lørdag den 30. januar 2016

Det var så januar.

Januar er fløjet af sted for mit vedkommende. Jeg synes, det er virkelig underligt, at vi i dag allerede har den 30. januar, og på mandag hedder det februar. Dermed blev det altså kun til fem blogindlæg i denne måned. 

Det er nu heller ikke, fordi der har været det helt vilde at skrive om. Tidligere skrev jeg jo her i januar lidt omkring, at tilmeldingen til SVScon var åbnet, og hvordan det gik med den. Det havde jeg faktisk ikke tænkt over, før jeg i går begyndte at kigge på, hvad jeg egentlig plejer at skrive om her i januar. 

Et andet emne, som jeg også plejede at være omkring i januar, er vintersæsonen. Det har jeg jo sådan set også været i år, men jeg kunne godt lave et indlæg mere, hvor jeg skriver noget omkring de serier, jeg rent faktisk følger med i. Der vil dog komme til at gå noget mere tid, før det kunne blive aktuelt, da jeg gerne vil se et par episoder mere af nogle af serierne, før jeg udtaler mig om dem. Jeg kan dog afsløre, at jeg er begyndt på følgende fem serier (og jeg regner ikke med, at det bliver til mere end det):
  • Active Raid: Kidou Kyoushuushitsu Dai Hachi Gakari / Active Raid
  • Boku dake ga Inai Machi/ ERASED
  • Gate: Jieitai Kanochi nite, Kaku Tatakaeri 2nd Season / GATE
  • Prince of Stride: Alternative
  • Shouwa Genroku Rakugo Shinjuu 
og to serier med korte episoder på 7-8 min:
  • Sekkou Boys
  • Tabi Machi Late Show

Jeg satser på, at der kommer noget mere aktivitet på bloggen i februar. Der vil det jo også være på tide så småt at starte optakten til J-Popcon, som afholdes i midten af marts.

mandag den 25. januar 2016

Anime efterår 2015 (2-cour serier)

Vintersæsonen er lige begyndt. Det betyder, at vi er ca. halvvejs med de lange serier fra efteråret, som strækker sig over to sæsoner - såkaldte 2-cour serier. De tre, jeg ser, er meget forskellige - og det samme er min begejstring for dem. Dette reflekteres også i antallet af episoder, jeg har set af dem. De står alfabetisk efter titel, men det er faktisk også i den rækkefølge, som jeg bedst kan lide dem.

Set: 15/25 eps. på Crunchyroll.
Genrer: sport, comedy, drama


"I'm a Believer", således synges der i OP'en - og efter at have set første sæson, er jeg det bestemt også. Jeg tror på Karasuno; både de individuelle spillere og ikke mindst som hold. OP'en er således en fantastisk stemningssætter, som virkelig gejler seeren op. 
Haikyuu!! Second Season fortsætter  historien direkte fra sæson 1. Der er ingen form for recap - kun et øjebliks flashback, hvor vi set udfaldet af den sidste kamp i sæson 1. Jeg anbefaler derfor, at man ikke springer på Haikyu!!-bussen her. 

Haikyuu!! Second Seasons første episode starter lidt svagt og trivielt ud, men det skyldes nok, at man gerne vil starte i lavt gear og bygge op. Vi får da også allerede i slutningen af eps. 1 et glimt af intensiteten og drivet i serien. Sæson 2 introducerer også en ny karakter i form af Hitoka Yachi. Hun passer utrolig godt ind, og jeg er glad for at se, at det ser ud som om, der bliver en mere flydende overgang mellem gamle og nye medlemmer både på Karasunos eget hold og modstandernes.
Her i sæson 2 er det især Hinatas udvikling, der er i fokus, men også andre karakterer udvikler sig - nogle mere on screen end andre. Det er fedt fortsat at se hele holdet lære af hinanden, af andre og blive klogere på både egne styrker og begrænsninger. 
Humoren er fortsat helt i top, og jeg har flere gange grint højlydt. Humoren kører både på karakterernes interaktion og deres mimik. Hinata har det med at støde ind i "farlige folk", som han selv siger det, hvilket er til stor underholdning for seeren. 
Man behøver fortsat ikke have forstand på volleyball for at holde af serien eller for at følge med. De forskellige taktikker osv. bliver forklaret godt, hvor det passer ind på en naturlig måde. For mig er det helt klart karaktererne, der bærer serien - og jeg ser Haikyu!! Second Season for fortsat at nyde deres selskab. 


Set: 13/25 eps. på Daisuki og nogle dage senere på Crunchyroll.
Genrer: action, drama, sci.fi., mecha


Den første Gundam-serie, jeg så til ende, var Seed (efterfølgende så jeg Seed Destiny). Så Seed blev i høj grad repræsentant for mange ting, som jeg i dag forbinder med Gundam både handlingsmæssigt, karaktermæssigt og musikmæssigt. 
Ved nærmere eftertanke er det nok det, der ligger til grund for, at Iron-Blooded Orphans ikke rigtig formåede at begejstre mig for alvor, da jeg startede på den. Jeg havde forventet noget andet både mht. handlingen og Raise Your Flag er ret langt fra Invoke.
I løbet af de seneste episoder er det gået op for mig, at Iron-Blooded Orphans ikke er et storpolitisk intrigerdrama. Det er en historie om en anderledes familie, der tilfældigvis har til opgave at fragte en vigtig person fra A til B. Fokus er på den skrøbelige familie, som først nu er ved at finde sin identitet. Det hele krydres så af mechaer og action, men det er action, hvor der er noget på spil, og som udvikler karaktererne. 
Jeg er altså blevet mildere stemt overfor Iron-Blooded Orphans, og er begyndt at værdsætte den mere for det, den er. Jeg må dog indrømme, at selvom der er et stort persongalleri, mangler jeg nogle personer, som jeg virkelig godt kan lide. Der er nogle som er okay interessante. Jeg er også begyndt at interessere mig mere for personernes udvikling og relationer, men jeg synes godt, at serien kunne gå endnu mere i dybden med personrelationer, når nu der er så meget fokus på familie. 


Set: 11/25 eps. på Crunchyroll.
Genrer: fantasy, comedy, adventure, drama


Hvis du ikke havde heddet Utawarerumono ud over The False Faces, så var du blevet droppet for længe siden! Det er mig lidt en gåde, hvordan jeg er kommet igennem 11 episoders ingenting! Handlingsmæssigt er der virkelig sket nada. Hver gang jeg har troet, at nu skete der noget, blev jeg grundigt snydt og bare spist af med et gensyn med karakterer fra Utawarerumono
SUK... jeg ved godt, at Utawarerumono fra 2006 også havde sin fan service og sin comedy, men jeg synes nærmest ikke, der har været andet her i The False Faces. Nu er der bare fan service til begge køn...
Jer læsere undrer jer måske over, hvorfor jeg fortsat ser Utawarerumono: The False Faces. Ja, jeg er også selv i tvivl ind imellem, men ud fra nogle af Crunchyrolls Twitterbeskeder om de nyeste episoder, ser det ud til, at vi får noget action (og måske noget historie? Pretty please!). Vi skal bare lige have introduceret de sidste to piger... 
Jeg håber vitterligt, at min tålmodighed bliver belønnet på et tidspunkt... og nu hvor jeg har investeret så meget tid i The False Faces, regner jeg med at se videre (i hvert fald lidt endnu).

tirsdag den 19. januar 2016

#digidestined Saikai

Som en af dem, der er vokset op med Digimon (primært sæson 1-2), ventede jeg meget spændt på den nye Digimon tri. Først forlød det, at Toei ville lave en serie. Det blev så sidenhen til en filmserie. Der kommer seks film i alt, og den første film Saikai udkom så i slutningen af 2015. 


Det var dog først her i januar, at jeg fik den set. Crunchyroll har delt Saikai op i fire episoder på ca. 24 minutter, og det synes jeg godt, man kan mærke. Det er dog også meget tydeligt, at Saikai er den første film i en række. Den samler de otte oprindelige digidestined og introducerer en ny pige og hendes digimon. Vi ser kun Davis, Yolei og Cody et splitsekund. 
Nå ja, det er også noget jeg skal vænne mig til. Nu hvor jeg ser Digimon på japansk, hedder børnene jo noget andet end de gjorde dengang på RTL2. Så Matt er f.eks. Yamato. Det var også ekstremt underligt, at både børn og digimon nu har andre stemmer. Jeg fandt især Agumons japanske stemme mærkelig og synes slet ikke den passer til ham. 

Stilen i Digimon tri. er også markant anderledes end i de gamle serier. Mit gæt er, at det er et forsøg på at modernisere character designet og få filmserien til at appellerer til nye seere også (selvom den skulle være lavet til os gamle fans). 

Saikai foregår nogle år efter Digimon Adventures 02 (altså inden vi springer frem til, at de er voksne). Når man tænker på, hvordan karaktererne var dengang, virker især Taichis opførsel i Saikai meget mærkværdig. Det er som om, at Taichi og Yamato fra Digimon Adventures har byttet roller. 


Det giver mening, at Yamato har udviklet sig til at være selvsikker og resolut, men det er totalt udenfor karakter for Taichi at reagere så bange og ubeslutsomt - i hvert fald når vi ikke får en ordentlig forklaring. Det er jo på ingen måde første gang, at der er mennesker, der kommer til skade og bliver hvirvlet i digimonenes kampe. Det skete også dengang. da Myotismon kom til vores verden. 

Alligevel er jeg langt mere positivt stemt overfor Digimon tri., end jeg var, da jeg begyndte på Sailor Moon Crystal. Så jeg glæder mig til og er fortsæt spændt på de næste film. 

søndag den 10. januar 2016

Refleksioner omkring vintersæsonen

Da jeg først begyndte at se på vintersæsonen 2016, var der faktisk mange serier, som fangede min interesse, og som jeg var villig til at give en chance. Hele 13 serier kom på min Plan to watch-liste, efter jeg havde gennemgået oversigten hos Anichart. Til Metronaut er jeg ved at lave en systematisk gennemgang af min udvægelsesproces. Jeg lister de serier, der interesserer mig og kommer med begrundelser for hvorfor. Jeg vil derfor kun tale mere overordnet om sæsonen her i dette blogindlæg.

Sidste år var der kun ganske få serier, som jeg påbegyndte i vintersæsonen. Jeg syntes bare virkelig, at sæsonen var tynd. Det hjalp nok heller ikke, at jeg på daværende tidspunkt havde samlet op på animeåret 2014, og således var stødt på flere middelmådige serier, kort forinden. Jeg var mættet, når det kom til generisk anime og var nok mere kræsen, end jeg plejer at være. 

Sådan er det bestemt ikke i år... eller det ville måske være mere korrekt at sige, at det bestemt ikke startede sådan ud. Som sagt var der hele 13 serier, som jeg som udgangspunkt ville give en chance. Da jeg så begyndte at se trailers og læse anmeldelser på ANN, faldt dette antal dog væsentligt. Jeg er således røget ned på 4 serier i skrivende stund. Dog mangler jeg at læse anmeldelser af 3 mere. 
Der har så indtil videre heller ikke været nogen serier, som jeg i første omgang var gået udenom, og som ANN's anmeldere efterfølgende har åbnet mine øjne for. Det plejer der nu ellers tit at være en enkelt af i hver sæson, men det kan jo også nå at ske endnu.

Selvom jeg stadig mangler, at læse anmeldelser hos ANN af 3 serier, ser det dog ud til, at det sådan set kan være det samme, for de er alle tre licenseret af Funimation, som kun streamer i Nordamerika. Funimation har faktisk lagt sine hænder på rigtig mange serier i denne sæson, hvilket betyder, at det bliver mindre attraktivt for internationale streamingsider at få serien, fordi de kommer til at gå glip af det nordamerikanske marked. Crunchyroll har dog alligevel valgt at licensere en af de 3 serier - desværre bare ikke så den kan ses i Danmark. 
Jeg må altså sætte min lid til, at Viewster snart får taget sig sammen og begynder at komme med aktuelle animeserier igen. Sidste år så jeg Arslan og Fate sideløbende hos dem, men siden da, har der ikke været noget nyt, der har fanget min interesse. 

tirsdag den 5. januar 2016

Blogrefleksioner

2015 endte altså på 90 blogindlæg - 10 mindre end i 2014. Dette var dog som forventet, da det som sagt har haltet med at få skrevet indlæg her i især sidste del af 2015. Julekalenderen fungerede dog bedre (for mig), end jeg havde regnet med. Det var virkelig rart bare at skrive nogle mindre forpligtende indlæg, eller hvad man nu skal sige. Det var en smule svært at få startet på den, men da jeg først kom i gang, flød det egentlig ret godt. Jeg tror derfor, at jeg vil tillade mig selv at skrive nogle flere kortere indlæg, som ikke behøver at gå i dybden. Det er også en måde, hvorpå der kan komme en mere jævn strøm af indlæg. 

Pt. er der ingen specifikke blogindlæg, som jeg arbejder på. Jeg regner dog med, stadig at fortælle lidt mere fra Japanturen 2015, men hvornår det lige bliver - og hvad det bliver om, ved jeg ikke. 

Et nyt år betyder også fire nye animesæsonen. Jeg skal dog have fundet ud af, hvordan dækningen af dem kan deles op mellem bloggen og Metronaut. Det er heller ikke sikkert, at det kommer til at foregå på samme måde mht. hver sæson. Jeg har forresten skrevet om 10 udvalgte anime fra 2015 hos Metronaut. Første del er kommet online.