Så er det blevet tid til at se på persongalleriet. I år er der seks forskellige kategorier. En karakter, der tidligere har vundet en kategori, kan ikke vinde den samme igen. Så selvom jeg stadig er vild med Katarina Claes fra My Next Life as a Villainess: All Routes Lead to Doom!, så optræder hun altså ikke, da hun vandt Bedste kvindelige hovedperson sidste år. Jeg er også fortsat meget begejstret for Yuki Souma fra Fruits Basket, og det er dejligt at se hans fortsatte udvikling, men han vandt Bedste mandlige hovedperson sidste gang. Så ja, der bliver plads til nogle nye.
Sidste år kørte jeg med tre nominerede og en vinder. I denne omgang har jeg valgt at lave en Top 3 i hver kategori.
Bedste persongalleri og bedste personudvikling
- Fruits Basket: The Final
- Horimiya
- Those Snow White Notes
I år har jeg valgt at slå disse to kategorier sammen, da der er totalt overlap imellem mine favoritter. Med Fruits Basket: The Final er det fantastisk at få en afslutning, som langt hen af vejen føles rar og passende for de forskellige karakterer. Fordi det er kulminationen på tre sæsoner står dette persongalleri og dets udvikling bare langt stærkere end Horimiya og Those Snow White Notes, der hver har haft henholdsvis 13 og 12 episoder at gøre med.
Bedste kvindelige hovedperson
- Kyouko Hori (Horimya)
- Nadeshiko Kagamihara (Laid-Back Camp Season 2)
- Vladilena Milizé (86)
Hori er en skøn karakter, som binder hele persongalleriet sammen i Horimiya. Hun er selvsikker, sød og sjov. Hun lider under en enkel trope, og jeg ville sådan ønske, at hun ikke gjorde, men det er stadig en fornøjelse at være i hendes selvskab.
Nadeshiko er omvandrende feel-good hygge. Hun er hjertet i Laid-Back Camp.
Milizé starter ud som den klassiske "aristokratiske blonde leder" - i dette tilfælde er hun dog en soldat af semi-høj rang med relation til den øverstkommanderende - men hun udvikler sig til noget mere via sin relation til sit 86 squad.
Bedste mandlige hovedperson
- Izumi Miyamura (Horimya)
- Fushi (To Your Eternity)
- Hiroshi Odokawa (ODDTAXI)
Ligesom sin bedre halvdel er Miyamura en skøn karakter. Og de er et vidunderligt par. Fushi er interessant at følge, fordi hen oplever verdenen på ny med sin helt egen nysgerrighed. Odokawa gør ODDTAXI til det, den er.
Bedste kvindelige biperson
- Shuri Maeda (Those Snow White Notes)
- Machi Kuragi (Fruits Basket: The Final)
- Marie (Suppose a Kid from the Last Dungeon Boonies moved to a starter town?)
Dette felt er desværre ikke særlig stærkt i år. Maeda er sød, lidt genert og tilbageholden, men hun følger sit hjerte og taler, når det virkelig betyder noget.
Det er interessant at følge Machis udvikling, og jeg er glad for, at hun også fik en happy end.
Marie er en helt anden type karakter. Hun er quirky og sjov, og jeg har lidt ondt af hende til tider, pga. hendes dårlige timing. Jeg kunne dog godt ønske mig, at vi havde fået lov til at se mere af Maries karakterudvikling.
Bedste mandlige biperson
- Tooru Ishikawa (Horimya)
- Otto Suwen (Re:Zero - Starting Life in Another World 2nd Season Part 2)
- Gugu (To Your Eternity)
Man kunne også kalde disse tre for bedste backup og ven til den mandlige hovedperson. Vi lærer Ishikawa bedst at kende af de tre, derefter Otto og til sidst Gugu. Så derfor denne rækkefølge.
Mest irriterende kvindelige karakter
- Gabi Braun (Attack on Titan: The Final Season Part 1)
- Selen Hemein (Suppose a Kid from the Last Dungeon Boonies moved to a starter town?)
- Mary Hunt (My Next Life as a Villainess: All Routes Lead to Doom! X)
Disse tre er alle sammen med til at gøre hver deres serie mindre seværdig. Jeg sukker dybt indeni, hver gang de toner frem på skærmen. Nogle dage er jeg mere træt af den ene frem for den anden. Det er dog Gabis hykleri og skyklapper, jeg har sværest ved. Det skyldes måske også, at Gabi drives af had, hvor de andre to drives af kærlighed.
Mest irriterende mandlige karakter
- Zenitsu Agatsuma (Demon Slayer: Kimetsu no Yaiba: Mugen Train)
- Keith Claes (My Next Life as a Villainess: All Routes Lead to Doom! X)
- Eiji Kakihana (ODDTAXI)
Jeg ville ønske, at Zenitsu kunne sove resten af Demon Slayer! Han er forfærdelig at høre på. Større whiner skal man lede længe efter.
Keith startede egentlig ud med at være en okay karakter i sæson 1, men her i sæson 2 bliver det simpelthen for meget omklamring.
Kakihana trænger til et ordentlig vip med en vognstang (hvilket han så også får).
