onsdag den 29. oktober 2014

Deltager i Retrocosplayshowet til KōyōCon for første gang

Optaktsinterview nr. 2 er med Samuel, som i cosplaymiljøet går under Shinji eller dKace. Samuel er 21 år. Han tager turen til KōyōCon i Randers fra Viborg i bil. 


Hvor længe har du cosplayet? 
Uofficielt har jeg været cosplayer i 6 år. Jeg startede som mange andre med at have set en video (CMV) på youtube - forever otaku haha - hvorefter jeg spurgte ind til deres udklædning, og hvorfor de lignede vores elskede figure, vi så i TV. Der var noget i hele det koncept, der tiltalte mig. Så sammen med en ven fik vi købt os nogle cosplays og tog så til hanabi, Genki og J-popcon. Det var som om, vi hurtigt fik et sted, vi følte, vi hørte til, og ja så har jeg siden da "hængt på vognen" og vil opleve så mange conventions som muligt. Cosplaymiljøet er som en familie for mig~ ^_^

Med "hanabi" mener du så Sakura festival på Langelinje?
Ja, Sakura festivallen; en japansk inspireret forårsfestival - so lovely~

Skal du optræde med nogen eller alene?
I år er det en duo. I et samarbejde mellem dKace-cosplays (mig) og Baka1-cosplay (hende), har vi fået udarbejdet et act, som for os allerede betyder meget. Vi krydser fingre for, det bliver godt, og at alle jer derude vil kunne lide det, ligesom vi gjorde, da vi fik ideen. ~

Hvad fik dig til at tilmelde dig til Retrocosplayshowet? 
I bund og grund var det en veninde, jeg var begyndt randomly at skrive med, der fortalte om KōyōCon og showet. Hun ville gerne optræde, men hun var ikke sikker, hvis det var alene. Jeg fortalte, jeg gerne joinede, og det var da det mindste, jeg kunne gøre. Et ledte til det andet, og nu er vi her; i gang med at øve op til connen og klippe musik ^_^ haha

Ved du, hvorfor din veninde valgte at optræde lige præcis i Retrocosplayshowet til KōyōCon?
Ja, Baka1 er i følge mig en, der er født til at stå på scenen foran andre. Hun nyder at give publikum en god oplevelse og ser det som en udfordring og som god øvelse til at afprøve nye teknikker til, hvordan man kan forbedre sig selv. Jeg syntes personligt også, at man kan mærke hendes passion, når man ser på eller står der ved siden af hende.

Så det var bare muligheden for at optræde, der lokkede og ikke så meget, at det er et "retro" cosplayshow?
Hmm, jo selvfølgelig betyder retro noget - så som at man ikke skal ha syet det hele selv, og man kan være lidt mere tilbagelænet. Plus det giver en anden form for sus i maven. F.eks. står du til de større conner på en stor scene og kan ikke se, hvem der kigger på dig, imens du til conner som (bl.a.) Koyo og KAF træf ser publikum, mens du står på scenen - ​og det betyder en del. Dog er vi triste over, at retro kun indebærer håndholdte mikrofoner og ikke headsets.

Har du optrådt i et cosplay show før? 
Jeg har før optrådt til J-popcon 2011. Det var første gang, jeg stod på en scene i cosplay. owo Det var noget overvældende, og actet gik "mildt" galt. Siden hen optrådte jeg til følgende:
  • SVScon 2012 Freestyle, som Prince of Tennis. 
  • KAF træf sommer 2012 impro., som Shiki fra Vampire Knight night class sammen med en gruppe venner, som alle var night class students og så en som Sasuke ~ det var derp men også meget underholdende og sjovt. 
  • Genki 2012 hvor jeg sammen med nogle venner optrådte med Prince of Tennis rikaidai style~ 
  • SVScon 2013 hvor jeg som stand-in var med til at performe en "koncert" som Your Favorit Martian. 
  • Genki 2014 craftmanship

Hvordan vil du mene, at Retrocosplayet adskiller sig fra andre cosplayshows (til danske conner)? 
Nu har jeg desværre ikke haft lejligheden til at deltage i KōyōCon før, men ud fra hvad jeg kan læse mig til på hjemmesiden, og hvad jeg har hørt fra venner, der har deltaget, ligger Retrocosplayshowet mere vægt på, hvordan du udfører din karakter og ikke hvilke materialer, du har brugt til at skabe cosplayet med. Ikke at jeg siger vores andre danske cons herhjemme ikke ser på andet, men der lægges vægt på både indhold, kostumet, og ens performance ud fra drejebogen, mens det virker som om KōyōCon er den mere chill version. Man kan måske kalde det "et godt sted at starte"?

Hvilken del af cosplay går du selv mest op i?
Hmm. Jeg er født perfektionist. Så det svært at vælge. Jeg syntes, det vigtigste er at have det sjovt, og at alle kan tale med. Samtidig med det, går jeg dog meget op i, at jeg skal ligne en karakter så meget som muligt. Make-up (selvom jeg hader det) er en vigtig del af de bestemte udseender, ligesom tøjet og dets pasform.

Hvem skal du cosplaye? 
Hele weekenden er jeg i en duo med min veninde Sasha, som går under navnet Baka1. 
Fredag cosplayer vi Kuroko no Basket: Kise og Aomine. 
Lørdag cosplayer vi Love Stage: Izumi og Ryoma. 
Søndag cosplayer vi Free: Haruka Nanase og Matsuoka Rin. 
Cosplayshowet er et act inspireret af den nyudkommet LOVE STAGE, hvor jeg får æren at optræde som Ichijou Ryoma.

Hvorfor har I valgt at bruge karakterer fra Love Stage til cosplayshowet?
Hmm, vi valgte Love Stage, da vi syntes, det er en rigtig sød serie, og det gav os en udfordring. Vi syntes, den ville være sjov at arbejde med, og vi havde mange gode ideer med den i tankerne. Vi kunne ”gøre mere” og lege med humor-genren. Plus at det vi har i tankerne, er noget folk ikke har set endnu.

Hvordan har kommunikationen med KōyōCon været i forbindelse med at få styr på jeres ting til cosplayshowet?
Vores kommunikation med KōyōCon har været rigtig god. Vi har fået hurtig respons, hvis vi har haft spørgsmål angående showet, så det er vi meget tilfredse med.

Hvad ser du mest frem til ved KōyōCon?
Uha~ den er svær ^_^ Jeg ser frem til en del faktisk! ~  Jeg ser frem til at cosplaye med Baka1, da det vil være første gang, vi har planlagt det. Jeg ser frem til at vise vores cosplay frem for folk, til at stå på KōyōCons scene, og forhåbentlig lære nye mennesker at kende.

Udover cosplayshowet er der så nogle events, du planlægger at se eller deltage i? 
Det ved jeg næsten aldrig på forhånd. Jeg håber på at kunne deltage i Photoshoot, Prop panel, Kōyō by night, In character speed dating, Suikawari, Anime Dating Game - uuh der er meget godt. Alt kommer an på, hvordan dagen forløber selvfølgelig, og om det passer ind med egne photoshoots. Jeg synes dog, programmet ser spændende ud, og jeg vil da håbe, jeg når de fleste events. 

mandag den 27. oktober 2014

Til (Kōyō)con for første gang

KōyōCon nærmer sig lige så stille, så her kommer det første optaktsinterview til connen. Det er med Karoline på 18 år, som tager turen fra Aalborg med tog til KōyōCon i Randers.


Hvordan og hvornår startede din interesse for anime og manga?
Jeg har altid set serier som Hamtaro og Pokémon, men jeg startede for alvor i 2006 eller 2007, hvor de begyndte at sende Naruto på DR1 i en sommerferie. Jeg gav det en chance, og nu har jeg set det hver torsdag siden,  og så begyndte jeg samtidig at interessere mig for masser af andre animeserier.

Hvordan hørte du om KōyōCon, og hvad var din første tanke om connen?
Der var nogle af mine venner på Facebook, som snakkede om det. Min første tanke var, at det lød fedt, og det var helt perfekt som første con. Når det lå i Randers, så ville det ikke blive så dyrt for mig. 

Hvad var det, som lød fedt?
At det var en mindre con på en skole. Det gør det jo også lidt hyggeligere, og så er Randers ikke så langt væk. Det var rart, fordi connerne normalt ligger meget langt væk.

Du skriver, at det bliver din første con, men har du tidligere deltaget til nogen mindre events i fanmiljøet?
Nej aldrig, udover en Asian Food Festival i Aalborg, hvor der var lidt manga/animeboder. Jeg har tit tænkt på J-popcon, men når tiden så er inde, har jeg ikke haft pengene

Har du hørt om Anime Kita?
Jeg har hørt navnet før, men det er ikke noget, jeg har undersøgt nærmere.

Okay, det er en animeforening i Aalborg. De holder et lille arrangement en gang i måneden og to weekendtræf om året. Hvad med Mangazone, har du hørt om dem?
Det tror jeg, jeg vil se nærmere på. Nej, jeg kender ikke rigtigt til de små animeforeninger rundt omkring - kun de større conner. 

Skal du følges med nogen?
Nej, jeg tager alene derhen, men så skal jeg mødes for første gang med nogle Facebookvenner.

Hvordan er dine forventninger til KoyoCon?
At det bliver meget hyggeligt, at det foregår i god ro og orden, og at jeg møder mange nye mennesker.

Hvad ser du mest frem til?
At møde nye mennesker og få nye venner med samme interesser.

Er der nogle specifikke events, du planlægger at deltage i eller være tilskuer til?
Cosplayshowene, photoshoot, hvis der bliver vist nogle film og muligvis være med til at bytte kort.

Skal du cosplaye?
Både ja og nej, jeg skal ikke optræde med noget, men jeg har lavet et fursuit.

Hvorfor har du valgt at lave et kostume?
Det var mest, fordi jeg er meget kreativ og elsker udfordringer. Så jeg ville også prøve at lave sådan et efter at have set det på Google. Jeg går ikke specielt meget op i furry fandom, men jeg synes, de [dragterne] var godt lavet og ville også prøve at lave en selv - og så kan jeg ligeså godt få vist det frem.

Skal du sove i sovesalen?
Ja, det skal jeg. Det er også en af de ting, jeg ser frem til.

Det er sjældent, jeg hører nogen sige det. Hvorfor ser du frem til sovesalen?
Jeg kan godt lide at sove ude og prøve noget nyt. Jeg tror, det bliver hyggeligt at sove så mange sammen. Det er en ting at snakke med folk og gå rundt sammen. Når man også har aftenen/natten, får man dels mere tid sammen, og det er bare anderledes at hænge ud om natten - det er lidt ligesom at være på lejerskole. 

Hvor meget betyder den sociale del for dig mht. til connen i det hele taget?
Det betyder meget for mig at have nogle gode venner at dele interesser med, for jeg har ingen... sådan rigtige venner udenfor Facebook, som går op i det. Jeg er sikker på, de synes, det er underligt og ikke rigtigt kan sætte sig ind i det.

lørdag den 25. oktober 2014

Maria værdsatte særligt det sociale blandt NPC'erne til Geekcore.

Her kommer så blogindlægget om, hvordan det var at være NPC for Maria under Geekcore. Læs evt. interviewet jeg lavede med hende inden connen, før du går i gang med dette indlæg.

Hvornår mødte du op til Geekcore? 
Jeg var desværre først derovre fredag ved 20:30-tiden, da jeg ikke har efterårsferie. Det var desværre også for sent til at se Stegelmann, da det var klokken 19, øv.

Fortæl lidt om, da du ankom. Hvordan blev du mødt, hvad blev du sat til osv.? 
Jeg troede faktisk, jeg var gået forkert – der var mørkt og udefra virkede Kulturhuset til at være tomt. Jeg fandt dog ud af, at der hang et stort banner med Geekcore på facaden næste morgen. Indenfor var der lidt mere liv heldigvis! Informationen virkede forvirret, da jeg gik hen og og spurgte, hvem NPC'er skulle tjekke ind hos – det tog i hvert fald et par omformuleringer, før jeg fik fat i en der kunne give mig mit skilt og vise mig lidt rundt. Jeg havde noget tid, før jeg skulle have vagt, så jeg kom over på Werket, hvor jeg nåede at få aftensmad, mens jeg snakkede lidt med folk (der var morgenmad og aftensmad til NPC'er og pirater).

Hvilke opgaver havde du i løbet af connen? 
Jeg var nattevagt begge nætter i informationen sammen med en anden – hvilket var ufattelig kedeligt, da der ikke var folk i Kulturhuset om natten. De var enten i sovehallen 1 km. væk, eller ovre på Werket ved siden af, hvor der var fest. Vores primære opgaver var garderoben, at få fulde folk ud før de lavede ballade eller fulde staff op i seng, uden de støjede og vækkede andre.

Hvilke opgaver kunne du bedst lide?
Alt hvad jeg tog udover nattevagten og flere timers UNO-spil under nattevagten sammen med folk.

Hvilke opgaver brød du dig mindst om?
At diskutere med fulde mennesker om natten – fulde mennesker er utilregnelige og højtråbende!

Hvad syntes du om arbejdsmængden? 
Jeg må sige, at give de samme to personer begge nattevagter var ikke den bedste ide. Det var kedeligt og hårdt at holde sig vågen, plus at man mistede en god del af dagtimerne, da man var nødt til at sove lidt.

Havde du andre vagter end de to nattevagter?
Kun det jeg selv valgte at hjælpe med – RTF og piraterne tog sig af alt det praktiske med borde og andet, så det var primært bare at snakke med mennesker og hjælpe med opvasken i køkkenet.

I havde ikke selv haft mulighed for at få indflydelse på jeres vagter?
Tjo jeg blev spurgt om jeg var interesseret i, hvad jeg troede var en nattevagt – da vagtplanen så kom ud kort tid før connen (jeg tror faktisk, det var torsdag,) så jeg, at jeg havde begge nattevagter.

Var der noget du særligt godt kunne lide ved at være NPC? 
Det sociale blandt NPC'erne var dejligt, når vi mødtes – det har altid været, hvad jeg elsker som NPC/gopher. Det er nærmest ikke muligt for mig at deltage som alm. deltager i dag. Der er bare noget ved at få en con til at kører, der trækker i mig.

Hvordan var samarbejdet med de andre NPC'er - både i din egen gruppe og på tværs af grupperne? 
Min egen gruppe var hyggelig at være sammen med, og alle kom til deres vagter. ^^ Jeg vil sige stor ros til piraterne. Piraterne var en gruppe for sig, der tog sig af alt fra dørvagter, sovesal, rengøring og flytte hvad, det nu skulle være – hvis de blev spurgt om noget. blev det ordnet xD - og så var der altid sang, når der var mad. Jeg havde ikke rigtig noget med de andre grupper at gøre ud over Food, hvor jeg hjalp til om søndagen.

Hvor mange NPC'er var der i check in-gruppen, og fandt du antallet passende? 
Jeg tror, der var omkring 18 – men de manglede tydeligvis folk, der var villig til at tage nattevagter. 

Kunne du finde på at melde dig som NPC igen næste år? Hvis ja, ville det så være i den samme gruppe? 
Hmmm... svært at sige, der skal være MEGET bedre kommunikation både før og under connen, før jeg vil overveje det – men jeg er dog blevet lovet over på et af mine ønskede hold (Food) næste år, hvis jeg kommer. Check-in/info er i hvert fald ikke mig.

Hvorfor vil du hellere over i Food-gruppen?
Jeg har aldrig været meget for at sidde i længere tid. Derudover kan jeg godt lide at lave mad, og så er det noget, jeg bruger som erfaring i led med min uddannelse som kok. Food var også den gruppe, jeg hyggede mig mest sammen med i år, så det vil da også blive taget op til næste år, når jeg skal beslutte mig om jeg tager afsted igen.

onsdag den 22. oktober 2014

Mange gode forbedringer til Geekcore 2014 ifølge Marie-Louise

Op til Geekcore lavede jeg to interviews: et med Marie-Louise, som også deltog, da Geekcore blev afholdt for første gang sidste år, og et med Maria, som skulle deltage for første gang og hjælpe til som NPC. Jeg har lavet en aftale med dem begge omkring et interview her efter Geekcore, hvor de fortæller om, hvordan deres oplevelse har været. Som I nok kan regne ud ud fra blogindlæggets titel, så lægger vi ud med Marie-Louise. 


Hvad syntes du så om Geekcore 2014?
Geekcore 2014 var for mig en rigtig hyggelig messe. Der er sket rigtig meget på et år, og kun til det bedre.

Kan du fortælle lidt mere om, hvordan Geekcore har udviklet sig?
Sidste år følte jeg ikke rigtig, at jeg fik noget for pengene. 300 kr. er mange penge, men i år var der både et panel med Jacob Stegelmann (fra Troldspejlet), koncert med Danmarksmesteren i Beatbox samt Press Play on Tape. Der var masser af større ting at tage til, og Geekcore havde udvidet til Marketenderiet, som kun lå små 100 m. længere væk. Det var bl.a. der, de afholdte deres større events som koncerten, cosplayshowet og standup.

Syntes du også, at der var bedre styr på organiseringen? Altså var Geekcore bedre organiseret i år?
Det eneste sted, jeg oplevede problemer, var med en forsinkelse på 15 minutter på koncerten. Men det var småting. Ellers oplevede jeg ikke noget, jeg lagde synderligt meget mærke til.

Koncerten med Press Play an Tape?
Ja,  Beatboxeren var opvarmning til dem.

Hvad var din bedste oplevelse til Geekcore 2014?
Min bedste oplevelse var nok at være til koncerten. Trods det, at lyden var alt for høj, så var det super godt. Dernæst kommer festerne om aftenen i baren i Underwerket.

Hvad syntes du om baren?
I år havde de udvidet baren, så der både var en bar i Underwerket og ovenpå. Dog solgte de kun tema-drinks ovenpå, hvor de ikke tog imod hverken Dankort eller Mobile-Pay. Det var lidt en nitte, men de fik heldigvis lavet en Mobile-Pay løbende.

Kan du komme med nogle eksempler på, hvilke tema-drinks de solgte?
Drinks og shots hed bl.a. noget som Yoshi, Portal Shots, Summoner Yuna osv.

Blandede fangrupperne sig mere i år?
Ja, men jeg oplevede det kun til standup og til festerne om aftenen.

Hvilke events deltog du i/var tilskuer til, og hvad syntes du om dem?
Jeg deltog i panelet med Jacob Stegelmann, som jeg mener var en smule langtrukken - og der var rigtig varmt i lokalet.

Koncerten var jo som sagt klart en oplevelse!

Og derudover var cosplayshowet og standup også godt. Dog var standuppen MEGET fokuseret på Magic, og der var da også nogle meget grove jokes i mellem, som jeg personligt mener ødelagde det.

I interviewet før Geekcore nævnte du, at du håbede, de havde forbedret deres værter. Havde de så det?
I år havde de forskellige værter, og Allan selv præsenterede personligt til forskellige events. Så i år var der heldigvis ingen påtaget jokes.

Hvad brugte du mest tiden på til connen?
Jeg brugte nok mest tiden på at snakke med venner og "catche up" med disse.

Var der er godt område, hvor man kunne sidde og snakke?
Ja, der var caféen i Kulturhuset, men også i Marketenderiet inden events var der gode området.

Var der nogen områder, som du ikke brugte?
Ja, jeg kom ikke omkring fablab, hvor de bl.a. lavede 3D print, da det simpelthen ikke interesserede mig det område.

Har du tænkt dig at deltage næste år også?
Ja, hvis det passer med min bachelorskrivning.

Er der noget, du håber, Geekcore forbedrer eller tilføjer til Geekcore 2015?
Jeg håber, at de får mere, hvad kan man sige... "disciplinerede" hjælpere. I år havde de pirater, som bl.a. også var med til Genki, men jeg oplevede kun alt for tit at blive stoppet midt på trappen, fordi de havde glemt at tjekke armbånd i indgangen, fordi de havde for travlt med alt muligt andet. 
Derudover skal hjælperne simpelthen organisere deres videregivning af informationer, da jeg også oplevede at få den samme information om events med blot få minutters mellemrum.

Er der noget, du håber, at Geekcore vil gentage til næste år?
Jeg håber selvfølgelig, at der vil være lige så mange events og paneler næste år, som der var i år.

Men der er ikke et specifikt event, du gerne så gentaget?
Jeg håber da, at cosplayshowet vil være der igen næste år, da det er inden for det område, min interesse ligger

fredag den 17. oktober 2014

Intet "Anime efterår 2014"-blogindlæg

Det er blevet for vane, at jeg i forbindelse med hver animesæson laver et blogindlæg med en minianmeldelse af de serier, jeg er begyndt på. Minianmeldelsen dækker typisk 1-4 eps. af en serie. I denne omgang har jeg dog bestemt at skippe denne type indlæg. Der er flere grunde til det. Dels har jeg aldrig været den hurtigste til at lave disse indlæg, da jeg ikke begynder på alle nye serier, men selv bruger andre preview guides til at udvælge, hvilke jeg vil bruge tid på at give en chance. Her i forbindelse med efterårssæsonen går det dog endnu langsommere (fornemmer jeg), da Morten vil se med på alle dem, jeg har udvalgt bortset fra en. Jeg tror kun, vi således er startet på 2-3 stykker. ^^; 

Da jeg første gang tjekkede sæsonen ud, udvalgte jeg faktisk kun 6 serier, som jeg ville se, hvilket er et noget lavere antal sammenlignet med tidligere sæsoner. Der har jeg typisk været oppe på en 10 stykker. Efter at have kigget på ANN's fall preview fik jeg dog tilføjet 3 serier. Omvendt fandt jeg dog ud af, at jeg ikke ville se World Trigger, da den havde fået ret dårlige anmeldelser, så den røg af listen. Således er jeg alligevel endt med en god sjat anime, som jeg skal have set på, og det går som sagt ret langsomt. 

At der ikke kommer noget anime efterår 2014-indlæg, betyder dog ikke, at der slet ikke kommer noget om efterårssæsonens serier. Jeg har tænkt mig at udvælge nogle stykker, som jeg vil skrive lidt mere uddybende om, når jeg er nået længere ind i dem. Præcis hvordan disse blogindlæg vil blive udformet, har jeg ikke bestemt endnu. Det sker nok først, når jeg skal til at skrive det første af dem.

lørdag den 11. oktober 2014

Til Geekcore som NPC

Her kommer så optaktsinterview nr. 2. Det er med Maria på 22 år, som har meldt sig som NPC.  Hun blev godkendt som NPC for nogle dage siden, og i går aftes fik vi så lavet interviewet. Maria tager turen fra Silkeborg til Geekcore. Hun tager turen alene, men skal mødes med en ven derovre, som også er NPC.


Hvordan hørte du om Geekcore?
Hmmm... jeg hørte om det sidste år, efter den havde været der. Jeg hørte dengang, at det skulle have været hyggeligt etc. ^^

Hørte du om det fra venner eller..?
Jep, jeg kender nogle, der var var med sidste år.

Hvad fik dig til at melde dig som NPC?
Hmmm, pengepungen, men også at jeg godt kan lide at hjælpe til ved conner (SVS, Koyo etc.).

Hvad synes du om prisniveauet?
Det er egentlig ikke slemt med 300 kr., men så kommer rejsen derover fra Jylland og soveplads, mad, og så løber det op over 700... og som kokkeelev er det mange penge. xD

Hvad skal du lave som NPC?
Jeg er info/check in - selvom det langt fra var min topprioritet. Jeg ville hellere have været i RTF eller madgruppen, men der kom bare aldrig styr på deres grupper før i forgårs.

Kan du forklare lidt omkring, hvordan tilmeldingsprocessen som NPC har været?
Hmmm...
1: Man laver et login på deres 'forum'-ting (Shinra).
2: Man laver, hvad der mest af alt minder om en jobansøgning og vælger ud fra en liste, hvilke arbejdsgrupper, man ønsker at bliver optaget i.
3: Man venter en helvedes lang tid, mens man skriver utålmodige beskeder på det interne forum...

Hvorfor endte du så i info/check-in gruppen i stedet for madgruppen eller RTF?
Efter mere end 1 månedes venten var det den eneste gruppe, der havde godkendt min ansøgning - de andre grupper begyndte først i den her uge at tage folk ind. Lederen af Check in sendte mig en personlig besked, om jeg ikke vil joine, fordi de manglede folk.

Og så valgte du at hoppe med der i stedet for at vente yderligere på de andre to grupper?
Jep, jeg var faktisk tæt på bare at sige, jeg droppede at tage derover, fordi jeg var træt af at blive ignoreret af dem, da den anden gruppe spurgte mig. Siden check in/info rent faktisk spurgte efter folk måtte der bare være en lille smule styr på det... eller håber på det da. 

Ved du hvorfor, det trak ud med de andre to grupper?
De andre grupper var så længe om at svare, fordi der ikke var nogen der havde ansvaret for mange af grupperne (RTF, Food, scene og mange andre), og vi fik bare altid af vide, at der snart ville blive styr på det. I fredags fik vi så endelig besked om, at der ville blive styr på det hen over weekenden og de undskyldte, fordi deres folk var på ferie.

Hvilke forventninger har du til arbejdet som NPC?
Hmmm, jeg er lidt nervøs for hvor meget styr, der er på det hele. xD Jeg har ikke engang fået nogle oplysninger om, hvornår jeg skal møde eller noget - så ja det kan da kun blive en forbedring af, hvad jeg indtil nu har fået af indtryk.

Hvordan er dine forventninger til Geekcore generelt?
Hmm, jeg har ikke rigtig nogen - jeg glæder mig til at se mange af mine sjællandske venner, jeg normalt ikke ser, samt jeg savner noget conhygge. Jeg går ind med åbent sind, og så må jeg give en ekstra hånd, hvor der mangler arbejdskraft. ^^

Så det sociale spiller en stor rolle for dig?
Ja, pga. kokkearbejde må jeg sortere meget i, hvad jeg kan deltage til - og nu hvor jeg er på skole har jeg weekendsfri og vil gerne ud og se nye conner. ^^ Jeg har ikke været med til en sjællandsk con i 3 år. xD

Geekcore dækker over flere interesser og fankulturer. Hvilke interesser har du selv?
Jeg har været Playstaion gamer, siden jeg var 8, spiller LOL på hyggebasis og er cosplayer, så mange af Geekcores fandoms fanger mig. 

Hvad synes du om, at Geekcore blander de forskellige fangrupper?
Hmmm, jeg kan godt lide hele turneringsdelen med LOL, Tekken osv, så der er mere gaming fokus, men det har aldrig været, fordi jeg selv følte, der har manglet det.

Er der nogen programpunkter du ser frem til?
Hmmm, at se LOL-turneringen og cosplayshowet (og jeg har Dion [Marias kæreste] til at skrige TEKKEN-TURNERING ved siden af) - men ellers bare at få lavet noget Werewolf, hvis jeg kan få et lokale stillet til rådighed.

Hvor meget betyder de forskellige gæster for dig? Er der nogen, du ser frem til at møde?
Jakob Stegelmann er helt sikkert den gæst, jeg må over og spørge om en autograf hos, da jeg er vokset op med Troldspejlet.^^ De andre har jeg ikke lige tjekket nærmere op på.

onsdag den 8. oktober 2014

Det sociale er en stor del af Geekcore for Marie-Louise.

Som optakt til Geekcore havde jeg oprindeligt tænkt mig at lave tre interviews: 1 med en, der skulle deltage til hele connen for første gang, 1 med en, der havde deltaget før, og 1 med en, der skulle være NPC. Indtil videre har jeg dog kun fået lavet 1. Jeg fandt aldrig nogen, der skulle være med til hele connen for første gang, som havde lyst til at være med i interviewet. Derudover har jeg en aftale med en pige, der har tilmeldt sig som NPC, men stadig ikke er blevet godkendt her 3 uger senere, fordi RTF-gruppen stadig ikke har en holdleder. Jeg håber på, at vi kan få lavet interviewet, men nu må vi se, om det kan nås.

Her i indlægget kan I læse interviewet med Marie-Louise på 23 år fra Aalborg, der også deltog til Geekcore sidste år, hvor det blev afholdt for første gang. Interviewet blev lavet fredag til Kita Træf 14.2. 

Hvad syntes du om Geekcore 2013?
Det var meget stille i forhold til J-Popcon og SVScon. Det var også lidt uorganiseret. Jeg hyggede mig med vennerne, og det var ligesom det, der trak oplevelsen op. 

Hvorfor har du så valgt at deltage igen i år?
Det er nok mest for at se de venner, jeg har på Sjælland. Samtidig vil jeg dog også gerne se, hvordan Geekcore har udviklet sig. Det er egentlig den største grund til, at jeg tager med. 

Så du håber lidt på at se noget udvikling?
Jeg håber lidt på at se en forbedring i hvert fald. 

Hvordan er dine forventninger til Geekcore 2014?
Det eneste jeg har forventninger til er faktisk til deres bar om aftenen. Jeg havde ikke mulighed for at nyde deres drinks sidste år, men det har jeg i år. Så det er lidt det, jeg ser frem til. 

Er der nogen specielle punkter, du håber, at Geekcore har forbedret?
Jeg håber lidt de har forbedret deres værter, for deres jokes de var virkelig tacky og for påtagede. Sidste år var det en pige og en fyr, og det virkede bare som om, at de prøvede alt for hårdt. Værterne gik igen til flere ting. De var der bl.a. under velkomsten. 

Skal du sove i sovesalen?
Nej, jeg sover hos venner. Jeg gider ikke rigtig sovesal. Det er også, fordi jeg er der sammen med venner, jeg kører sammen med folk, og så er det bare mere praktisk. 

Kunne du finde på at tage af sted alene til Geekcore?
Nej, det kunne jeg ikke. Ikke alene hvis der ikke var nogen, jeg kendte, der kom. Jeg kunne dog godt finde på at tage alene fra Aalborg og så mødes med andre jeg kendte til connen. 

Så det sociale er en meget stor del af det?
Ja, jeg kunne overhovedet ikke finde på at komme alene. Det er jeg simpelthen for genert til.

Hvad synes du om, at Geekcore dækker over flere fankulturer sammenlignet med f.eks. J-Popcon?
Jeg synes, at det er et rigtig godt initiativ. Man får mødt rigtig rigtig mange forskellige typer nørder. Jeg synes også, det er fedt, at de tager nogle konkurrencer inden for LOL og Dota med, og de samtidig har cosplaypaneler og cosplayshow, hvor man kan vise sit kostume. Det, synes jeg, er rigtig rigtig godt. 

Har du i forvejen selv nogen interesser, der også ligger på andre områder?
Jeg interesserer mig selv for cosplay... og jeg interesserer mig også for tegneserier, comics og så generelt gaming på Xbox. Det er egentlig de interesser, jeg deltager med. 

Synes du, at de forskellige fangrupper, der kommer, holder sig meget hver for sig, eller har de blandet sig?
Sidste år synes jeg, at de holdt sig meget hver for sig. Dem, der spillede med i Starcraft turneringen, de holdt sig meget sammen, Jeg så dem vist ikke overhovedet. Jeg hængte ud med cosplayere. Så jeg mødte ikke rigtig andre end cosplayere, 

Var det sådan, som du havde forventet, det ville være?
Ja, det var nok det, jeg havde forventet.

Synes du, at man fra Geekcores side af ligesom gjorde noget for at blande fangrupperne?
Altså der var jo baren om aftenen, hvor man ligesom inviterede folk til, og for at holde det nørdede tema havde de nørddrinks, og de havde også det her nørdede musik - 8-bit og en masse gamle klassikere. Det, synes jeg, var et rigtig godt initiativ til ligesom at få folk sammen. 

Er der nogen programpunkter du specifikt ser frem til?
Jeg har ikke kigget på programmet endnu. Så det bliver lidt spændende. Nu ved jeg selv, at Geekcore har været lidt sent ude med at få lagt program op på deres hjemmeside. Så jeg har ikke lige haft tid til at få kigget på det. Nu er der jo også lige et par dage endnu.

Så du regner med at kigge lidt på det og planlægge lidt, hvad det du gerne vil se?
Ja, lige en lille smule. 

Er der nogen af gæsterne, hvor du tænker wauw, eller glæder dig til at se?
Det har jeg så heller ikke fået kigget på endnu overhovedet. Så... det bliver en overraskelse.

Hvad synes du om prisniveauet?
Jeg synes, prisniveauet er lidt højt i forhold til, hvad der sker, og hvad der kommer af deltagere. Så ja, jeg synes, det er lidt højt, og jeg tror også, at det er det, der lidt skræmmer de potentielle kunder væk. 

Har du overvejet at melde dig som hjælper?
Nej, jeg har aldrig været hjælper til nogen form for træf. Jeg føler, at jeg ville gå glip af for meget, og så er man tvunget til at have nogle bestemte vagter og opgaver, og så er man tvunget til at blive på stedet. Man kan f.eks. ikke gå ud og spise med sine venner, deltage i paneler, man gerne vil se osv. Nej, jeg gider ikke sådan noget. Det ligger ikke til mig - og det er generelt for alle arrangementer. 

mandag den 6. oktober 2014

Rapport fra Kita Træf 14.2

I den forgangne weekend tog Morten og jeg turen til Aalborg for at komme til Kita Træf 14.2. Vi havde ikke været af sted siden 13.2-træffet sidste efterår, hvilket jeg godt kunne mærke, da vi ankom. Der var rigtig mange nye ansigter - og færre bekendte for den sags skyld. Det er dog kun godt for Kita, at det er lykkedes foreningen fortsat at tiltrække nye lokale medlemmer. 
Morten og jeg checkede ind, fik vores navneskilt samt brunchbilletter. Vi ankom lidt senere end vi plejer, så vi gik direkte ud for at spise. Juliane havde bestilt bord på Shankou, som er running sushi, men de har også et bånd med varme retter. Jeg var lidt spændt på, hvordan det ville blive at være så mange af sted. Heldigvis fik vi to borde ved siden af hinanden, men som begge stod op af hver sit bånd. Så der var altså ikke to, som skulle sørge for at tage mad ud til 7 personer. Det var rigtig hyggeligt. Vi blev også alle godt mætte, dog syntes jeg ikke, at det var de 208 kr. værd. Det var altså lige pebret nok i forhold til kvaliteten. Jeg var bl.a. skuffet over sushien. Fisken på nigirierne var meget tyndt skåret. 

Tilbage i Huset gik vi i brætspilsrummet, men der var så fyldt, at vi tog Pandemic med om i rummet bag StepMania. 
Efter spillet gik vi op på eventloftet. Jeg skulle mødes med Marie-Louise for at lave et interview omkring Geekcore (det kommer nok op i løbet af ugen), og de andre fulgte vist bare med. Det tog dog ikke særlig lang tid at lave interviewet, da jeg som noget nyt prøvede at optage det i stedet for at tage noter. Da jeg var færdig, satte jeg mig hen til de andre ved tegnebordet. Det var dog kun Droggles, som rent faktisk tegnede. XD Resten af aftenen sad vi bare og hyggesnakkede. Da de fem andre tog hjem til Mads og Kevin for at sove, smuttede Morten og jeg over og pakkede vores sovegrej ud i sovesalen. Der var heldigvis kun 25, som skulle overnatte, så der var godt med plads. Morten og jeg syntes dog stadig, at det var lige tidligt nok til at gå i seng, så vi satte os ned i receptionen og snakkede med, dem der havde vagt. Vi fik bl.a. hørt lidt om KōyōCon fra Mickel. Omkring kl. 01:45 gik Morten og jeg i seng. Jeg havde dog lidt svært ved at falde i søvn og sov generelt heller ikke vildt godt. 

Lørdag morgen vågnede jeg, da der pludselig lød en alarm. Vedkommende havde bare smidt den på snooze, for den ringede igen 5-7 minutter senere - og igen en gang til. Kort derefter var der en anden persons alarm, som lige nåede at gå i gang, men han/hun slukkede den hurtigt. Så da Morten stod op for at se LOL-turnering, bestemte jeg mig for også bare at stå op. Desuden kom jeg også til at ligge i en fin lille fordybning i luftmadrassen, da han stod op... XD For en gangs skyld var der åben ind til kantinen før brunchen, så vi satte os ind i sofaen. Vi undrede os dog over, at der ikke rigtig blev sat andet end en kurv med rugbrød frem, da klokken nærmede sig 10:00. Vi kunne heller ikke lugte mad. Det viste sig, at personalet troede, at brunch først var klokken 11. De gik dog straks i gang med at sætte ting frem, da de blev gjort opmærksomme på det. Det blev dog den mest fesne brunch, jeg nogensinde har fået: pandekager (uden noget til), pølsehorn, franskbrød, ost, hamburgerryg, rugbrød og brie. Der blev godt nok sat nogle pandekager og nogle pølsehorn til livs hos alle - for der var jo ikke meget andet at spise. Agerende formand Junder var da også ude og sige noget til køkkenet. 
Efter brunch gik vi 7 en tur i karaokerummet. Der blev sunget godt igennem - så meget at der kom en dame ud og lukkede terrassedøren i huset overfor. XD Bagefter kastede vi os igen over Pandemic. Efter at have ladet verdenen dø tre gange var det blevet tid til fællesbillede. Tiden var fløjet af sted, for jeg blev virkelig overrasket, da folk sagde, at det var tid til fællesbillede. Resten af tiden frem til aftensmad gik med at hyggesnakke i kantinen. Egentlig ville jeg gerne have været med til Lydquizzen, men da det kom til stykket, gad jeg ikke gå derover alene... ^^;
Vi mødtes med Lars uden for Huset og gik af sted mod Café Friends, som lidt er blevet vores stamsted, når vi er til Kita. ^^ De havde pænt travlt, så der var lidt længere ventetid end normalt. Vi var dog stadig tilbage inden holdquizzen. Det var dog kun Mads, som deltog. Vi andre byggede med LEGO. 

Vi sad dog også og fulgte lidt med i quizzen. I starten ville jeg se, hvor mange rigtige vi kunne få, men jeg opgav det efter et stykke tid, da jeg jeg ikke fik fulgt ordentlig med i spørgsmålene. Vi brød os dog ikke om, at der var flere serier, som optrådte mere end en gang i quizzen. F.eks. var svaret "Neon Genesis Evangelion" to gange, og det samme gjaldt "Inuyasha". Efter holdquiz forsøgte vi os med at redde verdenen endnu en gang i Pandemic. Vi fandt så også ud af, at vi havde spillet det forkert før... XD De fem andre kørte til lejligheden efter spillet, og Morten og jeg gik i receptionen. Vi valgte dog at gå i seng tidligt, da vi begge var ret trætte. Søndag stod vi op, spiste (bedre) brunch, pakkede sammen og kørte hjem. 

Jeg hyggede mig da til Kita Træf, men det var bare ikke rigtig det samme, som det plejer. Så jeg ved ikke helt, om vi kommer til at tage med til foråret. Nu må vi se.