jeg så havde tænkt: "YES!", da det skete ville det have opvejet for det, men det gjorde jeg ikke. I stedet var jeg efterladt med en noget flad fornemmelse.
Det gør det også kun værre, at jeg selv efter 3 episoder overhovedet ikke kan lide nogen af pigerne. Der er en jeg har forståelse for, og hun bliver lidt fremstillet som "skurken". Så det bliver hermed et farvel og tak til 22/7. Jeg hader desuden også den animationsform, der bliver brugt til pigerne under koncerten.

Haikyu!!: To the Top

Episode: 6-8 på Crunchyroll

Status: ser fortsat
Stadig skønt at følge drengene og deres udvikling. Dog kunne jeg bedre lide det gamle character design. Humoren er fantastisk.

Id:Invaded

Episode: 7-10 på Wakanim

Status: ser fortsat

Character designet og animationen er stadig lidt wonky til tider, og det ville helt klart løfte serien et niveau op, hvis det visuelle var bedre. Jeg forestiller mig, at den her serie ville have været en anden oplevelse, hvis Production I.G (tænk Ghost in the Shell og Psycho-Pass) havde animeret i stedet for NAZ.
Historiemæssigt holder serien dog fortsat spændingen i min optik. Vi er gået fra enkeltsager til det store plot (fornemmer jeg), og jeg tænker dermed, at serien godt kan afsluttes på de sidste 3 episoder. Jeg kan dog godt mærke, at jeg har holdt en pause i nogle uger for at kunne binge eps. 7-10, for det var sådan jeg så de første 6 episoder. Efter min mening egner Id:Invaded sig helt klart til binge-watching. Jeg vil derfor anbefale, at man venter med at begynde på serien, før den er helt færdig.

Keep Your Hands Off Eizouken!

Episode: 2 på Crunchyroll

Status: ser fortsat
Jeg ved fortsat ikke rigtig om Keep Your Hands Off Eizouken! er noget for mig. Den har helt klart sin egen stil, og den står den ved, ser det ud til. Jeg synes egentlig, at animationen passer godt til serien. Måske skal jeg bare lære karaktererne bedre at kende, læne mig tilbage og nyde turen. Easy Breezy...

Magia Record: Puella Magi Madoka Magica Side Story

Episode: 6-9 på Wakanim

Status: ser fortsat
Okay, så vi har simpelthen glemt den mahou shojo fra eps. 1 og ignorerer fuldstændig hendes relation til Iroha. Jeg troede, jeg havde overset noget i slutningen af episoden men nej. Der har heller ikke været nogen form for omtale af hende, hvilket jeg efterhånden synes er ret underligt. Men nu har Madoka universet det jo også med at være ret bizart. Jeg håber, det kommer til at blive forklaret.
I disse episoder er vi stødt på endnu et bekendt ansigt fra den oprindelige Madoka-serie: Kyouko. Personligt kunne jeg godt have undværet hende, og jeg synes heller ikke rigtig, hun bidrager til Side Story - i hvert fald ikke endnu. Måske det kommer, eftersom Mami også tittede frem kort i eps. 9.
Historien har stadig fokus på rygter, men der er også kommet nye elementer til. Jeg er spændt på, hvordan det hele vil blive bundet sammen. Produktionsniveauet er højt, og det er fedt at se kontrasten mellem pigerne og heksenes labyrinter. 

pet

Episode: 3 på Amazon Prime Video

Status: på hold
Episode 3 gjorde mig ikke videre klogere. Jeg har stadig ikke rigtig nogen føling med, hvordan deres evner virker - ud over at de kan rode med ting i folks hoved og psyke - hvorfor de har dem, hvor udbredte evnerne er, hvad det er for en organisation de arbejder for, hvad plottet reelt er og, og og... Ydermere ser det ud til, at den eneste vi har en lille bitte smule baggrundshistorie på, er en af bipersonerne... hvorfor starter serien hos ham, når det ser ud til, at vi skal følge to andre fyre..?
Jeg synes, at selve konceptet med deres evner er interessant, men der er ingen af karakterne, som siger mig noget. Og eftersom serien ikke rigtig ser ud til at fortælle mig, det jeg er interesseret i, har jeg valgt at sætte den på hold. Der er simpelthen for lidt at komme efter i pet. Måske vender jeg tilbage på et senere tidspunkt (når vi skal have Amazon Prime Video igen). 

Smile Down the Runway

Episode: 4-5 på Wakanim

Status: ser fortsat
I eps. 4-5 føles det som om, Ikuto er vores primære hovedperson i stedet for Chiyuki. Hun præsenteres mere som hans muse. Derudover ved jeg ikke lige hvor objektiviseringen af hende i eps. 5 kom fra... Jeg husker ikke den slags vinkler og fanservice i de første 3 episoder. Jeg håber ikke, at det er noget der vil være tilbagevendende.
Smile Down the Runway har både sine gode sider og sine dårlige. Jeg er ikke totalt revet med af historien eller karaktererne. Det er en serie lidt over middel indtil videre. 

Somali and the Forest Spirit

Episode: 2 på Crunchyroll

Status: på hold

Somali and the Forest Spirit har også her i eps. 2 en høj produktionskvalitet. Den er utrolig smuk at se på. Universet er flot, farverigt og fantasifuldt. Jeg ville bare ønske, at karaktererne appellerede til mig på samme måde som baggrundene gør. Golemen er lidt spændende, men jeg stiller mig uforstående overfor, hvorfor den pludselig udviser sådan en sympati for Somali, for det virker som om, golems ellers ikke har den slags relationer. Jeg er fortsat ikke begejstret for Somali selv. Jeg synes stadig, det føles forkert, at hun er så sorgfri. Så Somali and the Forest Spirit ryger på hold.