lørdag den 31. maj 2014

Lånt på biblioteket: Mushishi

Titel: Mushishi
Læst: 10/10 bind
Genrer: fantasy, mystery, drama
Manga-ka: Yuki Urushibara
Japansk udgivelse: 1999-2008

Mushishi er til dig, der godt kan lide en rolig, stemningsfyldt og lidt eftertænksom manga. Der opstår konflikter og problemer i historien, men de løses med eftertænksomhed og forståelse frem for våben og magi. Mushishi henvender sig derfor nok til en ældre læserskare.

Verdenen, som historien foregår i, er et feudalt Japan med små landsbysamfund med bønder, håndværkere, fiskere og lignende erhverv. I verdenen eksisterer der væsener kaldet mushi, som kun kan ses af de færreste. Mushi lever deres liv på samme måde som dyr. De har intet ondt i sinde, men af og til skaber deres tilværelse og påvirkelse problemer for menneskerne. Det er i disse tilfælde, at der er brug for en mushishi. Historien følger den omrejsende mushishi Ginko. Mushi tiltrækkes af hans tilstedeværelse, hvilket er grunden til, at han aldrig bliver længe det samme sted. Ginko har stor viden om mushi, og hvad man kan gøre for at kurere mennesker, der er ramt af mushi-relaterede lidelser.
Der er dog ingen større sammenhængende historie. Ginko rejser rundt og hjælper forskellige mennesker. Faktisk fortælles historien om den givne mushi og dennes påvirkning faktisk tit fra en anden persons synsvinkel end Ginkos. Så Mushishi er egentlig mest en samling af selvstændige historier. Der er dog nogle få personer, som går igen ind imellem. Da Mushishi faktisk bare kaster en ud i den første selvstændige fortælling, har den ikke en egentlig start. Så vidt jeg husker, er der heller ikke en egentlig slutning.
Ja, Mushishi er en af de få manga, som jeg har lånt på biblioteket og faktisk læst færdig... ^^; Det er nemlig sjældent, at bibliotekerne har alle bind i en serie desværre.

Jeg vil anbefale Mushishi til jer, der godt kan lide at gå på opdagelse i en anden verden og har tålmodigheden til at udforske den stille og roligt. Jeg fandt det spændende at lære om de forskellige mushi - hvordan de lever, hvordan de kan påvirke mennesker, og hvordan man kan negere deres effekt. Lige så interessant er det dog at opleve den menneskelige natur og se deres reaktioner på de mushi-relaterede lidelser og de situationer, de er i.
Mushishi er en manga, man kan fordybe sig i - og det anbefaler jeg også man gør. Sæt jer godt til rette i et stille rum med en kop te eller lignende og find mangaen frem. Den er perfekt til en regnsvejrsdag, hvor regnen siler ned af ruden. Det lyder måske lidt underligt, men jeg synes, at regnen ligefrem kan være med til at sætte en i stemning til Mushishi og den stemning deri. Mushishi er også god til at koble af fra hverdagen med.
Vil man se Mushishis verden i farver med lyd og bevægelse, kan man kaste sig over anime'en. Den har virkelig formået at skabe den stemning, som er så særlig for Mushishi. Faktisk gjorde jeg det i omvendt rækkefølge - jeg så anime'en først og læste så efterfølgende mangaen. ^^;

Mushishi er svær at sammenligne med andre serier - i hvert fald blandt dem, jeg er stødt på. Stemningen, fortællestilen og tilgangen til historierne er ret unikke. Mushishi er speciel, og den er helt klart ikke for alle, men for dem, der kan lide den, venter der en læsefornøjelse af en helt særlig art.

onsdag den 28. maj 2014

Et kig bag Tomo-con: interview med arrangørerne

Tilbage i februar lavede jeg et interview med to af pigerne bag Tomo-con. Da jeg her efter connen lavede et opfølgende interview, kunne den 3. pige heldigvis også være med. Jeg kan stadig huske, hvordan det var at lave den første SVScon, så jeg var nysgerrig omkring at høre, hvordan det havde været for disse tre piger – både mht. planlægningen og afholdelsen af connen. Tomo-con blev afholdt i påsken den 18.-20. april.

De tre piger bag Tomo-con er:
Louise A. Christensen, 19 år
Sandie Hovmand, 16 år
Else Glambert, 16 år

Jeg var selv 20 år, da vi afholdte den første SVScon, så jeg skrev til pigerne, at de kunne jo fortsætte i mange år endnu. Dertil svarede de:
Louise: ”Hahaha, det har du helt ret i Maibritt! XD
Else:  "Har jeg personligt skam også tænkt mig
Sandie: ”Jeps!:D
Så mon ikke vi får en masse Tomo-conner at se i fremtiden, men nu tilbage til den i år.

Organiseringen bag connen
De tre piger har selv stået for planlægningen alene. De fik støtte fra projektværkstedet Ung Egedal, som også ydede hjælp og rådgivning gennem to projektvejledere. ”Som arrangør position er det kun os tre igennem planlægningen og under connen, men gopherne tog alt det praktiske arbejde under connen. Vores projektvejledere kom med gode ideer under planlægningen og fortalte os om nogle vigtige ting, vi skulle have på plads, som tilladelse fra brandvæsnet til overnatning, og hvilke ting, der ville være smartest at gøre eller lign.” skrev Louise. Hertil tilføjede Sandie: ”Vi tog også selv en smule af det praktiske denne her gang, men det gør vi nok ikke til næste gang, nu hvor vi har en bedre fornemmelse af hvor mange gophere der er brug for.

Sådan gik connen
Pigerne er alle godt tilfredse med, hvordan connen forløb.
Else: ”Jeg synes, det gik rigtig godt – uden de store problemer, men med enkelte ting vi nu har i baghovedet til næste gang.
Sandie: ”Fantastisk med hensyn til at vi næsten ikke havde nogle tekniske problemer, og folk så ud til at have det virkelig sjovt:D Synes det var en succes.
Louise: ”Overordnet gik det langt bedre end forventet, det var virkelig rart, når alle folk kom med så positiv feedback på det. Jeg var glad for, at vi ikke løb ligeså meget ind i tekniske problemer, som vi kunne have. Til gengæld lærte vi en masse ting, der virkelig kunne gøres bedre med hensyn til gophere.
Vedrørende lokalerne gjorde de sig også nogle erfaringer, og der kunne godt gå hen og blive rykket lidt rundt næste gang.
Louise: ”Jeg vil sige, at det [med lokalerne] var lidt svært. Vi havde mange små rum, som vi ikke kunne bruge til nogle rigtige events, fordi der ikke ville kunne være plads nok til alle dem, som ville dukke op. Så havde vi virkelig store rum, som vi så brugte til alle de forskellige events, men det kunne godt have været fordelt bedre efter min mening. 
Til gengæld havde vi et område, hvor der var en bar, og lige det sted fungerede rigtig godt. Jeg ville dog gerne til næste gang personligt ændre på mange af rummene, fordi jeg ikke helt mener, at det var super optimalt. Men udover de ting, så fungerede lokalerne til det formål, som de havde, og det var meget fint.
Da jeg spurgte ind til, om Tomo-con havde levet op til deres forventninger, var de alle tre enige om, at det faktisk var gået ud over forventning. Sandie havde forventet 100 deltagere, og der endte med at komme 200 – 220 inkl. gophere.

Deltagerinfo
Jeg syntes, at det kunne være lidt sjovt at se på deltagerstatistikken, men det havde de ikke rigtig tænkt over, for da jeg spurgte til fordelingen mellem drenge og piger lød svarene sådan:
Louise: ”Øøøhh.. Hvis jeg skal være helt ærlig, så har jeg ingen anelse. Jeg holdt virkelig ikke øje med om folk var piger eller drenge .__.'' Så måske 50/50?
Sandie: ”Holdt jeg heller ikke helt øje med.
Else: ”Tror det var meget 50/50 for at være ærlig.
De var dog nogenlunde enige om, at deltagerne havde været 15-25 år sådan ca. I interviewet i februar blev der talt om, at de gerne ville tiltrække folk uden den store tilknytning til det store anime/manga-fællesskab. Så jeg spurgte, om det så var lykkedes for dem. Her var meningerne lidt blandede. Jo, der var flere deltagere, som havde nævnt, at Tomo-con var deres første con, men de havde dog håbet på, at der ville have været flere – især fra nærområdet. Til con kan der ind imellem opstå problematiske situationer med deltagerne, men det slap Tomo-con heldigvis helt fri for.
Louise: ”Altså, der kom nogen om lørdagen og spurgte mig om de måtte grille, men jeg fortalte dem, at hvis det så ud, som om der aldrig var blevet grillet, måtte de godt - og de holdt, hvad de lovede og ryddede ekstremt flot op. Så deltagerne var bare skønne. xD
Else: ”Og om søndagen blev folk ved med at fortælle, hvor meget de glædede sig til næste år. Alle var meget gode til at spørge, hvis de var i tvivl om regler. Og hvis man pointerede et problem (fx regelbrud) var de meget gode til at rette ind.
Deltagerne tog i det hele taget rigtig godt imod den nye con og kom med meget positiv feedback.
Louise: ”Folk deltog meget i de forskellige events på programmet og de kom over tit og fortalte, at de virkelig havde hygget sig igennem det hele.
Sandie: ”Vores deltagere kunne godt lide hvor hyggeligt det var, og vores fokus på venskab.
Jeg spurgte så, hvad deltagerne havde virket mest begejstret for.
Else: ”Hvad jeg så: de billige priser, hele connen som sådan og det japanske slik.
Sandie: ”Altså de kunne rigtig godt lide karaoke, men ellers var der de billige priser, vi havde i salgsboden eller pool og airhockey bordene. De morede sig også gevaldigt over de mooncarts der var.
Louise: ”Ehm, ud fra vores spørgeskema var der også quizzerne, og at de havde lov til at spille Werewolf, så længe de ville. Og ellers de ting, som de andre nævner ^^
Da de fandt på events, tænkte de på nogle, der kunne bringe folk sammen, så de kunne møde nye folk og skabe nye venskaber – og der vil være endnu mere fokus på det til næste år. De lod også andre komme med input.

Læring
At lave con er en fortløbende læringproces – i hvert fald i mine øjne. Jeg lærer stadig nyt, når jeg arrangerer SVScon. Så hvad har Else, Louise og Sandie lært ved at lave Tomo-con..? Jeg spurgte dem, hvordan hele processen med at lave con har været.
Sandie: ”Den har været mega sjov! Jeg savner næsten de ugentlige møder! Men det har også været lidt hårdt, når man også havde andre ting ved siden af(som afleveringer) at lave.
Louise: ”Hårdt. Det har været sjovt, men også ret hårdt, når man går i 3. G ^^ Men selvom jeg føler, at det var hårdt, var det super skønt at se resultatet! Og jeg gav mig tid til at lave det her, fordi jeg virkelig gerne ville det, og det er nok det, som gjorde det sjovt! ^^
Sandie: ”Er dog glad for at jeg kun går i 1.g, så kunne jeg hjælpe med at klare nogle af de opgaver Louise ikke lige havde tid til^^
Louise: ”Yeah, og det var rigtig rart!
Else: ”Jeg synes det har været rigtig sjovt også at se connen blive større og større, Tomo-con er tredje (og eneste der er gået rigtig godt) forsøg, så det har været lidt lang trukkent, men super godt og hyggeligt.
Else har tidligere været med til at lave en lille arrangement for maks. 20 mennesker i en klub i Smørum, og så var der Tomo-cons forgænger Momo-con, som Louise også var en del af. Sandie har kun arbejdet med på Tomo-con. Hun ville faktisk først have lavet en con alene, men så fandt hun Momo-con og besluttede sig til at gå sammen med dem. Jeg spurgte efterfølgende om, hvad de har taget med sig af værdifulde erfaringer.
Louise: ”Helt klart en del omkring gophere! Noget med nogle bestemte poster, såsom en gopheransvarlig måske og en, der kun har job til at gøre rent. Også at importere japansk slik var en stor success og ellers nogle forskellige ting til, hvordan elektronikken virker. Udover det så var hele connen en værdifuld erfaring i sig selv!
Sandie: ”Hvor godt det føles at være selvstændig, at man skal have styr på tingene i god tid, kommunikation er vigtigt, det, som vil gøre alt det hårde arbejde værd, er slutresultatet, og at holde styr på en masse på en gang, er bare nogle af de værdifulde erfaringer jeg har fået mig.
Louise: ”Og mit var overhovedet ikke lige så dybt skrevet som Sandies, men jeg vil være enig i de samme erfaringer ^^ Det udvikler virkelig en som person at skabe sådan et arrangement.
Sandie: ”Yeah, man lærer meget om at tage ansvar også.
Else: ”Jeg er enig med jer begge – har ikke noget at tilføje til det.

Fremtiden 
Pigerne lød gennem hele interviewet meget begejstrede omkring Tomo-con, og det lød da også til at de allerede havde planer omkring at afholde Tomo-con næste år. Grundet eksamenstravlhed har jeg dog kun fået en kort melding omkring deres fremtidsplaner. Ønsket er, at connen skal blive større og bedre. De vil også gerne give flere folk kendskab til den.

lørdag den 24. maj 2014

Anime Kita til Asian Food Festival

Til sommer er der mulighed for at komme til Asian Food Festival i Aalborg. Der vil være gadekøkken med mad fra Korea, Vietnam, Kina, Thailand, Filippinerne, Japan, Kurdistan, Pakistan og Bangladesh. Festivalen byder også på et marked, hvor folk kan sælge og købe hinandens private skatte fra Asien. Bag festivalen står NGO'en Sharing International, og overskuddet går til at støtte fattige enlige mødre, deres børn samt gadebørn, så de kan få en uddannelse og/eller anden vej til selvforsørgelse. På festivalen kan man også møde den aalborgensiske animeforening Anime Kita. I dette blogindlæg kan I læse om, hvordan den aftale kom i stand, og hvad Anime Kita har tænkt sig at byde ind med på festivalen.



Hvordan kom Anime Kita til at være en del af Asian Food Festival?
Det hele startede med at Sascha "Zarsu" blev kontaktet af projektlederen for Asian Food Festival for at høre om hun ville arrangere et cosplay event til festivalen. Jeg [Kenny Hansen, formand for Anime Kita red.] blev så inviteret med til mødet som repræsentant for Anime Kita, og her fik vi så tilbudt en bod på festivalen med henblik på at vi skulle trække folk til ved hjælp af blandt andet cosplay.

Hvad skal I lave på festivalen? 
Vi har en bod hvor vi bl.a. vil have kigurumier og yukataer som folk kan prøve og få taget billede i, nogle fysiske DKos magasiner (dansk cosplay magasin) til fremvisning og nogle små events i løbet af weekenden (vi mangler stadig at få 100 % planlagt hvilke og hvor mange events vi vil have). Vi har snakket med Asian Culture Festival om måske at kunne opsætte en Stepmania konkurrence, men vi afventer stadig svar om det rent teknisk kan lade sig gøre. Hvis man er interesseret i at være med som hjælper i boden kan man kontakte os på kontakt@anime-kita.dk.
Om lørdagen afholder vi også en cosplay walk (Chibi arrangement 14.06) som alle er velkommen til at deltage i. Man kan se mere info og tilmelde sig cosplay walken her.

Hvilke events har I pt. i tankerne?
Vi kan ikke nævne flere events end dem vi allerede har nævnt, da vi stadig venter på svar omkring hvilken teknik vi kan få til rådighed.
Vi er dog stadig åbne for forslag, specielt omkring hvad folk inden for miljøet godt kunne tænke sig at vi havde af events som de følte repræsenterede den japanske popkultur bedst.


Hvilke dele af Anime Kita vil I promovere?
Vores største fokus kommer til at ligge på cosplaydelen af den japanske kultur. For det første er dette noget, der skiller sig meget ud i den danske kultur, og vi håber dermed på at kunne tiltrække en masse nysgerrige mennesker til vores bod. For det andet er det i forvejen en stor del af hele Kitas kultur, da der altid er cosplayere til vores Kita Træf samt små events et par gange om året, hvis tema omhandler cosplay.
Vi håber dog også på at kunne udbrede det generelle kendskab til foreningen, og lokke nye medlemmer til.

Hvilke dele af japansk (populær) kultur vil I fremhæve mest?
Vores primære fokus kommer til at ligge på cosplaydelen af den japanske popkultur, og hvordan den udspiller sig herhjemme i Danmark, men vi vil også have fokus på den mere generelle "otaku" kultur. Vi vil vise, at det ikke kun er børn, der læser tegneserier, og vi vil vise at “normale” mennesker også kan have det sjovt ved at klæde sig ud og koble helt af fra dagligdagen engang imellem.

Hvordan tror I, det bliver at lave noget, hvor gæsterne ikke nødvendigvis har interesse for eller kender til japansk popkultur? 
Vi tror, det bliver en meget anderledes og spændende opgave. Vi er forberedt på at skulle forklare, hvad cosplay er rigtig mange gange, og nok også forsvare vores hobby overfor kritikere, men vi håber selvfølgelig, at folk er åbensindet. Vi håber samtidig på at fjerne noget af det tabu, der er omkring cosplay og otaku kulturen i Danmark.

tirsdag den 20. maj 2014

Top 20 animeserier: nr. 12-9

I denne dele af min countdown kommer vi også vidt omkring. Der er både psykologisk sci.fi. mecha, højtflyvende eventyr, humoristisk udviklingshistorie og fantasydrama-komedie. Fælles for disse fire historier er, at de er ret helstøbte og har noget at tilbyde mig som seer på flere plan. 



Jeg blev fuldstændig blæst væk allerede i eps. 1 af Evangelion. Jeg så hver episode en 2-3 gange, før jeg gik videre til den næste, selvom det var crappy kvalitet. Jeg blev virkelig imponeret over den dybde, som serien har. Evangelion var den første mere voksne anime, som jeg så. Indtil da havde jeg stortset bare set serier som Dragonball, Digimon og Sailor Moon.
Jeg må hellere slå fast, at den, jeg her taler om, er den originale Neon Genesis Evangelion tv-serie. Evangelion burde ikke kræve den store introduktion - især fordi den nu har fået en slags renæssance med den nye Rebuild filmserie, selvom denne fortæller en noget anden historie - især efter film nr. 1.

Evangelion var også mit første møde med mechaer. Jeg blev fanget af historien bag deres skabelse og den måde de fungerer. Selvom der ikke er samme tanker bag mechaerne i andre serier, går jeg ikke af vejen for en god mecha - ja nogle gange kan jeg faktisk blive ramt af en stor lyst til at se mecha. Dette skete f.eks. efter jeg så Pacific Rim.


Selvom mechaerne spiller en stor rolle, så er det personerne og deres indre konflikter, som Anno (instruktøren) virkelig gerne vil fortælle om i Evangelion - primært Shinji. ALLE personerne i Evangelion har brister, fejl og psykiske ar - nogle  dybere end andre. Set realistisk på det, virker det som en rigtig dårlig ide at putte Jordens skæbne i hænderne på en ustabil teenager, men han vil jo så gerne vinde sin fars anerkendelse, så mon ikke det går. Flere af personerne stræber faktisk efter anerkendelse og kærlighed. Det er spændende at se dem kæmpe med deres indre dæmoner, men man kan heller ikke lade være med at tænke, at hold da op hvor hader Anno sine karakterer, for der sker SÅ meget lort for dem. Man skal bestemt ikke se Evangelion, hvis man har brug for at komme i godt humør. XD

Jeg finder også det psykologiske aspekt meget interessant. De religiøse og symbolske sætter nemlig gang i de små grå, hvilket jeg godt kan lide. Evangelion er en anime, som man kommer til at tænke over - længe! Efterfølgende brugte jeg i hvert fald rigtig meget tid på at søge Internettet tyndt for ekstra information omkring forskellige elementer og symboler samt teorier.

Evangelion tog mig med storm, og da jeg som 14-15-årig så den første gang, strøg den direkte ind på 1. pladsen. Siden da er den faldet nedad på listen, for den har nogle mangler. Det er så tydeligt, at Gainax i løbet af produktionen fik udtømt nogle ressourcer, således faldt mængden af animation hen mod slutningen. Særlig i de to sidste eps. er der utrolig meget tale hen over stillbilleder, og jeg tror det bunder mere ud i økonomiske problemer end et stilistisk valg. Evangelion er dog så heldig, at det i mange tilfælde fungere for serien at gøre det på denne måde, fordi det netop er en dialog, der foregår inden i personer.


11. Last Exile 

Da jeg så Last Exile første gang, var det dengang, den kørte på DR1 med engelsk tale og danske undertekster. Ved første øjekast var jeg faktisk ikke vildt imponeret over Last Exile. Jeg synes egentlig, at det var en so-so serie. Da jeg kom længere ind i historien og fandt ud af, hvor dybt universet egentlig er, blev min interesse dog vakt.

Last Exile fortælle historien om barndomsvennerne Claus og Lavie. De arbejder som bude og flyver varer og beskeder rundt i deres vanship. En dag overtager de en mystisk last fra en anden budbringer. Lasten består af pigen Alvis, som viser sig at være en vigtig brik i et større spil. De ender alle tre om bord på skibet Silvana, som har lidt af et ry for at være farligt. Claus, Lavie og deres vanship forvikles også ind i krigen mellem de to områder Disith og Anatory - for ikke at glemme Silvanas kaptajns personlige vendetta imod lederen af the Guild.


Last Exile foregår i et spændende univers med mange facetter. Historien udvikler sig ligeledes til at være fængende. Det skyldes især de mange interessante personer, som man følger. Selvom vi ikke får alle personernes baggrundshistorier, så føles de som afrundede personer og ikke overfladiske stereotyper. Der er både drama, action og spænding - og ind imellem er der scener, som virkelig bringer et smil frem på læberne hos en. Det hele krydres med lækker musik, som passer virkelig godt til de forskellige scener. Det er både de store dramatiske musikstykker til luftkampene og de mere legende musikstykker til kapløbene med vanships. Der er mange historier i historien, men personernes skæbner og veje vikles sammen på en måde, der virker naturlig og ikke forceret.

Last Exile fik i 2011 en efterfølger i form af Last Exile: Ginyoku no Fam, der dog burde have hedder "Many Exiles". Jeg vil anbefale alle at holde sig langt væk fra det skidt, for der er meget få elementer tilbage fra Last Exile, som er kommet med over. Det er Last Exile "moe-ficeret", og hvor det virker som om, at historien aldrig er blevet gennemtænkt. Det hele er utrolig usammenhængende. Ginyoku no Fam mangler alt det, som gør Last Exile god. Den eneste glæde jeg fik ud af at se den, var et gensyn med nogle af personerne fra Last Exile.



Nodame Cantabile er sådan en serie, som man bliver glad af at se. Jeg kan rigtig godt lide humoren og personerne i den - faktisk er den kvindelige hovedperson Nodame en af mine yndlingsanimefigurer. ^^

Nodame Cantabile følger Chiaki, som er en talentfuld klaverspiller, der går på musikskole. Han drømmer dog i virkeligheden om at blive dirigent. Chiaki er arrogant, perfektionistisk og fuldstændig overbevist om sine egne fantastiske evner. Han ser ned på andre og irriteres over deres manglende musikalske evner. Nodame har virkelig øre for musik, men hun spiller ukontrolleret og efter sin fornemmelse. Hendes lejlighed ligner en losseplads, hun glemmer at gå i bad og mangler ofte mad. Skæbnen vil, at de to har lejlighed ved siden af hinanden, og at de kommer til at arbejde sammen på skolen.


Til persongalleriet tilføjes løbende flere "skæve" personligheder som Mine Ryuutarou , der præsenteres ligesom Chiaki, men ikke har samme talent, den feminine tampanospiller Okuyama Masumi og den eccentriske Milch/Stressemann. Nodame Cantabile følger så livet på musikskolen, og personernes privatliv - med hovedfokus på Nodame og Chiaki. I Paris-hen rejser Nodame og Chiaki til Paris (surprise) og fortsætter deres personlige og musikalske udvikling. Der skiftes bipersonerne ud, men de nye er skam lige så farverige, som dem fra første sæson. 3. sæson fortsætter, hvor Paris-hen sluttede med mere udvikling.

Jeg holder af Nodame Cantabile pga. personerne, deres relationer og den måde, de interagerer på. Det er en fornøjelse at se dem folde sig ud. For at kunne lide Nodame Cantabile, er man næsten nødt til at kunne lide Nodame. Hendes personlighed fylder nemlig rigtig meget. Der er en herlig humor i serien, som især bæres af Nodame og Chiakis scener sammen. Musikken betyder naturligvis også rigtig meget. Dels spiller personerne jo meget klassisk musik, og dels understøtter musikken de forskellige scener virkelig godt - især de humoristiske. Mange vil sige, at Nodame Cantabile handler om musik. Jeg vil sige, at den handler om personlig udvikling igennem musik og mødet med andre mennesker. Personudvikling er noget af det, jeg vægter utrolig meget i en anime. Det gør serien interessant og dynamisk. Apropos dynamik så er denne virkelig god mellem personerne. Det er aldrig kedeligt at følge deres hverdag.

Nodame Cantabile minder på mange måder om Honey and Clover, som I vil finde længere oppe på listen. Den har de samme bløde pastelfarver, som minder om vandfarver. Desuden følger de begge unge voksne gennem deres udvikling. Jeg føler dog, at Honey and Clover kommer mere i dybden med sine personer, hvilket er grunden til, at Nodame Cantabile "må nøjes" med en 10. plads på listen. Det er stadig nogle fantastiske personerne, der befolker Nodame Cantabile. Nodame Cantabile er en feel-good humoristisk serie med masser af personudvikling gennem de dilemmaer og konflikter, som man kan falde over på livets vej.



Det er vel snart 10 år siden, at jeg så My-HiME for første gang. Jeg blev grebet af serien pga. dens mystik og setting. My-HiME er dog en meget velafrundet og balanceret serie, som favner bredt. Den har både drama, humor, action, romance, fantasy og en smule mystik.


Serien følger Tokiha Mai (pigen til venstre på det ovenstående billede), der sammen med sin lillebror skal starte på Fuuka Academy. Det viser sig dog, at det ikke er en helt almindelig skole, de skal gå på. Skolens leder har i skjul samlet såkaldte HiME på Fuka for at bekæmpe monstre som kaldes Orphans - og Mai er naturligvis en af dem. HiME står for Highly-advanced Materializing Equipment. Alle HiME besidder specielle kræfter og er i stand til at tilkalde et Child. Hvis de vælger at kæmpe, må de sætte det, der er vigtigst for dem på spil. 

I eps. 8 kommer der et twist, som for alvor sætter skub i dramadelen og romancedelen af serien for den sags skyld. Der kommer flere twists undervejs, hvilket er med til at gøre serien mere spændende og interessant. Det bedste ved serien er plottet og dets indvirkning på personerne - og personer er der mange af. Denne serie handler nemlig i lige så høj grad om at redde verden som om mennesket og dets følelser. Den handler om det komplekse følelseskaos, der finder sted indeni os alle sammen, især når vi er forelskede. Det kan gøre os forvirrede og fortabte, men det gør os også levende. Mange af pigerne i serien forsøger egentlig bare at finde ud af, hvad de føler, og hvad de egentlig ønsker. Dette gælder i høj grad Mai, som der også er mest fokus på.

Musikken er lavet af Yuki Kajiura, og den er det, jeg vil kalde "klassisk Yuki Kajiura". Af nyere anime har hun lavet musik til bl.a. Sword Art Online og Madoka. Hun laver noget rigtig godt musik til især fantasy anime. De bedste musikstykker i My-HiME bliver brugt under kampscenerne og de mere dramatiske scener. Musikken formår virkelig at underbygge handlingen og personernes følelser.

Jeg vil anbefale My-HiME til folk, der godt kan lide en serie med mange forskellige elementer, hvor der veksles mellem alvor og sjov.

søndag den 18. maj 2014

Anime forår 2014

Det her indlæg kommer noget senere end jeg egentlig havde tiltænkt. Dels håbede jeg, at jeg ville få set lidt mere af en serierne, men jeg kan ikke rigtig tage mig sammen til at komme videre, og dels ville jeg gerne komme med mine SVS-relaterede indlæg samlet. Jeg er begyndt på 8 serier i denne sæson, hvilket er 2 mindre end sidste forår.


Set: 2/25 på Crunchyroll
Da jeg begyndte at se denne serie, fik jeg lidt samme fornemmelse, som da jeg begyndte på Heroman... jeg blev aldrig rigtig grebet af serien, da jeg følte den var meget henvendt til børn, og sådan har jeg det også med Captain Earth. Stilmæssigt minder de to serier også om hinanden, men det undrer mig ikke, da det er BONES, som står bag begge. I Captain Earth følger man drengen Daichi, som bare skriger shounen-helt lidt for meget på den barnlige måde... Samtidig får man nærmest kastet bryster i hovedet fra en af dem, der ser ud til at være fjenden... måske det er et forsøg på at få de lidt ældre drenge med også...? Umiddelbart virker det ikke som en serie for mig, så jeg takker faktisk allerede af her efter 2 episoder.


Escha & Logy no Atelier: Tasogare no Sora no Renkinjutsushi
Set: 2/12
Denne serie er baseret på et spil, hvilket da også er forholdsvis tydeligt at se i hvert fald i de to første episoder. Indtil videre er der ikke en større sammenhængende historie. Både eps. 1 og 2 er "stand alone missioner". Serien følger pigen Escha, der starter på sit første job, hvor hun skal hjælpe samfundet ved at udføre forskellige opgaver, hvor hendes alkymi kan være til gavn. Samme dag starter, der også en tilrejsende fra storbyen i samme afdeling som Escha. Jeg kan rigtig godt lide stilen i serien og den verden, som serien foregår i. Hovedpersonen Escha har en liiidt high pitsched stemme, men indtil videre er den til at leve med. Personerne er ikke så spændende endnu, men omvendt går de mig heller ikke på nerverne. Jeg vil se frem til at udforske mere af verdenen sammen med Escha og Logy, imens de udfører gode gerninger med alkymi i deres arbejde. Jeg har ikke de store forventninger til denne serie. Den virker ret gennemsnitlig. Serien virker til at være lavet til piger, for indtil videre har vi mest set muskuløse og flotte mænd og ikke så mange storbarmede piger.


Gokukoku no Brynhildr
Set: 2/13 set på Crunchyroll
Præmissen for denne serie lød egentlig okay interessant. Udførelsen er mindre elegant. Efter første episode tænkte jeg, at det ikke lige lignede noget for mig, men jeg måtte hellere prøve at se en mere. Det kunne jo være, at man fik lidt mere af vide om det her heksehalløj i eps. 2. Det gjorde man også lidt. Desværre ligner det også, at serien vil blive en haremsserie, hvilket jeg jo ikke er vild med. Jeg bryder mig heller ikke om tilføjelsen af den lamme pige, som kun lige kan bevæge fingrene, men åbenbart kan skrive hurtigere end de fleste på et tastetur med en hånd og se til siden, selvom hun ikke kan bevæge hovedet... Lige nu virker det hele bare rart absurdt frem for spændende. Jeg får også lidt en Another-vibe fra den, og i min optik er det dårligt. Another var virkelig skuffende, idet den var dybt uengagerende. Jeg var så ligeglad med alt, der skete, jeg sad nærmest bare og håbede på, at visse personer snart ville dø. Så inden jeg spilder mere af min tid, vælger jeg at stoppe med Brynhildr her efter 2 episoder.

Set: 5/25
Dette er faktisk en af serier, som jeg bedst kan lide i denne sæson. Det havde jeg ikke ligefrem regnet med, da jeg begyndte på den. Måske derfor var der plads til at blive positivt overrasket. I starten havde jeg lidt svært ved at bedømme, om serien var til drenge eller piger her efter Free (som jeg dog ikke selv har set). Efter 3 eps. Af Haikyuu!! vil jeg dog sige, at den mest er til drenge, for der har ikke været nogen form for fanservice til pigerne endnu. Der er et par pretty boys blandt drengene, men de er ikke blevet præsenteret sådan. I løbet af de sidste år, er jeg begyndt at se flere sportsanime. Jeg kan godt lide det drive og den passion, som der ofte kommer til udtryk i serierne. De to hovedpersoner i Haikyuu!! skummer da også over af entusiasme og iver efter at spille volleyball og vinde. Jeg tror, at det bliver interessant at se deres udvikling. Allerede inden for de første 3 eps. har vi faktisk haft noget udvikling. Jeg kunne heller ikke lade være med at smile og være glad på Hinatas vegne, da Kageyama endelig anerkendte ham. Så jeg tror, det her bliver ganske godt.


Mekakucity Actors
Set: 1/12
Det er denne serie, som jeg gerne ville have set lidt mere af, inden jeg skrev, men som jeg af en eller anden grund ikke rigtig kan tage mig sammen til at komme videre med. Eps. 1 starter ret kedeligt ud med en hikkikomori og hans AI desktop pige - eller hvad man nu skal kalde hende. Spændende bliver det først, da han forlader sin lejlighed og bliver forviklet ind i en gidselsituation i et storcenter. Der møder han to mystiske drenge, som virker til at besidde nogle specielle evner. Det viser sig også, at hovedpersonen kan mere, end han lige tror. Præcis hvor den her serie vil hen, ved jeg ikke rigtig endnu, for ud fra previewet til eps. 2, ser det ud til, at vi der skal følge en anden person. Jeg har ikke set Vocaloid-videoerne, som denne anime er bygget på. Jeg læste bare om serien og syntes, at den kunne da godt være interessant. Jeg har fået af vide af en anden, som har set mere af serien, at man længere inde vil få nogle "aha-oplevelser" omkring, hvordan det hele hænger sammen. Det er noget, jeg egentlig godt kan lide, men alligevel kommer jeg ikke rigtig videre...


Set: 6/12 på Crunchyroll
Det hele virkede virkelig bekendt, da jeg så eps. 1, så jeg blev helt i tvivl om, om det var den nye sæson, jeg havde fået startet. Så slog det mig, at det sikkert skyldtes, at jeg har læst mangaen... ^^; Jeg huskede bare historien utrolig tydeligt derfra. Nye seere vil sagtens kunne springe ind her, da sæson 1 også bare kastede seeren ind midt i det hele og først senere kom med Ginkos baggrundshistorie. Der er heller ikke en gennemgående historie. Hver eps. er en fortælling for sig selv. Mushishi er til jer, der godt kan lide en stille og rolig anime med plads til eftertænksomhed. Tempoet er lavt, men muligheden for fordybning og indlevelse i universet er stor. Serien er nok mest til et ældre publikum.

Set: 3/12
Wixoss virker som Yu-Gi-Oh møder Madoka og Black Rock Shooter. Jeg havde læst et par anmeldelser på ANN, hvor der stod, at serien meget forsøgte at sælge kortspillet, men jeg synes faktisk ikke, det er så slemt, som de lagde op til. Jo, det er da tydeligt, at skaberne har forsøgt at gøre kortspillet interessant og få det til at se flot ud, men jeg synes ikke, at de er totalt "in your face" med "køb nu det spil - det er sjovt!". Wixoss er dog klart et forsøg på også at få piger med på kortspilsbølgen. Nogle piger får gennem Wixoss mulighed for at blive The Eternal Girl og få et ønske opfyldt. Ligesom i Yu-Gi-Oh skal man tro på "hjertet i kortene", der i Wixoss tager form som en lille pige i lommestørrelse, som bevæger sig på sit kort og bliver i 3D under de specielle Eternal Girl-kampe. Jeg troede egentlig, at seriens opsætning ville være mere battle royal-agtig, da jeg først læste en beskrivelse af serien. Her efter 3 episoder, ved jeg stadig ikke helt, hvad jeg skal mene. Den er ikke lige så dårlig som Brynhildr, men den er heller ikke videre interessant. Så for nu kommer den på hold.


Soredemo Sekai wa Utsukushii - The World is Still Beautiful
Set: 4/?
Da jeg læste om denne serie, troede jeg, at det ville være et fantasydrama. Da jeg så begyndte at se serien, kunne jeg godt se, at det var mere comedy end drama. Indtil videre har der heller ikke været så meget fantasy, ud over at den kvindelige hovedperson kan hidkalde regn og vind. Selvom jeg indtil videre har fået noget andet, end jeg havde regnet med, har jeg stadig været fint underholdt. Jeg har også fået tilpasset mine forventinger til serien. Den handler om prinsessen Nike, der rejser til Sun Kingdom for at blive gift med kongen. Kongen viser sig imidlertid at være en dreng, som nok er 4-5 år yngre end Nike. Jeg kan ikke helt finde ud af, om man forsøger at skabe et romantisk eller et mor-barn-forhold imellem dem... XD Nike er en pige med ben i næsen og ikke går af vejen for at ytre sin utilfredshed overfor kongen - noget han IKKE er vant til. Jeg håber lidt, at der kommer nogle mere politisk spil ind over, som kan give serien en mere seriøs side. Der er allerede blevet lagt en lille bitte smule op til det - og mere i eps. 4. Jeg forventer dog stadig ingen Rose of Versailles eller Erin, men mere må der gerne komme, ellers tror jeg, at serien bliver for tynd og ryger ned i en anden klasse for mig. Så jeg håber, at serien kommer til at følge det spor, den har lagt an i eps. 4 noget mere.

fredag den 16. maj 2014

Til SVScon for 1. gang - sådan var det.

Jeg er nu flere gange begyndt på et evalueringsindlæg om SVScon 2014, men jeg synes bare ikke, at det jeg har skrevet, har været særlig godt. Ikke ment på den måde, at evalueringen ikke var positivt, jeg synes bare ikke, at min tekst var god. Det hele blev mere forklarende end evaluerende. Så jeg har faktisk bestemt mig for, at jeg ikke vil lave et evalueringsindlæg. Det var en lille meddelelse, som jeg ikke lige ville bruge et helt indlæg på, så nu vil jeg gå videre til det, dette indlæg egentlig skal handle om.

For en lille måneds tid siden lavede jeg et optaktsinterview med Julie Tornvig, som skulle deltage til SVScon for første gang. Med udgangspunkt i det interview har jeg her efter connen lavet et opfølgende interview for at høre lidt om, hvordan hendes første SVScon så har været. De 3 specifikke events, som jeg har spurgt ind til, blev nævnt i det første interview. 

Hvad syntes du om stemningen til connen?
Den var fantastisk.

Fik du snakket med nogle nye mennesker?
Ja, det gjorde jeg i hvert fald. =3

Nåede du at få dit cosplay færdigt?
Ja, det blev færdig lige en dag før, men det blev ikke, som jeg kunne have ønsket, men det var da noget, jeg kunne være bekendt at vise frem. ;P

Havde du det på alle tre dage?
Nej, jeg havde det på om aftenen lørdag indtil midnat eller noget der omkring.

Syntes du at det var nemmere at falde i snak med andre, når du var i cosplay?
Det var nemmere ja.

Hvad syntes du om Cosplay Showcase?
Det nåede jeg ikke og se, da der var så meget andet spændende at kigge på. ^^

Hvad syntes du om SVScosplayshow?
Det var yderst underholdende! Bortset fra de små tekniske fejl var stemningen helt i top, og så var det jo stadig hyggeligt, fordi man sad sammen med vennerne, både gamle og nye! 

Var du med til plushiedødbold?
Endnu en gang havde jeg for travlt med alt muligt andet. Jeg glemte simpelthen tiden og nåede ikke at være med. Det er jeg lidt skuffet over, men jeg havde det rigtig sjovt alligevel.

Deltog du ellers til nogen events?
Jeg deltog i Werewolves ud over cosplayshowet, men ellers skete der for meget rundt omkring til, at jeg havde tid. ^^

Du hyggede dig måske mest med at hænge ud med mennesker og møde nye folk?
Ja. Og kigge på cosplays og achivement-hunting og alle de fede ting der var i Artist Alley!

Hvad var din bedste oplevelse til SVScon?
Werewolves! For det var sjovt og hyggeligt, og det var der, jeg mødte flest nye mennesker. ^^

Levede SVScon så samlet set op til dine forventninger?
Ja og mere til.

Var noget til SVScon, du synes, kunne forbedres?
Nej, det ved jeg ikke, hvad skulle være.

onsdag den 14. maj 2014

Lises første SVS som gopher

I april lavede jeg et interview med Lise Trelborg. Hun skulle være gopher for første gang til SVScon. Her kommer så et opfølgende interview, hvor I kan læse lidt om de opgaver Lise har haft, og hvordan hun synes, det har været at bare den røde bøllehat.

Hvordan synes du, det var at være med til at stille op om torsdagen?
Jeg synes, det var rigtig hyggeligt, og det var en god mulighed for at lære gopherne lidt bedre at kende, før alle con-gængerne kom. Det var en stor øjenåbner for hvor meget, der egentlig skal gøres klar, før man er klar til en con.

Hvornår ankom du om fredagen?
Om fredagen kom jeg lidt i seks. Jeg var først hjemme fra skole halv fire den dag, og så skulle jeg lige pakke og spise, så derfor blev det desværre lidt senere end håbet

Fortæl lidt om, da du ankom fredag.
Da jeg ankom fredag, var det en smule hektisk, da jeg ikke vidste, hvor jeg skulle gå hen som gopher, men jeg fandt hurtigt en af de andre gophere og fik armbånd, hat mm. Derefter gik jeg hurtigt ned i receptionen for at se, om nogen skulle bruge hjælp til noget dernede, da jeg ikke rigtig kunne finde nogen af dem, jeg normalvis render sammen med. Jeg blev hurtigt sat til at hjælpe, hvilket jeg følte mig meget tilpas med, da jeg ikke har det så godt med bare at tulle omkring alene uden formål.

Hvorhenne kom du til at hjælpe?
Jeg blev sat på til at hjælpe med madbilletter, da hende som egentlig havde vagten selv skulle spise, så jeg tog over imens.

Hjalp du på noget tidspunkt i check-in?
Nej, de sagde, der var nok, da jeg tilbød, hvilket var grunden til at jeg gik ned i receptionen for at se, om der var brug for hjælp andre steder.

Hvilke andre opgaver havde du ellers i løbet af connen?
Jeg havde til opgave at sidde i reception natten til søndag fra midnat til to om morgenen, og desuden havde jeg lørdag til opgave at hjælpe Juliane med hendes event: "Kursus i japansk".

Hvad synes du om at have receptionsvagt?
Jeg synes, det var ganske hyggeligt, især fordi jeg sad der, da Karina var igang med at sy Chris' bukser, hvilket gav anledning til meget underholdning, når der ikke var andet at tage sig til. Vi fik en hel del henvendelser fra folk som havde mistet ting, men heldigvis var de fleste ting i vores lost-and-found kasser. Jeg synes også, længden var meget passende, og det var ikke for professionelt, så man kunne godt fjolle lidt med dem som kom ud og ind af teltet.

Hvad synes du om at hjælpe Juliane med kursus i japansk?
Det var lidt hektisk til at starte med, for da jeg kom derop for at hjælpe med at stille op, var der låst, og selvom der var blevet sendt nogen ned efter en nøgle, var der endnu ikke kommet nogen tilbage, så jeg løb ned og prøvede at finde den. Det viste sig, at Verner havde fået lagt den fra sig i receptionen. Da vi fik låst op, gik det ellers hurtigt med at få sat borde op og finde stole nok, for der var faktisk ret mange mennesker, synes jeg. Det var ganske spændende at lytte med på, og jeg fik lidt lejlighed til at slappe af under selve kurset. Efter skulle vi dog noget hurtigt have ryddet det hele væk, da der skulle være quiz kort efter. Men alt i alt synes jeg, det var ganske sjovt, selvom det var lidt hektisk til start.

Lavede du andre småopgaver under connen?
Ja, der var nogle andre ting som f.eks. at hjælpe med at pille noget scene ned søndag formiddag og tjekke skraldespande mm., men ellers var det mest de store opgaver.

Hvor længe blev du til oprydning søndag?
Jeg blev, indtil vi fik sandwichs, da jeg fik det ret dårligt der. Jeg havde rendt rundt med lidt feber hele weekenden, men det slog lige lidt for hårdt til sidst. Dog var vi på det tidspunkt nået ret langt, så jeg følte, at jeg kunne tage hjem med samvittigheden i behold.

Hvad synes du om at være med til at runde connen af på den måde? Altså at være med til oprydning.
Nu var jeg jo ikke med til super meget af opsætningen, men jeg var vildt imponeret over, hvor hurtigt det gik. Jeg havde troet, at vi ville være færdige meget senere. Jeg var især glad for, at vi fik afskeden med Attention Shark, og at der ligesom var en officiel afrunding på den måde. Det var helt klart en god del af arbejdet at være med til, også selvom der var noget nasset visse steder, og det var tungt at slæbe af og til.

Stemte det at være gopher så overens med dine forventninger?
Det synes jeg. Jeg regner også med at melde mig igen næste år med mindre noget forhindrer mig i at deltage. Jeg fik i hvert fald nogle af de bedste SVS-minder nogensinde i år - og meget af det havde at gøre med de dejlige mennesker, jeg grundet gopherarbejde fik anledning til at snakke med.

Var der noget, du særligt godt kunne lide ved at være gopher?
Jeg tror, det bedste var følelsen af, at man virkelig hjalp, og at man havde et helt andet fællesskab med de mennesker, man ellers snakker med grundet gopherarbejdet. Man er ligesom sammen om det på en helt anden måde, fordi man er forbundet om det arbejde, der ligger i at få det hele til at løbe rundt. Jeg tror fællesskabet var det bedste.

mandag den 12. maj 2014

Final Symphony - en anderledes "nørdoplevelse"

I fredags var jeg til min første symfonikoncert. Jeg var nemlig inde og høre Final Symphony med Aarhus Symfoniorkester. Det er lidt pinligt, men jeg har faktisk aldrig spillet Final Fantasy - kun set de to film... ^^; Jeg synes dog stadig, at det kunne være spændende at tage ind og opleve koncerten, da flere af mine venner begyndte at snakke om at tage af sted.

Den 17. januar købte vi billetter. Vi har 9, så det var en lille smule begrænset, hvor vi kunne sidde henne. Vi blev dog enige om, at vi hellere ville sidde lidt længere tilbage og så komme på forreste række højere oppe. Vi valgte således første række på balkonen. Prisen var 230 kr. inkl. 20 kr. i gebyr per billet. Vi tænkte, at nu vi skulle af sted, ville vi godt betale lidt ekstra for de gode pladser - og så spædte de lidt "rigere" til billetterne til dem med mindre penge.

8 af os mødtes til spisning på China Wok House inden koncerten. Vi valgte det sted, fordi det var tæt på Musikhuset Aarhus, hvor koncerten fandt sted, og så havde Juliane anbefalet deres Mongolian barbecue. Den var da også ret god. Derimod var sushien virkelig dårlig. Så det var godt, at der var forskellige ting i bufften.

Palle mødte os henne i Musikhuset, da han skulle arbejde over. Nogle af os havde taget lidt fint tøj på i anledningen af, at vi skulle til symfonikoncert. Da vi ankom til Musikhuset, kunne vi dog se, at det var meget forskelligt, hvad publikum havde på. Der var også en god del velkendte ansigter ind imellem. Det var lidt sjovt at se nørderne ude af deres "vante omgivelser" - og her mener jeg ikke bare dem, jeg fulgtes med. :p


Inden koncerten var der noget pre-talk omkring koncerten. Det var dog lidt svært at høre, for det var mens folk stadig kom ind i salen og satte sig. Koncerten var delt op i to dele med en pause imellem. I den første del var der også en gæstepianist, som spillede med på et arrangement. Min viden om et symfoniorkester er begrænset til det, jeg vagt husker fra mine musiktimer i 1.g, og det, jeg har lært ved at se Nodame Cantabile... ^^; hvor sidstnævnte faktisk sidder bedst i min hukommelse.
Den første del skulle vist bestå hovedsageligt af personers temanumre . Det lød godt, men jeg havde heller ikke rigtig noget at sammenligne med. Jeg var forkølet og døjede med stoppet næse og hosten, og midt under en af de mere stille passager, fik jeg selvfølgelig et hosteanfald. "For sivan!", tænkte jeg bare, for jeg sad endda med en Vicks i munden.
I pausen betalte jeg så 30 kr. for en flaske vand til mig selv og 35 kr. for en 25 cl flaske saft til Morten. Jeg håbede, at vandet ville kunne afværge et evt. senere hosteanfald. I pausen spottede vi også flere bekendte ansigter. Det var lidt sjovt at kigge ud over salen med mennesker oppe fra balkonen.
Anden del havde mere knald på, og der var der faktisk også nogle dele, som selv jeg kunne genkende. ^^ Det var altså lidt sjovere, når man kendte musikken. Da jeg sad og lyttede, kom jeg til at tænke på, at det kunne være fedt at komme til en symfonikoncert med Ghibli-musik. Så ville jeg rigtig gerne høre bl.a. teamet fra Laputa: Castle in the Sky. I anden del havde jeg desværre lige så dårlig timing,som i første, og fik naturligvis endnu et hosteanfald, imens der blev spillet ret stille. Jeg hev vandflasken frem, men det hjalp ikke en bjælde! Argh! Eftersom en Vicks ikke havde hjulpet første gang, tænkte jeg, at jeg hellere måtte prøve med en Strepsil. Problemet var bare at det larmede helt forfærdeligt, da jeg skulle have en ud af pakken... XD Jeg var bare nødt til at forsøge at skynde mig, for alternativet var, at jeg ville sidde og hoste de næste 2 minutter, og det tror jeg heller ikke, at folk ville gide. Men ja, jeg følte mig godt nok som hende med den skramlende slikpose.


Trods mine pinlige episoder, så var det en rigtig god aften i godt selskab. Jeg var glad for, at jeg var taget med og har fået den oplevelse, selvom jeg som sagt ikke rigtig kendte musikken. Skulle muligheden byde sig igen, vil jeg anbefale alle Final Fantasy-fans at tage af sted. Er man nysgerrig omkring symfoniorkestre, og ønsker man en anderledes "nørdoplevelse", vil jeg også opfordre folk til at tage af sted.

lørdag den 10. maj 2014

SVS-conrapport del 3: søndag og oprydning

Om søndagen var mit eneste event faktisk SVScons fremtid. Det betød, at jeg havde god tid fra morgenen. Før morgenmad smuttede jeg op til Cille i Eventrum 1. Hun var ved at gøre klar til De Forbudte Ord, som jeg var ret spændt på, hvordan folk ville tage imod. Efter morgenmaden nåede jeg heldigvis også at se det sidste af det. Der var fire hold med fire deltagere på hvert. De Forbudte Ord gik ud på, at man skulle beskrive en anime eller manga uden at sige titlen, personers navne og nogle udvalgte "forbudte" ord, og så gjaldt det for ens hold om at gætte anime'en eller mangaen. Det så ud til at fungere ret godt, selvom der blev lagt en masse titler til side, fordi folk åbenbart ikke kendte dem. Maream og Stine havde dog et ret godt samarbejde i gang. Maream beskrev, hvorefter svarene kom tørt fra Stine, som var det indlysende. "Fairy Tail, Hellsing, Kaichou wa Maid-sama" osv. lød det. Jeg fik efterfølgende af vide, at der var nogen, som havde fået papirlapperne og så selv havde leget videre, da eventet var slut. Succes ^^ Bagefter stak jeg hovedet ind i Eventrum 2 til Det skete i de dage. Det var meningen, at der skulle have været 5 hold med X antal deltagere på hvert, men der var kun mødt fem mennesker op, så de dystede bare mod hinanden. XD Det var lidt en skam, men quizzen så ud til at fungere godt. Derefter gik jeg en tur rundt på connen, snakkede lidt med folk, ryddede lidt op i receptionen, annoncerede nogle ting over højtalerne (som åbenbart ikke virker i cafeterieområdet længere...?) - hvad man nu lige kan finde på at ordne. Senere gik jeg et smut forbi Hvem er ældst?, som også er en ny quiz. Klikkeren til at skifte slides med var løbet tør for strøm, og det lød til at præsentationen havde drillet lidt i starten, men ud over det forløb quizzen vist fint, og den blev godt taget imod. Jeg var også kort forbi både Stratego, Høvdingebold og Hikkikomori-foredraget. Det var rart at have mulighed for at komme rundt til lidt flere events og se, hvordan de gik.
I år havde jeg også mulighed for at opleve hele Hobo Cosplay. Det er nok et af de bedste påfund, der har været i SVS-regi (tak Kevin), og det trækker også mange mennesker til. Vi havde samlet en masse forskellige ting bl.a. plastikposer i forskellige farver, diverse rengøringsklude, sølvpapir, pap, snor, en drage, defekte Attention Shark-dele og et lyserødt liggeunderlag. Deltagerne havde så 5 minutter til at rage ting til sig og sammensætte et cosplay. Hver gruppe fik også en rulle tape og en saks. I år havde vi desuden fået doneret noget pap fra Alle har brug for Ken-gruppen fra SVScosplayshow. Det er virkelig interessant og underholdende at se, hvor kreative folk er. Der blev f.eks. lavet et stykke sushi med laks og chili-mayo, Olaf fra Frozen og Jack Frost fra Rise of the Guardians.
Derefter var det tid til connens sidste event: SVScons fremtid, som dog egentlig mere blev en evaluering af connen. Der var mødt en 15-20 stykker op. For første gang var også både Verner og Steen med. Sema var dog taget hjem, men Juliane tog noter. Der var ikke såå... mange, der havde noget at melde ind med, men der var nogle gode forslag indimellem, som vi vil se på. Vi sluttede ca. 15:10, og connen lukkede kl. 15. ^^;
Tidligere på dagen havde jeg fået af vide af Flemming, at der kun var 12 gophere, der blev og hjalp med oprydningen. Resten ville smutte inden kl. 16. 12 mennesker til alt det her... det slog mig lidt ud. Jeg havde dog glemt, hvor mange "vi" egentlig er, som ikke tæller med blandt gopherne. De var også nået virkelig langt med oprydningen i Multihallen, da vi kom derned. Så jeg blev meget positivt overrasket. Der blev godt nok gjort en god indsats under oprydningen, må jeg sige. Steen havde givet dealerne besked på, at de skulle være ude senest kl. 16, men da vi ramte det klokkeslæt, var der stadig to dealere, som var ved at snøvle sig færdige. Jeg tror først de blev færdige engang efter kl. 20. *suk*
Vi havde egentlig forsøgt at lægge en slagplan for, hvordan transporten af ting væk skulle forløbe, men den plan skred, eftersom Verner skulle kører to gange med sofaer og ikke en, som han først havde sagt. Dernæst brød den lejede varevogn sammen. På det tidspunkt var det meste faktisk ryddet, men vi manglede stadig at transportere næsten alt væk. Det er bare lidt svært uden et køretøj. Så vi besluttede os for at tage maden på det tidspunkt. vi havde faktisk været hele 30 til oprydningen - virkelig fedt! Efter vi havde spist, daffede en del hjem, men det forstår jeg også godt, for det var begrænset, hvad de mere kunne hjælpe med. Heldigvis kunne vi låne en anden varebil af Shell, hvor vi havde lejet den, der var brudt sammen. Det hjalp os også gevaldigt, at min kære far kom med trailer og tog pavilloner og telt med tilbage - yay far! Det sparede os i hvert fald for en time. Så lige pludselig gik oprydningen faktisk hurtigt. For første gang var jeg heller ikke blandt den sidste gruppe, som forlod sportscentret. Det skyldtes også, at læsset hjem til Morten og jeg ikke var det sidste, som det plejer. Det sidste læs skulle hjem til Verner, men det var også ham, der skulle sørge for at aflevere bilen. Det var virkelig underligt at gå derfra før alt var ryddet. Sidste år forlod sidste hold sportscentret 21:45 og kørte på Burger King. I år kørte Morten, Martin, Flemming, Juliane, Susanne og jeg derfra før kl. 21. Det betød dog ikke, at jeg kom tidligere i seng i år. XD Vi sad vist og snakkede til den var omkring midnat. Jeg følte mig dog ikke helt så udkørt, som jeg har gjort tidligere år, hvilket var rigtig rart. 

Det var så slut på min SVS-conrapport 2014. Jeg håber, at I har nydt "at komme med om bagved". Delene er lidt kortere i år, da jeg har forsøgt at skrive mere overordnet. Tak til Rasmus Jespersen for billedet af mig.

torsdag den 8. maj 2014

SVS-conrapport del 2: lørdag

Førhen er jeg nærmest altid startet med et event lørdag kl. 10, men i år havde jeg først Holdquiz kl. 12:30. Morten mente dog, at jeg lige så godt kunne stå op sammen med ham. XD Jeg var dog også allerede vågen på det tidspunkt, da jeg havde sovet ret dårligt den nat og var vågnet flere gange i løbet af morgenen. Så vi var vel ovre på connen omkring kl. 9.00. Han skulle nemlig nå både at tænde lys i sovesalene og spise morgenmad inden Timeline quiz kl. 10. Lige pludselig fik han dog meget travlt, for quizzen var forsvundet fra Dropbox. Vi kiggede på flere computere og loggede ind via browser, men i mappen lå der en gammel udgave af indholdet. Stress! Heldigvis kom jeg i tanke om, at Cille havde taget en kopi på et usb-stick fredag aften, da hun skulle rette to andre præsentationer til. Morten fandt Cille og fik sat op lidt forsinket. Han valgte derfor at springe en runde over. Der var heller ikke nok deltagere/hold til runde 2, så alle gik bare videre til finalen.

Jeg var virkelig rastløs, fordi jeg ikke havde noget på programmet. ^^; Det var helt underligt. Jeg benyttede bl.a. min fritid på en tur rundt i dealerområdet dog uden at falde for noget, men det havde jeg nu heller ikke regnet med. Jeg fik også kigget lidt rundt til de forskellige events. Bring & Buy var nærmest blevet rippet lige da de åbnede 9:30, så næste år vil det nok være tilstrækkeligt med en times Bring & Buy. Både de og Lolita loppemarked lukkede også en halv time før planlagt. Dem der var interesserede havde simpelthen været forbi. I min rastløshed søgte jeg mod receptionen, for der er der altid noget at lave – hvis ikke andet, så kan man rydde op – eller også dukker der noget op, som man skal hjælpe med. Pludselig kunne jeg høre Ni no Kuni-musik, og så nåede jeg lige at tænke: ”Hvem er det, der spiller Ni no Kuni...?”, før det gik op for mig, at det selvfølgelig var en del af Spilquizzen. Der var dog kun et hold, som gættede spillet ud fra musikken, hvilket overraskede mig meget. Jeg troede, at Ni no Kuni var ret kendt i fanmiljøet. Efter Spilquiz var det så tid til Holdquiz – endelig noget at lave. ^^ Vi færdiggjorde quizzen engang i februar bortset fra lydklippene, så Juliane og jeg kunne faktisk ikke huske det hele fra den. Der var et enkelt spørgsmål, som der var tvivl om, men det var lavet af Cille, som ikke var til stede, så jeg lod spørgsmålet udgå helt – det er min generelle politik, når det kommer til quizzer. I finalen havde vi nogle problemer med lydklippene. De blev sådan set afspillet, som de skulle, men nogle af dem var ALT for lave, og vi kunne ikke skrue mere op. Folk fik i stedet lov til at stille sig hen foran højtalerne, så de bedre kunne høre. Jeg flækkede af grin under Kevins oplæsning fra Samurai Deeper Kyo. :D ”ÅRH! Min astma!” :D (Man skulle nok have oplevet det... XD) Det var også et af de klip, hvor lydstyrken var passende, så den fik alle til stede hørt med.

Mine forældre ankom i slutningen af quizzen, men jeg havde desværre ret travlt på det tidspunkt, for jeg skulle afholde Musikquiz 15 min senere. Jeg fik dog snakket lidt med dem, og de gik også rundt og kiggede på egen hånd. Til Musikquiz fik jeg blæst alle i rummet ud, for lyden var ALT for høj, og det åbnede i en app takket være Windows 8, og jeg kunne ikke finde ud af at skrue ned eller slukke. Heldigvis var klippet kun 10 sek. Jeg hader Windows 8. Jeg fik dog efterfølgende sat den til at åbne i et program, jeg kender. Både tilskuere og deltagere så ud til at hygge sig. Der var ikke så mange, der ville deltage, så jeg lod bare de samme kom op igen. Der var ikke så ofte kamp om at trykke sig ind, men 2/3 af sangene blev nok gættet. Sidste år havde jeg taget en pause fra Musikquizzen, men det var godt at være tilbage igen. ^^ Efter quizzen skulle der være Hetalia-panel i lokalet, og jeg skulle lige fortælle dem om mikrofonen. Jeg nåede desværre ikke Caterpie-løb i år heller. De var ved at feje det hele sammen, da jeg kom derned. I stedet tog jeg mig en fransk hotdog til ”frokost”. Mit næste punkt var Forårssæsonens anime sammen med Cille og Stine. Der mødte vel en 20 mennesker op i Eventrum 2 til det. Vi måtte have teknisk hjælp af Mads, da skærm og projektor ikke ville, som vi ville. Så vi blev en lille smule forsinket. Vi havde hver set 5 af sæsonens nye serier, som vi så fortalte lidt om. Vi kom til at gå en 10 minutter over tid, men der var heldigvis luft i tidsplanen til det. Man kunne dog godt fornemme, at folk blev lidt urolige til sidst. Så hvis eventet skal gentages, tror jeg at vi skal snakke mindre og mere gøre det til en diskussion.
Jeg skulle sådan set bare blive i Eventrum 2 og holde Og det hele begyndte med kl. 17:00. Jeg skulle bruge quizmaskinen, men der var pludselig nogle knapper, der ikke virkede, så jeg måtte skære ned på antallet af deltagere. Det vidste sig dog senere, at det var en ledning, den var gal med. I Og det hele begyndte med havde vi klippet ca. 10 sek. ud fra starten af den første episode af en animeserie eller starten af en film, og så gjaldt det om at gætte, hvor klippet stammede fra. Jeg havde glemt en facitliste, og da vi kom længere hen i quizzen, kunne jeg godt mærke, at der ville være nogle af dem Cille havde lavet, som jeg ikke var sikker på svaret til. Så jeg bad om at få en printet facitliste op i eventrummet – den endte med at komme i form af min mobiltelefon. Jeg går aldrig rundt med min mobil til SVS, da jeg har en walkie, som jeg kan fanges på i stedet for.

Inden jeg spiste aftensmad, tog jeg lige et hurtigt kig ind til Cille og Name that...! Det så ud til at flyde rigtig godt. Cille fortalte dog efterfølgende, at det nærmest havde flydt for godt, for det varede noget kortere tid, end vi havde regnet med. Jeg benyttede mig af madtilbuddet sammen med Juliane, Susanne og Jens (tror jeg det var) – vi var i hvert fald 4. Der var meget olie ved de nederste kartofler, og sovsen smagte ikke rigtig af whiskeysovs, men ud over det var MIN mad meget god. Jeg tog bare udenom kartoflerne i meget olie, og jeg kunne egentlig godt lide sovsen. Jeg har godt hørt, at der var nogle, som var uheldige med hensyn til maden, og det er selvfølgelig træls. Det er jeg fuldstændig enig i.

Efter maden var det tid til at klæde om. Det var en smule koldt at gå fra Danhostel til sportscentret i, men senere på aftenen blev jeg glad for, at jeg ikke havde mere tøj på, for der blev pænt varmt i cosplayhallen. Der var 27 optrædener til SVScosplayshow, hvilket er ny rekord. De to sidste år har vi haft henholdsvis 16 og 18. Der var også kun 2 grupper, som faldt fra i år, så noget af forklaringen ligger også der. Sidste år var der en 10 stykker. Så jeg fik en ordentlig bunke papir stukket i hånden. I år sad jeg i den modsatte side af cosplayhallen i forhold til, hvad jeg tidligere har gjort. I år havde jeg også rent faktisk en sidemakker på begge sider, som jeg kendte. Det var lidt hyggeligere. ^^ Især da der startede et lydklip, og jeg sagde til Karina, at det lød lidt som en blanding mellem Kevin og Lars, hvortil hun udbrød: ”Gud ja!” :D Jeg kan desværre ikke huske, hvilket act, det drejede sig om. Der var generelt rigtig god variation imellem, hvad der blev cosplayet. I år var der mange humoristiske acts og virkelig god kamp om Best Laugh (efter min mening). Da gruppe 15 skulle på scenen, kom der en lidt panisk Stefan over til mig, da jeg havde præsenteret dem og var gået af scenen. "Hvor er de? Hvor er gruppe 15?!" Jeg vidste det ikke, men da jeg var på vej ned til min plads, opdagede jeg, at de kom løbende op af gulvet som en del af deres act. Så jeg vendte om og løb efter Stefan om bag scenen. Selvom der var 27 optrædener, virkede showet faktisk ikke så langt, som jeg havde frygtet. Desværre havde vi i år nogle kiks mht. lys og lyd. Jeg ved ikke, hvad det skyldtes. Cosplayerne, som det gik ud over, klarede det dog rigtig flot. Vinderne af de forskellige kategorier blev:
Best Act: Do you remember the Once-Ler (The Lorax)
Best Craft: Nemesis Warband (Warhammer 40K)
Best Laugh: Vejen til El Do’Herning (Vejen til Eldorado)
Best Music: For længe siden en vinter (Anastasia)
Best Prop: For Freljord! (League of Legends) - denne kategori blev tilføjet under dommervoteringen
Crowd Favourite: Vejen til El Do’Herning (Vejen til Eldorado)
SVS Special: BREAKING NEEWS!!!! (Amnesia: Justine)
Kvalifikationen til EuroCosplay: Jinglebells cosplays (Alice: Madness Returns)
Vi havde i år købt rammer til diplomerne, så det gik noget hurtigere med at gøre dem klar. Deltagerne virkede også gladere for rammerne. Så det var godt, de nåede at komme frem - Ikea havde i første omgang sendt dem til Kolding... XD Dommerne var også ret hurtigere år - sådan synes jeg i hvert fald, at det virkede. Således tror jeg, at der gik under en time fra showet sluttede til vi havde vinderne. Det virkede til, at der var et par af vinderne, som ikke havde regnet med at vinde. Det ene par var ikke til stede, og en anden var kun iført en t-shirt, som hun så forsøgte at hive ned, da hun skulle på scenen, for ja, hun ingen shorts under - kun pantsu. I år var der ingen "special announcement" efter showet. Alle vores venner var dog troligt blevet i salen i år, hvis der nu skulle ske noget.

Jeg havde afsat Plushiedødbold til Stine i år, så efter showet havde jeg fri. ^^ Det var rart ikke at skulle tænke på at stimle gophere sammen til at hjælpe. Jeg satte mig i stedet ned i reception og smed skoene af, så fødderne kunne komme op på en papkasse. Det var nu altså rart. Jeg valgte dog alligevel lige at gå et smut op til Stine for at se, hvordan det gik. Det passede lige med at hun skulle til at starte. Jeg blev og så en 10 minutter og så smuttede jeg igen - og når man først er gået fra Eventsalen under Plushiedødbold, skal man IKKE vende tilbage - det vil ens næse i hvert fald fortryde. XD Vi sad så en lille gruppe og hyggesnakkede i receptionen, imens Karina syede Chris' bukser. De var flækket ikke bare et men tre steder! Man må sige, at det er en gopher, som ofrer sig for arbejdet. :D Omkring kl. 01:15 daffede Morten og jeg i seng. Den nat sov jeg nærmest med det samme, og jeg sov natten igennem. Det havde også været en begivenhedsrig dag. ^^

onsdag den 7. maj 2014

SVS-conrapport del 1: forberedelser og fredag

Jeg har nu forladt min SVS-boble og er vendt tilbage til den almindelige hverdag – sådan da. Huset bærer stadig heftigt præg af, at der har været SVS. Ting står random steder, og der trænger efterhånden virkelig til at blive ryddet op og gjort rent. Der skal også evalueres  - både os fire hovedarrangører imellem, mig med eventteamet, og så skal der laves et evalueringsskema, som gophere kan udfylde. Så selvom connen er forbi, er der stadig ting, der skal gøres.
Her på bloggen er det tid til refleksioner og conrapport. Ligesom sidste år vil jeg skrive en personlig conrapport omkring mine oplevelser til connen. Sidste år var den i 4 dele, og nu må vi se, hvor lang den bliver i år. Jeg starter lidt senere, så måske jeg kan holde mig til 3. Efter conrapporten vil jeg komme med et evalueringsindlæg, hvor jeg ser på udvalgte områder til connen.

I år hoppede jeg først ind i min boble torsdag eftermiddag. Jeg fik nemlig fuldtidsarbejde i midten af april. Heldigvis havde jeg fået lov til at få fri fredag før connen og mandag efter, men jeg ville ikke forsøge at presse citronen og bede om fri torsdag også. I stedet tog jeg nogle lange dage mandag-tirsdag, så jeg kunne gå kl. 14 torsdag. Eftermiddagen gik med at lave de sidste skilte og badges. Her fandt vi også ud af, at vi kom til at mangle keyhangers. Godt Ikast Etiket ligger lige om hjørnet. De havde dog lukket på det tidspunkt, men vi kunne nå at smutte forbi fredag morgen. Vi var 5 til aftensmad i huset, og vi havde fået den geniale idé, at der skulle steges næsten 3 kg flæsk... XD Det tog sin tid, men det smagte godt, og imens det sidste stegte fik drengene pakket bilerne. Vi ankom til Sportscenter Herning omkring kl. 20. I år havde vi lidt mere struktur på opsætningen, så liften kom ordentligt rundt til alle steder først. Det, der trak ud, var som altid transporten af ting fra de forskellige steder, hvor de står på lager. F.eks. ligger alle pavilloner og det store telt hjemme hos mine forældre, fordi de har en stor aflukket garage, som det kan ligge i. Vi var en god sjat mennesker til at stille op, så det gik egentlig stille og roligt. De største problemer, vi rendte ind i var, at den ene vogn med borde kørte fast udenfor, og senere skete det samme med en vogn med sceneplader... XD Det skal åbenbart bare ske mindst en gang hvert år. I det mindste var det ikke ved indgangen til Multihallen under connen ligesom sidst. Jeg valgte at fokusere på det, jeg ligesom havde en mening om præcis, hvordan skulle være; nemlig receptionen. Resten lod jeg andre om. Det gjorde også, at jeg var langt mindre stresset i år. Det sidste læs ankom omkring midnat. Så der blev varevognen bare tømt, hvorefter vi gik i seng.

Fredag var Morten, Juliane, Martin og jeg ude i sportscentret omkring kl. 8:30-9:00. Der var de fleste også stået op, eller også var de i gang med det. Stefan havde været oppe siden kl. 7:00 og havde brugt tiden på at stille scene op – en mand og hans scene(r). ^^ Kl. 9:30 var der morgenmad, og der gjaldt det om at spise godt til, for for de flestes vedkommende ville det være det eneste måltid de fik indtil aftensmad – og tidspunktet for det kunne variere mellem kl. 17:00-21:30. Jeg havde mest Juliane til at hjælpe mig inde i receptionen efter at telte, borde og pavilloner var blevet sat op. Da vi to var færdige kiggede jeg rundt på de andre områder. Jeg må indrømme, at jeg begyndte at være lidt bekymret for gameområdet, for jeg syntes ikke, at der skete særlig meget. Jeg valgte dog at blande mig udenom. I stedet vendte jeg mig imod den anden ende af banen overfor receptionen, hvor bl.a. Artist Alley og rollespillere skulle være. Vi fik vendt det store telt og stillet an til Artist Alley og Initiativboder. Da vi i år rykkede lidt rundt i hallen, kunne vi ikke bruge alle vores bannere. Det gik bl.a. ud over Fan events, som ikke fik en ordentlig markering. Det er  noget vi skal have fundet ud af til næste år. Overordnet set skred opstillingen dog fint frem.
Sema tog sig af check-in så snart han ankom ved middagstid. Det er virkelig rart at have ham – både til det tekniske og det organisatoriske. Jeg tror også, at det betyder meget, at ham og Morten dedikerer tiden fra opsætning af check-in ved hovedindgangen til det pilles ned igen om aftenen. Jeg tror faktisk også, at der blev åbnet for check-in lidt tidligere, end vi havde annonceret. Inde i sovesalen havde Kevin og Mads et hold gophere til at hjælpe sig, når folk skulle henvises til deres plads på gulvet. Det er vigtigt, at folk lægger sig inden for de markerede områder, så derfor har Kevin og Mads fået opgaven med at kommandere med folk.
Da cafeteriet åbnede kl. 17 var Cille og jeg de første til at bestille mad. Jeg var pænt sulten, og jeg vidste, at det var nu, jeg havde tid til at spise. Lidt efter fik vi da også selskab af både Maream, Kaw, Stefan og Lars. Multihallen skulle åbne kl. 18. Dealerne og rollespillerne var stadig ved at sætte det sidste op, men vi valgte at lukke folk ind. Derefter gik jeg rundt og var lidt rastløs. Jeg skulle holde Velkomst kl. 19.30, og inden da skulle jeg lige skifte tøj, men det ville jo ikke tage 1,5 time. Så jeg gik lidt rundt og så, hvordan det gik i check-in og udenfor. Jeg fik da også lov til at rende lidt rundt mellem Danhostel, check-in, receptionen og vores bil pga. en misforståelse mellem Morten og jeg. Vi var ikke kommet på noget anderledes til Velkomst, så jeg havde valgt at lave en ”standard-udgave” og håbede så, at den video, som Steen havde lavet, ville peppe det lidt op. Imidlertid var den første af Steens videoer gået tabt, og nr. 2 blev ikke så fancy, så vi startede med den mindre fancy og sluttede af med en video med materiale fra den allerførste SVScon i 2008. Jeg synes, at Velkomst gik fint.
Efter det fik jeg lidt travlt, for jeg skulle både klargøre Mand eller kvinde quiz, instruere Kristine i lydudstyret og annoncere ting over højtalerne. Det hele faldt dog i hak. ^^ Ud over at der var en deltager til Cosplay Showcase, som ikke kunne gå op på scenen, så gik det fint. Kristine talte dog lige hurtigt nok engang imellem. Jeg vil skrive mere om Showcase i evalueringsindlægget. Imens dommerne voterede var der Mand eller kvinde quiz og lyden ville ikke afspille. Jeg havde ellers netop lavet lige den quiz på den computer, der skulle bruges til connen i det program, den havde, fordi jeg ville være sikker på, at det virkede. Jeg havde også testet det igennem hjemmefra, men alligevel drillede det. Heldigvis fungerede billederne, hvilket jo var det vigtigste. Vi kom dog til at mangle skriveredskaber, men så prikkede folk bare hul i papiret med en død kuglepen.
Mit næste programpunkt var Orienteringsløb sammen med Morten, Juliane, Kevin og Mads. Det var super hyggeligt, men næste år, skal min post nok laves lidt om. Det med studier og anime virker til at være for svært. Dernæst havde jeg tænkt mig at se Who's your Girlfriend, men der var noget forvirring omkring en cosplaypræmie, som jeg lige måtte tage mig af. De var dog kun nået til 3 eller 4 spørgsmål, da jeg kom tilbage, så jeg gik ikke glip af det store. Jeg morede mig gevaldigt under Who's your Girlfriend. Der var fyldt godt op i lokalet, og både deltagere og publikum virkede underholdt. Selvom vi nu med kærester havde valgte mere kendte personer i forhold til sidste år med fædre, var quizzen åbenbart stadig ret svær. Bagefter skulle jeg selv afholde quiz i Eventrum 2. Jeg tror faktisk, at det var første gang, jeg afholdte noget derinde. Rummet var stort set lige så fyldt som til Who's your Girlfriend. Det utrænede øje, som jeg skulle afholde, er et helt nyt koncept. Vi havde fundet nogle animetrailers, klip og OP'er, som vi så viste for folk, der ikke kendte til anime. De skulle så beskrive det, de så, og deltagerne skulle gætte, hvad der var blevet vist. Eventet var dog lige så meget for hyggens og underholdningens skyld som for konkurrencens. Der var da også en, som efterfølgende kom op og sagde, at det havde været hyggeligt. ^^ Deltagerne var dog også ret gode til at gætte, hvad det var, der blev beskrevet. Det utrænede øje var mit sidste event fredag, men så havde jeg altså også lige fået høvlet 4 igennem (ud af 8 eller sådan noget XD) - uden egentlig at stresse sååå meget.