tirsdag den 31. januar 2017

Anime 2016: Persongalleriet

For mig er interessante karakterer faktisk vigtigere end en god historie. Tidligere har jeg kørt med 3 nomineringer i hver kategori, men i år har jeg valgt at forhøje det til 5 (på nær i en enkelt kategori) for at vise påskønnelse over for en bredere vifte af karakterer og serier. I år er det blevet til 9 forskellige kategorier. Tidligere har jeg haft det princip, at anime og karakterer, der tidligere har vundet en kategori, ikke kan blive nomineret i den igen. Jeg synes dog, at persongalleriet blev udvidet så meget i sæson 2 af Haikyu!!, at den godt kunne blive nomineret igen. Jeg har kun overvejet anime, der blev afsluttet i 2016, som jeg har set til ende. De nominerede står i alfabetisk rækkefølge efter engelsk titel.


Bedste persongalleri
De nominerede er:
  1. Amanchu!
  2. ERASED
  3. Haikyu!! Second Season
  4. ReLIFE
  5. Yuri!!! On ICE
Denne pris gives til et persongalleri, som jeg har befundet mig i rigtig godt selskab med. Det er et persongalleri med mange interessante, sjove og sympatiske karakterer.

Vinder: Haikyu!! Second Season


Bedste personudvikling
De nominerede er:
  1. ReLIFE (primært Arata Kaizaki og Chizuru Hishiro)
  2. Re:ZERO -Starting Life in Another World- (primært Rem og Subaru Natsuki)
  3. Yuri!!! On ICE (primært Yuri Katsuki og Yuri "Yurio" Plisetsky)
Jeg kunne simpelthen ikke finde 5 anime, jeg har set, som jeg syntes havde tilstrækkeligt med personudvikling til at blive nomineret. Så jeg besluttede at holde mig til 3 nominerede. Prisen går til er en anime, hvor jeg har fulgt karakterenes udvikling med interesse, og hvor jeg også har kunne se paralleler til mig selv. Der er har været humor omkring deres udvikling, men den er også forekommet på en realistisk måde.
Vinder: ReLIFE


Bedste kvindelige hovedperson
De nominerede er:
  1. Chizuru Hishiro (ReLIFE)
  2. Futaba Ooki (Amanchu!)
  3. Hikari "Pikari" Kohinata (Amanchu!)
  4. Kayo Hinazuki (ERASED)
  5. Makoto Kowata (Flying Witch)
For en gangs skyld havde jeg faktisk lidt svært ved at finde nominerede til denne kategori. Jeg gjorde det selvfølgelig heller ikke nemmere for mig selv ved at forhøje det til 5 nominerede. Prisen går til en karakter, som er helt sin egen. Hun er sød, sjov og interessant at følge.

Vinder: Hikari Kohinata "Pikari" (Amanchu!)


Bedste mandlige hovedperson
De nominerede er:
  1. Arata Kaizaki (ReLIFE)
  2. Satoru Fujinuma (ERASED)
  3. Shouyou Hinata (Haikyuu!! Second Season)
  4. Youji Itami (GATE 2)
  5. Yuri Katsuki (Yuri!!! On ICE)
Jeg har tidligere haft svært ved at finde mandelige hovedpersoner, som jeg rigtig godt kunne lide. I forbindelse med 2016 havde jeg nærmere sværere ved at begrænse mig. Prisen går til en hovedperson, der er interessant, sympatisk, sjov og med til at løfte serien.

Vinder: Yuri Katsuki (Yuri!!! On ICE)


Bedste kvindelige biperson
De nominerede er:
  1. Hitoka Yachi (Haikyu!! Second Season)
  2. Kiyoko Shimizu (Haikyu!! Second Season)
  3. Mato Katori (Amanchu!)
  4. Rem (Re:ZERO -Starting Life in Another World-)
  5. Sachiko Fujinuma (ERASED)
Mine kriterier for bipersonerne er egentlig meget de samme som for hovedpersonerne. De skal være interessante, og jeg skal have lyst til at følge dem. Mht. bipersonerne er det dog også vigtigt, at de fungerer godt i spil med hovedpersonen/erne og selvfølgelig resten af persongalleriet. Prisen går derfor til en pige, der passer som fod i hose, selvom hun kommer til som helt ny. Hun er sød, sjov og gør sit bedste på sin egen måde.

Vinder: Hitoka Yachi (Haikyu!! Second Season)



Bedste mandlige biperson
De nominerede er:
  1. Kei "Tsukki" Tsukishima (Haikyu!!: Karasuno Koukou VS Shiratorizawa Gakuen Koukou)
  2. Raichi Todoroki (Diamond no Ace: Second Season)
  3. Tooru Oikawa (Haikyuu!! Second Season)
  4. Ryou Yoake (ReLIFE)
  5. Suwa (Orange)
Bipersoner kan både være støtter/venner til hovedpersonen/erne, rivaler og mentorer. Ind imellem stjæler de også spotlightet. Prisen går til en biperson, hvor dette er tilfældet. For mig personligt er han seriens lyspunkt - på flere både. Han er sød, sympatisk, positiv og vil gøre alt for sine venner.

Vinder: Suwa (Orange)


Bedste væsen
De nominerede er:
  1. Chito (Flying Witch)
  2. Daru (Kanojo to Kanojo no Neko: Everything Flows)
  3. Fuzzy (The Morose Mononokean)
  4. Gatomon (Digimon Adventure tri)
  5. Poco (Poco's Udon World)
Jeg opfandt denne kategori, fordi der var nuttede, sjove og kære væsener, som jeg gerne ville give noget opmærksomhed og anerkendelse, men som jeg ikke følte kunne gå ind i de andre kategorier som Bedste kvindelige hovedperson osv. I år har været et godt "væsen år". Prisen går til et kært og venligt væsen, som vil hovedpersonen det bedste, og som også har noget personlighed.

Vinder: Poco (Poco's Udon World)


Bedste venskab
De nominerede er:
  1. Futaba Ooki og Hikari "Pikari" Kohinata (Amanchu!)
  2. T.K. og Patamon (Digimon Adventure tri. 3: Kokuhaku)
  3. Miyu og Daru (Kanojo to Kanojo no Neko: Everything Flows)
  4. Satoru Fujinuma og Kayo Hinazuki (ERASED)
  5. Yatorishino "Yatori" Igsem og Ikta Solork (Alderamin on the Sky)
Bedste venskab er en af de kategorier, som ikke er fast hver eneste år. Den er med, når jeg vurderer, at der har været venskaber, som fortjener anerkendelse - og nogle gange karakterer, som jeg gerne vil anerkende, men som ikke kan komme ind i nogle af de andre kategorier. Prisen går til to karakterer, som står sammen i tykt og tyndt. De supplerer hinanden, støtter hinanden og fungerer på sin vis som hinandens modpoler.

Vinder: Yatorishino "Yatori" Igsem og Ikta Solork (Alderamin on the Sky)




Bedste rivalisering
De nominerede er:
  1. Atsushi Nakajima vs. Ryuunosuke Akutagawa (Bungo Stray Dogs 1+2)
  2. Karasuno vs. Shiratorizawa (Haikyu!!: Karasuno Koukou VS Shiratorizawa Gakuen Koukou)
  3. Tobio Kagayama vs. Toru Oikawa (Haikyu!! Second Season)
  4. Yakumo "Kikuhiko, Bon" Yuurakutei vs. Sukeroku "Hatsutaro, Shin" Yuurakutei (Shouwa Genroku Rakugo Shinju)
  5. Yuri Katsuki vs. Yuri "Yurio" Plisetsky (Yuri!!! On ICE)
En god rivalisering kan være en lige så stor styrke for en serie og dens karakterer som et godt venskab. Derfor har jeg valgt at have denne kategori med. Nogle rivaler er også venner, men det er bestemt ikke alle. En god rivalisering har interessante karakterer på begge sider, og disse karakterer udvikler sig i deres kamp med hinanden. Det gælder både personligt og mht. deres fag. Prisen går til en rivalisering, som nærmest er omdrejningspunktet for serien.

Vinder: Yakumo Yuurakutei vs. Sukeroku Yuurakutei (Shouwa Genroku Rakugo Shinju) 

tirsdag den 24. januar 2017

Anime 2016: Prisuddeling

I dette tilbagebliksindlæg vil jeg uddele priser i 7 udvalgte kategorier - nogle er nye og nogle er gengangere fra sidste år. Jeg har overvejet anime, som er blevet afsluttet i 2016, og som jeg har set færdige. For mig er slutningen vigtig, så derfor har jeg valgt at gøre det på den måde. Jeg laver et separat blogindlæg, som fokuserer på priser til persongalleriet, så de er ikke med her. De nominerede står i alfabetisk rækkefølge efter anime'ens navn. En anime nævnes kun med både japansk og engelsk titel første gang, den optræder i nomineringerne. For at anerkende flest mulige anime, har jeg valgt at forhøje antallet af nominerede fra 3 til 5 i de kategorier, hvor det var muligt.


Bedste første episode
Dette er en ny kategori. Oprindeligt havde jeg også tænkt mig at have Bedste slutepisode, men jeg havde ikke rigtig nogen serier, jeg ville nominere. Så det blev kun til Bedste første episode. Det blev dog også kun til 3 nominerede i denne kategori, men jeg valgte at beholde den. Tanken bag Bedste første episode er, at episoden virkelig skal fange mig og gøre mig begejstret for serien. Den må også gerne fungere som en slags setup for serien. De nominerede er således:
  1. Haikyu!!: Karasuno Koukou VS Shiratorizawa Gakuen Koukou
  2. Joker Game
  3. Yuri!!! On ICE
1. Jeg har nomineret første episode af Haikyus tredje sæson, fordi jeg synes, at den kridter banen rigtig fint op til kampen, som skal fylde hele tredje sæson. Den afslutter også med en bold, der får det til at krible i en efter at se mere. 
2. Jeg blev ret hooked på Joker Game i eps. 1, som slutter med en sand cliffhanger. Baren blev sat højt med eps. 1 - i bakspejlet for højt.
3. Det er længe siden, at jeg er blevet draget ind i en serie inden for de første 20 sekunder af en episode - og sådan fortsatte det bare resten af episoden igennem. Der var plads til at lave en god start på historien og sætte rammerne, præsentere nogle af de vigtige karakterer, forklare lidt om skøjteløb og sjove scener. Episoden er også visuelt flot. Den overbeviste mig totalt om, at denne her serie skulle jeg altså se.

Vinder: Yuri!!! On ICE


Største skuffelse
Det blev kun til tre nominerede i denne kategori. Jeg har simpelthen ikke set flere serier til ende, som jeg er blevet skuffet over. De er røget på min liste over droppede anime efter 2-5 episoder. De nominerede er:
  1. Bungo Stray Dogs 1
  2. Joker Game
  3. Orange
1. Jeg har sat 1-tallet på, for at understrege, at der er tale om sæson 1. Halvvejs inde, gik jeg faktisk i stå. Serien stod meget længe på min On Hold liste, hvorefter jeg valgte at rykke den over på min Dropped. Der stod den så indtil året gik på held, og jeg gerne ville have et par serier mere afsluttet. Hen mod slutningen blev Bungo Stray Dogs sæson 1 bedre, men det ændrer ikke på, at jeg blev skuffet over den i starten. Den var alt for fjollet, og jeg savnede en mere sammenhængende historie. 
2. Som I kan se ovenfor, startede Joker Game rigtig godt ud. som jeg kom længere og længere ind i serien, blev jeg dog mere og mere skuffet. Jeg sad hele tiden og håbede på, at niveauet skulle løfte sig igen. At jeg ville opleve samme engagement i serien, som i eps. 1, men desværre skete det aldrig. Jeg savnede også mere sammenhæng mellem missionerne og en overordnet historie. 
3. Jeg var virkelig spændt på Orange, men på alt for mange punkter skuffede serien. Karakternes opførsel er underlig, og de to, vi skal heppe på (som par) er dem, der irriterer mig mest. Selvfølgelig synes jeg ikke, at Kakeru skal dø, men jeg udviklede bare ikke ordentlig interesse eller stærk sympati for hverken ham eller Naho. Og når en dramaserie ikke formår at engagere seeren i sine hovedpersoner og deres problemer, så fejler den i min optik. Der er også for mange hændelser, som jeg stiller mig uforstående overfor.

"Vinder": Orange


Største positive overraskelse
Denne kategori er forbeholdt anime, som på en eller anden vis har overrasket mig positivt. Det er serier, som jeg er gået ind til med forholdsvis lave forventninger og/eller direkte skepsis, hvor det efterfølgende har vist sig, at de havde mere at byde på. De nominerede er:
  1. Amanchu!
  2. Bungo Stray Dogs 2
  3. Nejimaki Seirei Senki: Tenkyou no Alderamin / Alderamin on the Sky
  4. Re:Zero kara Hajimeru Isekai Seikatsu / Re:ZERO -Starting Life in Another World-
  5. Yuri!!! On ICE
1. Jeg gik ind til Amanchu! uden de store forventninger. Jeg tænkte, at det nok ville være noget a la Flying Witch. Amanchu! er en stille og rolig serie, men der er nogle quirky, sjove og yderst sympatiske karakterer. Så det var på den front, at serien overraskede mig. 
2. Det kan måske virke underligt, at jeg nominere sæson 1 under Største skuffelse og sæson 2 under Største positive overraskelse, men serien rejser sig virkelig i sæson 2. Som jeg også skrev i min Top 10, er sæson 2 markant anderledes i tone og flow. Den er medrivende, intens og forstår at bruge sin tid på at fortælle en målrettet historie. At jeg blev så skuffet over sæson 1, gjorde nok også min positive overraskelse over sæson 2 større.
3. Alderamin on the Sky starter ud med en gruppe sammensat af stereotyper, som redder seriens damsel in distress. Derfra overrasker den faktisk positivt ved ikke at følge mine forudsigelser, så er et par af karaktererne faktisk interessante, og serien udviklede sig til en ganske interessant og spændende militærserie. Den er bare alt for kort.
4. Re:ZERO -Starting Life in Another World- havde en interessant twist, hvilket var grunden til, at jeg startede på serien. Det var dog hovedpersonen Subaru Natsuki og hans gejst, der gjorde mig begejstret for serien. Den positive overraskelse holder desværre kun ca. halvvejs igennem serien. 
5. Jeg var forholdsvis skeptisk, da jeg begyndte på Yuri!!! On ICE, men min skepsis blev hurtigt blæst væk. I den forbindelse spillede eps. 1 en stor rolle. Som jeg nævnte i blogindlægget Anime 2016: Top 10, holder serien ikke niveau hele vejen igennem, men baren blev også sat meget højst med eps. 1. Samlet set var det stadig en underholdende serie, og jeg følte mig i godt selskab med karakterne. 

Vinder: Bungo Stray Dogs 2 & Yuri!!! On ICE









Bedste scene
Denne kategori indeholder spoilers fra de nominerede serier. På listen har jeg forsøgt at holde det spoilerfrit i benævnelsen af de forskellige scener, men det lod sig ikke gøre nede i uddybelsen. De nominerede er:
  1. Digimon Adventure tri. 3: Kokuhaku eps. 2 12:49 - Patamons bøn til T.K.
  2. Haikyuu!! Second Season eps. 24 18:48 - Den afgørende bold
  3. Kanojo to Kanojo no Neko: Everything Flows eps. 4 01:42 - Daru forener Miyu og hendes mor, før han siger farvel.
  4. Re:ZERO -Starting Life in Another World- eps. 18 19:28 - Rems svar til Subaru
  5. Yuri!!! On ICE eps. 5 15:28 - Yuris lange program
1. Det prikkede og sveg i øjnene, og jeg var lige ved at fælde en tåre under Patamons bøn. Det her er karakterer fra min barndoms, som har bragt mig eventyr og glæder. Scenen ramte mig lige i hjertet.
2. Jeg havde været med Karasuno igennem en stor udvikling. Så fra Suga server den sidste bold, til jeg ser og hører den ramme gulvet, sidder jeg nærmest og holder vejret. "Lad det ikke stoppe! Lad den ikke falde! Kom nu Karasuno!" Sådan sad jeg konstant og tænkte. Under hele scenen var jeg i tvivl om kampens udfald - lige indtil den afgørende smash skydes af, og seeren ser modstanderen. I det øjeblik tror jeg, at jeg kender udfaldet - nej, frygter jeg, at jeg kender udfaldet. Heldigvis tog jeg fejl.
3. Jeg synes, at det er en utrolig smuk tanke, at Daru forener mor og datter, og da han er sikker på, at de har det godt sammen, kan han sove stille ind i armene på den, han elsker mest. 
4. Eps. 18 er virkelig Rems. Hun gør den værd at se, og hun sørger for, at Subaru (og Re:ZERO) kravler op af sit sorte hul. Sidste del af hendes svar til Subaru, er så spot on, og jeg forstår godt, hvorfor hun har så mange fans og kaldes best girl.
5. Nærmest fra første tone var jeg tryllebundet af musikstykket Yuri On Ice. Som programmet skrider frem, stiger intensiteten, og jeg opdager, at jeg har det præcis som Viktor siger. Jeg kan slet ikke se væk. Jeg hepper og hepper på Yuri og håber virkelig, at han skal lykkedes med sine spring.  

Vinder: Haikyuu!! Second Season eps. 24 18:48 - Den afgørende bold



Bedste action
Jeg syntes, jeg havde set for få sportsanime til at lave en decideret sportskategori. Der er dog stor intensitet og sin egen form for action i sportsanime, så jeg har valgt at inddrage dem i denne kategori i stedet for. De nominerede er derfor:
  1. Diamond no Ace: Second Season
  2. Haikyuu!!: Karasuno Koukou VS Shiratorizawa Gakuen Koukou
  3. Mobile Suit Gundam: Iron-Blooded Orphans
  4. Re:ZERO -Starting Life in Another World-
  5. Bungo Stray Dogs 1 + 2
1. Der er knald på både intensitet og indlevelse i kampene i Diamond no Ace. Spillernes aura vises også ligesom i andre action anime, når to fjender står over for hinanden. Nogle gange skulle man endda ikke tro, at det "kun" drejede sig om baseball. Af og til minder det mere om en kamp på liv og død. 
2. Jeg har bevidst valgt kun at nominere sæson 3, da den er meget mere action præget end sæson 2, da den kun dækker én kamp. Haikyu!!s action er knap så flashy, men ikke desto mindre formår serien at holde spændingen igennem 10 episoder, og det fortjener at blive anerkendt.
3. Engang imellem er det godt med noget mecha action - og i 2016 blev det kun til en mecha serie for mit vedkommende. Mecha er ikke for alle, men er man om bord, vil Iron-Blooded Orphans ikke skuffe, når det gælder action og kampe. 
4. Re:ZERO har nogle gode actionscener - og den er faktisk mere brutal, end jeg først havde regnet med. 
5. BONES leverer flot animation, som virkelig gør actionscenerne til en fornøjelse at se. Bungo Stray Dogs byder på flashy action, hvor karakternes overnaturlige kræfter bliver illustreret og brugt rigtig fint. Samtidig er der også en god intensitet, selvom flere af kampenes udfald er semi-forudsigeligt. 

Vinder: Bungo Stray Dogs 1+2


Bedste drama
Det blev kun til 3 nominerede, men jeg ville gerne inkludere denne kategori i år.  De nominerede er:
  1. 91 Days
  2. ERASED
  3. Shouwa Genroku Rakugo Shinju
1. Der udspiller sig et ganske udmærket drama i 91 Days. Det er en klassisk hævnhistorie, men man drages alligevel ind i den - især pga. forholdet mellem den mandlige hovedperson Angelo Lagusa og hans ene mål Nero Vanetti
2. ERASED er spændende og medrivende. Jeg vil så gerne, at det skal gå karaktererne godt. Når Kayo Hinazuki smiler, smiler man med. Serien rammer mig simpelthen lige i hjertet flere gange, og derfor løber den med sejren.
3. Shouwa Genroku Rakugo Shinju er anime til voksne, hvor der udspiller sig et interessant trekantsdrama. Historien er veludført, velfortalt og velillustreret. Mit engagement i karaktererne var bare ikke så stort, som det kunne have været. 

Vinder: ERASED


Bedste healing anime
Da der efterhånden sjældent går en sæson uden jeg ser mindst en healing anime, tænkte jeg, at det var på tide, at de fik deres egen kategori. De kan jo sjældent puttes ind under de andre kategori, jeg ellers har haft tendens til at køre med. For mig er en healing anime, en anime der får mig ned i gear, og som jeg kan slappe af til. Den er fyldt med hyggelige stunder og hjertevarme. De nominerede er:
  1. Amanchu!
  2. Flying Witch
  3. Natsume Yuujinchou Go
  4. Poco's Udon World
  5. sweetness & lightning
1. Som nævnt i Anime 2016: Musikken spiller soundtracket en stor rolle i Amanchu!. Det er lyden af sommer og bølger. Amanchu! henfører seeren til varmere tider. Jeg fik også helt lyst til selv at lære at dykke. ^^; Alligevel bliver der også plads til noget personudvikling, hvilket er dejligt.
2. Landlig fred og ro tilsat lidt hyggelig magi. Flying Witch foregår i et meget langsomt tempo, som lader seeren komme ned i gear. I nogle perioder lige langsomt nok dog. 
3. Natsume er stadig en god serie. Der er gode fortællinger, sjove og sympatiske karakterer. Den er dog blevet mere og mere action præget siden sæson 1 - og "action" og "healing" er ikke ord man skal bruge i samme sætning. Atmosfæren er heller ikke rigtig den samme længere.
4. I starten var jeg lidt skuffet over to ting: Jeg syntes, ikke det overnaturlige element var nødvendigt. Der var for lidt mad i forhold til en serie, hvor "Udon World" indgår i titlen. Poco overvandt mig dog med sin charme - altså tanukien Poco. Hen mod slutningen gav det desuden mening med det overnaturlige element, hvilket også var med til at løfte serien. Den var faktisk tæt på at komme med i Top 10. 
5. Sweetness & lightning gør mig så lækkersulten. Det er en sød og sjov serie, som undgår nogle faldgruber, som jeg havde frygtet, da den begyndte. Serien står og falder nok meget med, om man kan lide lille Tsumogi.

Vinder: Amanchu!

tirsdag den 17. januar 2017

Anime 2016: Top 10

Tidligere har jeg kåret årets Bedste anime (forbeholdt serier) og Bedste quick watch (forbeholdt anime shorts, film og OVA'er). Et andet år udvalgte jeg forskellige serier, som jeg gerne ville fremhæve af den ene eller den anden grund. Engang var jeg faktisk omkring alle de anime, jeg havde set i årets løb, hvor jeg så havde delt dem op i rangkategorier. Takket være Facebooks On this Day, blev jeg i start januar mindet om, at jeg i 2015 havde lavet to artikler til Metronaut, hvor jeg anmeldte 10 gode anime fra 2015. "Det kunne jeg da godt lave på min blog i år," tænkte jeg - og tadaa. Her kommer så min personlige Top 10 for anime afsluttet i 2016. Vi starter selvfølgelig nedefra med nr. 10.


10. Re:Zero kara Hajimeru Isekai Seikatsu / 
Re:ZERO -Starting Life in Another World-
Antal episoder: 25
Genrer: fantasy, action, drama, comedy, mystery
Sæson: forår 2016


Re:ZERO sniger sig lige ind på 10. pladsen. Serien startede fint ud, og forstod at bevæge sig videre i historien, før det med gentagelserne af en given tidsperiode blev for ensformigt. Nogle finder hovedpersonen Subaru Natsuki belastende, men jeg kunne faktisk godt lide ham. Jeg fandt det forfriskende med en hovedperson, der er så bevidst om, hvad der er sket med ham, og hvordan han vil "spille sin rolle" så at sige. Hans gejst fangede mig også.
Desværre tager serien et ordentligt dyk nedad ca. halvvejs. Det var nogle virkelig svære episoder at komme igennem, og jeg var faktisk tæt på at droppe serien. Heldigvis holdt jeg ud, og serien kom ovenpå igen - sådan da. Jeg ville også gerne have haft en ordentlig slutning, men der blev nærmere lagt op til en sæson 2. Der er mange gode elementer i Re:ZERO, så hvis der kommer en sæson 2, skal jeg da i hvert fald nok snuse til den. Selvom jeg godt kunne frygte, at vi heller ikke får svar på det hele i den - alt efter hvor lang den bliver.


9. Boku dake ga Inai Machi / ERASED
Antal episoder: 12
Genrer: drama, mystery
Sæson: vinter 2016


ERASED var en af de to serier, som jeg gik ind til med de højeste forventninger i vintersæsonen (den anden kommer senere på listen). ERASED startede godt ud. Historien var spændende, og der var flere interessante karakterer (I vil således se nogle af dem nomineret, når jeg uddeler priser til persongalleriet). Jeg så også frem til at se, hvordan konceptet ville fungere - hvor meget ville vi hoppe frem og tilbage i tiden, og hvilken effekt ville det have..? Mysteriedelen holdt ligeledes min interesse fanget.
Der er virkelig mange elementer, der spiller i ERASED. Alligevel kommer der knas i maskineriet hen imod slutningen. Vi kommer godt nok i mål i flere henseender, men der er netop et "men". Jeg følte bare ikke, at slutningen gjorde det så godt, som den kunne have gjort. Jeg havde f.eks. regnet med, at Airi Katagiri skulle spille en meget større rolle. ERASED lander derfor på en 9. plads.


8. Amanchu!
Antal episoder: 12
Genrer: slice of life, comedy
Sæson: sommer 2016


At drømme sig væk. At komme ned i gear. At koble af fra hverdagen. Det er lige præcis, hvad Amanchu! kan hjælpe en med. Gennem den ene kvindelige hovedperson Futaba 'Teko' Ooki bliver vi introduceret til det dragende og smukke univers under havets overflade.
Persongalleriet er herligt selskab, og jeg var godt underholdt hver eneste episode, selvom der måske ikke sker det store - men sådan er det jo tit med slice of life og healing anime. Så det var sådan set som forventet. Om man kan lide Amanchu! afhænger nok især af, om man kan lide de to kvindelige hovedpersoner og humoren - og det kunne jeg.


7. 91 Days
Antal episoder: 12
Genrer: drama, action
Sæson: sommer 2016


Jeg fik først set 91 Days, da jeg begyndte at samle op på animeåret 2016. Jeg tror dog, at det var fint, for det fungerede rigtig godt at se serien som maraton. På den måde undgik jeg at føle, at historien trak i langdrag, fordi jeg slap for at vente en uge mellem hver episode. Jeg blev derfor hurtigt fanget af historien og universet. Stilen passer også godt til historien.
Så hvorfor er 91 Days ikke højere oppe på listen. Jo, det skyldes karaktererne. Der er ingen, som virkelig brænder igennem som mindeværdige. Jeg sad hele vejen igennem og ønskede, at serien ville gå mere i dybden med sine karakterer, hvilket der lægges op til på flere måder. Jeg føler, at 91 Days havde potentiale til mere. På sin vis kan jeg godt lide slutningen, og på anden vis irriterer det mig, at den slutter på den måde. Mere vil jeg ikke sige, da jeg synes, at man selv skal se det.


6. Bungo Stray Dogs 2
Antal episoder: 12
Genrer: action, mystery, drama, comedy
Sæson: efterår 2016


Hvor er det dog en skam, at man skal igennem sæson 1 for at nå hertil. Bungo Stray Dogs 1 er for det meste en actionkomedie med en ordentlig portion sillyness. Bungo Stray Dogs 2 skifter totalt tone og flow.
De første fire episoder bruges på en story arc fra Dazais tid hos Port Mafia - noget jeg virklig var glad for. Derefter kører historien derudad. Der er intet, der føles som fillers, og det er utrolig småt med comic reliefs. Bungo Stray Dogs 2 er et fængende actiondrama med flot action og god dynamik mellem de fleste karakterer. Det bliver også til noget personudvikling hos et par af dem.
Jeg har dermed også fået fornyet håb, når det gælder BONES serier. Studiet har i den sidste tid leveret flotte serier, men de har bare ikke formået at fange mig. Og når/hvis Bungo Stray 3 ruller over skærmen, sidder jeg helt klart parat.


5. Shouwa Genroku Rakugo Shinju
Antal episoder: 13
Genrer: drama 
Sæson: vinter 2016


Her har vi så serie nr. 2, som jeg gik ind til med store forventninger i vintersæsonen 2016. Shouwa Genroku Rakugo Shinju viste sig at fortælle en anden historie, end jeg havde regnet med. Jeg troede vi skulle følge den nyligt løsladte Yotarou, men i stedet fik vi hans lærermester Yakumos baggrundshistorie. Da jeg havde accepteret det, lod jeg mig charmere af tidsperioden, som historien udspiller sig i og kunstformen rakugo.
Dette er bestemt ikke en serie for det brede publikum. Det er en serie lavet til (tålmodige) voksne, som er interesseret i at se to unge mænd udvikle sig både som personer og kunstnere. Se et par episoder af serien, og så vil du kunne bedømme, om du hører til blandt seriens publikum. Gør du, venter der dig en sjælden fornøjelse.


4. ReLIFE
Antal episoder: 13
Genrer: comedy, drama, slice of life
Sæson: sommer 2016


ReLIFE er en underholdende serie med et godt persongalleri. Der er masser af sjove episoder, men også lidt drama ind imellem. Humoren er spot on for mit vedkommende. Måske fordi jeg kan relatere til hovedpersonen Arata Kaizaki. Jeg tror da også, at serien er sjovest, hvis man er i hvert fald 20-25 år gammel, når man ser den.
Historiemæssigt har vi egentlig med en klassisk high school slice of life opsætning at gøre. I ReLIFE udvikler personerne sig dog heldigvis igennem relationerne til hinanden, og det er det, der løfter serien. ReLIFE kunne godt være gået mere i dybden med sine karakterer, men den har fra start lagt en lettere tone an, så jeg blev egentlig ikke skuffet. Serien holder niveau hele vejen igennem. Jeg havde håbet på en slutning, der føltes mere som en slutning, men mon ikke det er, fordi producenterne vil holde muligheden for en sæson 2 åben. Kommer der en sæson 2, har jeg da også tænkt mig at se med. Alt i alt er ReLIFE en velafrundet serie.


3. Kanojo to Kanojo no Neko: Everything Flows / 
She and Her Cat: Everything Flows
Antal episoder: 4 
Genrer: drama
Sæson: vinter 2016


Episoderne er ca. 7 minutter hver, så jeg synes, at alle bør afsætte en lille halv time til at se She and Her Cat. Det er en virkelig sød anime, som især vil ramme nuværende og forhenværende katteejere lige i hjertet.


2. Yuri!!! On ICE
Antal episoder: 12
Genrer: sport, comedy
Sæson: efterår 2016


Jeg var i første omgang gået uden om Yuri!!! On ICE. Jeg regnede med, at det bare ville være en gang yaoi bait ligesom Free!. Preview anmeldelserne på ANN overbeviste mig dog om, at jeg burde give serien en chance. Det er yderst sjældent, at en serie kun scorer 4,5-5 i karakter hos alle anmeldere, der har set den. Yuri!!! On ICE formåede da også at vinde mig over allerede efter første episode. Serien var igennem flere uger i hård konkurrence med serien, der endte på 1. pladsen. Som Yuri!!! On ICE  udviklede sig, blev persongalleriet udvidet, og karaktererne udviklede sig. Det var en fornøjelse at følge Yuri og Viktors færd mod den endelig finale.
I min optik holder serien dog ikke samme høje niveau hen mod slutningen, som der ellers blev lagt ud med. Jeg fandt således, at jeg hen mod slutningen ikke var helt så engageret og begejstret for Yuri!!! On ICE, som jeg var i starten. Det er dog stadig en rigtig underholdende (og populær) serie - og mange andre vil nok udråbe den, som årets anime.


1. Haikyu!! Second Season + 
Haikyu!!: Karasuno Koukou VS Shiratorizawa Gakuen Koukou
Antal episoder: 25 + 10
Genrer: sport, comedy, 
Sæson: efterår 2015 + efterår 2016


For at give plads til en serie mere i min Top 10, har jeg valgt at slå sæson 2 og 3 af Haikyu!! sammen her på 1. pladsen. Skulle jeg rangere dem, ville sæson 2 ligge øverst. Jeg faldt pladask for Karasunos volleyballhold i sæson 1 af Haikyu!!. Der var en god dynamisk sammensætning af herlige karakterer. Jeg var derfor spændt på, hvordan det ville gå, når persongalleriet skulle udvides i sæson 2. Det havde jeg dog slet ikke behøvet være. Jeg fik nemlig flere sjove og sympatiske karakterer. Yay for Yachi! De nye karakterer spiller også en stor rolle mht. personudviklingen blandt Karasunos hold.
Den første episode i sæson 2, var ikke sååå god igen, men derfra går det fremad, og sæson 2 bliver bare bedre og bedre resten af vejen igennem. Kampene er intense (selvom man godt kan regne udfaldet ud i nogle af dem), og der er hele tiden områder, som holdet skal arbejde på at forbedre. Jeg kan godt lide, at spillerne har deres fejl. De kan stadig komme til at serve i nettet. Haikyu!! er nede på jorden men formår alligevel at levere spændende kampe. Jeg så frem til hver eneste episode i begge sæsoner. Og man behøver bestemt ikke være volleyballentusiast for at nyde Haikyu!! - men man bliver det måske lidt af at se den.

tirsdag den 10. januar 2017

Anime 2016: Musikken

Musikken spiller en stor rolle for mig i anime. Et godt soundtrack kan løfte en serie og styrke min indlevelse i både de humoristiske scener og de dramatiske. Et virkelig godt soundtrack kan også genaktivere, de følelser jeg havde da jeg så en given scene, når jeg hører det efterfølgende. 

For mig består en god OP af flere dele og har flere funktioner. Dels skal sangen/musikken fange min interesse og gerne sætte stemningen for serien. Billedsiden skal være interessant og må gerne eksperimentere med det visuelle udtryk - og jeg elsker, når der bliver brugt symbolik. OP'en skal i det hele taget gøre mig (mere) hooked på serien. 

En god ED derimod stiller jeg ikke nær så høje krav til. Der bliver generelt heller ikke gjort nær så meget ud af ED'er som OP'er. Hvis jeg når til ED'en er jeg jo også begyndt på serien, men det er selvfølgelig godt, hvis den kan medvirke til (fortsat) at overbevise mig om, at det er en god serie. En ED kan både bruges til at gejle seeren op til næste episode, eller til at geare ned og henlede til reflektion. Det kan også bare være en sjov krølle på episoden. Den skal bare passe til serien på en eller anden vis - og så må sangen/musikken selvfølgelig også gerne være god.

I dette indlæg vil jeg altså uddele tre priser: Bedste soundtrack, Bedste OP og Bedste ED. De nominerede står i alfabetisk rækkefølge efter seriens navn. Jeg har kun overvejet musik fra anime, jeg har afsluttet med undtagelse af Magical Girl Raising Project, som jeg stadig er igang med. 


Bedste soundtrack
De nominerede er:

Vinder: Yuri!!! On ICE af Taku Matsushiba og Taro Umebayashi

De nominerede soundtracks har alle bidraget til at sætte stemningen i hver deres serie. Amanchu! soundtrackets blide toner, fik mig til at slappe af. Haikyu!! Second Seasons soundtrack matchede både de sjove og de intense øjeblikke. Re.Zero havde nogle karakteristiske musikstykker, så man ikke var i tvivl om, hvad der nu skulle ske. Soundtracket i Showa Genroku Rakugo Shinju førte mig tilbage til Showa perioden. 
Yuri!!! On ICE soundtracket løb med sejren, fordi det virkelig var med til at løfte serien. Særligt stykket Yuri On Ice dragede mig mod serien, dens hovedkarakterer og deres kampe. Jeg følte stor indlevelse, når især det nummer tonede ud fra højtalerne. 


Bedste OP
De nominerede er:

Vinder: Yuri!!! On ICE OP History Maker af Dean Fujioka

OP'en til 91 Days er primært nomineret på baggrund af sangen og TK's sangstemme. Ind imellem spiller sangen dog også sammen med klipningen af billedsiden.
Eraseds OP gør det fint på billedsiden, men jeg finder sangen lidt for upbeat i forhold til, hvor dyster og dramatisk serien egentlig er.
Joker Games OP er på sin vis en klassisk præsentation af karakterne, men den sætter også virkelig tonen for serien. 
Usurahi Shinju er ikke en sang, jeg ville sætte mig til at høre, men den fungerer utrolig godt sammen med billedsiden i Showa Genroku Rakugo Shinjus OP. Skulle jeg uddele en 2. plads, ville denne OP løbe med den.
Både sangmæssigt og visuelt er OP'en til Yuri!!! On ICE en sikker vinder. Jeg faldt pladask for den allerede første gang, jeg så den. Den var i høj grad med til at gøre mig mere interesseret i selve serien - og det er præcis det en god OP skal gøre. 


Bedste ED
De nominerede er:


Vinder: Haikyu!! Second Season ED1 Climber af Galileo Galilei

ED'en til Bungo Stray Dogs 2 fokuserer på rivaliseringen mellem Atsushi og Akutagawa samt deres forhold til hinanden og Dazai, hvilket er et vigtigt omdrejningspunkt i sidste del af sæsonen. Så kan jeg også godt lide sangen - deraf nomineringen. 
Magicals Girl Raising Projects ED er visuelt lidt kedelig, men der er (sikkert) noget symbolsk i den også med Snow White, der holder en plante, der vokser lige så stille. (Jeg mangler at se serien færdig.) Sangen er også ganske udmærket. 
Sweet Darwin er en sød sang, og den passer bare rigtig fint til Poco's Udon World. Billedsiden understreger, at Poco hjælper Souta med at reflektere og mindes barndommen, så han kan komme til at se lyset. 
Yuri!!! On ICE er spækket med god musik og ED'en er ingen undtagelse. Jeg kan også godt lide, hvordan de sociale medier indgår, hvilket de jo bruger i serien.
Titlen Climber på Haikyu!! Second Seasons ED1 siger nærmest det hele. Det passer så godt på Karasunos volleyballhold og især hovedpersonen Hinata, som illustreres ved den lidt forpjuskede krage, der kommer flyvende efter de andre. Samtidig præsenteres karaktererne på en simpel men god måde. ED'en er bare spot on mht. Haikyu!! så derfor vinder den.

lørdag den 7. januar 2017

Status på tilbageblikket på 2016

Jeg håber, I alle er kommet godt ind i det nye år. Som forventet kommer mine tilbagebliksindlæg om animeåret 2016 først her i januar. Jeg har dog brugt den ekstra tid til at tænke over, om jeg igen igen skulle gribe det an på en anden måde. Svaret blev ja - delvist. Jeg har nu tænkt mig at lave fire tilbagebliksindlæg. Indholdet i dem vil være:
  • Min Top 10 over anime afsluttet i 2016
  • Priser i forskellige kategorier f.eks. Største positive overraskelse
  • Priser til persongalleriet f.eks. Bedste kvindelige hovedperson
  • Priser til musikken f.eks. Bedste soundtrack

Hvilken rækkefølge de bliver udgivet i ved jeg endnu ikke.

I mit sidste indlæg 23. december skrev jeg, at jeg manglede at se seks serier færdige. Jeg er nu nede på tre, og så har jeg droppet en af dem på listen. Dertil har jeg fået set 2,5 serie mere. ½ fordi jeg valgte at give en serie, jeg egentlig havde droppet en chance mere, og så blev den faktisk god nok til, at jeg også gik i gang med sæson 2. Jeg begyndte også på en komedieserie, men den opgav jeg efter to episoder. Humoren var bare ikke mig, og der var for meget jiggle jiggle.