onsdag den 28. december 2011

Chibi Gaffa

Således lyder det foreløbige navn til Grenås kommende animeforening. De har valgt "Chibi", fordi de starter som en lille forening, og "Gaffa" står for "Grenaa Anime Forening For Anime/manga fans". Jeg ved dog ikke lige, hvad de gør, hvis de skulle vokse sig større, men den tager de nok til den tid. 

Chibi Gaffa holder stiftende generalforsamling i forbindelse med deres første hyggearrangement. Det kommer til at foregå den første weekend i det nye år på Campus Djursland. Det koster 100 kr. at deltage, der vil fungere som kontingent. Det er muligt at overnatte, hvis man medbringer sovegrej. Der kan spilles både PS3, Wii og Xbox 360 såfremt folk medbringer spil og kontrollere. Folk er også velkomne til at tage anime og manga med. En af initiativtagerne til generalforsamlingen vil introducere spillet The Werewolves of Miller's Hollow, som er meget populært både til HAF, Kita og SVS.

Indtil videre ser der ud til at blive en 12-15 deltagere til arrangementet. Det var ca. det samme vi var til HAF's første event. Jeg kommer ikke selv til at drage til Grenå, men bor man i området, vil jeg opfordre til at tage derhen. Det bliver spændende at se, hvordan det kommer til at gå Chibi Gaffa. Det er godt at se, at der stadig dukker nye initiativer op, som føres ud i livet. Nu burde Østjylland også efterhånden være dækket ind, hvad angår animeforeninger.

Facebookevent
Facebookgruppe

mandag den 26. december 2011

Persongalleriet i anime 2011

Personerne i en anime er et vigtigt element for mig. Der skal helst være nogle jeg finder interessante eller seje og/eller udvikler sympati for. Jeg kan dog også let blive irriteret på bestemte stereotyper, som hvis de får en stor rolle, er med til at trække mit generelle indtryk af anime'en ned. Men er personerne interessante i sig selv, behøver jeg ikke et stort episk plot for at synes om en anime. Det er nok af den grund, at jeg godt kan lide dramaserier, som jo ofte har fokus på personerne og deres følelser og handlinger. Inspireret af det engelske forum AnimeReactor vil jeg derfor prøve at uddele følgende priser:
  • Bedste persongalleri
  • Bedste kvindelige hovedperson
  • Bedste mandlige hovedperson
  • Bedste kvindelige biperson
  • Bedste mandlige biperson
  • Mest elskelige karakter
  • Bedste duo
De to sidste kategorier er mine egne tilføjelser. For at kunne modtage en pris skal anime'en være afsluttet eller påbegyndt i år 2011. Jeg kommer dog til at holde mig inden for de anime, jeg selv har set (som er beskrevet i indlægget "Anime 2011"). Jeg vil dog ikke kun tage personer, fra de anime, jeg har set færdige, men også fra dem, jeg stadig er i gang med. Der er 3 nominerede i hver kategori, hvoraf jeg så har valgt en vinder.

Bedste persongalleri
  1. Fate Zero: Denne serie har et varieret og modent persongalleri, hvilket man ikke ser så ofte. Personernes forhold og interaktion virker troværdige og bidrager samtidig til seriens indhold og styrke.
  2. Kimi ni Todoke 2: De vigtigste personer i denne fortsættelse står ikke så stærke, som de gjorde i 1'eren og tilføjelse af den nye dreng giver egentlig ikke det ekstra, det burde. Personerne spiller dog stadig rigtig godt sammen, og de er interessante at følge.
  3. Natsume Yūjin-Chō San: De fleste figurer i serien stråler måske ikke så meget igennem, men de er alle med til at gøre serien til det den er - mennesker såvel som yokai. Hele persongalleriet er med til at skabe den specielle stemning der er i serien og den følelse, man får ved at se den. 
Vinder: Fate Zero



Bedste kvindelige hovedperson
  1. Chihaya Ayase - Chihayafuru: Chihaya starter lidt svagt ud, da vi får fortalt hendes barndomsminder, men da vi vender tilbage til hendes teenagerår, begynder hendes karakter at blive mere appellerende. Hun begynder også at minde om en anden herlig karakter nemlig Nodame.
  2. Rin Kaga - Usagi Drop: Lige fra start står det klart, at Rin er anderledes end andre piger på hendes alder pga. sin situation. Efter hun flytter ind hos Daikichi begynder hun dog at stråle og vise, at hun er en sød og kær men bestemt lille dame, der formår at sprede glæde og liv omkring sig.
  3. Sawako Kuronuma - Kimi ni Todoke 2: I første sæson er Sawako en virkelig kær, sød, uskyldig og sjov karakter. Desværre går der lidt af det hele i sæson 2, hvor Sawako udviser en enorm usikkerhed på trods af den udvikling hun gennemgår i sæson 1. Hun har dog stadig sine øjeblikke, og efter længere tid får hun overvundet sig selv og sin usikkerhed.
Vinder: Rin Kaga - Usagi Drop



Bedste mandlige hovedperson
  1. Akito Takagi - Bakuman: Modsat sin makker udviser Takagi mere karakter og beslutsomhed. Jeg kan også meget bedre lide den måde, han håndtere sit forhold til sin kæreste på. Det virker mere ægte og ikke så idealistisk.
  2. Daikichi Kawachi - Usagi Drop: Daikichi er især stærk i sammenspil med Rin, hvorigennem han også udvikler sig og bliver voksen på en anden måde end hidtil trods sine 30 år. Han er sympatisk, sjov og interessant at følge. 
  3. Takashi Natsume - Natsume Yūjin-Chō San: Igennem de tre sæsoner har Natsume udviklet sig og er blevet en mere interessant og bred karakter. Han har og udvikler stadig sit forhold til både mennesker og yokai, hvilket er interessant at følge.
Vinder: Takashi Natsume - Natsume Yūjin-Chō San



Bedste kvindelige biperson
  1. Chizuru Yoshida - Kimi ni Todoke 2: Hun er et herligt modstykke til Sawako. Hun er sjov, energisk og loyal omend lidt clueless af og til, men hun har også en mere følsom side.
  2. Irisviel von Einzbern - Fate Zero: Jeg blev meget positivt overrasket over denne karakter, som jeg hurtigt fik særlig sympati for. På trods af sit skrøbelige helbred har hun en stærk overbevisning og vil stadig gøre, hvad hun kan for at hjælpe.
  3. Tatiana Wisla - Last Exile: Fam the Silver Wing: Da jeg fik øje på hende i OP'en blev jeg rigtig glad. Tatiana bidrager med myndighed og eftertænksomhed, hvilket er et rigtig godt modstykke til seriens overgearede hovedperson.
Vinder: Irisviel von Einzbern - Fate Zero



Bedste mandlige biperson 
  1. Dio Eraclea - Last Exile: Fam the Silver Wing: It's a trap! Dio skilte sig meget ud i den første Last Exile, og det er derfor godt at se ham vende tilbage. Han har stadig sit glade barnlige sind og tossede facon, men fra første serie ved jeg jo, at han gemmer på en dyster fortid.
  2. Eiji Niizuma - Bakuman: Den sejeste karakter i Bakuman, som næsten overstråler hovedpersonsduoen. Han er helt sin egen, og selvom han kan virke ustyrlig og excentrisk, så har han en god fornemmelse og ved, hvad han taler om.
  3. Nyanko-sensei - Natsume Yūjin-Chō San: En fed talende kat der drikker sig fuld i sake... men i virkeligheden er en stærk rævelignende yokai. Der er altid sjove scener med Nyanko-sensei, og han fungerer glimrende som side-kick til den mere rolige Natsume.
Vinder: Eiji Niizuma - Bakuman



Mest elskelige karakter
  1. Menma - AnoHana: Med sit uskyldige sind og barnagtige håbefulde tro på sine venner brænder Menma igennem. Det er dog lige så meget Menmas historie og hendes tilknytning til hendes venner, som gør hende elskelig.
  2. Rin Kaga - Usagi Drop: Da man første gang møder Rin er hendes blik tomt, men eller måske netop derfor udvikler man en hengivenhed for Rin, som bare vokser serien igennem.
  3. Yune -  Ikoku Meiro no Croisée: Yune og hele hendes væsen er med til at gøre Ikoku Meiro no Croisée interessant. Hun er sød, ihærdig, hjælpsom og høflig. Det er sjov at se hende vænne sig til de franske skikke.
Vinder: Rin Kaga - Usagi Drop



Bedste duo
  1. Moritake Mashiro og Akito Takagi - Bakuman: På trods af at de er vidt forskellige udgør disse to et godt makkerpar. De supplerer hinanden godt og tænker alligevel meget på samme måde.
  2. Rin Kaga og Daikichi Kawachi - Usagi Drop: Hvem der opdrager hvem, kan være svært at sige. Det er dog nemt at se, at de begge to beriger hinandens liv og er med til at udvikle hinanden.
  3. Waver Velvet og Rider - Fate Zero: Modsætninger mødes og danner komisk duo i Fate Zero, som typisk bliver brugt til at lette stemningen i serien. Selvom de er modsætninger går de rigtig godt i spænd med hinanden, og de er altid ved den andens side.
Vinder: Rin Kaga og Daikichi Kawachi - Usagi Drop 

fredag den 23. december 2011

Ghiblis Arrietty får dansk biografpremiere

Der er blevet gjort noget mere ud af Arriettys danske premiere i forhold til de to foregående Ghibli film (Mononoke og Nausicaa). Måske fordi den er nyere eller måske fordi det mere er en familiefilm end de to andre. Filmen har fået danske stemmer, en dansk hjemmeside og nogle af de danske foreninger er endda blevet kontaktet i forbindelse med premieren. Filmen vil dog kun blive vist med danske stemmer, men den kan til gengæld ses i en lang række af biografer landet over.

Arriettys hemmelige verden er inspireret af Mary Nortons bog om "Lånerne". Handlingen er dog flyttet fra 50'ernes England til nutidens Japan i filmen, og nogle personer er udeladt. Jeg kender ikke bogserien, så jeg synes egentlig at filmen fungerer meget godt. Dog er tempoet meget lavt, og den er ikke lige så interessant som nogle af de andre Ghibli film. Filmen er stadig utrolig flot, og fremstiller virkelig Arriettys hemmelige verden som noget særligt - nærmest magisk, hvilket sikkert vil virke endnu bedre på det store lærred.

Filmen får premiere den 25. december.

Anmeldelser af filmen:
Troldspejlet
Information
Kristelig Dagblad (anden halvdel af anmeldelsen kræver login)
LOVEFiLM
Nordjyske
P1 Filmland

onsdag den 21. december 2011

Fornyet Anime Kita bestyrelse

Anime Kita går ind i det nye år med udskiftninger på en del pladser i bestyrelsen. Der er kommet ny formand og kasserer samt nye menige bestyrelsesmedlemmer. Formanden, næstformanden og kassereren blev dog valgt uden afstemning, da der kun var en kandidat til hver post. Derimod var der en smule rift om de to sidste pladser i bestyrelsen, da der var tre der stillede op. De gav hver en lille valgtale om, hvorfor de netop skulle vælges ind. Bestyrelsesmedlemmerne blev valgt ind en af gangen. Så nu ser Kitas bestyrelse sådan ud:

Formand: Kenny Hansen (Nikkelmann)
Kasserer: Sascha Nielsen (Zarsu)
Næstformand: Casper Vangsted (Camavan)
Bestyrelsesmedlem a: Mads Nielsen (k4emic)
Bestyrelsesmedlem b: Mads Østergaard (Prime)
Bestyrelsessuppleant: Rasmus Andersen (Junder)

Størstedelen har været med i Kita i flere år men på mindre poster bl.a. i planrådet og chibirådet. Alle i bestyrelsen har også kontakter i flere forskellige andre organisationer i miljøet. Selvom der er kommet nye i bestyrelsen, vil jeg ikke kalde det et reelt generationsskift - måske et halvt. Jeg tror da også, at Kita vil køre videre på stort set samme måde. Måske rykker de store Kita Træf i nye større lokaler, selvom jeg dog ikke ved om det stadig er nødvendigt, nu hvor Huset er blevet bygget om. Der er godt nok stadig kun plads til 42 overnattende, men langt de fleste deltagere bor jo også i området og kan således tage hjem og sove.

Ud af Kitas flere 100 medlemmer var der dog kun 13, som mødte op til general- forsamlingen til trods for at så mange rent faktisk bor lige i nærheden. Der mødte også dobbelt så mange op til julefrokosten dagen før. Folk gider ikke deltager i de kedelige ting. Jeg synes, at det igen er tegn på faldende engagement, men Kita formår dog stadig at lokke nye medlemmer til - også et par, som gerne vil hjælpe til. Det virker dog til, at der kan være langt imellem dem.

Jeg ønsker den nye bestyrelse held og lykke.

tirsdag den 20. december 2011

Anime 2011

Dette er en noget længere post. Nu er du advaret på forhånd. ^^

Efterårssæsonens anime er så småt ved at løbe til ende. Der er kun 1-2 eps. tilbage af de korte serier, som kun løber en sæson. Det betyder også, at animeåret 2011 er ved at være forbi, og det er ved at være tid til se tilbage på de anime, der er kommet. Jeg vælger dog at indskrænke det til, de anime, jeg har set færdige - eller næsten. På et senere tidspunkt tager jeg måske de serier op, som jeg droppede. Jeg har det med ikke at huske alle de nye serier, jeg har set i årets løb, så jeg har taget ANN's preview guides og moetrons visuelle guides til hjælp. ^^;

Fra efterårssæsonen 2010:
Bakuman

Fra vintersæsonen 2011:
Fractale
Gosick
Hourou Musuko - Wandering Son
Kimi ni Todoke 2

Fra forårssæsonen 2011:
AnoHana
C – Control – The Money and Soul of Possibility
Hanasaku Iroha
Moshidora

Fra summersæsonen 2011:
Ikoku Meiro no Croisée
Mawaru Penguindrum (mangler 1 eps.)
Natsume Yūjin-Chō San
No. 6
Usagi Drop

Fra efterårssæsonen 2011:
Fate Zero (mangler 1 eps.)
UN-GO (mangler 1 eps.)

OVA'er:
Black Lagoon: Roberta's Bloodtrail
Break Blade


Serier jeg endnu ikke har set færdige, men regner med at se til ende: (Disse vil jeg dog ikke komme ind på mere i denne post.)
Bakuman 2 (fra efterår 2011)
Chihayafuru (fra efterår 2011)
Last Exile: Fam the Silver Wing (fra efterår 2011)
Mirai Nikki (fra efterår 2011)
Puella Magi Madoka Magica (fra vinter 2011)
Shakugan no Shana Final (fra efterår 2011)
Tamayura ~hitotose~ (fra efterår 2011)


Fælles for de 18 anime er, at de har et eller flere elementer, jeg har fundet interessant. Det er dog langt fra det samme i dem alle. Kimi ni Todoke har sit vidunderlige persongalleri, Fractale sin setting og Natsume sin stemning. Jeg har valgt at dele anime'erne op i nogle grupper og så kommentere på dem. Jeg har ikke skrevet om Mawaru Penguindrum, da den har været meget underlig hele vejen igennem, og jeg gerne vil se den sidste episode, inden jeg kommer med min mening om den.

1. gruppe: Allround gode anime
AnoHana
Den eneste i denne gruppe som er en original anime. Historien er interessant og rørende og de fleste personer er vedkommende og man interesserer sig for deres følelser. De to eneste minusser ved AnoHana er de seksuelle undertoner vedrørende moe Menma og den alt for melo- dramatiske slutning, hvor alle græder snot i kor. 

Bakuman
Egentlig er jeg jo ikke til shounen, men denne her fangede mig med det samme. Det er heller ikke gængse shounen, hvor der skal trænes og bankes fjender med overnaturlige kræfter. Omdrejnings- punktet er dog stadig en drøm og et mål - at få en manga udgivet. Historien er vel fortalt, og det hele bliver også krydret med et ganske interessant persongalleri. 

Fate Zero
Prequel til Fate Stay Night som jeg egentlig kun fandt lidt over middel, da den udstrålede harem alt for meget. Fate Zero har derimod et meget mere interessant og varierende persongalleri, som man også kommer mere ind på livet af i bare disse 12 eps. Derudover har Fate Zero nogle virkelig flotte actionsekvenserne, men halter desværre også lidt andre steder.

Kimi ni Todoke 2
Jeg så meget frem til denne fortsættelse, og selvom tempoet er lidt langsomt og nogle bliver frustreret over de to hovedpersoner, synes jeg bestemt at 2'eren er seværdig. Noget jeg også godt kan lide ved denne serie er, at vi også af og til får af vide, hvad bipersonerne tænker. Dette er sød men kejtet romantik.

Usagi Drop
Den anden anime i denne gruppe, som ikke er relateret til en anden serie, selvom jeg dog håber, at den følger i Bakumans fodspor og får en sæson 2. Serien er sød, sjov og hyggelig men har også sine seriøse sider. Det bedste i serien er den lille men bestemte Rin og hendes sammenspil med den 30-årige Daikichi, der kommer til at tage sig af hende.


2. gruppe: God anime, men med mangler
Black Lagoon: Roberta's Bloodtrail
Ligesom serien har OVA'en et højst tempo og masser af action med lidt taktisk krydderi. Man keder sig ikke, og anime'en er flot at se på. Desværre fylder det oprindelige cast ikke så meget, og jeg finder ikke Roberta nær så interessant som Revy, som vi dog heldigvis også får lidt mere indblik i, og vi får da også set en anden side af Rock.

Break Blade
Det er en meget klassisk historie, som henleder tankerne på konflikterne i Gundamserierne, hvor to venner kæmper mod hinanden på hver deres side, men det er svært at sige, hvem der er ond og hvem der er god. OVA'en starter godt ud og er spændende hele vejen igennem, desværre føler man efterfølgende, at man har set en lang prolog, og at den virkelig kamp først skal til at starte bagefter.

Gosick
Serien virkede ret kliché i starten med den mystiske tsundere og den almindelige ikke særlig mindeværdige dreng. Heldigvis formår anime'en at portrættere deres forhold rigtig godt. Mysterierne er for det mest spændende, og at de hen af vejen får politiske twists er bare et plus. Lidt over halvvejs bliver serien dog lidt langtrukken, hvilket er virkelig skuffende, når man pludselig får en forhastet afslutning.

Hanasaku Iroha
Jeg har nok ikke bedømt denne serie helt fair, da jeg havde meget store forventninger til den. Så set i bagspejlet var det faktisk en ret god serie. Den har en ganske særlig stemning og et bredt persongalleri, som dog ikke udvikler sig så meget, som jeg havde håbet, men de går rigtig godt i spind med hinanden.

Hourou Musuko
Interessant serie som desværre starter ret brat og ikke rigtig bliver afrundet. Den er stille og rolig og viser at en anime sagtens kan være sådan, selvom den handler om en dreng, der kan lide at gå i pigetøj.



Ikoku Meiro no Croisée
Denne serie vandt mig over med sine kulturelle "problemstillinger" og sin nuttede kvindelige hovedperson. Det er sjovt at se, hvordan japanske Yune skal lære at begå sig i Paris, og hvordan hendes værtsfamilie lærer om japanske traditioner og madretter. Eneste minus er en high-pitched kvindelig biperson, og at serien ikke rigtig afrundes ordentligt.

Natsume Yūjin-Chō San
3. sæson af Natsume fokuserer mindre på bogen, som det hele startede med, og mere på Natsume og hans forhold til både yokai og mennesker. Man lærer også mere om hans bedstemor Reiko. Selvom det vil være bedst at se de 2 foregående sæsoner, kan man godt springe ind i serien her.


3. gruppe: Gennemsnitlig anime
Moshidora
Ja, den fik en gruppe helt for sig selv. Den udnytter nemlig sit "specielle element" (hvordan man kan bruge marketing management til at udvikle et baseballhold) godt, men personerne bliver aldrig virkelig vedkommende. Så har man hverken interesse i baseball eller marketing, vil man finde serien ret kedelig.


4. gruppe: Godt potentiale, men ikke udnyttet (nok)
C – Control – The Money and Soul of Possibility
Vi bliver ført ind i en parallel verden med et økonomisk kampsystem, som også påvirker den virkelige verden. Dette er elementet, som virkelig taler for C, og så at kampene er ret korte. Desværre er serien sløv i opstarten, hvorefter den pludselig sætter turbo på, så man føler, at man er kommet til at springe flere episoder over. Slutningen er forhastet og svag.

Fractale
Sci.fi. verden som åbenbart er styret af en religiøs sekt, hvor de fleste mennesker bruger deres avatar, når de skal udenfor en dør. Det interessante i Fractale er verdenen, desværre forbliver mange spørgsmål ubesvaret. Jeg formåede heller aldrig at få sympati for personerne, hvoraf flere er direkte irriterende næsten hele serien igennem.


No. 6
Igen en interessant sci.fi. setting tilsat en mystisk sygdom, som dog nærmest går i glemmebogen i midten af denne korte serie. Alt plot og uddybelse falder desværre i baggrunden for semi-ømme scener mellem de to mandlige hovedpersoner, som desværre også er kedelige. 

UN-GO
Mysterierne er egentlig kun semi-interessante, men pga. deres samfundspolitiske relationer så jeg videre på serien. I sidste 1/3 af serien er der dog kommet mere fokus på de overnaturlige elementer i stedet for, hvilket jeg synes er en skam - især fordi jeg har på fornemmelsen, at serien slutter uden at opklare en masser ting, fordi der er åbnet op for så meget.


Det har ikke været et år fyldt med brillante anime, men der har været flere gode imellem, og der har været et nogenlunde varieret udbud ud over de gængse moe og haremsserier. Jeg har da i hvert fald fået fundet flere serier at se i hver sæson. Nogle serier er mere mindeværdige end andre, og jeg vil da sikkert ikke huske meget fra hverken UN-GO eller No. 6 om 1 års tid eller mindre. Jeg tror derimod, at jeg vil huske tilbage på især Anohana og Usagi Drop, fordi de med deres historier og personer har skilt sig ud fra mængden. Jeg mangler dog stadig at se den, som de fleste nok vil huske som "serien" i 2011, færdig nemlig Madoka.

onsdag den 14. december 2011

Whut? Pladsproblemer?!

Da vi flyttede SVS fra Kulturellen og ud i Sportscenter Herning i 2010, havde vi aldrig troet, at vi ville komme i pladsproblemer derude. Dengang satte vi et max på 800 personer (mest for at have et), som vi ikke drømte om at nå. Vi var da også langt fra det i 2010 med 531 personer, men i år var der altså 751 deltagere på trods af, at SVS lå i samme weekend som Sakura festivallen. I 2012 bliver det ikke tilfældet, så vi regner med, at der kan komme endnu en stigning i deltagerantallet. Der er også stadig meget udvikling i miljøet, og der kommer hele tiden nye fans til. 
Der er skam masser af plads i sportscenteret, og der bliver da også holdt over dobbelt så store arrangementer derude. Men vi er gået hen og har fået problemer med et par lokaler. Vi kan f.eks. ikke bruge det store eventrum over cafeteriet om natten, da væggen ind til sovesalen ved siden af, nærmest er lavet af papir. 

Så for at gøre plads til flere mennesker og flere events, overvejer vi at inddrage 1-2 nye lokaler i sportscenteret. Der kommer også til at være en ny opstilling i multihallen. Det første udkast er blevet lavet, men i sidste ende falder det hele først på plads torsdag aften før connen, når vi begynder at stille op. ^^; Det er nu en gang nemmere, når man står derude med de fysiske ting, der skal sættes op.

torsdag den 8. december 2011

Mail fra Camera Film

Jeg ved ikke, hvad der har udløst det, men inden for de sidste dage, er der dumpet en mail ind i indbakken fra Camera Film til en række af de danske animeforeninger. Anime Kita har endda modtaget forslag om at afholde en forpremiere for deres medlemmer i Aalborg, hvis der er interesse for det og ellers i Århus. Datoen er endnu ikke bestemt, da Camera Film gerne vil tilrettelægge det efter Kitas medlemmer. HAF, KAF og Anime Higashi har fået tilbud om at få tilsendt plakater. Mailen indeholdt også et link til Arrietys hemmelige verdens hjemmeside, som faktisk er rigtig flot. Derinde kan man også se, hvilke biografer filmen kommer i. Camera Film tilbød også at besvare evt. spørgsmål foreningen måtte have.

Det er altså virkelig nice, og jeg håber at Camera Film vil forsætte med at henvende sig til foreningerne i forbindelsen med premieren på Ghiblifilm. Det kan måske også hjælpe med til at få flere i biografen for at se filmene. Og jo flere der går ind og ser Arrietty, jo længere vil den køre i biografen. Filmen vil dog kun blive vist på dansk, men generelt har Ghiblifilmene også haft udmærkede danske stemmer (hvis vi ser bort fra Haku i Chihiro og heksene). 

mandag den 5. december 2011

Julefrokoster

Så er vi gået ind i december. Det betyder julefrokoster, og dem bliver der skam også afholdt flere officielle af i fanmiljøet. Den 17. december inviterer Anime Kita sine medlemmer til alkoholfri julefrokost med et koldt tag-selv-bord efterfulgt af pakkespil. AniManga afholder julefrokost i samarbejde med KAF den 9. december og byder på både lune og varme retter. Kl. 22.00 sendes dem under 18 hjem, og så begynder after party. AIO vælger derimod at afholde deres julefrokost i januar. Obaa laver en hel julecamp med julehygge, som dog endnu ikke har fået fastlagt dato.

Der er flere overvejelser, der skal gøres i forbindelse med en julefrokost. Skal det være med eller uden alkohol? Hvad skal der være af mad og hvordan skal det arrangeres - skal foreningen selv købe ind og lave det eller bestille udefra - og hvad skal prisen være? Skal der være nogen form for underholdning i form af lege? Og som man kan se i miljøet, er der flere forskellige måder at tackle det på. 

Sidste år var jeg med til Kitas kombinerede generalforsamling og julefrokost, men i år kommer jeg dog ikke til at lægge vejen forbi nogen af julearrangementerne.

mandag den 28. november 2011

Årets sidste HAF

Med HAF Event 14,1 blev HAF-året sluttet af. Der mødte en 25-30 stykker op til eventet weekenden igennem. Eventet forløb stille og roligt. Alle hyggede sig med bræt- og kortspil og de tre konsoller der var sat op. Tekken 6 var især populært til PS3 og på Wii tonede Cooking Mama hyppigt frem. Langt de fleste deltagere kender nogle af de andre, men alle snakker og spiller med hinanden på kryds og tværs. Det meste er samlet i et lokale, så det er nemmere at have overblik over hvad der foregår end til de store HAF-events. Så det er nok også nemmere at komme med til at spille noget og falde i snak med andre. Kommaevents er også kendetegnet ved en mere afslappet atmosfære, og jeg nyder også at være til den slags en gang imellem. 

Dette HAF-år bød på to store events (13 og 14) samt to komma-events (13,1 og 14,1), og dermed blev målsætningen for events nået. Desværre oplevede HAF også et fald i deltagere til de store events. Der er en række tidligere deltagere som er faldet fra, men der kommer stadig nye til. Hvad dette fald skyldes, er svært at sige. HAF er vendt tilbage til at have 4 events om året, således at deltagerne kan mødes lidt oftere. Datoerne har også været givet ud i god tid. Datoerne for det første event i 2012 kom også op på hjemmesiden allerede i starten af efteråret.
HAF har dog ikke været så synlige ud over hjemmesiden, men den burde tidligere deltagere jo kende. Ideen om en Facebookside har været oppe og vende, men indtil videre er det ikke blevet til noget. Det kunne måske være med til at sørge for at flere folk hører om HAF, men jeg tvivler på, at det vil blive et socialt forum, som kan vedligeholde relationerne deltagerne imellem. Når jeg ser på Anime Kitas Facebookside, er der nemlig meget lidt aktivitet fra brugernes side.

Der har tidligere været stor mangel på hjælp i forbindelse med de store HAF-events, men der er så småt begyndt at melde sig lidt flere på banen, som hver løser nogle småopgaver, så det hele ikke længere hviler på få personer. Så det er en positiv udvikling, som man kun kan håbe på vil fortsætte. Jeg er optimistisk, hvad angår det kommende år. HAF har eksisteret i 5,5 år nu - 5,5 år med op og nedture samt med stigninger og fald i deltagere. Men jeg hygger mig stadig med at lave HAF, og så længe det hovedsaligt er sjovt og givende (hvorfor er der ikke et bedre dansk ord for "rewarding"?) vil jeg fortsætte med det.

torsdag den 24. november 2011

1-årsfødselsdag

I dag er det bloggens fødselsdag, hurra hurra hurra! Utroligt at der allerede er gået et år. Det er helt underligt. Jeg synes slet ikke det er så længe siden. Der har været perioder med ret lidt aktivitet, men det ser ud til, at der stadig er læsere som hænger på derude. Det er jeg rigtig glad for. Jeg har ikke rigtig en fornemmelse for, hvor mange der læser med. Jeg kan bare se, at jeg har 11 followers, hvoraf nogle og andre kommentere på mine indlæg en gang imellem. Men jeg håber virkelig, at bloggen her er lidt til gavn for jer - i det mindste bare som tidsfordriv. ^^

I det forgangne år har jeg skrevet om en række forskellige ting. De har selvfølgelig afspejlet min egen aktivitet i miljøet. Således fyldte SVScon f.eks. en del. Som skribent på bloggen har jeg været semi-stalker, rapporter og anmelder.
Det første projekt, jeg gik i gang med på bloggen var at opspore Henrik fra AnimeOnly. Selvom jeg havde min tvivl og var nervøs for hvordan han ville reagere, gik det hele rigtig godt.^^
Fora har haft en stor betydning for mig i miljøet, så dem har jeg været omkring flere gange. Vi har sagt farvel til DKneko og for nyligt også Animefans, men der er også kommet en ny spiller på banen i form af AniManga, som mere er et community.
I foråret forsøgte jeg at samle de danske organisationer til Djicon, som jeg derefter håbede at kunne afholde halvårligt, men desværre lykkedes dette ikke. Jeg har endnu ikke bestemt mig for, om jeg vil gøre forsøget igen. Et lignende initiativ kom til med Sommercon, som dog viste sig at være en stor skuffelse.
Men selvom de forskellige organisationer ikke snakker så meget sammen, ser det ud til at gå fremad hos størstedelen. Der er også kommet en ny forening i København, som i sidste uge slog sig sammen med Kameko. Så der kommer hele tiden nyt til rundt omkring - ja måske også i Grenå. Men initiativerne kommer ikke kun i form af foreninger. Der er også nogle der samler folk til cosplay walks og ture i sommerland.

Ja, der sker noget derude, og det er virkelig rart at se. De yngre generationer (dem under mig) er begyndt at melde sig og kommer med flere initiativer, hvilket er med til at udvikle miljøet. Jeg ved ikke, hvordan miljøet vil udvikle sig i fremtiden, men jeg er ret sikker på, at det ikke dør ud og at der hele tiden vil ske nyt. Miljøet er vokset betydeligt siden jeg kom ind i det for over 5 år siden, og jeg tror, at på trods af faldende antal af udgivne manga på dansk og ingen nye anime på dansk tv, vil det fortsætte. Fanmiljøet er nemlig noget særligt. Det er et sted, hvor man kan møde andre med samme interesse - et fristed.

tirsdag den 22. november 2011

Måske ny forening i Grenå

Jeg har igennem nogle måneder lagt mærke til, at der er en god del fans, som kommer fra Grenåområdet. Nu er der så nogle, som er begyndt at snakke om at lave en forening. Indtil videre er de 4-5 stykker og de leder efter flere, der vil være med til at støtte op om initiativet. Det er godt at se, at der stadig kommer nye initiativer til derude - og især når det er nye folk, der står bag. Hende der har lavet tråden på AniMangas forum er kun 15 år, og jeg kender ikke noget til de andre som er med. Jeg forestiller mig dog, at de er på samme alder. I miljøet ser man ellers ikke så meget til den yngre generation, når det kommer til den organisatoriske side, så det er fedt at se, at der findes nogle derude, som har lyst til at bidrage med noget.
Der vides ikke så meget om, hvordan de ønsker at foreningen skal fungere i praksis - skal der være ugentlige events, månedlige eller bare når der er tid i kalenderen - indtil videre er der hvis bare sendt følere ud for at finde ud af, om der er nok, som er interesserede.

fredag den 18. november 2011

Kameko og KAF slår sig sammen.

Lige som jeg sad og tænkte på, hvad mit næste emne skulle være, læste jeg denne annoncering på AniMangas forum.

København's Anime Forening er nu selv begyndt at bruge forkortelsen KAF i stedet for animekbh ser det ud til, så det vil jeg fortsat også gøre (selvom det henleder mine tanker på HAF ^^). Efter nogle måneders dialog har de to foreninger nu valgt at slå sig sammen, hvilket jeg kun ser som positivt. Dermed burde frivillige kræfter og erfaringer blive samlet og blive mere til gavn for alle interesserede. Kameko bliver en underafdeling af KAF, hvordan det kommer til at fungere i praksis med eventafholdelse, skriver kassereren for KAF dog ikke noget om. Dog burde planlægningen blive mere struktureret.

Bag Kameko stod den stærkeste gruppe i København, da foreningslivet begyndte at tage form i 2006. (Jeg går ud fra dette, siden det var Kameko, som blev "foreningen" i København.) Der har næsten altid været flere spillere i Københavnsområdet, men Kameko er den, der har overlevet længst. Dog har Kameko virket temmelig død i over et år (for os der ikke bor i området). Så selvom det kan virke trist, at Kameko nu på en måde takker af, er det en god måde at gøre det på. Jeg havde en forestilling om, at der efterhånden ikke var så mange engagerede kræfter i Kameko længere, og nu får de få der var, mulighed for at bruge deres energi sammen med andre, der gerne vil skabe noget i miljøet.

tirsdag den 15. november 2011

1-dags J-Popcon betyder åbenbart ikke en kortere conrapport ^^;

Jeg sluttede mit sidste indlæg med at sige, at jeg tager til J-Popcon for at opleve noget og blive underholdt - og J-Popcon 2011 leverede i den grad varen.

Som sagt deltog jeg kun lørdag. Morten og jeg kørte ned til nogle venner på Fyn fredag, og så kørte vi videre til København lørdag morgen. Vi ankom ca. kl. 10 og parkerede under DGI-byen. Fordi vi havde været der sidste år, fandt vi let fra p-kælderen og hen til receptionen, men det er noget af en omvej rundt på connen.
Køen var noget uorganiseret. En af arrangørerne forsøgte at sætte den anderledes op, så vi ikke blokerede døren, men det resulterede bare i, at dem der kom lidt senere, snød foran. Det tog ca. 30 min at få mit lyserøde papirarmbånd. Der var to åbenlyse ting, der sløvede køafviklingen. 1. scannerne virkede ikke (jeg har dog hørt, at langt de fleste heller ikke havde deres faktura med, så det ville måske ikke have gjort den store forskel), 2. Der var kun to computere til at checke folk ind på. Jeg ved ikke, hvordan det var fredag, men jeg hørte, at nogen havde stået i kø 1 t og 20 min udenfor.

Gameroomet var første stop, og det var meget anderledes end sidste år. Der var plads til bræt- og kortspil og havde en mangalounge i den ene side. Jeg synes, at det var en god omrokering, selvom jeg ikke benyttede mig meget af rummet selv. Udluftningen var dog noget dårligere end i gameroomet i 2010.
Derefter gik vi videre til dealerrummet, som jo i den grad havde fået vokseværk. Der var ingen kø og masser af plads inde i selve dealerrummet. Tribunerne blev også brugt flittigt og opvejede for, at der var få steder rundt omkring på connen, hvor man ellers kunne sidde og snakke.
Vi kom for sent ind til at være med i Anime Timeline quizzen, så vi ville gerne prøve Den nye quiz, som var spørgsmål til nye anime, hvilket enten kunne være "Yay" eller "blah" - det var "blah". Det var en simpel papirquiz, og jeg kunne svare på 3 ud af nok 16 spørgsmål. Ved en fejl fik vi dog udleveret Timeline quizzen først, så jeg fik også den at se. Der var lige så få spørgsmål, jeg kunne svare på. Jeg tror, at det var første gang de to piger stod for quizzer, hvilket tydeligt kunne mærkes på niveauet. Nogle spørgsmål var formuleret underligt, ved et spørgsmål var animeen ikke angivet og et spørgsmål var ufærdigt, så vi måtte gætte os frem til, hvad ham der havde lavet spørgsmålet mon havde ment. Vi havde en time til at svare på spørgsmålene. Papirquizzer giver mulighed for flere deltagere, men jeg synes også, at det er en ret kedelig form for quiz.

Bagefter smuttede Morten og jeg over i Øksnehallen, hvor forberedelserne til cosplayshowet var i gang. Der var sat 1000 stole, op og så lå der nogle gymnastikmadrasser oppe foran, som man måtte sidde på. Derudover kunne man også stå rundt omkring eller sidde på stengulvet. Der var rigtig mange flotte cosplays og fra en stor variation af anime og spil, hvilket var rigtig positivt at se. I år startede cosplayshowet allerede kl. 14.30, så jeg nåede lige at få noget frokost og være med til halvdelen af Jubilæumspanelet, inden vi skulle tilbage til Øksnehallen. Jeg synes, at det var en skam, at der ikke var flere til Jubilæumspanelet, men de fleste stod nok i kø til cosplayshowet på det tidspunkt. Jeg ved heller ikke, hvor meget det interesserer de yngre deltagere, men det er den slags paneler, som jeg synes er interessante.

Jeg ankom først til Øksnehallen (gennem bagindgangen) efter folk var begyndt at blive guidet på plads, så jeg ved ikke helt, hvordan det fungerede. Vi fandt pladser på 2. og 3. række i midten. De næste 3-4 rækker bag os var reserveret til maids og butlere, hvilket jeg syntes var en god ide. Vi havde det samme til gopherne til SVScon 2011. Desværre kom der aldrig rigtig nogen og udnyttede pladserne til J-Popcon, så i løbet af showet burde man nok have givet de almindelige deltagere lov til at sidde der. Der var nemlig total proppet oppe foran og gangen, hvor man skulle gå, var også ved at blive klumpet til.
Cosplayshowet startede ca. til tiden i år, men det var på bekostning af de sidste 6 gruppers lydprøver. Det hele blev indledt med "Dear J-Popcon" beskeder på de to storskærme efterfulgt af en virkelig fed cosplayvideo. Så bød J-Popcons næstformand velkommen, og allerede da hans mikrofon hylede og skar i højtalerne, burde jeg have set lydfejlene komme, men jeg håbede, at de ville at rette op på mikronerne, netop fordi man hørte hyletonerne så tidligt.
Selve showet blev åbnet af en cosplaygruppen udenfor konkurrencen. Jeg fandt senere ud af, at de cosplayede spillet Homestuck. Jeg kan godt lide ideen med et åbningsshow og Banana Cosplays show sidste år var vildt imponerende. Jeg savnede dog mere dynamik og variation i dette års åbningsshow, og jeg fik heller ikke det store ud af det - måske fordi jeg ikke kendte spillet.
Alle 24 grupper havde lavet en introvideo, som fungerede meget bedre end sidste år. Videoerne var kortere og mere præcise - langt de fleste fortalte rent faktisk, hvem de skulle cosplaye og hvor det var fra denne gang. Desværre sad jeg, så jeg ikke kunne se venstre side af nogen af de to skærme pga. søjlerne. Der var virkelig mange flotte kostumer imellem og gode acts. Folk havde virkelig gjort noget ud af det, og jeg var meget imponeret. Desværre led tre acts under lydproblemer, og jeg undrede mig lidt over lyset af og til, men generelt gik det godt teknisk. 
Præmieoverrækkelsen lå kl. 19, men på mit program stod der kl. 18. Så vi endte med at gå ud og spise efter showet, og vi nåede desværre tilbage lige, som det var slut. Vi fandt dog ud af, hvem de forskellige vindere var fra andre folk. Vi fik gratuleret dem vi kendte og snakket lidt med nogle af arrangørerne. Da Project Chu begyndte bestemte vi os for at se lidt af det, men vi gik efter 2 numre eller sådan noget. Det der idolgruppe halløj er jeg altså blevet for gammel til. Omkring kl. 21 vendte vi snuden vestpå og sagde farvel til J-Popcon for denne gang.

Det var lidt underligt kun at være af sted en dag, men på den anden side synes jeg også, at det fungerede rigtig godt. Jeg ville dog ikke gøre det, hvis vi ikke havde et haft det "mellemstop" på Fyn. Jeg synes, at J-Popcon var fedt, og det skyldes hovedsaligt cosplayshowet. Den nye indretning var god, og jeg følte at der var mere luft i bygningen, selvom der var så mange mennesker. Lige da vi ankom følte jeg faktisk, at connen virkede tom, men det skyldtes nok, at connen efterhånden spreder sig ud over så meget plads. Generelt vil jeg sige "thumbs up" til J-Popcon, men der er stadig ting, der skal arbejdes på.

torsdag den 10. november 2011

2 dage til J-Popcon

Nej, det er ikke en fejl. For mig er der 2 dage til J-Popcon. Som noget nyt skal jeg nemlig kun derover om lørdagen. Sidste år følte jeg ikke, at jeg fik det store ud af fredag og søndag, så hvorfor betale en masse ekstra til hotel, mad og billet, når det ikke er det værd...? Jeg tager stort set kun til J-Popcon pga. cosplayshowet. Det er da også meget sjovt at se, hvordan connen er fordelt på lokalerne, og jeg kommer da nok også et smut i dealerrummet og tager et kig i gameroomet, men det behøver jeg jo ikke tre dage til. Så for første gang har jeg kun købt endagsbillet.

Det er 6 år siden, jeg tog til min første J-Popcon. Jeg kan huske hvor spændt og nervøs, jeg var. Der var virkelig sommerfugle i maven. Året efter havde jeg en gruppe at tage af sted sammen med, så der var jeg bare fyldt med forventningens glæde. Siden da er der sket meget i miljøet og mit liv. Op til denne J-Popcon har jeg ikke gået og glædet mig på samme måde, som jeg gjorde for nogle år siden. Jeg må dog indrømme, at jeg er gået hen og har fået lidt kriller i maven de sidste par dage. Jeg glæder mig meget til at se cosplayshowet, og jeg er nysgerrig efter at se, hvordan den nye lokalefordeling og det nye infosystem virker.

J-Popcon giver mig også lejlighed til at se nogle folk, som jeg ellers ikke ser så tit. På den anden side er der ikke særlig mange jeg kender, som tager turen over Storebælt længere. Vi er 4 som følges ad derover, men hvem ved, måske render vi randomly på nogen vi kender, som vi ikke vidste tog af sted. Det gjorde vi sidste år. ^^ J-Popcon er dog ikke det sociale forum, som det tidligere har været for mig. Jeg kommer for at opleve noget og blive underholdt.

onsdag den 9. november 2011

2 anmeldelser mere

Så fik jeg sørme skrevet to anmeldelser mere til Comic Partys Crunchyroll konkurrence. Samtidig opdagede jeg også noget. Jeg kan godt lide stemningsserier - eller i hvert fald at anmelde dem, for alle tre anmeldelser, jeg har skrevet, er om serier med en særlig stemning. Det er faktisk rart at få skudt gang i anmeldelsesskrivningen igen.Og her kommer de to anmeldelser så.

Usagi Drop anmeldelse

Længde: 11 episoder
Genre: slice of life, drama, comedy
Streamet: juli-september 2011
Studie: Production I.G

Billedet af den 6-årige Rin i let udvandede pastelfarver kan få nogle til at tro, at Usagi Drop er en børneserie. Jeg har dog efterhånden lært, at pastelfarver betyder, at en serie henvender sig til et ældre publikum (os over 20), og det gælder også for Usagi Drop. Den 30-årige Daikichi støder på Rin til sin bedstefars begravelse og opdager, at hun er bedstefarens datter – altså hans moster. Rin er bestemt ikke populær i familien. Ligesom Rin er Daikichi lidt familiens sorte får, hvilket nok også gør, at de to knytter et særligt bånd, og da ingen ønsker at tage sig af hende, træder Daikichi til, selvom han intet ved om børn. Serien følger så Rin og Daikichis hverdag sammen.

Det lyder stille og rolig, hvilket det også er, men kan man lide den slags serier, er den bestemt ikke kedelig og har meget indhold. Historien bliver også fortalt med en naturlig form for humor og livglæde. Både Rin og Daikichi udvikler sig gennem deres forhold til hinanden og lærer af hinanden. Der er en særlig stemning i Usagi Drop – det er lidt ligesom solskin på god dag – man bliver i godt humør af at se den. Jeg er virkelig glad for serien, og jeg synes, at det er trist, at den kun er på 11 episoder.  


Natsume Yujincho anmeldelse

Længde: 13+13+13 episoder
Genre: fantasy, slice of life, drama, comedy
Udkommet: juli-september 2008, januar-marts 2009, juli-september 2011
Studie: Brains Base

Natsume Yujincho eller Natsume’s Book of Friends er baseret på en manga af samme navn og udkommet i tre sæsoner (Natsume Yujincho, Zoku Natsume Yujincho og Natsume Yujincho San). Den fjerde kommer til januar (Natsume Yujincho Shi). Crunchyroll har dog valgt at slå alle sæsoner sammen og bare kalde den Natsume Yujincho, så der er 39 episoder at gå i gang med, hvilket kan virke som mange. Natsume er da heller ikke den type serie, som man lige laver en maraton med. Det er den for ”low-paced” til.

Serien handler om drengen Natsume Takashi, der siden han var lille, har kunnet se yokai. Han mistede sine forældre tidligt, og derefter blev han kastet rundt imellem forskellige familiemedlemmer, da ingen ville have ham længe af gangen, fordi han opførte sig underligt og talte om ting, der ikke var der. Natsume har heller ingen venner i skolen, da de også synes, at han er lidt besynderlig. En dag da han bliver jaget af en yokai, kommer han til at bryde en kekkai, som holdt en stærk yokai fanget i en kattestatue (Nyanko-sensei). Han forklarer Natsume, hvorfor så mange yokai er efter ham. Hans bedstemor Natsume Reiko kunne også se yokai, og hun brugte sin tid på at duellere med dem og banke dem. Prisen var deres navne, som hun skrev ind i en bog (Book of Friends), som dermed gav hende magt over dem. Natsume indgår en aftale med Nyanko-sensei, som lover at passe på Natsume og hjælpe ham med at give navnene tilbage, hvis Nyanko-sensei får Book of Friends, når Natsume engang dør.

Serien fortæller så, hvordan Natsumes møder med alle de forskellige yokai forløber. Nogle er fredelige, imens andre har onde hensigter. Gennem serien lærer Natsume mere om sin bedstemor – og yokai, hvorved hans følelser og forhold til dem ændrer sig. Natsume selv udvikler sig også lige så stille – både gennem møderne med yokai men også ved at møde andre mennesker, som kender til åndeverdenen.

Natsume Yujincho er lavet i matte farver henad pastel, og jeg vil da også mene, at man skal høre til det lidt ældre publikum for at værdsætte serien. Selvom der er massere af yokai, er der ikke så meget action – der er dog lidt, men fokuset er mere på Natsume og hans forhold til yokai. Man kan vel kalde det en anderledes fortælling om at finde sig selv, og forlige sig med den man er.


mandag den 7. november 2011

Anmeldelse til Comic Partys konkurrence - men af den længere slags ^^;

Og her er så den anmeldelse, jeg har skrevet til Comic Partys Crunchyroll konkurrence, inden jeg opdagede, at der stod "en kort anmeldelse af en anime".


Anmeldelse af Hanasaku Iroha
Længde: 26 episoder
Genre: slice of life, drama, comedy
Streamet: april-september 2011
Studie: P.A. Works

Første indtryk
Da jeg først læste om denne serie, havde jeg store forventninger. Den lød nemlig til at kunne være en ny Honey and Clover – forstået på den måde at serien ville følge en række unges almindelige hverdag, imens de voksede op og udviklede sig uden at der skulle tilføjes overnaturlige elementer eller overdreven comedy og/eller harem. Jeg havde længe savnet den type serie, så jeg glædede meget til at se Hanasaku selvom hovedpersonerne stadig går i high school modsat Honey and Clover, hvor de er startet på en videregående uddannelse.

Historien
Den energiske 16-årige Ohana er vokset op sammen med sin mor, der aldrig rigtig har fundet sig til rette i moderrollen. Ohana sørger derfor meget for sig selv, når det kommer til madlavning – og sin mor.  En dag proklamerer Ohanas mor da også pludseligt, at hun stikker af med sin kæreste, og Ohana bliver sendt hen for at bo hos sin mormor, som ejer Kissui Inn. Ohana kommer til at bo og arbejde som servitrice på Kissui, hvor hun bliver venner med to jævnaldrende piger: Nako (den generte storbarmede pige) og Minko (den afvisende og ambitiøse pige).
Livet på en inn byder på mange forskellige udfordringer som f.eks. en gæst, der ikke kan betale sin regning, dårlige anmeldelser og finansielle problemer. Historien fokuserer på Ohana, men den giver heldigvis også plads til flere af de andre ansatte på Kissui. Serien starter fint ud, og selvom nogle af de små plothistorier kan virke tåbelige, bidrager de alligevel med noget til personernes udvikling. Desværre føles det lidt som om, at serien går i stå lidt over halvvejs, men den formår at slutte flot med de sidste episoder om festivallen.

Personerne
Ved første øjekast er de tre kvindelige hovedpersoner meget stereotypiske, men som historien skrider frem, og de hver især får en plads i spotlyset, får man lov at se nye sider af dem. Desværre er der ikke helt så meget udvikling, som jeg havde håbet på, og man kan virkelig mærke, at Ohana er 16 år. Hendes efterhånden overdrevne energi og entusiasme kan gå lidt hen og bliver belastende, fordi hendes indsigtsfulde øjeblikke er temmelig korte og hurtigt køres videre i, at Ohana kaster sig ud i et eller andet (for det meste ugennemtænkt) for at redde situationen. Nogle vil sikkert finde det kært, men jeg var glad for, at der var andre interessante personer i serien, selvom Ohana selvfølgelig skal overstråle dem, da hun er hovedpersonen. En af de mest interessante personer er Ohanas mormor, og Nako har også sine gode øjeblikke – især senere i serien da hun får mere plads, og hun begynder selv at fokusere på at udvikle sig.

Stemningen
Noget Hanasaku virkelig leverer er flotte scenerier og følelsen af, hvordan det er på en traditionel inn. Jeg fik virkelig lyst til at besøge Kissui, da jeg så serien. Hele det ”feel” der er omkring Kissui er med til at give serien noget specielt. Så kan man lide stemningen, vil man sikkert synes godt om serien og heller ikke have noget imod, at seriens føles som om den går i stå, som jeg nævnte tidligere.

Alt i alt
Jeg må indrømme, at jeg blev skuffet over Hanasaku, men på den anden side havde jeg også nogle ret store forventninger til den (Honey and Clover er en af mine yndlingsserier). Jeg havde virkelig håbet, at Hanasaku ville have mere personudvikling og dybde. Jeg vil dog heller ikke kalde serien dårlig. Den har bestemt sine gode sider, og jeg nød da også det meste af den. Jeg ærger mig nok bare over, at jeg så mere potentiale, end jeg synes serien udnyttede. Vi kommer aldrig rigtig helt ind i personernes tanker og konflikter, så det kommer til at virke lidt overfladisk. Men er man til en mere upbeat slice of life serie med en god stemning og en hyggelig setting, så vil jeg klart anbefale Hanasaku Iroha.

2 nye konkurrencer fra Comic Party

Comic Party har før haft konkurrencer, men denne gang relaterer de ikke til bladet. Den ene konkurrence er en Dragon Age fanart konkurrence i samarbejde med EA-games. De 5 bedste illustrationer vinder Dragon Age 2 til Xbox 360 og et halvt års abonnement af Comic Party. Man må selv bestemme format og medie på sin fanart, det skal bare sendes til konkurrence@comicparty.dk senest den 30. november. Jeg synes, at det er ret fedt, at der er lavet samarbejde mellem Comic Party og EA, og at EA anerkender fanart på den her måde. Denne konkurrencer henvender sig til dem der er kreative, når det komme til billedemateriale, ligesom den tidligere konkurrence med at lave fanart af Comic Partys maskot.

Comic Party byder dog også på en anden konkurrence, og den henvender sig til dem, der er kreative, når det kommer til at udtrykke sig gennem ord. Konkurrencen går ud på at skrive en kort anmeldelse af en anime tilgængelig på Crunchyroll, som man gerne vil anbefale til andre. Her bliver der trukket lod, og 3 heldige vindere får et års medlemsskab af Crunchyroll, som giver adgang til episoder en uge før, i bedre kvalitet og uden reklamepauser. Man kan dog forøge sine vinderchancer ved at sende flere anmeldelser ind. Igen er deadline den 30. november.

Disse to konkurrencer viser, at Comic Party ikke kun er interesseret i at sælge et blad. Jeg synes, at det sender et signal om, at de ønsker at gøre noget for det dansk fanmiljø.

torsdag den 3. november 2011

Proz lukker Animefans.dk

Efter 7 år takker Proz og Animefans af. Animefans har i perioder været et af de store forums i fanmiljøet, men aktiviteten har altid været meget svingende derinde. Man kunne tydeligt se på statistikken, hvornår der var J-Popcon... Jeg har selv været medlem af siden i 4 år minus 5 dage. Jeg registrerede mig sjovt nok også efter en J-Popcon, ser det ud til. :p Jeg har brugt siden meget (1.259 indlæg og den eneste med titlen "Gundam"), selvom den dog aldrig fik samme betydning for mig som AnimeOnly. Mit kendskab til de andre medlemmer var stort set kun gennem forummet. Der blev forsøgt at lave et par meet-ups til både SVScon og J-Popcon, men det failede i hvert fald til SVScon 2009, hvor kun Proz og jeg mødte op. Animefans brillerede ikke på den sociale front uden for forummet, men da jeg meldte mig ind på siden, var jeg også allerede begyndt at have en social omgangskreds i miljøet, så jeg havde ikke længere samme længsel efter at møde andre ligesindede i virkeligheden.

Så vidt jeg ved, har Animefans altid været et enmandsprojekt styret af Proz, som havde nogle bestemte ideer om, hvordan siden skulle køres. Hans engagement og aktivitet er dog faldet gennem årene, hvilket også er grunden til, at han har valgt at lukke siden. Igennem tiden har jeg undret mig over nogle af reglerne på forummet, men jeg fandt ud af at indordne mig efter dem. F.eks. syntes jeg, at det var underligt, at jeg ikke selv måtte oprettet en tråd om et HAF-event på Eventboardet, fordi jeg er en del af HAF, og det dermed ville være reklame, men jeg måtte gerne lave en tråd om et Kita Træf, fordi jeg kun er alm. medlem hos Kita. Jeg fik dog aldrig sendt min undren videre til Proz, men gjorde blot som reglerne bød.

På den ene side er det synd, at en så gammel side skal lukke, men på den anden side er det efterhånden også begrænset, hvad Animefans bidrager med. Forummet er næsten dødt, og der er langt mellem de nye tråde om anime og manga - og når de endelig kommer, får de kun få svar. I den sidste tid har jeg heller ikke selv skrevet så meget derinde men mere besøgt siden af vane. Så det er vel meget forståeligt, at siden nu lukkes. Du kan læse hele Proz' "afskedstale" her.

mandag den 31. oktober 2011

London Expo Aftermath

Jeg ved ikke, om det er fordi denne London Expo var min 3. eller hvad det skyldes, men jeg var ikke nær så imponeret som de to forrige gange. Jeg kender efterhånden Excel, hvor London Expo finder sted, ret godt, så jeg ved, hvor stort både expoen og hallen til deres kø er.
Jeg kom også igennem dealerne meget hurtigere i år, end jeg gjorde sidste år. Det skyldes nok, at dealerne ikke har mange interessante ting, når man lige har været i Japan for et par måneder siden - især ikke til de priser. Nogle af de figurer, der blev solgt til under 1000 yen i Japan stod til 40 pund. Så på dealersiden gik jeg efter billige manga og anime. Jeg fandt da også nogle gode tilbud på serier, som jeg gerne ville have. F.eks. havde Viz 5 normalstørrelse manga til 20 pund. Jeg tilbragte dog en del tid i Artist Alley, hvor jeg gik rundt af flere omgange, da nogle artister først kom lørdag. Der var rigtig mange forskellige stilarter og ting, man kunne købe. Jeg endte dog med kun at købe en bog og nogle småting i Artist Alley. De store penge blev lagt et helt andet sted. Der var en fransk udstiller kaldet AOJI, som solgte japansk inspirerede billeder. De var dyre men virkelig flotte, så om søndagen overgav Morten og jeg os og købte 3, hvor den sidste var til halv pris, og vi fik gratis forsendelse. Jeg har nu brugt penge på kunst.

En af de store grunde til at jeg tager til London Expo er EuroCosplay. Det er fantastisk at se på, og jeg får en specialbillet, fordi jeg er med til arrangere en af de conner, som udvælger en repræsentant. Sidste år var der rigtig mange store kjoler og vinger til EuroCosplay. I år var armour rigtig populært - i alle afskygninger nærmest. Der var dog stadig et par vinger og store kjoler hist og her. Ca. halvdelen af deltagerne havde faktisk lavet et nyt kostume til EuroCosplay ved London Expo.
I forhold til hvor stort London Expo er, skulle man tro, at de ville have styr på lys og lyd, men det kiksede faktisk en del gange. Flere gange startede lyden til næste show, imens den forrige deltager stadig var på scenen. Der var også flere tidspunkter, hvor cosplayeren gik frem på scenen, men der var stadig kun lys på den bagerste del af scenen (scenen var formet som et T, så der er en catwalk ud mod publikum). Det virkede temmelig sjusket.
Kostumerne var dog imponerende, men når nogle deltagere gik på scenen, var man også meget nervøs på vegne af dem. Det gik da også galt for et par stykker. En af de kvindelige deltagere fik kylet halvdelen af sit våben ned til dommerne. Hun ramte deres vandglas, så der var vand ud over det hele. Den svenske repræsentant blev præsenteret som en virkelig bad guy, og da han begyndte at svinge rundt med sit sværd røg det af skaftet og i hovedet på en af tilskuerne. Jeg har aldrig set en bad guy se så undskyldende ud - og jeg kunne ikke se hans ansigt.
Jeg var meget overrasket over 3. pladsen, som blev en af de spanske repræsentanter. Hun havde nogle fjernstyrede vinger, som var rigtig fancy, men derudover var der ikke noget der imponerede, synes jeg. 2. og 1. pladsen kunne jeg dog bedre forstå. 2. pladsen gik til Animecon i Hollands repræsentant, og vinderen af en rejse for 2 til Japan var London Expos egen repræsentant. Dommerne gav point i tre kategorier: Accuracy, Construction og Performance - de to første vejede mest. Jeg ved ikke, hvordan pointene blev fordelt på de enkelte deltagere, men Danmarks ene repræsentant fik efterfølgende af vide, at hun havde scoret højest i Performance, og det er jo også det Danmark er kendt for.

Det var en god tur til London Expo, men jeg er virkelig i tvivl om, om jeg skal tage af sted næste år også. Jeg er bange for, at det begynder at blive for trivielt, og så vil jeg hellere bruge mine penge på at tage til en anden udenlandsk con.

mandag den 24. oktober 2011

4 dage til London Expo

For de fleste danskere betyder London Expo måske ikke så meget, men for to er det en begivenhed de har set frem til længe. De skal nemlig repræsentere Danmark til EuroCosplay, som finder sted under London Expo. Anne Andersen kvalificerede sig til EuroCosplay ved SVScon i maj, hvor hun cosplayede fra Rozen Maiden sammen med to andre. Gruppen vandt også prisen Best Music. Deres optræden kan ses på Youtube. Anne lyder dog til at have forberedt noget nyt til EuroCosplay. Mona Winther kvalificerede sig ved J-Popcon sidste år og har altså måtte vente i næsten et år. Hun cosplayede fra XxxHolic, og den optræden kan også ses på Youtube. Faktisk cosplayede begge repræsentanter sammen både til J-Popcon og SVScon, så nu kan de glæde sig over at kunne tage til London Expo sammen. Som repræsentant ved EuroCosplay får man betalt sin rejse og sit hotel, og man kan dele værelset med en ven. Både repræsentanten og vennen får også gratis specialbilletter til London Expo.

Jeg kan godt forstå, at der ikke er så mange danskere der tager til London Expo, da der jo er større udgifter i form af fly, transport i England og hotel. London Expo er også meget anderledes end connerne i Danmark. London Expo er mere industriorienteret. Det hele er samlet i en stor messehal, hvor forhandlere og producenter har stillet stande op af forskellig art. Der er også et gameområde, en enorm Artist Alley (som egentlig er borde på række), et Totally Cosplay område med workshop og lille scene, et afskærmet sceneområde, som bruges til både paneler og sceneshows heriblandt EuroCosplay og meget mere. Det er utrolig overvældende at træde ind i hallen, og man farer nemt vild, men så opdager man også nye stande hele tiden. ^^ Det sociale finder mest sted uden for Excel, hvor London Expo afholdes. Hele området er fyldt med cosplayere, der cosplayer alt lige fra Vocaloid, Naruto, Fullmetal Alchemist og Hetalia til Avatar (de blå), Storm Troopers og Ghost Busters men også mindre kendte serier som Towards the Terra.

tirsdag den 18. oktober 2011

En ny form for con i Danmark

Vi har tre conner i Danmark: J-Popcon, SVScon og Genki. Selvom organiseringen bag connerne foregår forskelligt og der er forskellige ressourcer til rådighed, tilbyder de tre conner mange af de samme ting: et stort cosplayshow, dealerrum/område, gameroom/ område, quizzer, konkurrencer og andre underholdende aktiviteter.
Der er andre som har gået i contanker og forsøgt at starte en ny con, men basalt set med samme indhold og uden succes. Jeg tror da også, at 3 store conner af nogenlunde samme type er det Danmark kan bære, for ud over dem afholder foreningerne rundt omkring i landet også events, som folk bruger penge på at tage til. Så for at overleve som con i Danmark, skal man nok starte i de små og have et anderledes fokus eller tema. Yaricon gjorde et forsøg og blev da afholdt en gang, men lige præcis det emne er nok svært at håndtere, da mange yaoifans er under 18, hvilket connen satte aldersgrænsen til.

For nylig opdagede jeg en ny form for con - Gakuencon. Det hele startede åbenbart som en tematiseret udflugt, og nu er det så blevet udviklet til en tematiseret con. Under connen rollespiller deltagerne som elever eller lærer på en skole. Der bliver undervist i forskellige fag, og der bliver afholdt et skolebal. Alle deltagere skal cosplaye personer fra skoleserier eller skoleversioner af figurer. Det er et meget anderledes koncept end de andre conner. Der vil dog også blive afholdt quizzer og turneringer, som vi kender det fra andre conner.
Gakuencon afholdes for første gang den 3-5. februar i Odense. Det er gratis at deltage, men man kan vælge at betale for at være med i madordningen. Tilmeldingen er lukket, da lokalerne ikke kan rumme flere end de 56, som allerede har tilmeldt sig. Du kan læse mere på Gakuencons egen hjemmeside.

Det er godt at se nye alternative tiltag blomstre op, selvom dette tema dog ikke lige appellerer til mig.

torsdag den 13. oktober 2011

Forbedret informering til J-Popcon - men ingen conbog

I flere år har J-Popcon stået overfor udfordringen omkring at informere tilstrækkeligt under connen. Det hænger dog også sammen med, at ingen con (jeg har deltaget i) har lavet så mange programændringer under connen, som J-Popcon har. Og især sidste år var det svært at finde rundt til de forskellige lokaler, da der ikke var ordentlig skiltning. Så for at holde deltagerne løbende opdateret om ændringer, er der kommet en del nye tiltag til dette års con.
"Der vil i år hænge info-plakater på relevante området til J-Popcon. Plakaterne har de vigtigste oplysninger, såsom oversigtskort over området, programmer og åbningstider. Plakaterne bliver den nemmeste måde at skabe sig et overblik over J-Popcon. (...) Der vil desuden være infoskærme under hele J-Popcon, som konstant er opdateret med det seneste event-program, og andre ting der foregår. Infoskærmene gør det muligt at få et hurtigt indtryk af alle de igangværende og kommende events. (...) Sidst men ikke mindst vil der være endnu mere information tilgængelig på nettet under hele J-Popcon. Dette vil kunne tilgås fra enhver telefon med internetopkobling."
På papiret lyder det som gode tiltag, men hvad er "relevante områder"? Måske vurdere J-Popcon kun at det er 2-3 steder, men deltagerne har faktisk brug for informationen 10-11 steder, så folk ikke klumper sammen om plakaterne. Det samme gælder infoskærmene. Der var en sidste år ved receptionen, men den kørte slet ikke optimalt og der stod som regel folk i vejen (som ikke læste på den), så man ikke kunne se den. Brugen af infoplakater og -skærme fungerer kun, hvis det bliver udført ordentligt, så jeg er positiv men ikke overbegejstret, for det er altså ikke garanti for bedre informering. Sidste del med info på nettet er meget god, nu hvor de fleste (ikke mig) bruger deres mobil til at gå på nettet. Det kræver dog også, at man har folk, der har tid til at sidde og skrive disse opdateringer ind i løbet af connen.

Faktisk arbejder vi også på at lave et system med infoskærme til SVScon 2012, så nu kan vi jo lære noget af, hvordan J-Popcon gør det.

Af forskellige grunde kommer der ingen conbog i år. I nyheden på hjemmesiden lyder det som om, at conbogen er droppet, fordi den er ufleksible. Når den først er trykt (hvilket skal ske i god tid), kan der ikke ændres i den. I en kommentar på Facebook lyder det dog mere til at være af økonomiske årsager at den er sparet væk. Under alle omstændigheder vil jeg savne en conbog. Jeg synes, at den er hyggelig at have med sig fra connen, og jeg bruger den også under connen. For at kompensere for den udeblivende conbog bliver der lagt følgende ting op som PDF'er: oversigtskort, program, praktiske oplysninger. Kortet og programmet vil jeg i hvert fald benytte mig af og bære rundt på mig connen igennem.

tirsdag den 11. oktober 2011

Kita Træf 11.2 - den virkelig test for den nye bestyrelse

Det er godt nok ca. 10 måneder siden, at Anime Kita valgte en ny bestyrelse, men det var først for alvor i forbindelse med Kita Træf 11.2 at den nye bestyrelse stod på egne ben. De afgåede bestyrelsesmedlemmer har hjulpet med planlægning og afholdelse af tidligere træf, men denne gang har de nærmest ikke været involveret. Den nye bestyrelse og planrådet har altså måtte finde deres egne måder at gøre tingene på og løse opgaver og afvikle møder.

Til dette Kita Træf meldte jeg mig som vagt, men jeg følte, at informeringen og instrukserne omkring det var mangelfulde. Det gør det også sværere, at have en person der står for hjælpere og en person der står for receptionen hvor vagter så hører ind under - og en 3. der står for Bring and Buy, hvilket vagterne skal håndtere. Så jeg var lidt forvirret på nogle punkter. Jeg vil dog sige, at var man ikke indblandet i noget af det førnævnte, tror jeg ikke, at man som deltager ville lægge mærke til noget.

Den nye bestyrelse stod ikke kun overfor at afholde et Kita Træf, men et Kita Træf i delvis nye lokaler. Eventloftet og sovesalen fungerede som det plejer. Biografen var lavet om til et temarum, som denne gang bød på retro gaming. Receptionen og gameroomet var rykket i andre lokaler i samme bygning. Det var virkelig rart med en større reception. Gashapon var i det inderste rum af galleriet, og det yderste blev kun brugt til Bring and Buy. Bræt- og kortspil var nemlig rykket en etage op i nye omgivelser, hvor der var mere plads. På samme etage kunne man også finde StepMania, UltraStar og et hyggerum med borde og stole. Jeg synes, at de nye lokaler fungerede godt, selvom jeg dog mest opholdt mig enten på eventloftet eller i receptionen. ^^;

Alt i alt vil jeg sige, at den nye bestyrelse klarede det fint. De vidste også godt selv, at der var nogle ting, der skulle rettes op på. Og så længe man lærer af sine fejl, er det hele ikke helt skidt. ^^ Jeg hyggede mig til træffet, og der var sjove aktiviteter at deltage i. Det er nu altså godt at være til Kita Træf i Aalborg.

torsdag den 6. oktober 2011

J-Popcon omrokerer i DGI-Byen

Danmark havde en meget våd sommer, især i Københavnsområdet. Det førte til mange oversvømmelser i kældre og kældreetager, og DGI-Byen blev åbenbart også ramt. DGI-Byens kælderetage måtte renoveres, men nu forlyder det, at disse renoveringer ikke vil være færdige før J-Popcons afholdelse. Det betyder, at J-Popcon ikke kan få adgang til en del lokaler, som de havde sidste år. I samarbejde er J-Popcon og DGI-Byen kommet frem til følgende løsning:

"Den største ændring er, at J-Popcon i år udvider til Øksnehallen, hvor vores store scene placeres. Øksnehallen ligger ved siden af DGI-byen, og er større end nogen enkelt sal vi tidligere har haft til rådighed. Det betyder blandt andet at vi kan lave et endnu større cosplayshow end sidste år.

Forhandlerrummet overtager Idrætshuset (cosplayshow i 2010), og udvider markant. Der er langt mere plads i rummet, så vi kan undgå de lange køer fra sidste år. Garderoben flytter også til Øksnehallen, og er derfor samlet et sted, så vi undgår de problemer der var med garderoben i 2010. J-Popcons Game Room overtager den sal, der var forhandlerrum sidste år. Kælderetagen af DGI-byen, med undtagelse af Idrætshuset, vil være afspærret under hele J-Popcon."
På skrift lyder det måske meget godt. Der bliver et større cosplaysshow og et større dealerrum, men det betyder også et mindre gameroom og et stort eventrum mindre. Og så er der jo lige det med at afholde cosplayshowet i Øksnehallen. Jeg har aldrig selv været i hallen før. Størrelsesmæssigt er den større, men så vidt jeg har hørt, er den også fuld af søjler... Det hjælper altså ikke at have et større lokale, hvis halvdelen af tilskuerne alligevel bare har udsyn ind i en halv søjle. Så det bliver noget af en udfordring for J-Popcon at komme på, hvordan siddepladserne kan arrangeres så flest mulige kan se ordentligt. Jeg tror, det kunne gå hen og blive samtaleemnet efter J-Popcon 2011, når det gælder negative ting ved connen. Det er selvfølgelig nemt for mig at male fanden på væggen, men når de 4 søjler der på Valby Kulturhus' øverste etage har været til irritation i forbindelse med eventafholdelser i det lokale både i J-Popcons tid men også Genkis, så har jeg svært ved at se, hvordan de mange søjler i Øksnehallen ikke bliver det også.

onsdag den 5. oktober 2011

2 dage til Kita Træf 11.2

To gange om året samles Anime Kitas medlemmer til Kita Træf i Huset i Aalborg. Stemningen er afslappet og folk hygger sig - nogle med tegning og andre med gaming af forskellige art. Lokationen har både fordele og ulemper. Når vejret er dårlig, er det knap så belejligt, at træffet foregår i 3 forskellige bygninger. På den anden side er det en stor fordel, at Husets kantine holder åbent i forbindelse med aftensmad fredag og lørdag samt brunch lørdag og søndag - især de 3 sidstnævnte måltider er meget sociale, da store dele af medlemmerne benytter sig af dem. Menuen lørdag aften afgøres ved afstemning på Kitas forum. Denne gang vandt "Oksefilet med bagt kartoffel og sauce bearnaise". Jeg benytter mig kun af brunchen selv. Det er tilgengæld også virkelig luksus at kunne vågne op til træf og gå over i bygningen overfor og spise virkelig lækker brunch. Mon de har købt nok bacon ind denne gang...

Nu har jeg hvis snakket nok om mad, for Kita handler jo om andet, selvom mad fylder meget i min verden. ^^; Til Kita Træf er der planlagt forskellige aktiviteter. Personligt er jeg stor fan af Gæt en Lyd, Gæt og Animer! og Holdquiz. Jeg kan generelt godt lide musikquizzer, det er underholdende både at se på og deltage i Gæt og Animer!, som er Gæt og Grimasser med animefigurer, og holdquizzen er social - og så er det rart også at prøve at være på den anden side af en quiz, da jeg jo plejer at være involveret i planlægningen af de fleste til både HAF og SVS. Kita Træf har også en anden fælles aktivitet, som jeg synes godt om. Det er Fællesbillede. Siden det allerførste Kita Træf i "Førerbunkeren" i oktober 2006, er der blevet taget et fællesbillede til hvert eneste træf. Det er en virkelig god tradition. Sidste gang var de gamle billeder også sat frem i rammer. ^^

Kita Træf er det sted, hvor jeg kan hygge mig med mine venner i miljøet og lave ting der relaterer til det uden at skulle organisere en masse. Det er lidt mit fristed. Denne gang har jeg dog valgt at tage et par vagter, fordi det lød til, at de manglede folk. Men det lægger jo stadig ikke det store ansvar på mig. Jeg glæder mig til jeg om to dage sidder i bilen på vej til Kita Træf igen. ^^

Læs mere om Kita Træf 11.2 på Anime Kitas hjemmeside.

mandag den 3. oktober 2011

Efterårets animesæson 2011

Det startede allerede i weekenden, og i løbet af de næste par uger vil der rulle endnu flere nye anime over skærmen i Japan. Efterårssæsonen er skudt i gang. Sæsonen byder på en række "fortsættelser" heriblandt Gundam Age, Bakuman 2, Fate/Zero, Shakugan no Shana III (Final), Squid Girl og Working!!. Selv har jeg glædet mig mest til nr. 2-4.

Generelt tegner efterårssæsonen til at byde på en del interessante serier, og der virker til at være et ret bredt udvalg. Der er selvfølgelig de sædvanlige moe, harem og ecchi serier, (som jeg normalt går en stor bue uden om) men ind imellem tegner der til at være nogle serier med potentiale til at blive spændende. Et par serier, som skiller sig ud fra mængden, er Chihayafuru, Kimi to Boku. og  Mirai Nikki. Den første kan dog gå hen og udvikle sig til en gængs shoujoserie, hvor heltinden kæmper for en drøm men samtidig skal vælge imellem to fyrer at dømme ud fra billedet på ANN. Jeg har dog mine forhåbninger, da det er Madhouse (Gunslinger Girl, NANA, Summer Wars, Death Note), som står bag serien. Kimi to Boku. skiller sig ud ved at være en slice-of-life serie kun med fyrer - måske bliver det en pendant til serier som Azumanga og K-ON. Mirai Nikki kommer med et interessant koncept ligesom C gjorde tilbage i forårssæsonen. Mirai Nikki bliver dog dobbelt så lang, så jeg håber, at der kan uddybes og udforskes mere i konceptet her.

Det er ret begrænset, hvad der vides om de nye anime endnu. Crunchyroll har endnu ikke nogen liste over hvilke serier, de har fået fra denne sæson. Jeg håber, at det snart kommer. Jeg har 9 serier, som jeg regner med at tjekke ud denne sæson - en del mere end der har været de sidste sæsoner. Nogle af dem har jeg allerede nævnt her, men jeg glæder mig i den grad også til at se om Gonzo (Vandread, Saikano, Full Metal Panic!) kan rejse sig fra støvet med den nye Last Exile: Fam - The Silver Wing.

onsdag den 28. september 2011

Djicon efterår aflyst

På lørdag skulle anden omgang af Djicon have fundet sted, men jeg endte med at aflyse det i går aftes.

Ved det første møde i marts blev vi enige om at lave et fælles forum lukket for offentligheden, hvor vi kunne fortsætte samtaler fra Djicon og nye emner. Desværre har dette forum ikke været til meget gavn, da aktivitetsniveauet har været ret lavt. Der er skrevet i alt 88 indlæg, hvoraf jeg er ansvarlig for 31, og de der har skrevet mest derefter har lavet henholdsvis 14, 12 og 9 indlæg. Det er selvfølgelig begrænset, hvor mange emner der er kommet op derinde, men forummet har ikke levet op til de forventninger og forhåbninger, jeg i hvert fald havde.

Til det første møde aftalte vi at gå efter at afholde Djicon igen lørdag den 1. oktober. Inden jeg tog til Japan, mere præcist den 19. juli skrev jeg på forummet, for at høre, om der stadig var opbakning til den dato. Der gik over en måned, før der kom et eneste svar på tråden. Det skete så efter, jeg havde sendt en mail ud til alle organisationer. Generelt fik jeg positive tilbagemeldinger herefter, så da lokalerne var på plads, sendte jeg en endelig invitation ud, hvor jeg satte SU til mandag den 26. september, fordi jeg ved, at det kan tage tid at samle en bestyrelse. AIO vidste jeg jo allerede kunne komme, da de skulle lægge lokaler til, men derudover var de fleste ikke særlig gode til at melde tilbage indenfor tidsfristen. Der var heller ikke en eneste, som havde besvaret tråden omkring kriterier for deltagelse i Djicon, så vi kunne finde ud af, om der skulle inviteres flere med end sidst. Jeg valgte at gøre det på den måde, fordi jeg følte, at det ikke kun var noget jeg skulle bestemme - men jeg kan da se, at det ville være meget nemmere.

Jeg føler lidt, at der ikke rigtig er interesse for projektet længere. Alle organisationer gik fra det første møde med datoen. Og ellers fik alle både muligheden på forummet og på den første mail til at svare, at de ikke ville have tid - hvilket kun en organisation svarede, at det var tilfældet for dem. I min mail, hvor jeg aflyste Djicon, har jeg så også spurgt, om folk overhovedet er interesseret i fortsat at holde møder, og om vi skal prøve at afholde noget i det nye år. Jeg forestiller mig, at vi kommer hen i februar måske marts, for planlægning af Djicon er en meget længere proces end jeg havde troet, det ville være. Der skal åbenbart også være en balance mellem at give folk tilpas svartid, så de kan nå at samle bestyrelsen, men heller ikke for lang tid, for så glemmer de det.

Nu må jeg værne mig med tålmodighed og se, hvad de melder tilbage.

fredag den 23. september 2011

AniManga - det nye AnimeOnly?

AnimeOnly.TV havde et kommercielt mål - at streame anime med danske undertekster gratis sponsoreret af forskellige firmaer. Drømmen nåede kun til miniserien Zaion: I wish you were here på 4 episoder, som efterlod Henrik Larsen (manden bag) med et væsentligt hul i pengepungen, da han selv måtte finansiere det meste af projektet.
Selvom drømmen om gratis anime til danskerne blev knust, gavnede AnimeOnly stadig det danske animemiljø. AnimeOnly havde nemlig et forum, som ikke bare formåede at samle store dele af fans på nettet, men også at få disse fans til at mødes i virkeligheden i så høj grad, at grundlaget for mange af miljøets organisationer i dag blev lagt. Men da AnimeOnly lukkede ned, efterlod det et tomrum, som aldrig rigtig blev fyldt ud. 
Animeguidens forum døde ud, Animefans forum trådte aldrig i karakter, men så kom DKneko i håb om at blive det nye online samlingssted for fans. DKneko startede fint ud, men det blev hurtigt stemplet som københavnerforum og slap aldrig af med det rygte samt at de havde fået valgt sig en ret ustabil server.

I foråret så et nyt community site for fanmiljøet dagens lys, og de har kørt derudad stort set siden opstart. AniManga har formået at tiltrække folk fra hele landet - og heriblandt rigtig mange, som jeg aldrig er stødt på på andre danske fora. Der er gang i trådene på forummet - nogle mere end andre, og der kommer hele tiden nye folk til. AniManga opfordrer dog også folk til at mødes i det virkelige liv, hvilket flere også har gjort, og det lyder til, at der er blevet dannet flere gode venskaber. Så måske er der endelig kommet en arvtager for AnimeOnly på community fronten. Jeg kan mærke, at jeg tilhører "den første generation" og har fået opbygget mig et netværk i miljøet. Jeg har ikke det samme behov for at rejse på tværs af landet for at møde nye andre fans til et hyggearrangement - eller tid for den sags skyld. Men jeg tror, at for "den anden generation" er det virkelig rart, at der er disse initiativer til små private arrangementer. For dem kunne AniManga gå hen og blive, hvad AnimeOnly var for mig.