søndag den 13. januar 2019

2019 står i sportens tegn

For mig står 2019 i sportens tegn - når vi snakker anime vel at mærke. Der kommer nemlig en række sportsanime, som jeg glæder mig til. 

1.
Først og fremmest kommer der mere Haikyu!! efter over to års ventetid. Ja, jeg ved godt, at der er kommet nogle film i mellemtiden, men det er bare compilation movies. Det er ren recap bortset fra en enkelt scene eller to. De er da gode, hvis man lige vil genopfriske sæson 2 og 3, inden den nye kommer. Jeg må dog værne mig med tålmodighed, for Haikyu!! vender først tilbage til september. Indtil videre er der kun kommet en teaser, som netop afslører, hvornår vi skal sætte kryds i kalenderen. 



2.
Mix: Meisei Story er en baseballanime. Jeg har ikke bare en svaghed for baseballanime, men denne her er baseret på mangaen Mix af Mitsuru Adachi: mangakaen bag Cross game og Touch. Og Mix er faktisk en form for fortsættelse til Touch, lyder det til. Den foregår på samme high school bare 26 år senere. Så måske nogle af karaktererne er børn af dem fra Touch. Jeg har Kleenex klar, når anime'en kommer til april.


3. 
Efter seks år vender Chihayafuru tilbage. Jeg havde faktisk ikke regnet med, at der ville komme mere. Der gik nemlig kun et års tid imellem, at sæson 1 sluttede til sæson 2 begyndte. Så da der efterfølgende ikke skete mere, troede jeg, at det var det. Så det var en glædelig overraskelse. De to første sæsoner er på 25 episoder hver. Så jeg er spændt på, om sæson 3 også bliver det. Chihayafuru kommer meget passende med foråret. 


4.
Jeg har allerede set 75 + 51 (wow... det var alligevel en del) episoder om Seidous baseballteam. Jeg har fuldt holdet i ca. 2,5 år. Og selvom jeg ikke helt kan huske, hvor vi sagde farvel til dem i Diamond no Ace: Second Season tilbage i marts 2016, så glæder jeg mig til at gense dem og heppe på dem. Bolden bliver kastet igen til april. De to baseballanime kommer altså til at gå direkte op imod hinanden. Det bliver spændende. 


5.
Det undrede mig, at MAPPA ikke greb chancen, da der var Vinter OL i Sydkorea sidste år og udgav noget mere Yuri!!! on Ice, men nu her i 2019 bliver vi altså budt ud på isen igen. 



6. 
Jeg faldt over traileren til Hoshiai no Sora på Youtube. Musikken faldt med det samme i min smag. Hoshiai no Sora er en original animeserie lavet af 8bit. Ud fra deres tidligere arbejde at dømme, prøver de noget nyt med Hoshiai no Sora. 



7.
Sidst men ikke mindst så der er stadig mere Run with the Wind - jaaa Kageyama, jeg mener Kakeru *host*.


8.
... og mere Tsurune. Alle de fujoshi feels altså.

torsdag den 10. januar 2019

Anime 2018: Opsamling

Oprindeligt hed dette blogindlæg Anime 2018: Prisuddeling. Jeg havde tænkt mig at uddele priser i kategorier som Største positive overraskelse, Bedste scene, diverse genrekategorier osv. Sådan bliver det dog ikke helt. Jeg fandt nemlig ud af, at jeg havde set for få kvalificerede anime i de givne kategorier. F.eks. har jeg kun set to deciderede healing anime i år, og det var for snævert et grundlag for en kategori. Jeg vil i stedet bruge dette blogindlæg til at komme omkring nogle af de serier og elementer, som ikke passede ind i de andre tre indlæg. 


Der har desværre været en håndfuld anime, der har skuffet i år, men som jeg alligevel har set til ende. Størrelsen af skuffelsen har varieret, og de har skuffet af forskellige årsager. Jeg har tre anime, som jeg vil fremhæve.

Jeg havde set frem til Children of the Whales. Der havde været noget rigtig flot promo art work, som lidt gav mig en Ghibli og Castle in the Sky vibe. Jeg var derfor ked af, at ikke udgav serien, da den begyndte i 2017.
Children of the Whales starter fint nok. Vi får et indblik i, hvordan livet på sandhvalen er. Som historien udspiller sig, opstår der dog huller - både i plottet men også det grundlag serien lagde ud med. For hvordan kan der blive ved med at være mennesker på sandhvalen, når de tydeligvis får så mange tæsk, hver gang de bliver angrebet. Tidligt i serien gøres der meget ud af en begravelse, men senere da folk falder som fluer, er der andre ting at tage sig til. Jeg troede desuden, at jeg ville få en form for slutning efter 12 episoder. I stedet føler jeg lidt, at jeg bare har set første kapitel af en historie.
Desværre er det ikke kun historien, der halter. Ingen har karaktererne siger mig det store. Der er også nogle deciderede belastende karakterer med - og som bare ikke vil dø.



Egentlig havde jeg ikke regnet med, at der ville komme mere Full Metal Panic! Så annonceringen af Full Metal Panic! Invisible Victory kom som en glædelig overraskelse. Glæden forduftede dog løbende, som episoder gled over skærmen.
Jeg var okay med, at vi ville få en serie mere i Second Raids tone, men i denne omgang fungerede det bare ikke for mig. Hvorfor skulle Kaname Chidori skiftes ud med en anden tsundere..? Og hvorfor skulle der hintes heftigt til, at hun var en whispered for derefter *SPOILER* at blive pløkket. *SPOILER SLUT*
Jeg brød mig heller ikke, at Chidori opfører sig out of character meget af tiden. Hun får dog rejsning til sidst. Det betyder dog på ingen måde, at serien leverer en slutning. Næh nej. Vi slutter midt i det hele. Så ja, sejren er svær at få øje på. Øv.



Årets største skuffelse kommer dog i form af kulminationen og afslutningen på jubilæumsfilmserien Digimon Adventure tri.: Digimon Adventure tri. 6: Our Future. Jeg havde ventet over 2 år på en ordentlig slutning og en forklaring. I stedet blev jeg efterladt med endnu flere spørgsmål. 
Der er så mange underlige elementer, som Digimon Adventure tri. 6: Our Future overhovedet ikke berører. Og vi taler om store ting som f.eks.: Hvorfor er der ingen, der går op i, at Davis, Yolei, Cody og Ken fra Digimon 02 åbenbart har været/er nedfrosset i kapsler?! Hvad er der sket med timelinen? Hvad i al verden er der sket med Genai?
Jeg var nervøs, da jeg satte mig til at se den første Digimon Adventure tri. film Saikai, men den var faktisk fin nok. Den satte tandhjulene i bevægelse og gjorde mig nysgerrig omkring den fremadrettede historie. Filmene kom så løbende med nye elementer, som jeg så frem til at udforske og komme mere i dybden med. Men. Det skete bare aldrig. Jeg lod mig lokke af nostalgi - og ja, det sker nok igen, når 20-års jubilæumsfilmen kommer.




Og nu til noget helt andet.
Allerede tidligt på året lagde jeg an til at notere mindeværdige scener. Violet Evergarden eps. 10 bød nemlig på en af slagsen. Den kommer til sidst i episoden ved 20:37. Scenen i Violet Evergarden er sød og rørende, men jeg havde egentlig gættet, at det var her vi ville ende. Så det kom ikke som en overraskelse for mig.

Årets bedste scene er i stedet at finde i My Hero Academia. Nej, det er ikke kampen mod All for One eller endda redningsaktionen forud for den. Jeg ser det nemlig som alt for sammenhængende i hver deres givne episode. 
Årets bedste scene kom i stedet som en overraskelse for mig i eps. 23. "Suk, skal de nu slås igen," tænkte jeg. Jeg havde på ingen måde regnet med at blive ramt totalt med feels. Stemmelægningsarbejdet er spot on, og jeg føler så meget med Bakugo, da hans stemme knækker over. Scenen viser en anden side af Bakugo og afslører nogle af de indre konflikter, han kæmper med. Det er også en af grundene til, at jeg godt kan lide ham som karakterer. 



Her til sidste vil jeg alligevel slutte af med en enkelt kategori. Det bliver dog en helt ny en.

Bedste produktion
Der laves rigtig meget anime i dag, og nogle serier hopper tydeligvis over, hvor gærdet er lavest. Ind imellem udkommer der dog også anime, hvor hele produktionen bare spiller. Animationen er flot, og der er ingen brug af "droner". Soundtracket passer til serien. Osv. Det er bare lækkert at se og høre på. Så dem vil jeg gerne hylde.

De nominerede er:

  • A Place Further Than The Universe (Madhouse)
  • Megalobox (TMS Entertainment og 3xCube)
  • My Hero Academia S3 (BONES)
  • Violet Evergarden (Kyoto Animation)
  • The Ancient Magus' Bride (Wit Studio)

Vinder: Megalobox (TMS Entertainment og 3xCube)



onsdag den 9. januar 2019

Anime 2018: Top 10

Jeg har set nogle stykker rundt omkring på nettet kalde 2018 for et fantastisk animeår. Jeg er ikke enig. Jo, der har helt klart været nogle gode anime i år, og jeg havde svært ved at skulle rangere de tre øverste i min Top 10.

Men. Der var også en utrolig død periode i sommers. Aldrig har jeg oplevet så svag en sommer(sæson). Det gør det nok også værre, at de fleste serier i dag kun er 1-cour, så jeg havde heller ikke noget at læne mig tilbage på fra foråret, som fortsatte hen over sommeren.

I år har jeg også haft svært ved at sammensætte bunden af min Top 10. Jeg havde nemlig fire serier med hver deres gode sider men også svagheder. Jeg følte således, at de lige manglede det sidste for at komme med på Top 10. To af dem er kommet med på en delt 9. plads, og de to ekstra får også hver sin benævnelse i form af en Honourable mention og en Guilty Pleasure.


Guilty pleasure

Yotsuiro Biyori / Rokuhoudou Yotsuiro Biyori
12 episoder
Lækker mad og desserter + bishounen + en fed kat... what's not to like? ^^; En dejlig healing anime.



Honourable mention

DARLING in the FRANXX
24 episoder
Det var med en smule skepsis, jeg begyndte på DARLING in the FRANXX. Jeg vidste således, at der var nogle elementer, jeg skulle se igennem fingre med. Heldigvis gjaldt det primært de første 2-3 episoder. På trods af disse elementer blev jeg alligevel grebet af DARLING in the FRANXX.
Jeg har svært ved at sætte en finger præcis på, hvad der gjorde det. Det nærmeste jeg kommer må være: "Den mindede mig om Neon Genesis Evangelion." Ikke kun pga. overlappene som f.eks. det blå blod. Det var hele følelsen af at se serien.
DARLING in the FRANXX udkom i vinteren og foråret, hvor der også var andre gode serier at konkurrere med, men jeg sad ret tit og havde mest lyst til at se den nyeste episode af den. Det taler virkelig for en serie, når jeg har det sådan. Historien bliver lidt noget rod hen i anden halvdel af serien. Der er også flere elementer, som man sagtens kunne være gået mere i dybden med. Der er mange ubesvarede spørgsmål om den verden, det foregår i.
DARLING in the FRANXX vælger dog i stedet at fokusere på sine karakterer og deres indbyrdes forhold. Her kunne man også have gjort mere, men jeg elsker, at vi får lov til at se karaktererne forholde sig til livet efter det store opgør. Det er en sjældenhed i anime.
Der er meget galt med DARLING in the FRANXX, og derfor har jeg også svært ved at anbefale den til andre, men jeg nød at se den. 



Anime 2018: Top 10

9. Banana Fish
24 episoder
Banana Fish starter egentlig ret godt med en spændende historie og et fint persongalleri. De første 13 episoder fungerer godt og bygger fint op til den endelig konfrontation med Arthur, samtidig med at vi bliver klogere på, hvad Banana Fish er for en størrelse.
Derefter træder Banana Fish-problematikken/mysteriet i baggrunden, og vi får i stedet mere bandekrig og interne magtkampe. I princippet kunne det sagtens fungere, men jeg sad lidt med følelsen af, at serien var begyndt at gentage sig selv. Jeg havde forventet, at anden del ville gå skridtet videre og være mere intens med mere på spil. Især efter tilføjelsen af Blanca. Jeg føler, at hans karakter kunne have været så meget mere og være brugt så meget bedre.



9. Wotakoi: Love is Hard for Otaku
11 episoder
Jeg havde lidt forventet en serie i stil og på højde med Recovery of an MMO Junkie fra 2017, så jeg gik ind til Wotakoi med ret høje forventninger. Desværre levede serien ikke helt op til dem. Det er en sød serie om to otakukærestepar. Den har sine søde og sjove øjeblikke - bare ikke lige så mange som MMO Junkie.
De fire karakterer er empatiske, og jeg så frem til at følge deres udvikling og udfordringer. Jeg kan især godt lide Hanako Koyanagi og Tarou Kabakura som par.



8. Laid-Back Camp / Yuru Camp△ + Specials
12 + 3 episoder
Laid-Back Camp er hyggelig og passede perfekt til vintersæsonen, fordi pigerne netop camperer uden for sæson. Trods det kolde vejr får man nemlig lyst til selv at pakke sig ind og begive sig ud i naturen. Det hjælper selvfølgelig også på det, at de altid får et eller andet lækkert at spise.
Laid-Back Camp er årets healing anime. Jeg anbefaler at se den med en varm kop te eller kakao i hænderne og med en plaid over sig i sofaen. ^^



7. Violet Evergarden + Special
13 + 1 episoder
Violet Evergarden har lidt af en sløv opstart. Den første episode fungerer fint som introduktion til den verden, som historien udspiller sig i, men det primære indtryk var dog: "Nøj, hvor er den pæn". Derefter går serien lidt i stampe med eps. 2-4. De er også virkelig flotte at se på, men desværre ret kedelige og berørte mig ikke rigtigt.
Af den grund overvejede jeg at droppe serien, men jeg valgte at give den en chance mere, og det er jeg glad for. Episode 5 viste sig nemlig som en væsentlig forbedring og var grunden til, at jeg ikke droppede serien. Violet begyndte nemlig at udvise tegn på udvikling i denne episode. Derefter blev episoderne bedre, og Violets udvikling fortsatte.



6. ReLIFE: Final Arc / ReLIFE: Kanketsu-hen
4 episoder
OVA'en her er en direkte fortsættelse til Re:LIFE serien, så man bør ikke begynde her! Med det sagt er jeg glad for at der er kommet mere Re:LIFE. Jeg følte, at seriens slutning var lidt for åben. Det er også rart at se historien fra Chizuru Hishiros (pigens) side.



5. Hinamatsuri
12 episoder
Årets store positive overraskelse. Jeg var gået udenom serien i første omgang, fordi den lød lidt for tåbelig til mig. Der er da også en absurd præmis, og der er visse fjollede elementer, men det spiller alt sammen godt sammen. Hinamatsuri er således rigtig god og sjov underholdning med utrolig meget hjerte.
Bortset fra Hina selv byder serien også på nogle herlige og skønne karakterer, hvilket også kan ses på mine nomineringer med hensyn til persongalleriet.



4. A Place Further Than the Universe / Sora yori mo Tooi Basho
13 episoder
Coming of age adventure til Antarktis i selskab med fire ret forskellige piger med hver deres usikkerheder. Det er en skøn rejse at være med på - og så er der pingviner! Jeg kan godt lide at serien forholder sig forholdsvis realistisk til sin præmis og sine karakterer.
Produktionen er i top, og landskaberne er virkelig flotte. Man får helt lyst til selv at tage til Antarktis... og blive omringet af pingviner... ^^; A Place Further Than the Universe er en helstøbt animeserie med et fint persongalleri, en god historie og personudvikling.



3. My Hero Academia S3
25 episoder
I år var året, hvor jeg blev ramt af HeroAca-feberen. Det er fedt med 2-cour serier, men i HeroAcas tilfælde, ville jeg faktisk have foretrukket, at den havde heddet 13 + 12, for der er så stor forskel på kvaliteten af de to dele af sæson 3. Havde første del stået alene, havde den måske endda vippet March comes in like a lion af førstepladsen. 
Første del er medrivende og vel bygget op. Der er mange gode scener, personudvikling og årets bedste to episoder: Symbol of Peace og One For All. Selv hvad der på overfladen ligner en filler, bruges til at efterbehandle hændelserne i de forrige episoder, som har efterladt stor virkning på vores karakterer. Det er virkelig fedt sat sammen.
Det er også en af grundene til at anden del virker så skuffende. Den står nemlig i stor kontrast - især med hensyn til, hvad der er på spil. Det virker bare lidt for letsindigt.



2. Megalobox
13 episoder
Jeg har aldrig hverken læst eller set Ashita no Joe / Tomorrow's Joe, men jeg er godt klar over, at den var stor i Japan, da den udkom. Derfor havde jeg også visse forventninger til jubilæumsprojektet Megalobox. 
Jeg kan roligt sige, at de blev opfyldt. Jeg fik en spændende, cool og intens bokseanime, som sagtens kunne nydes uden forudgående kendskab til Ashita no Joe. Jeg var vild med den rå og retro stil, som serien kørte. Den passede perfekt til miljøet og historien. 
Kunne Megalobox være gået mere i dybden..? Ja, men den er også bevidst om, at den kun har 13 episoder at gøre med og strukturerer således egentlig sin tid fint. Man behøver bestemt ikke være boksefan for at synes om Megalobox. Jeg tror dog, at man vil værdsætte den mere, hvis man hører til den voksne skare af animefans, som har været længe i gamet så at sige. 



1. March comes in like a lion 2 / 3-gatsu no Lion 2nd Season
22 episoder
Mange vil sige, at March comes in like a lion handler om shogi, men det er for forenklet. Jeg vil sige, at den handler om familie, om at høre til og finde en plads i livet. Især her i anden sæson træder shogien i baggrunden meget af tiden. I stedet er fokus på karaktererne - primært Hina og Rei. March giver os en hjertevarm og til tider hjerteskærende historie. 
Billedsiden er også altid en fornøjelse at kigge på. March er også rigtig god til stemning - både via billed og lyd. Jeg anbefaler dog, at man starter med sæson 1 og ikke snyder sig selv for yderligere 22 gode episoders anime. Psst... sidste år kårede jeg faktisk også sæson 1 som den bedste anime.


tirsdag den 8. januar 2019

Anime 2018: Persongalleriet

Så er turen kommet til at tage et kig på karaktererne. For mit vedkommende kan et godt persongalleri nemlig redde en haltende historie og en hullet præmis. Så elsker jeg også, når vi virkelig kommer ind under huden på karaktererne og deres forhold til hinanden.

Jeg har de klassiske kategorier med, men jeg har også en enkelt ny. Karakterer, der tidligere har vundet en kategori, kan ikke blive nomineret igen. Tidligere nominerede, som ikke vandt, kan godt. 


Bedste persongalleri
De nominerede er:

  • Hinamatsuri
  • My Hero Academia S3
  • A Place Further Than the Universe / Sora yori mo Tooi Basho


My Hero Academia har simpelthen så mange søde, sjove og interessante karakterer. Selvom det er et stort persongalleri kommer vi lige så stille mere i dybden med flere af karaktererne. Det er jeg stor fan af.

Vinder: My Hero Academia 3




Bedste personudvikling
De nominerede er:

  • Historia (Attack on Titan 3)
  • Katsuki "Kacchan" Bakugo (My Hero Academia 3)
  • Violet Evergarden (Violet Evergarden)

Normalt dækker denne kategori en hel anime, men i år har jeg valgt at lade den sætte fokus på udvalgte karakterer. Violets udvikling er kernen af serien Violet Evergarden, så derfor vinder hun. 

Vinder: Violet Evergarden (Violet Evergarden)




Bedste kvindelige hovedperson
De nominerede er:

  • Asirpa (Golden Kamuy)
  • Hinata Kawamoto (March comes in like a lion 2)
  • Rin Shima (Laid-Back Camp)

Mit hjerte blødte virkelig for Hina her i sæson 2 af March comes in like a lion. Hun er sådan en sød pige, som kæmper for sin overbevisning. 

Vinder: Hinata Kawamoto (March comes in like a lion 2)




Bedste mandlige hovedperson
De nominerede er:

  • Yoshifumi Nitta (Hinamatsuri)
  • Rei Kiriyama (March comes in like a lion)
  • Izuku "Deku" Midoriya (My Hero Academia 3)

Nitta er den mest underholdende karakter i Hinamatsuri, men han har også en anden side, som titter frem en gang imellem. Han har jo faktisk et godt hjerte. 

Vinder: Yoshifumi Nitta (Hinamatsuri)




Bedste kvindelige biperson
De nominerede er:

  • Anzu (Hinamatsuri)
  • Utako Sakura (Hinamatsuri)
  • Ochaco Uraraka (My Hero Academia 3)

Først var jeg faktisk ikke så begejstret for Anzu, men det ændrede sig, da hun "flyttede ind" hos de hjemløse. Hendes historie viser i den grad, at Hinamatsuri har meget hjerte. Jeg kom sådan til at ønske det bedste for Anzu.

Vinder: Anzu (Hinamatsuri)




Bedste mandlige biperson
De nominerede er:

  • Goro (DARLING in the FRANXX)
  • Someji Kawamoto (March comes in like a lion 2)
  • Katsuki "Kacchan" Bakugo (My Hero Academia 3)

Jeg har haft et svagt punkt for Bakugo siden sæson 1 af My Hero Academia. Jeg har hele tiden følt, at der var mere at komme efter hos ham end den aggressive rival. Jeg er SÅ glad for, at han ikke blev gjort til villain. Det ville have været den letkøbte løsning. 

Vinder: Katsuki "Kacchan" Bakugo (My Hero Academia 3)




Mest irriterende karakter
De nominerede er:

  • Akane Shinjo (SSSS.Gridman)
  • Takafumi Yukawa (Kokkoku)
  • Weslia "Char" Chartreux (Boarding School Juliet)

Tåben Takafumi var med til at ødelægge Kokkoku. "Hvorfor opfører han sig så dumt?", "Hvorfor gør han nu det?!", "Stop dig selv!", var desværre mine reaktioner på hans handlinger - særlig i anden del af serien.

"Vinder": Takafumi Yukawa (Kokkoku)



Bedste familie
De nominerede er:

  • Anzu og de hjemløse (Hinamatsuri)
  • Fam. Kawamoto (March comes in like a lion 2)
  • Izuku og mor Midoriya (My Hero Academia S3)

Hina er i problemer her i sæson 2, men hun får masser af opbakning fra sin familie. Familien Kawamoto er en skøn familie med masser af hjerterum. Selvom midlerne er små, er kærligheden overvældende. Jeg forstår virkelig godt, at Rei drages mod lyset fra dem.

Vinder: Fam. Kawamoto (March comes in like a lion 2)



Bedste team
De nominerede er:

  • Team Nowhere (Megalobox)
  • Asirpa og Sugimoto (Golden Kamuy)
  • Class 1-A (My Hero Academia 3)

Team Nowhere er et umagen trekløver. De ryger ofte i totterne på hinanden, men de holder sammen og hjælper hinanden. I jagten på deres fælles mål får de således også et godt fællesskab og et sted at høre til. 

Vinder: Team Nowhere (Megalobox)


mandag den 7. januar 2019

Anime 2018: Musikken

Det har virkelig ikke været et særligt bemærkelsesværdigt år, når det gælder musik i anime. Nogle numre og soundtrack har efterladt et indtryk, men der har været langt imellem dem. Jeg har derfor valgt at lavet mit musikindlæg lidt anderledes i år. Jeg vil stadig komme omkring de klassiske emner som soundtrack, OP og ED, men det bliver på hver deres måde. 



Bedste OP'er

Jeg har valgt ikke at rangere denne kategori i år. I stedet har jeg udvalgt 5-6 OP'er ud, som jeg godt kan lide af forskellige årsager. De står listet i alfabetisk rækkefølge efter seriens navn.

Banana Fish OP1 - found & lost af Survive Said The Prophet
Banana Fish foregår i et råt og nådesløst bandemiljø, hvilket OP'en her illustrerer godt både med sin billedside og sang.



DARLING in the FRANXX OP1 og 2 - KISS OF DEATH af Mika Nakashima x Hyde
Billedesiden er egentlig ret standard med præsentation af karaktererne, men sangen står stærkt og efterlod et stort indtryk. Jeg er vild med, at man blot har valgt at lave en anden og "lettere" version af sangen som OP2, hvor der også er en langt mere positiv billedside. Desuden kan jeg godt lide, at vi med de to OP'er har DARLING in the FRANXX' farver: rød og blå repræsenteret.




March comes in like a lion 2 OP1 - Flag wo Tatero af YUKI
Farverig og flot. Vi ser Rei Kiriyama bogstavelig talt klatre over forhindringer og jagte sin lykke.



My Hero Academia 3 OP1 - ODD FUTURE af Uverworld
Da denne OP tonede frem på skærmen første gang tænkte jeg "WTF". Den var meget anderledes i forhold til de forrige OP'er, og jeg følte slet ikke, at den passede til My Hero Academia.
Som jeg fik set episoderne en efter en og set og hørt OP'en igen og igen, ændrede mit indtryk sig dog af den. Den begyndte at sætte mig i den rigtige stemning til at se My Hero Academia. Især sidste del af sangen hypede mig op.
Jeg kan stadig meget bedre lide OP'erne til sæson 2, men jeg synes alligevel, at jeg lige ville nævne Odd Future, for den er slet ikke så ringe, som man først tror.



Violet Evergarden - Sincerely af TRUE
Dette er endnu en OP, som blev bedre med tiden - og mere følelsesladet. Vi lærer Violet bedre at kende og følger hendes udvikling i løbet af serien, og jo mere hun fyldes med (forståelsen for) følelser, des mere følelse følte jeg i OP'en.




Bedste ED'er

Ligesom OP'erne er ED'erne heller ikke rangeret. Det har været et svagt år for ED'er, og der er langt imellem dem, der har efterladt et indtryk. Det hjælper heller ikke på det, at både afspilleren på Netflix og Amazon Prime Video springer ED'en over og afspiller næste episode efter nogle få sekunder.

A Place Further Than the Universe - Koko kara, Koko kara (From Here, From Here) af Inori Minase, Kana Hanazawa, Yuka Iguchi, & Saori Hayami
Sød og optimistisk - ligesom de fire piger (og så er der pingviner med). ^^



Attack on Titan S3 - 
Akatsuki no Chinkonka (Daybreak Requiem) af Linked Horizon
Stilen fra ED'en fra sæson 2 er bibeholdt til en vis grad. Musikken er dog mere optimistisk. Jeg kan godt lide, at den giver os et glimt af håb.



Banana Fish - Prayer X af King Gnu
Melankolsk. Dermed passer den godt til den følelse, jeg ofte sad med efter at have set en episode.




Mest catchy

Darling in the FranXX ED1 - Torikago af XXme
Klassisk catchy upbeat sang



Megalobox ED - Kakatte koi yo af Emi Nakamura
Jeg er bestemt ikke til denne genre normalt, med der var bare noget ved beatet, der gjorde, at den blev ved med at spille i hovedet på mig. Jeg er især vild med omkvædet.




Bedste soundtrack

1. Violet Evergarden af Evan Call
Et smukt og stemningsfyldt soundtrack



2. Laid-back Camp af Akiyuki Tateyama
Et ord: hygge



3. Megalo Box af mabanua
Cool og bidrager meget til skabelsen af seriens miljø



4. March comes in like a lion 2 af Yukari Hashimoto
Fyldt med følelser



5. DARLING in the FRANXX af Asami Tachibana
Et varieret soundtrack, som styrker både dramatiske og stille scener

torsdag den 3. januar 2019

Anime 2018: Oversigt

Så er det tid til at lave en opgørelse over anime afsluttet i 2018, som jeg har set til ende. Jeg har valgt at slå specials sammen med deres respektive serie på nær i et tilfælde. Så i alt blev det til 34 anime. De er sat op i alfabetisk rækkefølge med deres engelske titel, da det typisk er den streamingsiderne bruger.


Set på Amazon Prime Video
  1. After the Rain
  2. Banana Fish
  3. Boarding School Juliet
  4. Kokkuko
  5. Wotakoi: Love is Hard for Otaku


Set på Crunchyroll
  1. A Place Further Than the Universe / Sora yori mo Tooi Basho
  2. Amanchu! Advance
  3. Attack on Titan S3
  4. Bungou Stray Dogs: Dead Apple
  5. Darling in the FranXX
  6. Digimon Adventure tri. 6: Our Future /  Digimon Adventure tri. 6: Bokura no Mirai
  7. Full Metal Panic! Invisible Victory
  8. Golden Kamuy
  9. Golden Kamuy S2
  10. Hanebado!
  11. Hinamatsuri
  12. Holmes of Kyoto
  13. Laid-Back Camp / Yuru Camp△ + Specials
  14. MEGALOBOX
  15. My Hero Academia S3
  16. ReLIFE: Final Arc / ReLIFE: Kanketsu-hen
  17. School Babysitters / Gakuen Babysitters
  18. SSSS.Gridman
  19. Starlight Promises / Yakusoku no Nanaya Matsuri 
  20. The Ancient Magus' Bride / Mahoutsukai no Yome
  21. The Legend of the Galactic Heroes: The New Thesis - Encounter / Ginga Eiyuu Densetsu: Die Neue These - Kaikou
  22. Yotsuiro Biyori / Rokuhoudou Yotsuiro Biyori


Set på Netflix
  1. A.I.C.O.: Incarnation
  2. Back Street Girls -Gokudols-
  3. Children of the Whales / Kujira no Kora wa Sajo u ni Utau*
  4. Flavors of Youth / Shikioriori
  5. Violet Evergarden + Special

*Children of the Whales udkom godt nok i 2017 i Japan, men Netflix gjorde den først tilgængelig i 2018, så derfor tæller jeg den med.


Set på Wakanim
  1. March comes in like a lion S2 / 3-gatsu no Lion 2nd Season


Set på Youtube
  1. Golden Kamuy Short Anime: Golden Douga Gekijou

Ud over de ovenstående anime er jeg stadig i gang med to serier. Jeg mangler at se fire episoder af IRODUKU: The World in Colors. Den har dog været ret skuffende, så den er blevet nedprioriteret. Jeg tvivler nemlig på, at den kan rejse sig så meget, at den truer nogle af de andre i prisuddelingerne. 
Det samme er lidt tilfældet med Forrest of Piano. Her har jeg kun set to episoder, som ikke har gjort det store indtryk på mig. Desuden kommer der en sæson 2 af den i 2019, så hvis den går hen og bliver god, kan det være jeg vælger at slå de to sæsoner sammen og se på dem som en samlet serie i næste års opsamling.
Jeg droppede Dragon Pilot efter fire episoder. Det var simpelthen bare ikke mig. Ingen af karaktererne sagde mig noget. Det var en underlig præmis for dragepiloterne, og historien fangede mig slet ikke.
Lost Song blev droppet efter kun to episoder. Den var generisk, forudsigelig og grim, så den gad jeg ikke spilde mere tid på.

søndag den 23. december 2018

Countdown: 8 dage tilbage

Sååå.... den 11. december skrev jeg, at jeg manglede at se 44 episoders anime for at færdiggøre de sidste anime fra i år. Men. Så fik vi Netflix igen, og der var selvfølgelig også noget anime fra i år, jeg gerne ville se. Således mangler jeg nu at se 61 episoders anime... XD Argh. Status kan I se herunder.


After the Rain
Episoder set: 8/12 på Amazon Prime Video
De seneste fire episoder har været fine nok. Så jeg regner fortsat med at se serien færdig.


Banana Fish 
Episoder set: 10/24 på Amazon Prime Video
Banana Fish har derimod overrasket positivt og vist sig at være en ganske udmærket anime, hvor Morten og jeg sagtens kan se et par episoder af gangen. Det er der så også behov for, da vi startede på den sent, og den er en af de sjældne 2-cour serier. 


Dragon Pilot: Hisone & Masotan
Episoder set: 2/12 på Netflix
Jeg havde set meget frem til Dragon Pilot, men nu ved jeg ikke rigtig, hvad jeg skal synes om den. Det jeg har fået, var ikke lige - eller nærmere slet ikke - det jeg havde forventet. Af den grund er den ikke min første prioritet. 


Forest of Piano
Episoder set: 1/12 på Netflix
Jeg er ikke så vild med character designet. Dog er animationerne ikke så forfærdelige (endnu), som jeg havde frygtet.


Golden Kamuy 2
Episoder set: 8/12 på Crunchyroll
Jeg ved snart ikke, hvad jeg skal beskrive den her serie som...


IRODUKU: The World in Colors
Episoder set: 9/13 på Amazon Prime Video
Jeg har valgt at nedprioritere denne serie, da den ikke har sagt mig det helt store. Jeg vil hellere bruge min tid på at få set noget mere af nogle af de andre serier. Derfor har jeg ikke set mere af IRODUKU siden sidst.


Lost song
Episoder set: 0/12 på Netflix
Animationerne i traileren er ikke lige min kop te, men ellers virker den interessant. 


SSSS.Gridman
Episoder set: 10/12 på Crunchyroll
Dette er den eneste serie, jeg pt. ser uden Morten, så den skal jeg i hvert fald nok få set færdig.