torsdag den 31. december 2015

Anime 2015: musikken

Egentlig syntes jeg ikke, at det havde været et særlig godt musikår for anime. Da jeg så begyndte at lave nomineringer, fandt jeg dog, at der faktisk havde været en del gode OP'er. Så jeg valgte at sætte antallet af nominerede op i alle kategorier ud over Bedste soundtrack. I Bedste ED skyldtes det dog ikke, at der var mange virkelig gode. Der var bare mange på det samme niveau. I år har jeg desuden tilføjet kategorien Mest catchy. Jeg har valgt, at en OP eller ED kun kunne blive nomineret i én kategori og Bedste OP og Bedste ED har fået fortrin. 

Bedste Soundtrack
Et godt soundtrak er ikke nødvendigvis et, jeg efterfølgende sætter mig til at høre. Det vigtigste er, at det styrker de forskellige scener i animeen; både de dramatiske, de triste og de komiske. I år har der ikke været ret mange mindeværdige soundtracknumre. Der skulle således graves lidt for at finde de nominerede. 

De nominerede er:
  1. Diamond no Ace / Ace of the Diamond af Frying Pan
  2. Fate/stay night: Unlimited Blade Works (TV) af Hideyuki Fukasawa
  3. Shigatsu wa Kimi no Uso / Your Lie in April af Masaru Yokoyama
Vinder: Fate/stay night: Unlimited Blade Works (TV) af Hideyuki Fukasawa


Bedste OP
For mig skal en god OP gøre følgende: sætte mig i stemning til og give mig lyst til at se den tilhørende animeserie. Jeg kan især godt lide, når jeg føler, at musikken passer til serien. Derudover er jeg vild med OP'er, der tør kaste sig ud i en anderledes videosekvens - som vel at mærke stadig matcher serien. Mine 5 nominerede opfylder alle de to hovedkrav. Nu her hvor jeg har genset OP'erne, har jeg også fået lyst til at gense serierne. 

De nominerede er:
  1. Fate/stay night: Unlimited Blade Works (TV) 2: Brave Shine af Aimer 
    Jeg får kuldegysninger af den her sang. Desværre er videosekvensen den klassiske præsentation af karaktererne. Havde den været mere kreativ, havde Brave Shine vundet. 
  2. Gatchaman Crowds insight: Insight af WHITE ASH
    Fed sang og jeg kan godt lide, hvordan rigtige optagelser er blevet blandet sammen med animation.
  3. Ore Monogatari!! / MY love STORY!!: Miraikei Answer af TRUSTRICK
    OP'en her er meget lig serien. Melodien er let og glad, og der er nogle sjove billeder ind imellem. 
  4. Shigatsu wa Kimi no Uso / Your Lie in April OP1: Hikaru Nara af Goose House
    Livsglæde og håb; det udstråler denne OP især i sin sang men også sin videosekvens. Det er den komplette pakke, og den sælger serien virkelig godt. Den engelske version af [S.B.R.M.P.N.Y] er også virkelig god.
  5. Soukyuu no Fafner: Dead Aggressor - Exodus / Fafner Exodus: Exist af Angela
    Dramatisk, er nok den bedste beskrivelse af Angelas Exist, og den passer dermed virkelig godt til Fafner Exodus. Desværre er der ikke den helt store kreativitet mht. videosekvensen.
Vinder: Shigatsu wa Kimi no Uso OP1: Hikaru Nara af Goose House
(Eftersom jeg ikke kunne finde originalversionen med video, får I her den engelske cover version.)


Bedste ED
De nominerede er:
  1. Starmyu / High School Star Musical: Seishun Countdown af Team Otori
    Dansende bishounen - what's not to like...? :P
  2. Death Parade: Last Theater af NoisyCell
    Dyster og dramatisk. Desværre går serien aldrig rigtig i dybden med mannequindukkerne, så brugen af dem i ED'en virker ikke helt så stærk, som den kunne have gjort.
  3. Fate/stay night: Unlimited Blade Works (TV) eps. 15: ring your bell (in the silence) af Kalafina
    SPOILER incoming! Denne ED er bare så passende til lige præcis eps. 15. Det er som om, Illya ser snelandskabet for sig, og der kommer et englekor ned og henter hende. 
  4. Gatchaman Crowds insight: 60 Oku no Tsubasa af ANGRY FROG REBIRTH
    Upbeat - præcis som serien og karaktererne. Her får vi lov til at se dem i deres Gatchaman-form, hvilket der ellers spares på i det meste af insight faktisk.
  5. Soukyuu no Fafner: Dead Aggressor - Exodus / Fafner Exodus: An'ya Kōro af Angela
    Denne ED følger op på den melankolske fornemmelse, som jeg typisk sad tilbage med, efter at have set en episode af Fafner Exodus. Den viser dog også, at der er et spinkelt lille håb, som vores to mandlige hovedpersoner også tror på.
Vinder: Soukyuu no Fafner: Dead Aggressor - Exodus / Fafner Exodus: 
An'ya Kōro af Angela


Mest catchy
Alle disse sange er glade melodier, som man får lyst til at synge eller nynne med på - og måske endda danse til. Selvom jeg primært har kigget på sangen, vandt vinderen dog takket være sin anderledes videosekvens. 

De nominerede er:
  1. Binan Koukou Chikyuu Bouei-bu LOVE! / Cute High Earth Defense Club LOVE! OP: Zettai Muteki☆Fallin' LOVE☆ af Chikyuu Bouei-bu
  2. Death Parade OP: Flyers af BRADIO
  3. Gate: Jieitai Kanochi nite, Kaku Tatakaeri / GATE ED: Prism Communicate af Risa Taneda, Hisako Kanemoto, Nao Touyama
  4. Log horizon 2 ED: Wonderful Wonder World* af Yun*chi
  5. Subete ga F ni Naru / The Perfect Insider OP: talking af KANA-BOON
Vinder: Subete ga F ni Naru / The Perfect Insider OP: talking af KANA-BOON

onsdag den 30. december 2015

Anime 2015: Persongalleriet

Som nævnt i Anime 2015-indlægget synes jeg, at der i år var mangel på mindeværdige og seje karakterer. Det har ledt mig til at kigge på karakterer i serier, som jeg umiddelbart ikke havde regnet med ville blive nomineret, dengang jeg så dem. Det førte mig dog til at tænke nærmere over disse karakterer, og ved nærmere eftersyn har jeg jo befundet mig i godt selskab med nogle af dem.

De nominerede karakterer kommer fra anime, som alle er blevet afsluttet i år. Jeg er altså gået udenom serier, der stadig kører som f.eks. Haikyu!! 2 og Utawarerumono: The False Faces. Karakterer, der tidligere har vundet en kategori, kan ikke vinde den igen. De nominerede står alfabetisk efter animeens titel. 


Bedste persongalleri
De nominerede er:
Vinder: Ace of the Diamond
MY love STORY!! har nogle sjove og elskværdige karakterer (som I også vil se længere nede i de andre kategorier), men størrelsen på persongalleriet kan ikke rigtig hamle op med Ace of the Diamond. Karaktererne i Ace of the Diamond er baseret på stereotyper, men de er veludførte og udvikler sig i løbet af serien. Samtidig går de godt i spænd med hinanden. De står bare bedst som gruppe, hvor dynamikken kan komme i spil. Jeg mindes dog ikke, at der var en eneste, som jeg ikke brød mig om. Det er der nemlig i Log Horizon 2, som ellers også har nogle sjove og interessante karakterer.


Bedste personudvikling
Vinder: Ace of the Diamond & Shirobako
Udviklingen i begge de to vinderserier kommer faktisk gennem at arbejde hårdt med det, de gerne vil være bedre til. Udviklingen sker på en bred kam og de hjælpes af de andre karakterer i serien. De overkommer udfordringer og nye problemer, og man fanger sig selv i lige så stille at sidde og heppe på dem. Tamayura filmene har mindre spilletid at gøre med, så de når ikke så langt omkring, men det er også en udvikling, som er rar at følge.










Bedste kvindelige hovedperson
Vinder: Rinko Yamato (MY love STORY!!)
Dette er nok den eneste kategori, hvor der virkelig har været kamp om nomineringerne. Det blev til tre piger, som er stærke og seje på hver deres måde. Rin og Yona er dog begge mere klassisk badass. Rinko løber med sejren, fordi hun simpelthen er sådan en skøn pige. Selvom hun er genert, overvinder hun sig selv, så hun og Takeo fortsat kan udvikle sig i deres forhold. Rinko vandt mig hurtigt over med sit indtagende væsen - og så bager hun de lækreste kager. ^^


Bedste mandlige hovedperson
Vinder: Takeo Gouda (MY love STORY!!)
De tre nominerede er faktisk ret så forskellige. Itami var en god positiv overraskelse og fik stor betydning for, hvor godt jeg endte med at synes om Gate. Jeg kan godt lide den måde, som han tackler hele situationen på og alt det, han bliver kastet ud i. Archer er en karakter med flere lag, hvilket gør ham interessant - og så må jeg også bare sige: hey, look at that body. Takeo indtager vinderpladsen med sit store hjerte. Han vil alle det bedste og hjælper gerne alle omkring ham - også selvom de ikke altid forstår det... XD Det er sjovt at følge hans kærlighedshistorie, og han kan altid bringe et smil frem på læberne hos mig.


Bedste kvindelige biperson
De nominerede er:
Vinder: Erika Yano (Shirobako)
I år har det virkelig været småt med interessante kvindelige bipersoner. Alt krudtet må være blevet skudt i de kvindelige hovedpersoner - i hvert fald i de serier, jeg har set. Jeg har nomineret Canon, fordi jeg fandt hendes kamp interessant at følge. Ai overraskede mig, ved at være en anderledes type, end jeg havde regnet med, da hun blev introduceret. Jeg synes, det er sødt, at hun har følelser for Takeo, men hun sætter hans lykke højst og begynder ikke at masse sig ind mellem ham og Rinko. I starten af Shirobako var der ikke rigtig nogen karakterer, jeg var vild med, men langsomt begyndte serien at vise flere sider af dem. Sejest blandt dem er Yano. Hun er pålidelig, arbejdsom og en god senpai - og så elsker jeg, hvordan hun holder en af tegnerne i ørerne. Yano stikker en lille smule mere ud over vinder altså for Bedste kvindelige biperson, men det var en meget tæt kamp.


Bedste mandlige biperson
De nominerede er:
  1. Kazuya Miyuki (Ace of the Diamond)
  2. Naotsugu (Log Horizon)
  3. Makoto "Suna" Sunakawa (MY love STORY!!)
Vinder: 
Kazuya Miyuki (Ace of the Diamond) & Makoto Sunakawa (MY love STORY!!)
Naotsugu må se sig efterladt i støvet i denne kategori. Han har dog heller ikke så meget skærmtid, men i den han har, er hen en fornøjelse at følge, nu hvor han er vokset ud af sin stereotype. Miyuki og Suna er ret forskellige, men fælles for dem er, at de hjælper hovedpersonen i hans udvikling. Miyuki gør det på en mere udfordrende og til tider provokerende måde, men samtidig lader han også alle kasterne vide, at de kan stole på ham. Suna er den stille backup, som dog altid har været og er der 100 % for Takeo. Han hjælper Takeo, når andre misforstår ham, og ikke mindst får han Takeo og Rinko smedet sammen.









Bedste skurk
De nominerede er:
  1. Rizumu Suzuki (Gatchaman Crowds Insight)
  2. "Tamura Reiko" (Parasyte -the maxim-)
  3. Su-won (Yona of the Dawn)
Vinder: "Tamura Reiko" (Parasyte -the maxim-)
De tre nominerede er faktisk ikke rendyrkede skurke. Jeg kan godt lide skurke, som har flere sider, men jeg har også valgt disse, fordi jeg gerne ville fremhæve nogle af de nok lidt mere oversete. De præsenteres alle i skurkerollen, men som serierne skrider frem, kommer det frem, at de også har andre sider, og at deres hensigter ikke er totalt onde. Rizumu forsøger f.eks. at bevise hans synspunkt om, at Crowds kan misbruges ved netop at gøre det selv. Su-won hævner sin egen far og forsøger faktisk at være en god kejser. Havde man set historien fra hans synspunkt, ville han have været helten. "Tamura Reiko" er interessant, fordi hun tør udvikle sig og gå andre veje. SPOILER: I sidste ende får man faktisk medlidenhed med hende, og i hendes død gør hun et virkelig rørende offer. Til sidst er hun ikke et skræmmende monster men blot en mor, der vil beskytte sit barn.  Det var en udvikling, som jeg fandt rigtig spændende og interessant.


Bedste par
De nominerede er:
  1. Rin Tohsaka og Shirou Emiya (Fate/stay night: Unlimited Blade Works (TV))
  2. Marielle og Naotsugu (Log Horizon)
  3. Rinko Yamato og Takeo Gouda (MY love STORY!!)
Vinder: Rinko Yamato og Takeo Gouda (MY love STORY!!)
Jeg synes, at alle tre nominerede fungerer godt sammen som par. Der er en god dynamik, og de er søde sammen på hver deres måde. Rinko og Takeo løber dog overbevisende med sejren, men det skyldes nok også til dels, at deres forhold er det eneste, som virkelig bliver udforsket i dybden. Vi følger dem gennem tilståelse, tvivl, misforståelser, udfordringer og det første kys. De er et sødt og sjovt par, og jeg heppede konstant på dem. Rin og Shirou har ikke så meget tid til at være lovey dovey, men jeg kunne godt lide den stille scene, de har sammen under stjernehimlen, hvor de sidder ryg mod ryg. Marielle og Naotsugu er bare søde sammen, og jeg håber, at vi får lov til at se mere af dem som par i en evt. 3. sæson.


Bedste venskab
De nominerede er:
  1. Takeo Gouda og Makoto "Suna" Sunakawa (MY love STORY!!)
  2. Shinichi Izumi og Migi (Parasyte -the maxim-)
  3. Hak Son og Jae-ha (Yona of the Dawn)
Vinder: Shinichi Izumi og Migi (Parasyte -the maxim-)
Både Takeo og Suna samt Shinichi og Migi har virkelig gode venskaber. Hak og Jae-ha virker til at have en særlig fælles forståelse, og derfor er de nomineret. Takeo og Sunas venskab er bygget op over mange år, og de er der altid for hinanden, hvad enten den ene har sorger, eller der skal øves kys... De supplerer også hinanden godt. Shinichi og Migis venskab er mere unikt, fordi de nærmest starter ud som fjender. Langsomt finder de en måde at arbejde sammen på og dele den samme krop. De opbygger lige så stille en forståelse for den anden, og kommer faktisk til at kunne lide hinanden. SPOILER: Venskabet ender på smukkeste vis ved, at Migi ofrer sig for Shinichi.


Bedste væsen
De nominerede er:
  1. Berg Katze (Gatchaman Crowds Insight)
  2. Migi (Parasyte -the maxim-)
  3. Ao (Yona of the Dawn)
Vinder: Migi (Parasyte -the maxim-)
Berg Katze fungerer ikke som skurk i Insight - faktisk kommer han med mange fornuftige ting, dog naturligvis sagt på sin egen måde. Den (han?) er en ganske sjov og interessant figur her i Insight. Ao er bare nuttet. Migi er nysgerrig og vil gerne lære nyt, hvilket gør ham interessant. Han har også en virkelig god dynamik med Shinichi, hvilket nærmest bærer Parasyte for mig. Det er spændende at følge både Migis tankegang og hans udvikling.

mandag den 28. december 2015

Anime 2015

Jeg må indrømme, at nu her hvor jeg har givet mig til at se tilbage på animeåret 2015, så synes jeg faktisk, at det har været et ret svagt år. Sådan tænkte jeg egentlig ikke i løbet af året, men nu hvor jeg kigger på det anime, jeg har set, er der ret få serier og karakterer, som virkelig er mindeværdige. Oprindeligt troede jeg, at jeg havde set færre anime i år sammenlignet med sidste år, men jeg er faktisk på nogenlunde samme niveau.

Sidste år havde jeg udvalgt nogle anime, som jeg fremhævede af forskellige årsager. I år er jeg dog gået tilbage til konceptet fra tilbageblikket på 2013. Jeg vil således uddele priser i syv forskellige kategorier. Jeg har valgt de tre genrerkategorier, fordi jeg inden for dem havde en god pulje at nominere ud fra - både størrelsesmæssigt og kvalitetsmæssigt. F.eks. har jeg kun set tre anime i år med sci.fi. som genre, og det følte jeg ville være for tyndt et grundlag at have en kategori på.

I hver af de syv kategorier er der tre nominerede. Jeg har valgt at se på Fate/stay night: Unlimited Blade Works (TV) som en samlet serie, selvom de første 12 eps. udkom i 2014. 


Bedste serie
De nominerede er:
  1. Fate/stay night: Unlimited Blade Works (TV) (alle eps.)
    Denne serie har både drama, virkelig flot action og lidt romance. Den var interessant hele vejen igennem, selvom jeg kendte historien fra filmudgaven. Der er også et bredt persongalleri, hvor der er udvikling på flere fronter. Jeg syntes også, at det var interessant at se, hvordan de forskellige karakterer interagerede med hinanden.
  2. Gatchaman Crowds Insight + Inbound / eps. 0
    Endnu en tankevækkende Gatchaman-serie med mere samfundskritik. Den var spændende at følge med i, selvom den umiddelbart virkede lidt forudsigelig. Der kom dog alligevel et par overraskelser i løbet af serien. Så var det også sjovt at se den mest belastende karakter fra Crowds fungere som fornuftens stemme her i Insight. Desværre havde man så tilføjet en ny irriterende pige. 
  3. Ore Monogatari!! / MY love STORY!!
    Dette er en virkelig sød og sjov historie om den første kærlighed. Jeg er vild med, at der ikke danses så længe om den varme grød, så vi i stedet får lov til at se, hvordan de fungerer som par. Det var dejligt forfriskende. Derudover var det også sjovt at se denne type serie fra fyrens synsvinkel - og få en bromance med oven i købet. 
Vinder: Fate/stay Night: Unlimited Blade Works (TV)


Bedste quick watch
De nominerede er:
  1. Mushishi Zoku Shou: Suzu no Shizuku
    Denne film kan sagtens ses uafhængig af resten af Mushishi, da den fortæller sin egen afsluttede historie. Som altid handler det om, hvordan mennesker lever sammen med naturen, mushi og ikke mindst hinanden. Den er tankevækkende og har den der særlige Mushishi-stemning.
  2. Tamayura: Sotsugyou Shashin Part 1-2
    Man kan godt springe direkte til filmene, men det ville nok være bedst at se de to serier først, da man så kender pigerne bedre. Det er en healing anime, men der har sneget sig noget personudvikling ind, for pigerne begynder langsomt at tænke over deres fremtid, hvilket jeg godt kan lide.
  3. Wakako-zake
    Nyd den for de lækre præsentationer af forskellige retter.
Vinder: Mushishi Zoku Shou: Suzu no Shizuku


Største positive overraskelse
De nominerede er:
  1. Akatsuki no Yona / Yona of the Dawn
    Jeg havde overset Yona, da den kom ud, men takket være en anbefaling fra Cille, tog jeg et kig på den. Yona er ikke en fantastisk serie, men den leverer solid underholdning med god humor, et persongalleri der går godt i spænd med hinanden og ikke mindst stor personudvikling hos heltinden. Jeg krydser fingre for, at der kommer en sæson mere.
  2. Gate: Jieitai Kanochi nite, Kaku Tatakaeri
    Endnu en anbefaling fra Cille tror jeg. Igen er der ikke tale om en total awesome serie, men jeg blev positivt overrasket over især den mandlige hovedperson og hele måden hvorpå præmissen for serien bliver behandlet. Den sidste story arc (som nok fortsætter ind i sæson 2) brød jeg mig dog ikke rigtig om. 
  3. Shirobako
    Jeg var ved at kaste håndklædet i ringen, men efter at have holdt en pause på flere måneder, fik jeg taget hul på eps. 9 og kom lige så stille videre med serie. Derefter begyndte den så at overraske mig ved at byde på personudvikling, mere indsigt i animeindustrien og bedre sammenspil mellem karaktererne. 
Vinder: Akatsuki no Yona / Yona of the Dawn


Største skuffelse
De nominerede er:
  1. Bishoujo Senshi Sailor Moon: Crystal / Sailor Moon Crystal (Dark Moon-delen)
    Det var med skepsis, at jeg begyndte på Crystal, men den blev alligevel en enorm skuffelse. Animationen virkede sjusket og var direkte forfærdelig i forvandlingsscenerne. Character designet fra mangaen fungerede ikke godt som anime. Historien virkede forhastet med nærmest ingen plads til personudvikling, hvilket resulterer i et hul i historien: Chibiusa når jo ikke at binde sig til andre end Mamoru. 
  2. Gangsta.
    Det startede ganske fint, men undervejs er det som om, at serien ikke rigtig ved, hvilken retning den skal gå i. Det bliver da heller ikke til nogen som helst form for slutning. Det er som om, at serien hænger lidt i bremserne det meste af vejen, og det er skidt mht. til denne type serier. 
  3. Subete ga F ni Naru: The Perfect Insider
    Da jeg begyndte på denne serie, var jeg spændt, for den lød interessant og intelligent. Desværre var der bare utrolig lidt der fængede i den, og tempoet blev dræbende langsomt midt i serien. 
"Vinder": Bishoujo Senshi Sailor Moon: Crystal / Sailor Moon Crystal


Bedste action 
De nominerede er:
  1. Fate/stay night: Unlimited Blade Works (TV) (alle eps.)
    Flot og intens action med flydende animation og passende musik. 
  2. Soukyuu no Fafner: Dead Aggressor - Exodus / Fafner Exodus (alle eps.)
    Intens action hvor man virkelig kan fornemme, hvor meget der er på spil. Mechaernes forskellige evner udnyttes vel i kampene. Desværre kan det være svært at holde styr på de mange forskellige karakterer i cockpittene, da nogle af dem ligner hinanden i nærbillederne. 
  3. Gate: Jieitai Kanochi nite, Kaku Tatakaeri
    Jeg kunne rigtig godt lide kampen mod dragen, for det var interessant at se moderne våben være oppe imod en drage. Det er generelt denne kontrast mellem våben og militær fra vores verden og det fra verdenen på den anden side af porten, der gør det interessant at se på. 
Vinder: Fate/stay Night: Unlimited Blade Works (TV)


Bedste comedy
De nominerede er:
  1. Akatsuki no Yona / Yona of the Dawn
    Denne serie er ikke ren komedie, men humoren spiller en stor rolle i den. Den kommer typisk til udtryk i sammenspillet mellem personerne - og det foregår på kryds og tværs. Det er rart, at der ikke bare er én tydelig karakter, der fungerer som comic relief, men at det kan gå ud over dem alle. Kan man lide personerne, vil man også kunne lide humoren i Yona of the Dawn.
  2. Binan Koukou Chikyuu Bouei-bu LOVE! / Cute High Earth Defense Club LOVE!
    Serien starter fint ud, og når allerede et højdepunkt humormæssigt i eps. 3. Derefter står serien dog lidt i stampe, indtil vi når til den sidste fjende og twisten afsløres. Det er et godt forsøg, og som en der er vokset op med Sailor Moon, var det sjovt at se de forskellige referencer til den og mahou shoujo i det hele taget. 
  3. Ore Monogatari!! / MY love STORY!!
    Den mandlige hovedperson Takeo er kilden til meget af humoren. Hans følelser udtrykkes meget tydeligt, og så gøres der selvfølgelig grin med hans enorme størrelse. Det er en serie med meget hjertevarme, som man helt sikkert får et smil på læben af, men som man også kan grine højlydt til. Der gøres flittigt brug af en masse "shoujo-anime-effekter", som dog ligeså meget understøtter humoren som romantikken.
Vinder: Ore Monogatrari / MY love STORY!!

Bedste fantasy
De nominerede er:
  1. Fate/stay night: Unlimited Blade Works (TV) (alle eps.)
    Når jeg tænker over det, er Fate-universet egentlig ikke så spændende, men alligevel er dette 4. gang, jeg vender tilbage til kampen om den hellige gral, så der må være et eller andet ved det. Jeg tror dog mere, at det er sammenspillet mellem servants og masters og kampene imellem de forskellige duoer. 
  2. Gate: Jieitai Kanochi nite, Kaku Tatakaeri
    Jeg kan rigtig godt lide, at Gate har en semi-seriøs og realistisk tilgang til, hvordan det ville være, hvis der pludselig kom en port til en anden verden. Jeg får også lyst til at udforske den anden verden i selskab med JSDF-styrken. 
  3. Log Horizon 2
    Noget af det mest spændende i Log Horizon er efter min mening at finde ud af, hvordan verdenen fungerer. Er de virkelig inde i et spil, eller er de i en anden verden...? Jeg finder det spændende at se, hvordan karaktererne håndterer deres nye liv og dynamikken/spillet mellem adventures og People of the Land. 
Vinder: Log Horizon 2

torsdag den 24. december 2015

Låge nr. 12: En ED der gør mig glad

Spice and Wolf: Ringo Biyori ~The Wolf Whistling Song 

Engrish all the way + en genkendelig monoton klimpren på én tangent + fløjten = lalleglad Maibritt


Jeg bruger denne sang som en god undskyldning for at synge så dårligt, som jeg kan, være fjollet og indimellem danse lidt rundt. Så selvfølgelig gør den mig glad. :D Der er ikke så meget mere at sige. ^^; 

tirsdag den 22. december 2015

Låge nr. 11: En anime om mad

Wakako-zake

Selvom episoderne kun er på 2 minutter, formår de alligevel at få mundvandet til at løbe på mig.


Alle episoderne er bygget op på samme måde: Murasaki Wakako går ud og spise. Hun bestiller en ret og en tilhørende drik, som matcher det, hun vil spise. Hun nyder så sin mad i fulde drag og slipper et tilfreds "pshuu" ud. Simpelt, men det fungerer.

Retterne præsenteres super indbydende, og selvom nogle af dem umiddelbart er ting, som jeg ikke synes lyder sååå lækre, så formår retterne stadig at friste.

Serien giver mig lyst til selv at nyde god mad - både hjemmelavet og udenbys.

Der er 12 episoder i alt, og de kan ses hos Crunchyroll.

søndag den 20. december 2015

Låge nr. 10: En anime jeg er blevet positivt overrasket over


Det kan måske lyde underligt, men da jeg startede på FMA, var jeg bestemt ikke imponeret. Jeg fandt den faktisk ret kedelig. Det hjalp heller ikke, at serien virkede så langsommelig for mig, at jeg troede, jeg havde set 4 episoder, hvor det viste sig kun at være 2. Serien fik derfor lov til at ligge et halvt års tid(?), indtil Morten overtalte mig til at give den en chance mere.

Det var altså med en vis skepsis, at jeg satte mig til at se eps. 3. Langsomt begyndte jeg se potentialet i serien, for der var nogle interessante principper. Helt solgt blev jeg dog, da jeg 7 episoder inde havde stortudet over en vis piges og hunds skæbne.


Jeg blev draget ind i universet og ikke mindst historien. Jeg ville hele tiden vide, hvad der nu skulle til at ske. Kedelig var således en beskrivelse, som jeg kastede langt væk, og i stedet vil jeg i dag bruge ord som interessant, spændende og tankevækkende

fredag den 18. december 2015

Låge nr. 9: Lovey dovey trouble

D.N.Angel

Den første kærlighed kan være sød men også forvirrende - og forvirrende er det især for Daisuke Niwa i serien D.N.Angel. Forestil dig at være en del af et firkantsdrama med dig selv...


Da Daisuke Niwa bliver 14 år aktiveres "Dark-genet" i ham. Han forvandler sig således til mestertyven Dark, når han oplever hjertebanken ved at se eller tænke på den pige, han er forelsket i. Daisuke tilstår sin kærlighed til Risa Harada, men hun afviser ham blankt. Hun har imidlertid en tvillingesøster kaldet Riku, som Dark får et crush på ved første øjekast. Så langt så godt. Daisuke kommer sig over Risas afvisning, og i stedet begynder han at udvikle følelser for Riku, da han lærer hende bedre at kende. Risa har fået et glimt af Dark og er blevet hovedkluds forelsket i ham. Så nu begynder det at blive indviklet. 

D.N.Angel fortæller altså historien om de(n) første kærlighed tilsat et ekstra twist. Det er en sød og finurlig historie uden det helt store mørke drama. Det flirtes lidt med mørket, men det er mere i rivaliseringen mellem Dark og Krad (som der sikkert findes mange doujinshis med parrings med). 

Det er egentlig ikke, fordi D.N.Angel er en fantastisk serie, men for mig er det nostalgi. Mangaen var nemlig den første jeg læste, hvor jeg ikke kendte historien i forvejen. Så jeg synes, at det er hyggeligt at se tilbage på den. Kan man slappe af og nyde de kære forvirrede forelskede teenagere er det nu også en fin serie. 

onsdag den 16. december 2015

Låge nr. 8: Et outfit fra en anime som jeg gerne vil have

Både Paradise Kiss og Kuragahime / Princess Jellyfish byder på rigtig meget flot tøj, men der er også et fokus på tøj og mode i begge serier. Så jeg har valgt at lede opmærksomheden over på den kvindelige hovedpersons tøj i en helt anden serie, hvor de hverken går på en designskole, eller selv laver deres tøj. Hendes personlighed er på ingen måde min kop te - faktisk er hun en af grundene til, at jeg 12 episoder inde, overvejer at droppe serien - men jeg er vild med hendes tøjstil.

Det outfit, jeg har valgt ud, er et sæt, som er ret afdæmpet. Farverne er klassisk sort og hvid. Det er noget, som jeg rent faktisk kunne se mig selv gå i.
Herunder kan man se Koko Kagas hårbånd fra siden, hvor der er noget ekstra pynt på, som sammen med det blå armbånd er de eneste "splash of colour". Eftersom jeg har sort hår, ville hårbåndet drukne lidt i mit hår, men den farvede pynt ville stå tydeligere frem.
Det lykkedes mig ikke at få fat i et screenshot af Koko Kaga i fuld figur, men herunder kan man se længden på nederdelen og farven på strømpebukserne.

Jeg kan godt lide sættet som helhed, men også skjorten og nederdelen hver for sig. Jeg kan især godt lide, at der er tern i to sorte nuancer på nederdelen frem for, at den er ensfarvet. Kanten er også en fin detalje. 

mandag den 14. december 2015

Låge nr. 7: En anime jeg ikke har set endnu men gerne vil se

Ginga Eiyuu Densetsu / The Legend of the Galactic Heroes

Det er en anime, som jeg længe har tænkt, at jeg burde få set. Jeg er bare ikke så god til at gå i gang med lange serier, og The Legend of the Galactic Heroes er på 110 episoder. Det har ingenting at gøre med, at den startede tilbage i 1988, for jeg har skam intet imod at se gamle anime, så længe de er noget ved.


Jeg har hørt meget godt om serien. Den skulle byde på en kompleks politisk historie og interessante personer. Det er også en serie, som Morten gerne vil se sammen med mig, så der kommer nok fortsat til at gå et stykke tid, før der bliver taget hul på den. Vi har nemlig nok at se lige for tiden. 

lørdag den 12. december 2015

Låge nr. 6: En anime jeg har grint utrolig meget til

Ouran High School Host Club

Herlige karakterer og godt sammenspil imellem dem - det er især det, der bærer Ouran og ikke mindst humoren i serien.


Min første indskydelse var faktisk at nævne Genshiken Nidaime, men ved nærmere eftertanke valgte jeg Ouran, da jeg jo allerede har været omkring Genshiken Nidaime her på bloggen i forbindelse med mit tilbageblik på animeåret 2013.

Jeg faldt pladask for Ouran allerede i løbet af den første episode. Jeg kendte dog også præmissen på forhånd, så jeg var godt klar over, at alt ikke var, som det kunne se ud... Persongalleriet er som sagt det, der bærer serien. De går godt i spænd og supplerer hinanden vel. Det er også et selskab, jeg gerne ville befinde mig i.


Serien følger personernes "almindelige hverdag" på deres skole. Hverdagen er dog langt fra almindelig, når man for det første er host, skylder 8.000.000 yen og er omgivet af teenagere med for meget tid og ikke mindst for mange penge.


De har det dog altid sjovt sammen, selvom (eller måske netop fordi) rigmandsbørnene finder på de mest vanvittige ting. Det er dog også sjovt at se Haruhi demonstrere, hvordan det jævne folk lever f.eks. ved at lave instant coffee, hvilket de rige fascineres af - især Tamaki. Derudover ses der stort på, at visse personer burde være dimitteret efter et år. XD Klubben forbliver således samlet hele serien igennem. ^^

Ouran er utrolig bevidst om sine stereotyper, og spiller derfor også på dem. Drengene præsenteres endda som hver deres type i eps. 1. Selvom de generelt holder sig inden for deres sterotyper, leges der også med dem. Den kære lille Honey har f.eks. en meget mørk side, og tvillingerne er meget bevidste om, at de laver spil for galleriet. Tilgangen til det hele er med humor. Så intet bliver virkelig mørkt eller angstfyldt. Den lette og glade tone vinder hver gang, og man sidder altid tilbage med en god følelse. 

fredag den 11. december 2015

Låge nr. 5: En anime med en anderledes stil

Gankutsuou: The Count of Monte Cristo

Denne klassiske hævnhistorie er i animeversionen, blevet krydret både med sci.fi. og en iøjnefaldende stil.


Der bliver leget med farver, mønstre, refleksioner og lys på en måde, som jeg indtil da eller sidenhen, ikke har oplevet i en anime. Det gælder ikke bare character design, hvor personernes klæder kommer i mange forskellige psykadeliske mønstre. Håret er for det meste ikke i de vilde frisurer, men farvemæssigt bruges der en helt unik pallet. Baggrundene kan også være ret overdrevne med deltaljer og farver. Faktisk skal man nogle gange kigge godt efter for at se, hvad der ting, og hvad der er personer.


Der er så at sige meget at arbejde med for øjnene. Af den grund anbefaler jeg, at man ser Gankutsuou i god kvalitet, så tingene ikke flyder sammen, og man bedre kan værdsætte det stilistiske valg.

Jeg tror, at stilen nemt kan skræmme folk væk, men jeg synes faktisk, at den fungerer godt til serien, når man kommer rigtig ind i den. Det er en syret verden, som historien udspiller sig i, og hvor syrede personer bedrager, stjæler og manipulerer.

tirsdag den 8. december 2015

Låge nr. 4: En fluffy kat

Jeg syntes, at det var for oplagt at vælge Chi fra Chi's Sweet Home eller Poyo fra Poyopoyo, så jeg har valgt en kat fra en anime, hvor katten ikke er i fokus.

Jeg præsenterer Momoneko-sama fra Tamayura-anime'erne. Han er nærmest bare en omvandrende pelsklump - der har også hersket tvivl omkring, om Momoneko-sama reelt er en kat eller et væsen af en eller anden art.


Jeg bliver altid glad, når Momoneko-sama vandrer ind over skærmen. Jeg får nærmest lyst til at kramme skærmen... ^^; Ham ville jeg også jagte med et kamera, hvis jeg var Potte.


Skulle det lykkedes mig at komme helt tæt på Momoneko-sama, ville jeg sikkert også reagere ligesom Chihiro gør.


søndag den 6. december 2015

Låge nr. 3: En overset anime

Madlax

Med over 10 år på bagen og en animefanskare, som foretrækker anime, der kun er et par år gammel, giver det mening, at Madlax bliver overset nu til dags. Dog var der heller ikke mange danske animefans, der kendte til den, da jeg kom ind i fanmiljøet for en 9 år siden - selvom den dengang stadig var ny. De fleste talte derimod om dens "forgænger" Noir. Jeg skriver det i anførselstegn, da de to serier ikke har noget at gøre med hinanden handlingsmæssigt, men det er samme studie, der står bag, og hovedkonceptet med piger med pistoler er det samme. Selv havde jeg da også kun stiftet bekendtskab med Noir gennem den tyske tv-kanal Viva, indtil Morten præsenterede mig for Madlax.


Madlax byder på action og mystery, som bliver løftet af et virkelig godt soundtrack. Endnu en gang slog navnet Yuki Kajiura sig fast i mit hoved. Musikken sætter i den grad stemningen i de forskellige scener, og giver seeren en bedre fornemmelse for miljøerne, hvor historien udspiller sig. Derudover er der også to gode ekstrasange, som primært bliver brugt i actionscenerne: Nowhere og I'm Here.

Nu hvor jeg tænker tilbage, byder Madlax faktisk også på en masse forskellige stærke kvindelige karakterer. Der er selvfølgelig Madlax selv, hendes ærkefjende Limelda, men både Margaret Burton, Elanore Baker og Vanessa Rene er jo også stærke på hver deres måde.


At give sig i kast med Madlax kræver noget tålmodighed mht. mysteriedelen, for så vidt jeg husker, går der noget tid, før vi egentlig får svar på, hvem den mystiske pige og dreng er. Jeg husker dog, at jeg selv blev meget overrasket, da det blev afsløret, hvordan det med pigen hang sammen, og det var ikke en forklaring, jeg havde set komme. Derudover er der jo også mysteriet med Margarets bog...

fredag den 4. december 2015

Låge nr. 2: En healing anime

Natsume Yuujincho / Natsume's Book of Friends


Dette var en af de første healing anime, jeg så. Jeg faldt for den særlig stemning - og det er netop den der er vigtig for mig, når det kommer til healing anime. Healing anime ser jeg, når jeg har brug for bare at koble af og flade ud. Af den grund skal de helst være nemme at gå til uden den store forkromede historie. Det gør ikke noget, at der er lidt action eller drama, men det skal helst forløses hurtigt, så man til slut i episoden sidder med den der gode varme fornemmelse i maven.

Der findes 4 sæsoner med hver 13 episoder af Natsume's Book of Friends efterfuldt af en OVA på en enkelt episode. I løbet af sæsonerne ændrer stemningen sig desværre lidt. Serien ryger en lille smule mere over i det mørke og seriøse spor, men jeg nød stadig at se den. De 3 første sæsoner ligger samlet hos Crunchyroll, som så har sæson 4 liggende for sig selv.

Natsume's Book of Friends byder på en lang række af forskellige yokai - og nogle af dem er total nuttede. ^^

onsdag den 2. december 2015

Julekalenderens første låge

Glædelig 2. december. Ja, det blev så på andendagen, at "julekalenderen" kom i gang. For lige at opfriske, så har jeg valgt at lave en "12 days of anime"-julekalender her i december. Jeg går så efter at komme med et kalenderindlæg hver anden dag. Indlæggene kommer til at handle om 12 forskellige anime-relaterede ting, og de kommer helt sikkert til at være af varierende længde. Nogle dage bliver det måske bare et billeder med nogle kommentarer til, og andre gange vil emnet lægge op til, at jeg går mere i dybden. Nu må vi se, hvad det bliver til. ^^ Lad os få sat gang i kalenderen. Fremover vil jeg dog navngive hvert enkelt kalenderindlæg efter, hvad det kommer til at handle om.


Bag den første låge gemmer der sig:
en OP der gør mig glad
Jeg tænker ren og skær på sangen og ikke videosekvensen her. Der er mange at vælge imellem. Fælles for dem er dog, at de gør mig glad pga. deres melodi. Teksten har jeg ikke skænket den store tanke. Jeg har valgt en OP ud, som også er en lille krølle, der forbinder denne julekalender med den første, jeg lavede. Det drejer sig om den første OP til Skip Beat!, som hedder Dream Star.


Dream Star bliver brugt som OP i eps. 1-19 i serien. Jeg synes, at den passer rigtig godt til Skip Beat! med sit optimistiske beat. Den har også en meget genkendelig start. Jeg kan godt lide, hvordan sangen bygger styrke op, som rigtig slippes løst i omkvædet. Med Dream Star er der dog hverken tale om fantastisk sang, storslået brug af instrumenter eller den slags. Sangen bliver løftet op i kraft af, at jeg kender til Kiyokos kamp om at slå igennem i show business og banke Sho. Sangen illustrerer Kiyokos energi og drive rigtig godt, hvilket nok også er en af grundene til, at den gør mig glad. Den får mig til at tænke på alle de gyldne øjeblikke i Skip Beat!.