Chibi Gaffa

Således lyder det foreløbige navn til Grenås kommende animeforening. De har valgt "Chibi", fordi de starter som en lille forening, og "Gaffa" står for "Grenaa Anime Forening For Anime/manga fans". Jeg ved dog ikke lige, hvad de gør, hvis de skulle vokse sig større, men den tager de nok til den tid. 

Chibi Gaffa holder stiftende generalforsamling i forbindelse med deres første hyggearrangement. Det kommer til at foregå den første weekend i det nye år på Campus Djursland. Det koster 100 kr. at deltage, der vil fungere som kontingent. Det er muligt at overnatte, hvis man medbringer sovegrej. Der kan spilles både PS3, Wii og Xbox 360 såfremt folk medbringer spil og kontrollere. Folk er også velkomne til at tage anime og manga med. En af initiativtagerne til generalforsamlingen vil introducere spillet The Werewolves of Miller's Hollow, som er meget populært både til HAF, Kita og SVS.

Indtil videre ser der ud til at blive en 12-15 deltagere til arrangementet. Det var ca. det samme vi var til HAF's første event. Jeg kommer ikke selv til at drage til Grenå, men bor man i området, vil jeg opfordre til at tage derhen. Det bliver spændende at se, hvordan det kommer til at gå Chibi Gaffa. Det er godt at se, at der stadig dukker nye initiativer op, som føres ud i livet. Nu burde Østjylland også efterhånden være dækket ind, hvad angår animeforeninger.

Facebookevent
Facebookgruppe

Persongalleriet i anime 2011

Personerne i en anime er et vigtigt element for mig. Der skal helst være nogle jeg finder interessante eller seje og/eller udvikler sympati for. Jeg kan dog også let blive irriteret på bestemte stereotyper, som hvis de får en stor rolle, er med til at trække mit generelle indtryk af anime'en ned. Men er personerne interessante i sig selv, behøver jeg ikke et stort episk plot for at synes om en anime. Det er nok af den grund, at jeg godt kan lide dramaserier, som jo ofte har fokus på personerne og deres følelser og handlinger. Inspireret af det engelske forum AnimeReactor vil jeg derfor prøve at uddele følgende priser:

• Bedste persongalleri
• Bedste kvindelige hovedperson
• Bedste mandlige hovedperson
• Bedste kvindelige biperson
• Bedste mandlige biperson
• Mest elskelige karakter
• Bedste duo

De to sidste kategorier er mine egne tilføjelser. For at kunne modtage en pris skal anime'en være afsluttet eller påbegyndt i år 2011. Jeg kommer dog til at holde mig inden for de anime, jeg selv har set (som er beskrevet i indlægget "Anime 2011"). Jeg vil dog ikke kun tage personer, fra de anime, jeg har set færdige, men også fra dem, jeg stadig er i gang med. Der er 3 nominerede i hver kategori, hvoraf jeg så har valgt en vinder.

Bedste persongalleri

1. Fate Zero: Denne serie har et varieret og modent persongalleri, hvilket man ikke ser så ofte. Personernes forhold og interaktion virker troværdige og bidrager samtidig til seriens indhold og styrke.
2. Kimi ni Todoke 2: De vigtigste personer i denne fortsættelse står ikke så stærke, som de gjorde i 1'eren og tilføjelse af den nye dreng giver egentlig ikke det ekstra, det burde. Personerne spiller dog stadig rigtig godt sammen, og de er interessante at følge.
3. Natsume Yūjin-Chō San: De fleste figurer i serien stråler måske ikke så meget igennem, men de er alle med til at gøre serien til det den er - mennesker såvel som yokai. Hele persongalleriet er med til at skabe den specielle stemning der er i serien og den følelse, man får ved at se den. 

Vinder: Fate Zero

Bedste kvindelige hovedperson

1. Chihaya Ayase - Chihayafuru: Chihaya starter lidt svagt ud, da vi får fortalt hendes barndomsminder, men da vi vender tilbage til hendes teenagerår, begynder hendes karakter at blive mere appellerende. Hun begynder også at minde om en anden herlig karakter nemlig Nodame.
2. Rin Kaga - Usagi Drop: Lige fra start står det klart, at Rin er anderledes end andre piger på hendes alder pga. sin situation. Efter hun flytter ind hos Daikichi begynder hun dog at stråle og vise, at hun er en sød og kær men bestemt lille dame, der formår at sprede glæde og liv omkring sig.
3. Sawako Kuronuma - Kimi ni Todoke 2: I første sæson er Sawako en virkelig kær, sød, uskyldig og sjov karakter. Desværre går der lidt af det hele i sæson 2, hvor Sawako udviser en enorm usikkerhed på trods af den udvikling hun gennemgår i sæson 1. Hun har dog stadig sine øjeblikke, og efter længere tid får hun overvundet sig selv og sin usikkerhed.

Vinder: Rin Kaga - Usagi Drop

Bedste mandlige hovedperson

1. Akito Takagi - Bakuman: Modsat sin makker udviser Takagi mere karakter og beslutsomhed. Jeg kan også meget bedre lide den måde, han håndtere sit forhold til sin kæreste på. Det virker mere ægte og ikke så idealistisk.
2. Daikichi Kawachi - Usagi Drop: Daikichi er især stærk i sammenspil med Rin, hvorigennem han også udvikler sig og bliver voksen på en anden måde end hidtil trods sine 30 år. Han er sympatisk, sjov og interessant at følge. 
3. Takashi Natsume - Natsume Yūjin-Chō San: Igennem de tre sæsoner har Natsume udviklet sig og er blevet en mere interessant og bred karakter. Han har og udvikler stadig sit forhold til både mennesker og yokai, hvilket er interessant at følge.

Vinder: Takashi Natsume - Natsume Yūjin-Chō San

Bedste kvindelige biperson

1. Chizuru Yoshida - Kimi ni Todoke 2: Hun er et herligt modstykke til Sawako. Hun er sjov, energisk og loyal omend lidt clueless af og til, men hun har også en mere følsom side.
2. Irisviel von Einzbern - Fate Zero: Jeg blev meget positivt overrasket over denne karakter, som jeg hurtigt fik særlig sympati for. På trods af sit skrøbelige helbred har hun en stærk overbevisning og vil stadig gøre, hvad hun kan for at hjælpe.
3. Tatiana Wisla - Last Exile: Fam the Silver Wing: Da jeg fik øje på hende i OP'en blev jeg rigtig glad. Tatiana bidrager med myndighed og eftertænksomhed, hvilket er et rigtig godt modstykke til seriens overgearede hovedperson.

Vinder: Irisviel von Einzbern - Fate Zero

Bedste mandlige biperson 

1. Dio Eraclea - Last Exile: Fam the Silver Wing: It's a trap! Dio skilte sig meget ud i den første Last Exile, og det er derfor godt at se ham vende tilbage. Han har stadig sit glade barnlige sind og tossede facon, men fra første serie ved jeg jo, at han gemmer på en dyster fortid.
2. Eiji Niizuma - Bakuman: Den sejeste karakter i Bakuman, som næsten overstråler hovedpersonsduoen. Han er helt sin egen, og selvom han kan virke ustyrlig og excentrisk, så har han en god fornemmelse og ved, hvad han taler om.
3. Nyanko-sensei - Natsume Yūjin-Chō San: En fed talende kat der drikker sig fuld i sake... men i virkeligheden er en stærk rævelignende yokai. Der er altid sjove scener med Nyanko-sensei, og han fungerer glimrende som side-kick til den mere rolige Natsume.

Vinder: Eiji Niizuma - Bakuman

Mest elskelige karakter

1. Menma - AnoHana: Med sit uskyldige sind og barnagtige håbefulde tro på sine venner brænder Menma igennem. Det er dog lige så meget Menmas historie og hendes tilknytning til hendes venner, som gør hende elskelig.
2. Rin Kaga - Usagi Drop: Da man første gang møder Rin er hendes blik tomt, men eller måske netop derfor udvikler man en hengivenhed for Rin, som bare vokser serien igennem.
3. Yune -  Ikoku Meiro no Croisée: Yune og hele hendes væsen er med til at gøre Ikoku Meiro no Croisée interessant. Hun er sød, ihærdig, hjælpsom og høflig. Det er sjov at se hende vænne sig til de franske skikke.

Vinder: Rin Kaga - Usagi Drop

Bedste duo

1. Moritake Mashiro og Akito Takagi - Bakuman: På trods af at de er vidt forskellige udgør disse to et godt makkerpar. De supplerer hinanden godt og tænker alligevel meget på samme måde.
2. Rin Kaga og Daikichi Kawachi - Usagi Drop: Hvem der opdrager hvem, kan være svært at sige. Det er dog nemt at se, at de begge to beriger hinandens liv og er med til at udvikle hinanden.
3. Waver Velvet og Rider - Fate Zero: Modsætninger mødes og danner komisk duo i Fate Zero, som typisk bliver brugt til at lette stemningen i serien. Selvom de er modsætninger går de rigtig godt i spænd med hinanden, og de er altid ved den andens side.

Vinder: Rin Kaga og Daikichi Kawachi - Usagi Drop 

Ghiblis Arrietty får dansk biografpremiere

Der er blevet gjort noget mere ud af Arriettys danske premiere i forhold til de to foregående Ghibli film (Mononoke og Nausicaa). Måske fordi den er nyere eller måske fordi det mere er en familiefilm end de to andre. Filmen har fået danske stemmer, en dansk hjemmeside og nogle af de danske foreninger er endda blevet kontaktet i forbindelse med premieren. Filmen vil dog kun blive vist med danske stemmer, men den kan til gengæld ses i en lang række af biografer landet over.

Arriettys hemmelige verden er inspireret af Mary Nortons bog om "Lånerne". Handlingen er dog flyttet fra 50'ernes England til nutidens Japan i filmen, og nogle personer er udeladt. Jeg kender ikke bogserien, så jeg synes egentlig at filmen fungerer meget godt. Dog er tempoet meget lavt, og den er ikke lige så interessant som nogle af de andre Ghibli film. Filmen er stadig utrolig flot, og fremstiller virkelig Arriettys hemmelige verden som noget særligt - nærmest magisk, hvilket sikkert vil virke endnu bedre på det store lærred.

Filmen får premiere den 25. december.

Anmeldelser af filmen:
Troldspejlet
Information
Kristelig Dagblad (anden halvdel af anmeldelsen kræver login)
LOVEFiLM
Nordjyske
P1 Filmland

Fornyet Anime Kita bestyrelse

Anime Kita går ind i det nye år med udskiftninger på en del pladser i bestyrelsen. Der er kommet ny formand og kasserer samt nye menige bestyrelsesmedlemmer. Formanden, næstformanden og kassereren blev dog valgt uden afstemning, da der kun var en kandidat til hver post. Derimod var der en smule rift om de to sidste pladser i bestyrelsen, da der var tre der stillede op. De gav hver en lille valgtale om, hvorfor de netop skulle vælges ind. Bestyrelsesmedlemmerne blev valgt ind en af gangen. Så nu ser Kitas bestyrelse sådan ud:

Formand: Kenny Hansen (Nikkelmann)

Kasserer: Sascha Nielsen (Zarsu)

Næstformand: Casper Vangsted (Camavan)

Bestyrelsesmedlem a: Mads Nielsen (k4emic)

Bestyrelsesmedlem b: Mads Østergaard (Prime)

Bestyrelsessuppleant: Rasmus Andersen (Junder)

Størstedelen har været med i Kita i flere år men på mindre poster bl.a. i planrådet og chibirådet. Alle i bestyrelsen har også kontakter i flere forskellige andre organisationer i miljøet. Selvom der er kommet nye i bestyrelsen, vil jeg ikke kalde det et reelt generationsskift - måske et halvt. Jeg tror da også, at Kita vil køre videre på stort set samme måde. Måske rykker de store Kita Træf i nye større lokaler, selvom jeg dog ikke ved om det stadig er nødvendigt, nu hvor Huset er blevet bygget om. Der er godt nok stadig kun plads til 42 overnattende, men langt de fleste deltagere bor jo også i området og kan således tage hjem og sove.

Ud af Kitas flere 100 medlemmer var der dog kun 13, som mødte op til general- forsamlingen til trods for at så mange rent faktisk bor lige i nærheden. Der mødte også dobbelt så mange op til julefrokosten dagen før. Folk gider ikke deltager i de kedelige ting. Jeg synes, at det igen er tegn på faldende engagement, men Kita formår dog stadig at lokke nye medlemmer til - også et par, som gerne vil hjælpe til. Det virker dog til, at der kan være langt imellem dem.

Jeg ønsker den nye bestyrelse held og lykke.

Anime 2011

Dette er en noget længere post. Nu er du advaret på forhånd. ^^

Efterårssæsonens anime er så småt ved at løbe til ende. Der er kun 1-2 eps. tilbage af de korte serier, som kun løber en sæson. Det betyder også, at animeåret 2011 er ved at være forbi, og det er ved at være tid til se tilbage på de anime, der er kommet. Jeg vælger dog at indskrænke det til, de anime, jeg har set færdige - eller næsten. På et senere tidspunkt tager jeg måske de serier op, som jeg droppede. Jeg har det med ikke at huske alle de nye serier, jeg har set i årets løb, så jeg har taget ANN's preview guides og moetrons visuelle guides til hjælp. ^^;

Fra efterårssæsonen 2010:

Bakuman

Fra vintersæsonen 2011:

Fractale

Gosick

Hourou Musuko - Wandering Son

Kimi ni Todoke 2

Fra forårssæsonen 2011:

AnoHana

C – Control – The Money and Soul of Possibility

Hanasaku Iroha

Moshidora

Fra summersæsonen 2011:

Ikoku Meiro no Croisée

Mawaru Penguindrum (mangler 1 eps.)

Natsume Yūjin-Chō San

No. 6

Usagi Drop

Fra efterårssæsonen 2011:

Fate Zero (mangler 1 eps.)

UN-GO (mangler 1 eps.)

OVA'er:

Black Lagoon: Roberta's Bloodtrail

Break Blade

Serier jeg endnu ikke har set færdige, men regner med at se til ende: (Disse vil jeg dog ikke komme ind på mere i denne post.)

Bakuman 2 (fra efterår 2011)

Chihayafuru (fra efterår 2011)

Last Exile: Fam the Silver Wing (fra efterår 2011)

Mirai Nikki (fra efterår 2011)

Puella Magi Madoka Magica (fra vinter 2011)

Shakugan no Shana Final (fra efterår 2011)

Tamayura ~hitotose~ (fra efterår 2011)

Fælles for de 18 anime er, at de har et eller flere elementer, jeg har fundet interessant. Det er dog langt fra det samme i dem alle. Kimi ni Todoke har sit vidunderlige persongalleri, Fractale sin setting og Natsume sin stemning. Jeg har valgt at dele anime'erne op i nogle grupper og så kommentere på dem. Jeg har ikke skrevet om Mawaru Penguindrum, da den har været meget underlig hele vejen igennem, og jeg gerne vil se den sidste episode, inden jeg kommer med min mening om den.

1. gruppe: Allround gode anime

AnoHana: 

Den eneste i denne gruppe som er en original anime. Historien er interessant og rørende og de fleste personer er vedkommende og man interesserer sig for deres følelser. De to eneste minusser ved AnoHana er de seksuelle undertoner vedrørende moe Menma og den alt for melo- dramatiske slutning, hvor alle græder snot i kor. 

Bakuman: 

Egentlig er jeg jo ikke til shounen, men denne her fangede mig med det samme. Det er heller ikke gængse shounen, hvor der skal trænes og bankes fjender med overnaturlige kræfter. Omdrejnings- punktet er dog stadig en drøm og et mål - at få en manga udgivet. Historien er vel fortalt, og det hele bliver også krydret med et ganske interessant persongalleri. 

Fate Zero: 

Prequel til Fate Stay Night som jeg egentlig kun fandt lidt over middel, da den udstrålede harem alt for meget. Fate Zero har derimod et meget mere interessant og varierende persongalleri, som man også kommer mere ind på livet af i bare disse 12 eps. Derudover har Fate Zero nogle virkelig flotte actionsekvenserne, men halter desværre også lidt andre steder.

Kimi ni Todoke 2: 

Jeg så meget frem til denne fortsættelse, og selvom tempoet er lidt langsomt og nogle bliver frustreret over de to hovedpersoner, synes jeg bestemt at 2'eren er seværdig. Noget jeg også godt kan lide ved denne serie er, at vi også af og til får af vide, hvad bipersonerne tænker. Dette er sød men kejtet romantik.

Usagi Drop: 

Den anden anime i denne gruppe, som ikke er relateret til en anden serie, selvom jeg dog håber, at den følger i Bakumans fodspor og får en sæson 2. Serien er sød, sjov og hyggelig men har også sine seriøse sider. Det bedste i serien er den lille men bestemte Rin og hendes sammenspil med den 30-årige Daikichi, der kommer til at tage sig af hende.

2. gruppe: God anime, men med mangler

Black Lagoon: Roberta's Bloodtrail: 

Ligesom serien har OVA'en et højst tempo og masser af action med lidt taktisk krydderi. Man keder sig ikke, og anime'en er flot at se på. Desværre fylder det oprindelige cast ikke så meget, og jeg finder ikke Roberta nær så interessant som Revy, som vi dog heldigvis også får lidt mere indblik i, og vi får da også set en anden side af Rock.

Break Blade: 

Det er en meget klassisk historie, som henleder tankerne på konflikterne i Gundamserierne, hvor to venner kæmper mod hinanden på hver deres side, men det er svært at sige, hvem der er ond og hvem der er god. OVA'en starter godt ud og er spændende hele vejen igennem, desværre føler man efterfølgende, at man har set en lang prolog, og at den virkelig kamp først skal til at starte bagefter.

Gosick: 

Serien virkede ret kliché i starten med den mystiske tsundere og den almindelige ikke særlig mindeværdige dreng. Heldigvis formår anime'en at portrættere deres forhold rigtig godt. Mysterierne er for det mest spændende, og at de hen af vejen får politiske twists er bare et plus. Lidt over halvvejs bliver serien dog lidt langtrukken, hvilket er virkelig skuffende, når man pludselig får en forhastet afslutning.

Hanasaku Iroha: 

Jeg har nok ikke bedømt denne serie helt fair, da jeg havde meget store forventninger til den. Så set i bagspejlet var det faktisk en ret god serie. Den har en ganske særlig stemning og et bredt persongalleri, som dog ikke udvikler sig så meget, som jeg havde håbet, men de går rigtig godt i spind med hinanden.

Hourou Musuko: 

Interessant serie som desværre starter ret brat og ikke rigtig bliver afrundet. Den er stille og rolig og viser at en anime sagtens kan være sådan, selvom den handler om en dreng, der kan lide at gå i pigetøj.

Ikoku Meiro no Croisée: 

Denne serie vandt mig over med sine kulturelle "problemstillinger" og sin nuttede kvindelige hovedperson. Det er sjovt at se, hvordan japanske Yune skal lære at begå sig i Paris, og hvordan hendes værtsfamilie lærer om japanske traditioner og madretter. Eneste minus er en high-pitched kvindelig biperson, og at serien ikke rigtig afrundes ordentligt.

Natsume Yūjin-Chō San: 

3. sæson af Natsume fokuserer mindre på bogen, som det hele startede med, og mere på Natsume og hans forhold til både yokai og mennesker. Man lærer også mere om hans bedstemor Reiko. Selvom det vil være bedst at se de 2 foregående sæsoner, kan man godt springe ind i serien her.

3. gruppe: Gennemsnitlig anime

Moshidora: 

Ja, den fik en gruppe helt for sig selv. Den udnytter nemlig sit "specielle element" (hvordan man kan bruge marketing management til at udvikle et baseballhold) godt, men personerne bliver aldrig virkelig vedkommende. Så har man hverken interesse i baseball eller marketing, vil man finde serien ret kedelig.

4. gruppe: Godt potentiale, men ikke udnyttet (nok)

C – Control – The Money and Soul of Possibility: 

Vi bliver ført ind i en parallel verden med et økonomisk kampsystem, som også påvirker den virkelige verden. Dette er elementet, som virkelig taler for C, og så at kampene er ret korte. Desværre er serien sløv i opstarten, hvorefter den pludselig sætter turbo på, så man føler, at man er kommet til at springe flere episoder over. Slutningen er forhastet og svag.

Fractale: 

Sci.fi. verden som åbenbart er styret af en religiøs sekt, hvor de fleste mennesker bruger deres avatar, når de skal udenfor en dør. Det interessante i Fractale er verdenen, desværre forbliver mange spørgsmål ubesvaret. Jeg formåede heller aldrig at få sympati for personerne, hvoraf flere er direkte irriterende næsten hele serien igennem.

No. 6: 

Igen en interessant sci.fi. setting tilsat en mystisk sygdom, som dog nærmest går i glemmebogen i midten af denne korte serie. Alt plot og uddybelse falder desværre i baggrunden for semi-ømme scener mellem de to mandlige hovedpersoner, som desværre også er kedelige. 

UN-GO: 

Mysterierne er egentlig kun semi-interessante, men pga. deres samfundspolitiske relationer så jeg videre på serien. I sidste 1/3 af serien er der dog kommet mere fokus på de overnaturlige elementer i stedet for, hvilket jeg synes er en skam - især fordi jeg har på fornemmelsen, at serien slutter uden at opklare en masser ting, fordi der er åbnet op for så meget.

Det har ikke været et år fyldt med brillante anime, men der har været flere gode imellem, og der har været et nogenlunde varieret udbud ud over de gængse moe og haremsserier. Jeg har da i hvert fald fået fundet flere serier at se i hver sæson. Nogle serier er mere mindeværdige end andre, og jeg vil da sikkert ikke huske meget fra hverken UN-GO eller No. 6 om 1 års tid eller mindre. Jeg tror derimod, at jeg vil huske tilbage på især Anohana og Usagi Drop, fordi de med deres historier og personer har skilt sig ud fra mængden. Jeg mangler dog stadig at se den, som de fleste nok vil huske som "serien" i 2011, færdig nemlig Madoka.

Whut? Pladsproblemer?!

Da vi flyttede SVS fra Kulturellen og ud i Sportscenter Herning i 2010, havde vi aldrig troet, at vi ville komme i pladsproblemer derude. Dengang satte vi et max på 800 personer (mest for at have et), som vi ikke drømte om at nå. Vi var da også langt fra det i 2010 med 531 personer, men i år var der altså 751 deltagere på trods af, at SVS lå i samme weekend som Sakura festivallen. I 2012 bliver det ikke tilfældet, så vi regner med, at der kan komme endnu en stigning i deltagerantallet. Der er også stadig meget udvikling i miljøet, og der kommer hele tiden nye fans til. 

Der er skam masser af plads i sportscenteret, og der bliver da også holdt over dobbelt så store arrangementer derude. Men vi er gået hen og har fået problemer med et par lokaler. Vi kan f.eks. ikke bruge det store eventrum over cafeteriet om natten, da væggen ind til sovesalen ved siden af, nærmest er lavet af papir. 

Så for at gøre plads til flere mennesker og flere events, overvejer vi at inddrage 1-2 nye lokaler i sportscenteret. Der kommer også til at være en ny opstilling i multihallen. Det første udkast er blevet lavet, men i sidste ende falder det hele først på plads torsdag aften før connen, når vi begynder at stille op. ^^; Det er nu en gang nemmere, når man står derude med de fysiske ting, der skal sættes op.

Mail fra Camera Film

Jeg ved ikke, hvad der har udløst det, men inden for de sidste dage, er der dumpet en mail ind i indbakken fra Camera Film til en række af de danske animeforeninger. Anime Kita har endda modtaget forslag om at afholde en forpremiere for deres medlemmer i Aalborg, hvis der er interesse for det og ellers i Århus. Datoen er endnu ikke bestemt, da Camera Film gerne vil tilrettelægge det efter Kitas medlemmer. HAF, KAF og Anime Higashi har fået tilbud om at få tilsendt plakater. Mailen indeholdt også et link til Arrietys hemmelige verdens hjemmeside, som faktisk er rigtig flot. Derinde kan man også se, hvilke biografer filmen kommer i. Camera Film tilbød også at besvare evt. spørgsmål foreningen måtte have.

Det er altså virkelig nice, og jeg håber at Camera Film vil forsætte med at henvende sig til foreningerne i forbindelsen med premieren på Ghiblifilm. Det kan måske også hjælpe med til at få flere i biografen for at se filmene. Og jo flere der går ind og ser Arrietty, jo længere vil den køre i biografen. Filmen vil dog kun blive vist på dansk, men generelt har Ghiblifilmene også haft udmærkede danske stemmer (hvis vi ser bort fra Haku i Chihiro og heksene). 

Julefrokoster

Så er vi gået ind i december. Det betyder julefrokoster, og dem bliver der skam også afholdt flere officielle af i fanmiljøet. Den 17. december inviterer Anime Kita sine medlemmer til alkoholfri julefrokost med et koldt tag-selv-bord efterfulgt af pakkespil. AniManga afholder julefrokost i samarbejde med KAF den 9. december og byder på både lune og varme retter. Kl. 22.00 sendes dem under 18 hjem, og så begynder after party. AIO vælger derimod at afholde deres julefrokost i januar. Obaa laver en hel julecamp med julehygge, som dog endnu ikke har fået fastlagt dato.

Der er flere overvejelser, der skal gøres i forbindelse med en julefrokost. Skal det være med eller uden alkohol? Hvad skal der være af mad og hvordan skal det arrangeres - skal foreningen selv købe ind og lave det eller bestille udefra - og hvad skal prisen være? Skal der være nogen form for underholdning i form af lege? Og som man kan se i miljøet, er der flere forskellige måder at tackle det på. 

Sidste år var jeg med til Kitas kombinerede generalforsamling og julefrokost, men i år kommer jeg dog ikke til at lægge vejen forbi nogen af julearrangementerne.