onsdag den 26. marts 2014

J-Popcon er lige om hjørnet.

Tænk... om 2 dage vil vi blive budt indenfor til dette års J-Popcon - eller skulle jeg sige Nishibashi Bunka Koukou.

I år lyder der virkelig til at være en masse at glæde sig til. Ud over det nye med et gennemgående tema, er der flere andre initiativer som f.eks. madboderne, som jeg ser frem til at opleve. Programmet ser også ud til at byde på noget for enhver smag. Der ser også ud til at være mange flere events i år - eller i hvert fald flere, der appellerer til mig. ^^ Jeg håber dog, at der kommer nogle beskrivelser af de forskellige events - bare et par linjer. Nogle af dem siger sig selv ud fra titlen, men selvom "Animedebat" forklarer, hvad der skal ske, ville jeg da gerne vide lidt mere i deltaljer omkring, hvad der skal debatteres om. Er det anime som medie? Hvad der er godt anime? Eller hvad...? Og hvad sker der, når klubberne mødes...? Er det bare et meet-up, eller er der planlagte aktiviteter...? Beskrivelser af events, var også noget jeg efterlyste efter den sidste J-Popcon. Der kommenterede en af arrangørerne faktisk her på bloggen, at det var noget, man ville forsøge at rette op på til den kommende con. Nu må vi se, om de når det. Der er jo sikkert mega tryk på lige nu med forberedelserne. 
EDIT: Der er så kommet nogle beskrivelser på hjemmesiden. Wuhu. Det er bare ikke blevet annonceret på Facebook. Der opdateres nok løbende, da det ikke er alle events, der endnu er en beskrivelse af.

Ud over cosplayshowet lørdag og søndag har jeg planlagt en tur i biografen for at se Når vinden rejser sig om søndagen. Derudover kunne jeg også være interesseret i: 
  • panelet med Sun Creature Studio
  • undervisning med Nagakawa: doujinshi
  • animedebat
  • undervisning: kønsstereotyper i manga (hvis jeg kan nå det)
  • holdquiz
  • Sienna koncert
  • OST (soundtrack)-quiz
  • Gæt en skoleuniform
  • Feedbackpanel: mød arrangørerne
Placeringsmæssigt er der blevet flyttet lidt rundt. Artist Alley har fået ny placering, og Community Corner lyder til at være rykket ind på Artist Alleys gamle placering. Jeg kan i hvert fald ikke lige se, hvor der ellers skulle være plads ved receptionen. Der ser også ud til at være kommet en ny bygning til. Der arbejdes forresten på et kort over bygningerne. 

Det bliver min 8. J-Popcon. Jeg skal af sted sammen med min kæreste Morten og to venner. Sidste år var jeg mest spændt på, hvordan de nye lokaler fungerede. I år ser jeg frem til at opleve connens indhold. Jeg håber, at jeg bliver positivt overrasket ligesom sidst. ^^ Ud over noget spændende indhold håber jeg, at der vil være god informering på connen - både hvis (når?) der opstår forsinkelser og sådan generelt. Jeg håber, at begge cosplayshows forløber uden tekniske problemer. Jeg håber, at der er gjort noget mere ud af maid caféen i år. Så håber jeg naturligvis også på at få tid til at snakke med en masse mennesker, som jeg mest ser, når jeg er på øen. Ikke at forglemme så håber jeg også, at der kommer en masse forbi os i SVScon-boden i Community Corner. ^^ Kom endelig forbi og sig hej.

søndag den 23. marts 2014

Knuste hjerter og ubehagelige gensyn

I mit blogindlæg Otakus in love, sluttede jeg af med at skrive, at jeg ville fortælle om bagsiden af medaljen i et senere blogindlæg. Det kommer så her.


For højt at flyve er også dybt at falde. Mange par går fra hinanden, og når det sker, vil de fleste gerne undgå at bumpe ind i deres eks. Det bliver dog svært, når man nu har samme interesse og kommer de samme steder - og det gør man jo, for det var der man mødtes. I mellemtiden har man måske også fået sig en fælles vennekreds.

Nogle brud går værre for sig end andre. I nogle tilfælde kan parterne slet ikke være i rum eller endda samme bygning med hinanden, og der er nærmest dømt showdown, hvis man løber på hinanden til en con. Det kan udmunde i skænderier og andre stridigheder, som typisk ender i tårer, flere sårede følelser og vrede.

I andre tilfælde går det mere fredeligt for sig, og det sker faktisk, at par, der er gået fra hinanden, får et fornuftigt forhold til hinanden bagefter. 

Ligegyldigt hvordan forholdet er gået i stykker, kan det være hårdt at gense sin eks - i hvert fald, hvis det er tæt på bruddet. Det kan også være hårdt eller i hvert fald lidt underligt at se ham/hende med en ny kæreste. Måske er han/hun endda en, du kender eller ved hvem er, for større er fanmiljøet i Danmark altså ikke. 

Alt det her er nok sjældent noget, man tænker på, når man svæver på en lyserød sky og er ved at blive båret væk af forelskelsen. Personligt slog min fornuft dog ind, så jeg gjorde mig en række tanker, inden jeg besluttede mig for at sige noget til Morten omkring min følelser - og inden de udviklede sig fuldstændigt. Jeg tænkte f.eks. på, hvad der ville ske med HAF, hvis vi blev kærester men endte med at gå fra hinanden. Jeg blev så også enig med mig selv om, at jeg var parat til at forlade HAF's bestyrelse, hvis vi ikke ville kunne arbejde sammen efter et eventuelt brud. MEN jeg var også næsten 20 år og har altid haft det med at tænke meget over tingene. Jeg tvivler på, at en 14-årig, der er ved at boble over med hormoner, tænker særlig meget over konsekvenserne af et evt. brud, for hvorfor skulle han/hun nogensinde have lyst til at gå fra personen, som vedkommende er blevet forelsket i. Han/hun er jo perfekt! *indsæt "forkert-svar-lyd"* Ingen er perfekt - og lad os se det i øjnene, det er de færreste som finder deres soul mate som 14-16-årig.

Okay, det her blev vist lide mere prædikende, end jeg havde tiltænkt... ^^; Jeg ville egentlig bare sige, at der også kan være en ulempe ved at finde en kæreste i fanmiljøet, hvis man ender med at gå fra hinanden - og så er ens frirum til f.eks. conner jo ikke helt det samme mere, hvis der vandrer en ekskæreste rundt, som man ikke har det godt med.

torsdag den 20. marts 2014

Aktivitet hver weekend i april!

På trods af at april måned ligger imellem to af de store conner, er der utrolig meget aktivitet i den - ja faktisk et arrangement i hver eneste weekend! Så fortvivl ikke, hvis du ikke har råd eller tid til at tage af sted til J-Popcon eller SVScon. Måske er der et andet arrangement i nærheden af dig.
 
 
4.-6. april: Kita Træf 14.1
Sted: Huset, Hasserisgade 10, 9000 Aalborg
Pris: 50 kr. + 50 kr. for et valgfrit måltid i Husets kantine.
I skrivende stund kan det kun lade sig gøre, at forudbetale til Kita Træf 14.1, hvis man i morgen går ned i deres bank og sætter penge ind på deres konto. Fristen for at betale på forhånd er nemlig i morgen den 21. marts. Der er dog stadig muligt at betale i døren. Det koster bare 50 kr. ekstra, og så kan man ikke få en soveplads. 
 
Sted: Langå Skole, 8870 Langå
Pris: 100 kr. inkl. aftensmad lørdag, morgenmad lørdag+søndag samt overnatning

18.-20.: Tomo-con
Sted: Egedal Gymnasium og HF, Gymnasievej 1, 3660 Stenløse
Pris: 50 kr. inkl. soveplads og morgenmad

Sted: Langelinje, København
Pris: gratis

Husk også det faste arrangementer:
MangaZone i Aalborg mødes hver mandag. De har desværre kun en lukket gruppe på Facebook.
Otaku Batsu Aarhus (OBAA) i Århus mødes den anden lørdag i hver måned, jeg tror dog, at det i denne omgang er slået sammen med Higashi-eventet.
Anime i Odense (AIO) i Odense mødes hver fredag.


Dette betyder ikke, at jeg genoptager Månedens events. Jeg syntes bare jeg ville gøre en undtagelse, nu der sker så meget i april. Så hvis der i fremtiden igen kommer en måned med meget aktivitet, vil jeg nok lave en oversigt igen. Forvent dog ikke, at jeg graver diverse cosplay walks frem. ;)

tirsdag den 18. marts 2014

Otakus in love

Der er forår i luften og 2 conner nærmest lige om hjørnet. Når man samler en masse unge mennesker, vil hormonerne unægtelig  få masser af luft under vingerne. Man bliver også nemt overvældet over endelig at møde nogen, som virkelig forstår en og ens interesse. Det er måske ikke de mest romantiske rammer, men der er alligevel mange forudsætninger til stede for blomstrende romantik.

For nogle sker det uventet, og andre tager til conner på udkig efter kærligheden - eller monstro bare et "måske". ^^ Da jeg først hørte om folk, der tog til con for at score, undrede jeg mig, men det er jo egentlig logisk nok. Det er et af de få steder, hvor anime- og mangafans mødes i virkeligheden, og med så mange mennesker samlet burde der jo være en mulighed for at finde en, man klikker med, ikke...?

Det er så rosenrødt, når man falder for hinanden, og jeg forestiller mig, at det er meget overvældende at tilbringe en weekend sammen i så "intense" omgivelser, hvor humøret er så højt. Følelserne hvirvler rundt, og man har svært ved at begribe, at man har fundet en, som kan lide en for den man er - på trods af eller måske netop pga. ens små særheder og anderledes interesser.

For nogle udvikler det sig allerede til et forhold i løbet af connen, for andre begynder interessen og forelskelsen bare at spire til connen. Begge parter er måske fortsat lidt forsigtige og fortsætter med at chatte på Skype eller Facebook efter connen, men når de så mødes til den næste con, slår det gnister. Så har man nemlig lært hinanden bedre at kende, og for nogle er det nemmere at åbne op over computeren, end det er ansigt til ansigt. Dermed bliver gensynet bare en endnu større begivenhed. En con kan faktisk være en meget følelsesladet oplevelse.

Da jeg som 18-årig tog til min første con, var det med en forhåbning om at møde andre ligesindede, som ville forstå mig. Jeg ville bare have venner - jeg havde slet ikke tænkt så langt, at jeg kunne møde en potentiel kæreste. Det gjorde jeg nu heller ikke. :p
Jeg har dog rent faktisk mødt min forlovede Morten gennem fanmiljøet. Det skete til HAF Event 1 den 9. juni 2006. Det var på ingen måde kærlighed ved første blik. XD I stedet blev vi rigtig gode venner. Vi delte nemlig meget smag, når det kom til anime og faldt nemt i snak - nej jeg kan ikke huske vores første samtale. Da HAF's bestyrelse skulle findes, blev både Morten og jeg en del af den, hvilket jo bare gjorde, at vi kom til at snakke endnu mere sammen. Morten og jeg var venner i næsten et års tid, før der begyndte at ske mere. Jeg tror dog, at det var et rigtig godt grundlag for os, at vi havde været venner først. Det er snart 7 år siden...
I 2008 flyttede vi sammen i en lejlighed, som Morten havde købt. Den fik han så solgt sidste forår, hvorefter vi gik på husjagt, og Morten friede til mig, som nogle af jer nok kan huske fra sidste SVS. 1. juni sidste år flyttede vi ind i huset, hvor der er god plads til eventuelle fremtidige børn. Til august skal vi giftes, og vi er godt i gang med planlægningen. Festlokale, kirke, mad og ikke mindst kjole er på plads. ^^ Ifølge flere af vores venner har vi dog længe lydt som et gammelt ægtepar.... XD

Så ja, man kan sagtens finde kærligheden i fanmiljøet til con, træf, event eller et andet arrangement. ^^ Det er fedt at have en kæreste, man har så meget til fælles med, og som man kan tage til ting sammen med.

MEN medaljen har også en bagsiden. Den vil jeg komme ind på i et andet blogindlæg. 

onsdag den 12. marts 2014

Tag til Kita Træf!

Lige for tiden er fokus nok meget på J-Popcon, men weekenden efter finder der faktisk et rigtig hyggeligt træf sted oppe i Aalborg - nemlig Kita Træf 14.1 den 4.-6. april.

Anime Kita har eksisteret siden 2007, og de fleste af jer, der jævnligt læser bloggen kender allerede foreningen, men for de nye vil jeg lige skrive lidt generel information. Anime Kita holder to store træf om året. Derudover er der et såkaldt chibi-arrangement hver måned typisk med et tema. De store træf strækker sig fra fredag til søndag og bliver afholdt i Huset, Hasserisgade 10 i Aalborg. For at deltage skal man være medlem af foreningen og købe mindst et måltid i Husets kantine. Et års medlemskab koster 100 kr., men man kan også nøjes med et prøvemedlemskab til 50 kr., hvis man lige vil tjekke Kita ud eller ikke er sikker på, at man kan deltage til næste store træf. Mht. måltider kan man vælge mellem aftensmad fredag og lørdag samt brunch lørdag eller søndag - alle til 50. kr. per styk. Jeg plejer at vælge brunchen, da det er dejlig nemt.
Kommer man langvejs fra, er der mulighed for at overnatte i en sovesal, men der er et begrænset antal pladser. Der er også en deadline før træffet, da det endelige antal overnattende skal meldes til brandmyndighederne. Så det kan altså gøres for 100 kr., hvis man forudbetaler. Betaler man i døren koster det 50. kr. ekstra, og der er som sagt ikke mulighed for overnatning så.
Træffet byder på en række aktiviteter og konkurrencer heriblandt fællesbillede, Kita by Night, fredagsquiz, holdquiz og diverse spilkonkurrencer. Hele programmet kan ses her. Til Kita Træf plejer der desuden at være et gameroom, et brætspilsrum, et tegneområde, et LEGO-bord, StepMania, UltraStar og et temarum. Temarummets indhold plejer først at blive afsløret til selve træffet, men det har tidligere budt på LEGO og retro, så vidt jeg husker.

Jeg holder meget af at deltage i Anime Kitas arrangementer - særligt de store træf, da der jo er et stykke at køre her fra Midtjylland. Jeg vil derfor også opfordre alle til at tage et smut forbi, hvilket selvfølgelig er nemmest, hvis man bor i området. Det er både hyggeligt og sjovt at være til Kita Træf. Der er en afslappet stemning. Når jeg er til Kita Træf bruger jeg mest min tid på at deltage i quizzer/konkurrencer, spille bræt- og kortspil, synge karaoke og spise. ^^; Jeg skal desværre ikke selv med i denne omgang, da Morten og jeg er til J-Popcon weekenden inden, og vi så skal bruge weekenden under Kita Træf 14.1 til at få styr på nogle SVS-ting.

Til nye deltagere vil jeg sige: "Meld jer til så mange fælles måltider i Husets kantine som muligt og deltag i så mange events som muligt." Det er plejer nemlig at være den bedste måde at falde i snak med folk på.

søndag den 9. marts 2014

Top 20 animeserier: nr. 20-17

Jeg har valgt at lave to lister, da jeg synes, at det er svært at sammenligne film med serier, da serier har mere spilletid til at komme omkring historien og personerne. Jeg vil gerne pointere, at dette er min egen personlige Top 20. Der er animeserier derude, som har haft større betydning for anime, og der klassificeres som klassikere, der ikke er kommet med på listen. Så det her er IKKE en must-see-liste, 20 anime to watch before you die-liste eller lignende. Det er mine egne favoritter. Det er så op til jer læsere selv at finde ud af, om I deler smag med mig eller ej.

Jeg har valgt at lave listen som en countdown med 4 animeserier per indlæg, hvor jeg så vil skrive lidt om, hvorfor valget lige er faldet på disse anime. Det bliver ikke den helt store anmeldelse af hver eneste serie. Jeg vil i stedet fremhæve de elementer, som jeg godt kan lide. 


20. Space Brothers

Dette er den eneste uafsluttede serie på listen. En animes slutning betyder som regel en del for mig, men jeg har nu trofast fuldt Space Brothers i 2 år her til foråret, og jeg finder den stadig interessant. Space Brothers har desuden fået mig igennem nogle kedelige perioder i løbet af de sidste år, hvor jeg har følt mig omgivet af middelmådige serier, og jeg bare så frem til den ene nye episode, der kom om ugen. Serien tegner ikke til at stoppe foreløbig, så dermed bliver Space Brothers den 7. anime på over 100 episoder, som jeg har set. (Blandt de nuværende 6 er både Chi's Sweet Home og Chi's New Adress. XD)

Space Brothers handler om brødrene Mutta og Hibito. Da serien begynder, er Hibito på vej til at blive Japans første astronaut på månen. Mutta derimod er lige blevet fyret, fordi han headbuttede sin chef, da denne kom med fornærmende udtalelser om Hibito. Fyringen giver dog i midlertid Mutta en oplagt muligt for at springe ud i at forfølge sin barndomsdrøm om også at blive astronaut. Det er jo også skidt, at lillebroren er foran storebroren. Serien følger Muttas rejse på vej mod rummet samtidig med, at den giver os et indblik i Hibitos hverdag og de prøvelser, han kommer ud for. Igennem serien udbygges persongalleriet til at rumme både deres forældre, andre astronautaspiranter, medarbejdere på NASA og mange flere.


Serien tager sin tid, og bygger lige så stille de forskellige karakterer op fra bunden. Vi lærer dem at kende og involverer os i deres stræben om at opfylde deres drømme. Når det kommer til intensitet så svinger serien op og ned, men andet ville heller ikke være forventeligt med over 90 episoder. Efter hver story arc lader serien lige seeren puste ud. Space Brothers henvender sig til et ældre publikum - jeg vil i hvert fald sige 20+ hvis ikke endda 25+. Budskabet om, at det ikke er for sent at forfølge sin drøm, selvom man har rundet de 30, er noget et yngre publikum vil have svært ved at relatere til. Den har dog stadig noget af den lidt fjollede humor, som ellers mere ligger til shounen serier. Dette virker dog ikke malplaceret, da det passer rigtig godt til Muttas personlighed og den stemning, som serien har. Den formår at balancere mellem dødsens alvor og sjove udbrud, og det kan jeg rigtig godt lide. Jeg er normalt ikke god til så lange anime, så det er virkelig en cadeau til Space Brothers, at den har holdt min interesse og sneget sig ind på min Top 20.


19. Gunslinger GirlGunslinger Girl: Il Teatrino

Morten (min forlovede) mente ikke, at jeg kunne slå de to sæsoner sammen, fordi de er så forskellige, men jeg vil mene, at de står svagere hver for sig.

Gunslinger Girl handler om en række piger, der er blevet modificeret til cyborgs og nu bruges af den italienske regering til at bekæmpe terrorisme. Hver pige har en såkaldt "handler", som hun gennem conditioning er blevet knyttet til. I den første sæson er der mest fokus på pigerne og deres forhold til deres handlere. Informationen om missionerne er sparsomme, men det er som sagt heller ikke det vigtige. Der er som sådan heller ikke noget overordnet plot. Man følger bare pigernes hverdag. Henrietta fremstilles som hovedperson, og det er især gennem hendes relation og interaktion med de andre piger, at de bliver beskrevet. Pigerne har meget forskellige personligheder og tackler deres følelser (eller fravær heraf) og forhold meget forskelligt. 
Sæson 1 er mere drama, end det er action. Igennem sæsonen opbygger man forståelse for og sympati med pigerne, som efter min mening er vigtig, inden man går videre til Il Teatrino. Sæson 2 har en større sammenhængende historie, hvor man faktisk følger "den anden side" lige så meget, som man følger pigerne. Il Teatrino introducerer drengen Pinnochio, som på mange måder lever på samme måde som pigerne. Han higer efter "sin adoptivfars" anerkendelse og kærlighed, og i håb om at få den har han valgt at blive snigmorder. Pinnochio og de to terrorister Franca og Franco fremstår yderst sympatiske, og uden tilknytningen til gunslinger pigerne fra sæson 1, ville man nok sidde og heppe på dem. Der bliver nemlig ikke gjort særlig meget ud af gunslinger pigerne i Il Teatrino. Jo vi får da Trielas baggrundshistorie, hvilket giver god mening, da det primært er hende vi følger i Il Teatrino, men der virker nærmest til at være mere fokus på terroristerne. Tegnestilen og stilen i det hele taget adskiller sig også meget i de to sæsoner. Sæson 1 er meget grå og depri i det, hvorimod sæson 2 har flere lyse og klare farver. Character designet er også meget anderledes. Især Henrietta ser nærmest ud som to forskellige piger.



Med Il Teatrino virker det som om, at instruktøren vil sige, at selvom disse to sider står overfor hinanden, så er de faktisk slet ikke så forskellige. Når Triela og Pinnochio flyver i struben på hinanden, så gør de det af præcis den samme grund: kærlighed. De to sæsoner af Gunslinger Girl er en hjerteskærende fortælling om at hige efter kærlighed og anerkendelse; om at kæmpe for at beskytte den man holder af. Det er en anime med en fordybelse i personerne og den menneskelige karakter, hvilket jeg virkelig godt kan lide.


18. Code Geass: Hangyaku no Lelouch + Code Geass: Hangyaku no Lelouch R2   

Jeg forestiller mig, at Code Geass ikke behøver den store introduktion. Langt de fleste har nok set eller kender i hvert fald til historien om prinsen i eksil, som slår sig sammen med rebeller og kæmper imod sin egen familie. Af den mystiske pige C.C. får han den overnaturlige evne kaldet geass, som gør ham i stand til at tvinge andre til at udføre hans ordrer, hvorefter de glemmer, hvad han har sagt, og hvad de har gjort. Han kan dog kun bruge sin geass på en person én gang. Lelouch beskylder sin far kongen af Britannia for mordet på Lelouchs mor og vælger som sagt at slutte sig til de japanske rebeller Black Knights dog skjult bag dæknavnet Zero.


Lelouch er en kløgtig strateg, og det er især ham og hans strategier, som gør Code Geass interessant og spændende. Code Geass byder på en virkelig god blanding af politisk drama, strategiske militæroperationer (med mechaer), venskaber på prøve og folk der kæmper for det de tror på. Ja, jeg kan godt lide mecha, og dette er kun den første mechaserie, som I vil finde på min Top 20. ^^; Code Geass appellerer til et bredt publikum, fordi der er noget for alle. Der er noget for dem, der gerne vil have heftig action. Der er masser af interessante personer - hvor nogle gennemgår en større udvikling end andre. Der er også klassiske high school elementer - og pizza ikke at forglemme. :p

Efter min mening er Code Geass sæson 1 meget bedre end sæson 2. Jeg synes, at der går for meget geass i den i 2'eren. I første sæson var det noget unikt, som tilføjede noget anderledes og specielt, hvorimod det i sæson 2 bliver lidt "over the top", og det unikke går af det. Strategien må også træde til side for geass, hvilket jeg synes er en skam. Sæson 2 er dog nødvendig for at få en ordentlig afslutning, for sæson 1 slutter med noget af en cliffhanger.


17.  Cross Game 

Jeg har et lidt blandet forhold til sportsanime. Det er sjældent noget, som jeg tænker, at jeg bare MÅ se, men ind imellem bliver jeg virkelig hooked på en sportsanime. Jeg havde f.eks. en kort Captain Tsubasa-fase, da jeg ved tilfælde faldt over den på tysk tv. ^^; Cross Game handler dog mindst lige så meget om interessante personer, der udvikler sig, som den handler om baseball - det er også en af grundene til, at jeg så godt kan lide den.

Cross Game følger drengen Kitamura Kou, hvis forældre ejer en sportsbutik. I nærheden ligger det lokale batting center ejet af Tsukishima-familien. Kou og den andenældste Tsukishima-datter ved navn Wakaba er født samme dag og er særligt knyttet til hinanden. Tragedien rammer dog familien, men selvom Wakaba dør allerede i eps. 1, spiller hendes minde stadig en rolle hele serien igennem. Wakaba efterlader nemlig et tomrum.
Både Kou og Wakabas lillesøster Aoba er vilde med baseball, og det er her sporten kommer ind i billedet. Wakabas drøm var at se Kou og Aoba på Koshien. Kou har kaster-talent. Han dog er lidt af et tågehoved og fremstår for det meste ret upålidelig, men han træder i karakter, når det virkelig gælder. Aoba er ligeledes kaster, men piger og drenge spiller jo ikke sammen på Koshien.


I Cross Game virker baseball, som en naturlig del af personernes hverdag. De træner, går i skole, hænger ud med vennerne og spiller kampe. Der er selvfølgelig nogle personligheder, der er mere fremtrædende på grund af deres talent, men der går ikke Prince of Tennis i den med totalt urealistiske og flashy former for skud og batting-stil eller noget i den dur. Jeg kan godt lide at tilgangen til baseball ikke er totalt overgearet. Det kommer nok også med Kou, som er ret tilbagelænet og afslappet. Cross Game kan derfor efter min mening sagtens ses af folk, der ellers ikke er til sportsanime. Dem der virkelig går op i kampe og dueller, vil måske faktisk kede sig en lille smule, for Cross Game bruger meget tid på sine personer, deres indbyrdes relationer og udvikling - også det, der ikke går gennem baseball. Cross Game er en hjertevarm og hyggelig serie krydret med baseball og personudvikling. Stilen er lidt gammeldags og faktisk utrolig meget lig Adachi Mitsurus (skaberen af mangaen som Cross Game er baseret på) 30 år gamle Touch. For mig betød det ikke noget, det gav faktisk serien noget ekstra charme, synes jeg. ^^

onsdag den 5. marts 2014

Cosplay indtager Nationalmuseet for en aften.

På fredag holder Nationalmuseet aftenåbent, hvor der sættes fokus på cosplay. Det hele starter kl. 18 og slutter igen kl. 21. Aftenen byder på cosplayshows, to foredrag; et om cosplay og et om japanske skønhedsidealer og iscenesættelse. Nationalmuseet fremviser også stadig udstillingen Pigen og Parasollen, som både byder på håndmalede fotografier og en purikura-fotobås, hvor man selv kan hoppe ind og få taget billeder. 

Jeg syntes, at det var interessant og virkelig spændende at se Nationalmuseet tage cosplay op som tema. Det er jo et helt andet forum, end vi normalt ser det i. Af den grund valgte jeg at tage kontakt til en af cosplayerne, som skal være en del af arrangementet, for jeg syntes det kunne være interessant at høre lidt om tankerne bagved. Så jeg smed en pm af sted til Kami Renee på Facebook. Heldigvis ville både hun og Mie Rose gerne medvirke i et interview, så her kommer det.


Fortæl lidt om, hvordan det hele kom i stand.
Nationalmuseet ville gerne have nogle ”repræsentanter” for japansk populærkultur (især nogle cosplayere havde de tænkt sig), og en fælles ven til en der arbejder på museet anbefalede så os til hovedresearcheren.

Hvordan kom I og National- museet frem til indholdet af arrangementet med hen- holdsvis to shows og to foredrag?
Det var på Nationalmuseets eget ønske i samarbejde med os. De ville gerne have en ”special” aften og hørte om vi kunne hjælpe dem med nogle optrædener. Da Mie før har holdt foredrag, kunne hun også bidrage med dette.

Hvad har I valgt at cosplaye som i jeres shows, og hvilken type vil det være?
Vi vil optræde i et eller begge shows, den præcise rækkefølge er ikke fastlagt helt endnu, og vi har personligt valgt at optræde med vores Madoka og Kyubey show fra Genki 2013, da det er noget, vi føler, er relativt spændende selv for ”outsidere” at se på. Vi har også fået to andre fantastiske grupper til at komme og give deres bud på et cosplayshow. Optrædenerne vil generelt være ligesom ”almindelige” cosplayshows på nogle minutter som vi også kender det fra en convention.

Hvad planlægger du at komme ind på i foredraget om cosplay i Danmark, Mie?
Jeg vil komme ind på at tale dels om, hvordan miljøet har udviklet sig fra omkring 2004 til nu, mest med fokus på hvordan cosplay har ændret sig dog. Der kommer hele tiden nye teknikker ind, og så vil jeg fortælle om, hvordan det har påvirket det at cosplaye i Danmark. Jeg vil også sammenligne den danske og den japanske tilgang til cosplay – da denne faktisk er ret så forskellig – baseret på personlige erfaringer. Desuden vil jeg også prøve at afmystificere cosplay lidt, især for folk der står uden for hobbyen, og forklare hvor social en aktivitet, det faktisk er at cosplaye.

Hvad synes I om, at cosplay kommer uden for de velkendte rammer i fanmiljøet?
Vi synes, det er fedt. Jo flere der kender til cosplay, des flere craft/andre teknikker kan vi også få kendskab til. Ved ikke at skjule sig, kan vi desuden vise, at vi faktisk også er helt normale mennesker med liv ved siden af, og at det, vi laver, ikke er specielt meget anderledes end alle andre hobbyer. Det er noget der gør os glade, og får livet til at være lidt sjovere.

Hvordan tror I, at arrangementet vil blive modtaget af ”almindelige mennesker”?
Da vi begge har en ekstremt afslappet holdning til cosplay og mødet med andre mennesker, går vi selvfølgelig ud fra det bliver en god oplevelse for alle parter! Vi har stået i cosplay på Nationalmuseet før, hvor både gæster, cosplayere og ledelsen var begejstrede for arrangementet. Vi har fundet ud af, nøglen til succes er en åben og afslappet tilgang til mødet med det ”almindelige”, hvilket fremprovokerer den samme åbenhed og en smule nysgerrighed for folk ”uden for” hobbyen.

lørdag den 1. marts 2014

Gunslinger Girl anmeldelse

Antal episoder: 13
Relateret til: baseret på manga'en Gunslinger Girl lavet af Yu Aida
Genrer: action, drama, sci.fi.
Studie: Madhouse Studios
Japansk premiere: 2003

Historie
Gunslinger Girl har egentlig ikke en større sammenhængende historie eller plot. Det er en fortælling om disse piger, deres "handlere" og deres hverdag. På vegne af en social velfærdsorganisation, har handlerne hver udvalgt en pige som samarbejdspartner. Sammen kaldes pige og handler for "fratello". Pigerne kommer i betragtning, fordi deres fysiske tilstand er kritisk, og alt håb er ved at være ude for dem. Organisationen "tager sig så af dem" ved at lave dem til cyborgs. Samtidig hjernevaskes pigerne også, så de glemmer deres fortid. De udsættes for "conditioning", så de kan "fungere bedre". Dette indebærer bl.a., at de indprintes med tilknytning til deres handler, men mængden af deres selvstændighed og tankegang påvirkes også af conditioningen. Processen, som pigerne gennemgår, er ikke perfekt, og de har hver især forskellige defekter.
Serien viser, hvordan pigerne træner, interagerer med hinanden og deres handlere og klarer deres missioner. Missionerne udføres for den italienske regering og er ofte relateret til at bekæmpe terrorisme. Der fokuseres mest på Henrietta og hendes handler Jose. Hver af de andre piger (Rico, Triela, Claes, Angelica og Elsa) har også hver deres episode, hvor det handler om dem, men de sættes ofte i relation med Henrietta. Hen imod slutningen kommer der dog et sammenhængende historieforløb på et par episoder.

Det virkelig interessante i serien er den tvetydige fremstilling af pigerne. I en scene sidder Triela f.eks. og leger med sine bamser, og i det næste øjeblik render hun rundt og skyder folk. En af de mest groteske scener må dog helt klart være den, hvor Henrietta er til samtale ved lægen og trygler ham om at lade hende blive ved med at arbejde og fortæller, at hun endda har skudt flere end Triela den foregående uge.

Persongalleriet
Henrietta og Jose er seriens to hovedpersoner. De er omgivet af andre fratelloer. Det interessante er at se, hvor forskellige alle fratelloerne er, for der er meget stor forskel. Henrietta og Jose har et bror-søster-lignende forhold. Rico er pænt fucked up som resultat af, at hendes handler Jean er hardcore tilhænger af conditioning og bare ser hende som et værktøj. Triela og Hilshire/Hirscher (de to undertekstspor på dvd'en og andre kilder på nettet er uenige om en række af mændenes navne) føler en gensidig varme overfor hinanden, men de er begge akavet, når det kommer til at udtrykke sig overfor hinanden. Claes og Rabello/Raballo minder mere om far og datter, og det samme gør sig gældende med Angelica og Marco. Elsa forguder sin handler Lauro/Raulo, men han er fuldstændig ligeglad med hende. Hver pige tackler sine følelser på forskellige måder. Nogle gange bliver pigerne også lidt for ivrige efter at beskytte deres handler.

Lydsiden
Serien har en rigtig fin OP, hvor de fem vigtigste piger bliver præsenteret. Den viser, at de er koldblodige dræbermaskiner men samtidig også helt almindelige piger. Billedet herunder er fra OP'en. ED'ens melodi er meget dramatisk og påminder seeren om, at der er en skyggeside. Soundtracket er dog ikke mindeværdigt - jeg husker i hvert ikke nogen numre sådan specielt efter at have set serien.

Stilen
Den grafiske side matcher stemningen i serien rigtig godt. Personerne har forholdsvis realistiske character designs med normale hårfarver og proportioner. Farverne er matte og udvandede, hvilket passer meget godt til den seriøse linje, serien lægger. Serien har for det meste et lidt depri feel over sig, som farverne bare forstærker.

Målgruppe
Gunslinger Girl skriger ikke "klassisk anime", så hvis man har nogen, man gerne vil introducere til anime og vise dem, at det er mere end piger med enorme øjne og drenge med skøre frisurer, så er Gunslinger Girl en virkelig god mulighed. Jeg vil primært anbefale serien til et lidt ældre publikum: 15-16+. Yngre personer vil nok finde serien for kedelig, fordi der er meget snak og fokus på personrelationer også - det er dog netop det, jeg godt kan lide ved serien. Det mest spændende er efter min mening ikke de missioner, som pigerne sendes ud på, men i stedet deres forhold til deres handlere, hinanden og deres tilværelse. Gunslinger Girl er til dig, der godt kan lide drama med en sjat action, hvor der er fokus på personerne og deres forhold.