søndag den 30. oktober 2016

Maria står for gophere, food og dealers til KōyōCon

5 dage til KōyōCon. I år har KōyōCon totalt sneget sig ind på mig. Så som optakt må I nøjes med dette interview med Maria Muhl Rasmussen, som er en af arrangørerne. Maria er 24 år og bor i Handest.



Hvorfor har du valgt at være arrangør for KōyōCon?
Jeg har været med på Kōyōs team siden en uge før det første arrangement, hvor jeg blev spurgt om jeg vil opstille en lille kantine, hvor der blev solgt nuddelsuppe og andet godt under connen (som kok havde jeg alle godkendelser til at måtte sælge det). Jeg kom rigtig godt ud med de andre på Kōyō teamet og blev året efter valgt ind i bestyrelsen. 
I år har jeg dog skåret ned på mine opgaver og er ikke med i bestyrelsen, da min svendeprøve lægger meget tæt op af KōyōCon, og det har min prioriteret.


Hvorfor har du valgt ansvarsområderne: gopher, food og dealers?
Ehh ja lang historie kort... Jeg har i mange år arbejdet som gopher til blandt andet SVS, GEEKcore og lokale foreninger. Jeg har godt styr på almen gopherarbejde og har flere gange bevist, jeg kan sætte folk i gang til tidligere Kōyō arrangementer. Så i år har jeg valgt at tage rollen som gopherleder sammen med to andre, da mine andre ansvarsområder ikke er så store.
Food er blevet reduceret meget for mig i år, da vi er kommet ud i Grenå Idrætscenter. De har en anlagt kantine med personale, så de står for at lave maden. I forhold til tidligere år hvor vi selv har skulle lave mad til alle, er det en lettelse kun at skulle supplere. 
Dealers har jeg de sidste par år stået for kontakten med. Jeg synes bare, det er hyggeligt, og de er venlige mennesker at arbejde sammen med.


Fortæl om dine opgaver som ansvarlig for gopherne.
De væsenlige opgaver under connen: 
  • Sørge for at der er bemanding i receptionen og til de forskellige events
  • Få flyttet borde og stole rundt så der er til folk kan sidde til events
  • Tage mig af gopherne har det godt og husker at spise og drikke 
Og så skal jeg selv være til stedet ved et event eller to efter behov. 


Hvor mange gophere har I i år?
Der er 30 + 3 ledere i år og det er en stigning fra 20-25 stykker sidste år.


Kan du komme med nogle eksempler på et vagtskema for en gopher til KōyōCon?
Nej ikke for en men jeg kan vise udkastet for gophervagtplanen for lørdag morgen/formiddag. En gopher har 8-12 timers vagt til KōyōCon i år.


Information/tjek-in
Beskrivelse
Sove- salen
Beskrivelse
Køkkenet
Beskrivelse
Lørdag
8:00-8:30

2*gophere
tjek-in, armbånd 
og information
Gopher
vagtrunde og 
oprydning
8:30-9:00
2*gophere
tjek-in, armbånd 
og information
3 gophere + ansvarlig
Hjælp til
9:00-9:30
2*gophere
tjek-in, armbånd 
og information
3 gophere + ansvarlig
Hjælp til
9:30-10:00
2*gophere
tjek-in, armbånd 
og information
Gopher
vagtrunde og 
oprydning
3 gophere + ansvarlig
Hjælp til
10:00-10:30
2*gophere
tjek-in, armbånd 
og information
3 gophere + ansvarlig
Hjælp til
10:30-11:00
2*gophere
tjek-in, armbånd 
og information
3 gophere + ansvarlig
Hjælp til


Fortæl om dine opgaver som ansvarlig for food.
Jeg har kommet med forslag til menu og forklaret det koncept, vi har kørt med de tidligere år, hvor vi selv har lavet maden. Derudover supplerer jeg under connen med betjening ved kassen, og hvis de har brug for hjælp ude bagved. Kantinen har i åbningstiden også altid gophere til at hjælpe med kassen og andet.


Hvordan udvælger I retterne, der skal sælges?
Spaghetti med kødsovs og kylling i karry med ris har været de to menuer, vi har kørt med de sidste to år. Vi valgte dem, fordi det er to retter, der er meget forskellige men simple og kan stå i længere tid på komfuret, uden det tager skade. Vi har som sagt ikke selv kantinen, så den endelige afgørelse lå hos Grenå Idrætscenter, men de har været meget gode til at lytte og vil fortsætte i den ånd som Kōyōs Kantineteam har kørt med indtil nu - simpel og billig mad man bliver mæt af.


Fortæl om dine opgaver som ansvarlig for dealers.
Primære opgave er at bestemme, hvor mange dealers vi tager ind. Vi har givet afslag til nogen, for at sikre vores dealers kommer derfra med godt salg, så de gerne vil komme igen. Vi er gået fra 2 dealers sidste år til 4 i år, da vi har tilladt 200 deltagere ekstra i år, udover at arrangørere, event og gæster ikke er med i optællingen i år. Så det tillader flere deltagerpladser. Vi har også allerede reservationer for dealers til Kōyō næste år.

Sammen med dealers i år har vi fået en aftale med Epic Panda, så de sammen med deres butik opsætter en BrætspilsCafe på connen, hvor man kan prøve mange af de spil, de har med, samt få deres folk til at vise hvordan man spiller dem, hvis det er. Det glæder jeg mig personligt til at se, hvordan det bliver taget imod, da vi de sidste 2 år har fået flere forespørgelser om brætspil på connen.


Fortæl om, hvordan din sidste uge op til connen ser ud? 
Jeg tager til Grenå torsdag sammen med nogle af de andre arrangører, så vi kan begynde opsætning. Dealers kan ankomme fra kl. 10 fredag af, så der skal stå borde klar og være trukket strømstik til dem. Så jeg har nok at lave. Derudover så besvarer jeg bare mails. Jeg overvejer, om jeg skal tage noget cosplay med og glæder mig utrolig meget. :)

Hvad ser du mest frem til ved dette års KōyōCon?
Hvad jeg ser frem til i år? Hmm det må nok være at gense mange af mine venner, jeg normalt ikke møder. Og så se reaktionerne over det nye sted vi har valgt som lokation.

torsdag den 27. oktober 2016

Bekymringer blev vendt til glæde

Som optakt til GEEKcore lavede jeg et interview med Victor M. Alring. Vi var bl.a. omkring hans forventninger, manglen på information, det daværende tynde program og GEEKcores potentiale. Jeg har hevet fat i Victor igen, for at høre lidt om, hvordan det så gik til GEEKcore. Victor havde en rigtig god conoplevelse og nød at være almindelig deltager for en gangs skyld. Victor er manden bag Genki og repræsenterer ofte Genki ude til andre conner. Men ikke denne gang. Til GEEKcore 2016 var han "i civil". Som conarrangør ser og interesserer Victor sig for nogle lidt andre aspekter end den gængse congænger som I kan se i hans udtalelser.


Hvad synes du om lokalefordelingen og Valby Kulturhus som ramme?
Valby Kulturhus er super som venue for events der ikke har flere end 800 deltager (af hensyn til brandsikkerheden). De har en teatersal til sceneevents, aflukket 1. sal til staff, et game room på 2. sal, brætspil og event rooms på 3. sal, Fablab på 4. sal, og til sidst et stort lokale på 5. salen til større paneler, workshops og dets lige - dette er baseret på GEEKcores opsætning.

Man skal bestemt ikke undervurdere Valby Kulturhus, som er, hvor både J-Popcon, Genki, Københavns Anime Forening (nu lukket), og GEEKcore har haft deres respektive oprindelser.


Hvad synes du om de forskellige områder til GEEKcore 2016? Var der et område, som du brugte mere end de andre? 
Det var meget godt sat op og nemt at finde rundt i.
Jeg tilbragte nok mest tid med at gå rundt og vise folk, der aldrig før havde været til en con, rundt, så der var ikke så meget tid til mig selv. Den tid jeg dog havde, blev primært brugt i game room, da jeg ville være med i Rocket League turneringen.


Hvordan forløb check-in til GEEKcore 2016? 
Jeg havde arbejde efterfulgt af et møde i byen, så jeg nåede desværre først derover ved 17:00-tiden. Til den tid var køen færdig, og man kunne komme ind med det samme, så det var jo super fedt! Men man gik reelt set bare op til skranken, fik skannet sin billet og fik sit armbånd.


Hvilke events deltog du i, og hvad synes du om dem?
Jeg nåede, som nævnt tidligere, ikke at deltage i synderligt meget, og en af de eneste ting jeg decideret kom for at deltage i blev aflyst på grund af manglende deltagere, hvilket var lidt ærgerligt.
Jeg har dog hørt fra mange andre, at de var rimelig tilfredse overall, og det lader til, at der har været mange eksterne, der lavede events.


Hvad synes du generelt om GEEKcore 2016? Levede connen op til dine forventninger?
Jeg kan med glæde sige, at mange af de bekymringer jeg personlig havde før connen allerede var taget højde for, hvilket var super fedt!

Efter den ventede opdatering af deres eventskema, der tredoblede antallet af events (fra 21 til 66), så var der også en langt større dækning af forskellige interessegrupper. Blandt dem var rollespil, som jeg sidste gang nævnte, at jeg følte var lidt underrepræsenteret, årsagerne værende manglende annonceringer og events på eventskemaet.

At så mange af folks planer og ideer blev til realiteter er altid en fryd at se - så overordnet har GEEKcore og dets frivillige gjort det super godt. Kommunikationen var dog lidt rodet, hvilket de også selv har erkendt, men som jeg også nævnte sidste gang, så er både intern og ekstern kommunikation en akilleshæl for mange danske conner - hos Genki arbejder vi stadig på at forbedre vores kommunikationsflows via nye tiltag hvert år, til trods for at vi har været til længere.


Hvordan synes du, at dette års GEEKcore var i forhold til sidste års?
Nogle ting var bedre end sidste år, mens andre var lidt dårligere, men som helhed var det positivt, og det er fedt at se GEEKcores potentiale blive realiseret.

Jeg har snakket meget kort med Allan (Petersen; manden bag GEEKcore) omkring fremtidsvisionerne, og hvis alt klikker for ham/dem, så har folk endnu mere at kunne se frem til mht. GEEKcore 2017. Mere end det vil jeg ikke afsløre, så husk at følge deres Facebookside for mere info, der løbende frigives.


Hvad var din bedste oplevelse til GEEKore 2016?
Det var at møde nogle folk, jeg ikke havde set længe. Udover det, så var det faktisk at opleve en con i DK som deltager i stedet for som repræsentant på vegne af en anden con. Det gav meget bedre dybde og indblik i den feedback, man selv har fået, fordi man kan gå en mil i deltagernes sko og se tingene meget bedre fra deres side, uden at være farvet af at man har været en del af planlægning.


Hvad var din værste oplevelse til GEEKcore 2016?
Nok at jeg ventede så længe på et event, der blev udskudt og i sidste ende aflyst. Jeg burde have brugt tiden bedre ved at opleve nogle af de andre events, men det er, hvad det er - jeg blev trods alt advaret om, at aflysning var en meget reel mulighed.

mandag den 17. oktober 2016

Tanker om Geekcore

På fredag åbner Geekcore dørene. Det er 4. gang, connen løber af stablen. Ligesom sidste år er den placeret i efterårsferien, men i år er den rykket fra torsdag-lørdag til fredag-søndag. Jeg tror, det er et godt træk, for selvom skolerne holder efterårsferie, gør mange arbejdspladser det jo ikke. Og der er nu altså en god del af målgruppen, som hører til det arbejdende folk. 

Geekcore holder fortsat til i Valby Kulturhus, så man skal være beredt på at trave op og ned af trapper connen igennem. Det er muligt at overnatte i sovesal, men hvor den præcis befinder sig, har jeg ikke kunne finde information om på Geekcores hjemmeside... men det koster 60 kr. + et gebyr på 7 kr. 

En billet til Geekcore koster 200 kr. + 10,5 kr. i gebyr. Den giver adgang alle tre dage, fra connen åbner fredag kl. 12, til den lukker søndag kl. 18. Skal man besøge connen mere end en dag, kan det kun betale sig at købe billet til det hele. En dagsbillet koster nemlig 100 kr. 

Så det er egentlig ikke, fordi adgang til Geekcore koster en bondegård. For mig personligt ville der bare være så mange andre større ekstraudgifter forbundet med et besøg. Og det er grunden til, at jeg stadigvæk ikke har taget turen over til København for at se nærmere på connen. Lige siden Geekcore kom til, har jeg været nysgerrig omkring konceptet og deres mission. Jeg kunne se rigtig meget potentiale i Geekcore, men jeg føler slet ikke, at det er blevet udnyttet tilstrækkeligt endnu. Eller også er Geekcore bare vildt dårlige til at fortælle om connen... 

Det kan dog også være, at Geekcore har valgt at fokusere mere lokalt på sjællændere og svenskere på den anden side af Øresund. Så jeg slet ikke er en del af deres geografiske målgruppe... alle de spekulationer. Måske jeg skulle se, om jeg kunne få et interview med en eller flere fra Geekcore efter connen...? Så jeg kunne få aflivet eller bekræftet nogle af dem. 

tirsdag den 11. oktober 2016

Anime efterår: del 1

Efterårssæsonen er godt i gang. For mig er det blevet til otte serier indtil videre - hvor Morten ser med på syv af dem. Pt. er jeg positivt stemt. Der er flere serier, som jeg ser potentiale i, og hvor jeg godt kunne lide eps. 1. De omtalte serier er sat op i alfabetisk rækkefølge. De kan alle ses på Crunchyroll, og det er også der linket i titlerne fører hen.


Genrer: sport, comedy
Episoder set: 1/25
Man fristes til at kalde den All Ass... tihi, fnis. MyAnimeList har godt nok kategoriseret ALL OUT!! som værende seinen - altså målrettet unge mænd... men når man ser på promotion billedet og OP'en, så synes jeg mere det ligner, at målgruppen er fujoshi - altså kvindelig otakuer. Eps. 1 har dog en ret klassisk shounen vibe,  især fordi hovedpersonen Gion skriger typisk hidsig og energisk shounen helt. Dermed føler jeg faktisk, at ALL OUT!! får sat sig mellem to stole. Jeg har også svært ved at finde ud af, hvad jeg egentlig skal synes om den. "Okay," er nok den beskrivelse, der passer bedst indtil videre. Jeg havde dog heller ikke de store forventninger på forhånd. Jeg giver den et par episoder mere, og så bedømmer jeg, om det er en serie, jeg gider se færdig.


Genrer: sport, comedy, drama
Episoder set: 1/10
Jah! Haikyu!! er tilbage! Det her er helt klart den fortsættelse, jeg havde set allermest frem til. Jeg har ventet i spænding lige siden 3. sæson blev annonceret. Samtidig var (og er) jeg også en smule ængstelig. For hvordan vil de lige strække én kamp ud over en sæson...? Nu hvor jeg kan se, at sæsonen kun bliver på 10 episoder - og at en finalekamp er på 5 set i stedet for 3, virker det noget mere overkommeligt, og jeg har også en forestilling om, hvordan det vil blive gjort. Vi fik nok allerede et glimt af det her i eps. 1.
3. sæson af Haikyu!! starter dagen efter slutningen på sæson 2. Der er ingen snak om de forgangne kampe i turneringen. Vi ser kun frem imod finalen. Så nye seere, skal starte ved sæson 1 - og sorry... titlen på 3. sæson spoiler pænt meget slutningen på sæson 2... Jeg vil dog gerne anbefale serien alligevel, for selvom man kender udfaldet af nogle af kampene, er serien stadig værd at se pga. sine karakterer.


Genrer: action, drama, mecha, sci-fi
Episoder set: 1/25
Sæson 2 foregår et stykke tid efter slutningen på sæson 1. Eps. 1 bruges derfor primært til at kridte den nye bane op. Vi kommer rundt til de forskellige nye fraktioner og møder nye karakterer. Selvom seeren tages på denne rundtur, vil jeg ikke mene, at man kan springe direkte ind i sæson 2. Der er sket for meget i sæson 1, som er grundlag for, hvordan verdenen nu forholder sig. Der er også noget personudvikling og indbyrdes forhold imellem karaktererne, som man vil mangle, hvis man ikke ser sæson 1 først. 
Jeg synes, at Iron-Blooded Orphans 2 er kommet fint fra start. Det bliver interessant at se, hvordan de nye medlemmer af Tekkadan falder til - og mon en af dem er en spion...? Nogle karakterer har påtaget sig nye roller, som de skal vænne sig til. En af dem er Orga. Selvom han godt nok har taget jakkesæt på, virker han stadig til at være den samme.


Genrer: drama, fantasy, slice of life
Episoder set: 1/?
På trods af at Natsume løber meget frem og tilbage mellem steder i denne episode, så føler jeg stadig, at serien har sin særlige charme og stemning. Eps. 1 lægger op til, at vi i denne sæson skal udforske Natsumes bedstemor Reikos fortid nærmere. Måske endda også hvad angår hendes forhold til andre mennesker. Det er en retning, som jeg gerne ville følge. 
Selvom der ikke er det store forkromede plot i Natusme Yujin-cho serierne, vil jeg ikke anbefale folk at springe ind her i sæson 5. Der vi sikkert være gensyn med en masse karakterer, som er blevet introduceret i de forrige sæsoner, og som man skal kende for at få mest mulig ud af historien. Derudover ville det også være en skam at gå glip af så mange skønne timer i Natsume Yujin-cho universet, hvis det er en serie, man godt kan lide.


Genrer: action, drama, fantasy
Episoder set: 1/12
Den blonde adelige unge kvindelige diplomat slår til igen. Denne gang i en 2. Verdenskrig setting. Finé er dog en yderst sympatisk en af slagsen, og som bestemt også har ben i næsen. Det er et godt tegn. Der lægges op til et klassisk krigsactiondrama tilsat en sjat magi - og måske yuri undertoner...? Jeg håber dog, at Finé og Izettas forhold bliver på samme niveau som Pikari og Tekos i Amanchu, hvor de bare er rigtig gode veninder. Izetta: The Last Witch var den animeserie, jeg gik ind til med de største forventninger (altså af dem, der ikke var en fortsættelse), og indtil videre har den leveret. Jeg håber, at det fortsætter, og ikke udvikler sig til en ny Joker Game, som endte med at skuffe. 


Genrer: fantasy
Episoder set: 1/12
Inden jeg begyndte på denne serie, havde jeg kun læst ganske kort om handlingen og set et billede derfra. Jeg syntes, at konceptet med at forsvare fortiden lød ganske interessant, og tegnestilen så pæn ud. Da jeg så satte mig til at se serien, fortrød jeg, at jeg ikke havde lavet mere research... hovedpersonen var ikke en pige - ja, jeg ved godt, at jeg burde have vidst bedre. Det virkede mest af alt som en omgang yaoi bait med en masse smykke fyre - eller mere præcist sværd i menneskelige skikkelser. Der var bare alt for meget sneboldkamp og for lidt historie. Det er dog ikke bare fyrene, der er smukke. Seriens to actionsekvenser er faktisk flotte. Det var bare slet ikke nok til at fange mig. Så Touken Ranbu: Hanamaru er hermed droppet efter en episode. 


Genrer: fantasy, slice of life
Episoder set: 1/12
Ved første øjekast er Poco's Udon World, Barakamon møder sweetness & lightning. Jeg tror, at hovedpersonen Souta Tawara skal gennemgå en personlig udvikling ligesom Seishuu Handa i Barakamon. Samtidig tror jeg vi får nogle hyggelige madlavningsscener ligesom i sweetness & lightning. Ergo ryger den i kassen med healing anime. Farveskalaen og den simple stil hiver også serien i den retning. Eps. 1 byder da heller ikke på meget handling, men bruges på at introducere de to hovedpersoner. Dette er dog meget normalt for healing anime. Desværre må jeg indrømme, at jeg ikke ligefrem var begejstret for Gao Gao Channel til sidst i episoden...


Genrer: sport
Episoder set: 1/?
Da jeg først læste om Yuri!!! On Ice, tænkte jeg "nope", men da jeg så, hvor gode anmeldelser serien fik på ANN, valgte jeg at give den en chance alligevel, og det er jeg glad for, jeg gjorde. Den overraskede mig nemlig positivt. Faktisk var serien allerede ved at vinde mig over i OP'en. Ja, der er homoerotiske toner (og en nøgen mand) i serien - men jeg havde faktisk regnet med, at det ville være værre. Ja, serien skriger yaoi bait - og så hedder den Yuri!!! On Ice XD. 
Men! Der ser faktisk ud til at være mere under overfladen. Yuri Katsuki er en fin hovedperson, og jeg ser frem til at følge hans udvikling. Humoren i serien fungerer også godt, selvom nogle måske ikke vil kunne lide scenerne, hvor chibi Yuri Katsuki fortæller. Nogle vil måske også synes, at karaktererne er for overdrevne, men jeg synes faktisk, at det bidrager positivt til serien og dens humor. Til sidst er det også værd at nævne, at serien er virkelig velproduceret. Animationen er flydende. Baggrundene er ret detaljerede. Musikken styrker scenerne. Hvis der er én serie, som kan vække skepsis i denne sæson, men som man bør give en chance alligevel, er det helt klart Yuri!!! On Ice. 


Min Top 7
1. Haikyu!! 3
2. Natsume Yujin-cho 5
3. Mobile Suit Gundam: Iron-Blooded Orphans 2nd Season
3. Yuri!!! On ICE
5. Izetta: The Last Witch
6. Poco's Udon World
7. ALL OUT!!

Haikyu!! 3 er på en klar 1. plads. Natsume sniger sig lige op på 2. pladsen, men derefter er de tre næste pladser faktisk utrolig tætte på hinanden. Imens jeg har skrevet det her blogindlæg er jeg simpelthen blevet endnu mere hooked på Yuri!!! On Ice. Det hjælper nok også, at jeg har siddet og lyttet til seriens OP og ED. Efter Izetta: The Last Witch er der et længere hop ned til Poco's Udon World og ALL OUT!! Touken Ranbu: Hanamaru er slet ikke på listen, da jeg ikke ser videre på den.

søndag den 9. oktober 2016

GEEKcore har god atmosfære men halter på informationsfronten

Om 12 dage åbnes dørene til GEEKcore 2016 i Valby Kulturhus. Connen har endnu ikke formået at gøre mig nysgerrig nok til at tage turen til Sjælland for at tjekke den ud. Der er simpelthen for lidt information ude omkring indholdet, til at jeg vil lægge så mange penge i turen. 

Manglende information (og kommunikation) er da også noget, som Victor M. Alring nævner her i optaktsinterviewet. Victor har deltaget til GEEKcore hele connen igennem i 2014 og 2015. Før det var han med en enkelt dag i 2013. Victor bor i København og har derfor ret kort til connen. Han besøger GEEKcore som almindelig deltager, men han kender også til "den anden side", da han er den nuværende hovedmand bag Genki.



Hvordan hørte du om GEEKcore i sin tid?
Hmm... Reelt hørte jeg om det da Allan Petersen styrede Genki, og tingene løb lidt af sporet - det gik længere og længere væk fra at omhandle japansk kultur og begyndte at blive mere og mere internet memes og random nørdkultur. Allan blev af mange bedt om, at skille tingene ad, hvilket i sidste ende endte med han valgte at lave en con kun for de ting, og sådan blev GEEKcore 'født'.


Hvad synes du om GEEKcores koncept og vision om at forene forskellige nørdkulturer?
Jeg synes, det er mega fedt som koncept men må erkende, at det virker lidt underligt, at der efter snart 4 år ikke er en større repræsentation af fx rollespillere, der jo er en kæmpe nørdkultur i Danmark.
Det kommer dog nok med tiden, og jeg er rigtigt spændt på, hvad fremtiden vil bringe, især nu når fx Copenhagen Comic Con er kommet på banen. Det er nok GEEKcores første rigtige konkurrent i Kbh.


Hvordan synes du, at GEEKcore har udviklet sig siden 2013?
GEEKcore (connen) synes jeg personligt har stået lidt stille. Den har ramt et glasloft med Valby Kulturhus, som gør, at den ikke kan vækste, fordi lokalerne simpelthen ikke tillader det. Udstyret bliver dog støt og rolig udvidet, og der kommer flere sponsorer for hvert år, så det går i hvert fald i den rigtige retning; måske udvider de snart.

GEEKcore (brandet) er dog kommet ekstremt langt, siden man i slut 2014 eller start 2015 besluttede sig for, at GEEKcore ikke bare var navnet på en con, men også et eventbrand. GEEKcore har derfor kunne sætte sine spor på mange andre events ("[...] brought to you by GEEKcore"), der har foregået rundt omkring i Europa - et virkelig smart træk af ejeren, Allan Petersen. 


Er der noget specifikt, du håber, at GEEKcore har forbedret og/eller udviklet på siden sidste år? Hvis ja, hvad?
Jeg havde virkelig håbet på, at GEEKcore havde strammet op internt - især på kommunikationssiden - men det lader dog stadig til at halte lidt. Kommunikation er dog et svagt punkt for mange af connerne i DK. Det samme gør sig gældende mht. deres information til gæster, der ikke konsistent kan findes nogle steder, hvilket helt klart er en skam.

Informationerne plejede at kunne findes på festival.geekcore.dk, men der er ikke sket noget siden starten af juli. Nogle, men ikke alle, informationerne er senere rykket over på hovedsiden, geekcore.dk, men heller ikke her er sket noget siden starten af august. Deres Facebookside har haft en masse aktivitet på det seneste, men det er blandet sammen med andre informationer også, hvilket gør det rigtigt svært at finde de informationer, man netop står og mangler.


Hvorfor har du valgt at deltage til GEEKcore i år?
Fordi det altid er interessant at se, hvordan en con forandrer sig fra år til år: Hvor har de valgt at ændre noget? Hvad er det samme som sidste år? Hvordan håndteres forskellige processer? Det lyder måske lidt nørdet, men jeg elsker den slags processoptimering og -justering, fordi det virkelig danner et indtryk af organisationens værdier - hvad de synes der skal bruges tid, energi og penge på.

Af og til laver conner også et kæmpe leap i et eller andet, der bare virker SUPER godt, som man så enten kan blive inspireret af eller tage til sig, som det er. Fx hvordan Genki justerede den gennemsnitlige køtid fra næsten 2 timer til 10-15 minutter ved kun at foretage en lille ændring, eller hvordan J-Popcon øgede kvaliteten af deres indhold ved at tilbyde deres eventhold et kursus/workshop med professionelle inde for branchen.


Skal du følges med nogen?
Ikke som sådan - jeg tøffer normalt rundt alene til danske conner, men der er mange til GEEKcore jeg kender og kommer til at tilbringe lidt tid med, men jeg ved ikke, om det helt tæller. :)


Hvad ser du mest frem til ved Geekcore 2016?
Jeg ser nok mest frem til atmosfæren og menneskerne, der kommer. Jeg ville virkeligt ønske, at jeg også kunne sige indholdet, men sandheden er: i skrivende stund er der så få events blevet annonceret (ca. 20), at jeg ikke ved hvad jeg skal forvente...

Jeg hørte dog fra deres eventansvarlige, at dette skulle kommer op inden 10. oktober, så det vil jeg se frem til :)


Hvor meget betyder de annoncerede gæster for dig?
Ikke rigtigt noget, men jeg ved til gengæld heller ikke hvem gæsterne er. Jeg bruger GEEKcores hjemmeside, når jeg skal søger efter bestemte informationer, men den er som tidligere nævnt ikke været opdateret længe, så der er i skrivende stund kun annonceret 2 gæster på hjemmesiden (selvom der vist på deres FB netop er annonceret 6 ydeligere): Payela og Daniel Lange.

Jeg ser dog frem til at Payela kommer, men det er mere fordi jeg kender hende personligt og ikke har set hende længe.


Hvad synes du om programmet indtil videre?
Som nævnt tidligere er det lidt tyndt, men hører at det bliver fyldt ud meget snart, så man kan jo håbe.


Hvad synes du om priserne for at deltage?
Jeg synes ærligt talt, de er lidt i den lave ende, så der har jeg været overrasket. Jeg tænker, det kan være, fordi der var relativt få der dukkede op til GEEKcore sidste år, hvilket jeg dog tror mere var, fordi det lå torsdag til lørdag i en periode hvor folk godt nok har fri fra skole, men ikke fri fra arbejde.


Hvor meget betyder afstanden til GEEKcore for dig? Ville du stadig deltage, hvis det f.eks. foregik i Jylland eller på Fyn?
Det er svært at sige. Jeg er ikke overvældet af mængden af indhold eller typen af turneringer, så for mit vedkommende ville jeg nok ikke engang tage dertil hvis det lå uden for City.
Hvis GEEKcore dog udvidede og fik et andet "feel", end det har nu, så er det ikke utænkeligt, at jeg ville tage til Fyn eller Jylland for det.

Fra et lidt andet synspunkt er jeg egentlig interesseret i, hvor mange der faktisk kommer fra Jylland til GEEKcore i stedet for at vente til Hydracon.


Hvad mener du med "feel"?
Det at det, urelateret til hvor stort det egentligt måtte være, bare føles "småt". Det er som om, der er mange kvadratmeter per deltager, og konkurrencer/turneringer virker ikke så "intense", men mere som en hyggeaften foran konsollen med vennerne. Hvis det er den feel, de er gået efter, så er det mega fedt klaret, men det er bare ikke noget jeg ville rejse +100 km efter og betale 1000 kroner eller mere for.

tirsdag den 4. oktober 2016

Sommersæsonen går på hæld

Det er godt nok længe siden min Watching liste på MyAnimeList, har været så lille som den er lige nu. Pt. står der kun fem animeserier på den - og jeg mangler kun at se den sidste episode af ReLife. Det sker nok i morgen aften. Derefter bliver den reduceret til fire.

På sin vis giver det dog god mening, at listen lige så stille er skrumpet ind den sidste uges tid. Sommersæsonen er nemlig ved at nå til vejs ende - og eftersom der bliver færre 2-cour serier, er det naturligt, at ens Watching liste vil skrumpe mellem hver sæson. 

De fem serier, der er forsvundet fra min Watching liste hen over den forgangne uge, var da også alle serier på 12-13 episoder. Alle undtagen en gjorde sig faktisk udmærket på den længde. Den ene, som ikke gjorde var Nejimaki Seirei Senki: Tenkyou no Alderamin / Alderamin on the Sky, som til gengæld virkelig har brug for en sæson 2... og 3... og måske 4... alt efter hvor hurtigt, den kan få afviklet den omfattende historie, som der lægges op til - og selvfølgelig antallet af episoder per sæson. 

Set i lyset af, at det siges, at sommersæsonen er "den svageste sæson", så synes jeg nu egentlig der kom nogle ganske habile serier ud af den. Jeg har i hvert fald følt mig fint underholdt hen over de seneste 3 måneders tid, når det kommer til anime. 

Efterårssæsonen er faktisk så småt startet op. Jeg er bare ikke begyndt på noget endnu, men nu rulles sæsonen jo også ud over en periode på 2-3 uger. Så når jeg engang er kommet i gang med, de serier jeg nu vil se, skal jeg nok skrive mit sædvanlige blogindlæg omkring dem.