onsdag den 30. marts 2011

DKneko.org online igen

I fredags kom DKneko online igen. Jeg havde ellers afskrevet det, men der kan man bare se. Der er nogle, som er kommet med glædesudbrud derinde, men nu må vi se, hvor mange brugere der rent faktisk kommer. Det hjælper nok heller ikke på det, at det .org domænet og ikke .net (som sidst var online), som er kommet op. Jeg tror, at det vil skabe lidt forvirring.
Jeg spurgte direkte DKneko om, hvad de ville gøre for at adskille sig fra Animefans forum. Allan fremlagde nogle fine visioner for forummet og fortalte kort, hvordan teamet bag arbejder. Det bliver spændende at se om visionerne holder på længere sigt. Indtil videre har aktiviteten været beskeden, men det er også kun 5 dage siden, at DKneko kom tilbage.
Jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal forholde mig til det. Jeg er begyndt at tjekke DKneko igen, men jeg ved ikke, om det kan genvinde en plads i miljøet igen. Det har jo været et af de største online communities i miljøet. Men er der gået for lang tid? Har forummet været for ustabilt? Kan DKneko trække brugere til igen? Jeg tvivler lidt, men man ved jo aldrig.

tirsdag den 29. marts 2011

Art Bubble - Danmarks nye tegneseriefestival.

En ny tegneseriefestival efterfulgt af en udstilling ser dagens lys i Horsens på Danmarks Industrimuseum. Til festivalen vil der være både danske og udenlandske gæster. De vil holde foredrag, signeringer osv. Programmet er endnu ikke online. Festivalen byder også på 25 stande, hvor bl.a. Fantask, Faraos, Comic Party, Komics og Forlaget Fahrenheit (udgiver af Min fjerne barndomsby) vil være at finde. Langt de fleste stande er forhandler stande, men nogle af dem repræsenterer også dele af tegneseriemiljøet. Det koster 50 kr. per dag.

Jeg synes, at det lyder meget interessant. Nu får Jylland også en tegneseriefestival. Jeg ved dog ikke, om Art Bubble er et engangsarrangement eller om det vil vende tilbage. Der ligger flere års arbejde bag planlægningen af festivalen, så alt burde køre som smurt. Der vil også være adgang til udstillingen til festivalen. De åbner i hvert fald samme dage, så det går jeg da ud fra.
Horsens ligger en times kørsel væk, så jeg kunne helt sikkert godt finde på at slå vejen forbi - jeg skal bare lige forsøge at overtale kæresten. ^^ Måske er der også flere, som vil mere, så vi kan lave en hel udflugt ud af det.

Læs mere på Art Bubbles egen hjemmeside.

torsdag den 24. marts 2011

YariCon bliver alligevel til noget.

Trods modstridende information ser det nu ud til, at YariCon bliver en realitet igen i år. De har skrevet kort om årets con på deres Facebookside, hvilket hvis er godt, for deres hjemmeside virker ikke længere - ikke super smart, når man vil afholde en con. Men på den anden side, er folk heller ikke altid lige gode til rent faktisk at kigge på hjemmesiden...
YariCon slår dørene op i Odense Ungdomshus, hvor AIO også har sine fredagsmøder. Ligesom sidste år bliver det den første weekend i juli. Om det bliver en fast tradition at lægge connen der, nævner de dog ikke noget om. Aldersgrænsen bliver sat ned fra 18 år til enten 15 eller 16. Prisen får også et dyk nedad, men hvor meget er endnu ikke offentliggjort. Jeg tror, at det kostede 100 kr. eller 150 kr. sidste år, men jeg er ikke sikker. Nogen der kan hjælpe mig der?
Hvad der kommer til at ske til connen, står der ikke rigtig noget om endnu. Lige nu lægges arbejdet i hjemmesiden, reklame, budget og pre-con konkurrencer. Der vil være en konkurrence, hvor man kan vinde gratis adgang, hvilket jeg ikke har set til en con før. Men det er skam godt at se nye ideer.

Yaoi, yuri, shounen-ai og shoujo-ai har aldrig været noget, som jeg har gået specielt meget op i. Findes det i en serie, er det fint med mig, men jeg opsøger det heller ikke længere. Jeg gjorde engang... jeg ville selv se, hvad nogle fandt så fantastisk ved det. Nu har jeg set nogle serie, hvor det har været hovedelementet men også nogle, hvor bipersonerne har været homoseksuelle. Jeg fandt langt de fleste yaoi serier for overdrevne og stereotype, men ind imellem har jeg faktisk fundet serier, som har en mere "rolig" indgangsvinkel til det at være homoseksuel. Her kan jeg nævne Aoi Hana og Hourou Musuko - Wandering Son.

Så fedt for fans af de genre, at connen fortsætter, men jeg springer selv let og elegant over den.

onsdag den 23. marts 2011

Djicon: Danske j-pop initiativer

I weekenden valfartede repræsentanter fra organisationer i det danske animemiljø til Odense for at mødes og snakke samarbejde. Der har tidligere været lignende forsøg, men det er altid gået galt af den ene eller den anden grund. Efter jeg havde været til Snorfcon sidste år, tænkte jeg, at vi måtte prøve igen i det danske animemiljø, for det kunne være fedt at mødes til sådan en con og høre andres erfaringer. Så i januar sendte jeg som privat person en e-mail ud som føler, for at finde ud af, om der var interesse hos organisationerne - og de svarede alle positivt tilbage! Dermed var første skridt taget. Jeg sendte flere mails frem og tilbage for at finde ud af sted, dato og hvem der kunne deltage fra de forskellige organisationer.
Vi endte således i Odense på datoerne den 18-20. marts, og vi var 22 i alt. Deltagerne kom fra:
Anime Kita
Anime Higashi
Herning Anime Forening
SVScon
Otaku Batsu Aarhus
Anime i Odense
Genki / Kameko
J-Popcon

Jeg var utrolig glad for, at alle kunne deltage. Det betød rigtig meget. Selve mødet startede først lørdag, da der jo var almindeligt fredagsmøde i AIO, og der var også en del, som først kunne komme lørdag. Vi skrev alle forslag til emner på en tavle og startede oppefra. Vi brugte konceptet "open fishbowl", hvor der sidder fire i midten plus en tom stol. Vil man deltage i debatten, sætter man sig i den tomme stol, og den af de andre, som har siddet der længst, skal forlade "fishbowlen". Den gik i stykker flere gange, men det fungerede som et godt udgangspunkt, og hvis folk ville være sikker på at blive hørt, var det bare at sætte sig ind i midten.
Tavlen var godt fyldt med emner - en 10-12 stykker, så der var nok at gå i gang med. Der var stor iver omkring at deltage i debatten - både for at komme med egne erfaringer og stille spørgsmål. Jeg skulle ikke gøre så meget for at sætte skub i det. Da vi først kom i gang, kørte det sådan set mest af sig selv. Jeg satte ingen tidsramme, da jeg regnede med, at nogle emner ville tage længere tid end andre. Men når en debat så ud til at lakke mod enden, rundede jeg af og samlede op. Vi nåede faktisk alle emnerne, selvom jeg havde været lidt nervøs for det.

Dagen gik ikke kun med snak, vi fik faktisk også taget nogle beslutninger, som resulterede i to konkrete ting - 1. et fælles forum og 2. en fælles Google kalender. Der har tidligere være snak og strid om et fælles forum, men det har været for "almindelige" brugere. Det her er kun tiltænkt organisationerne, som var til stede. Det skal være et sted, hvor vi kan fortsætte snakken fra Djicon. Jeg tror, at det er et rigtig godt sted at starte og vedligeholde kontakten og samarbejdet. Det var også noget nemmere at blive enige om. Det var fedt, at der rent faktisk kom nogle konkrete ting ud af Djicon. Det havde jeg slet ikke turde håbe på, for jeg havde været nervøs for, hvordan det mon ville gå, især i dagene lige op til. Tvivlen blev dog hurtigt lagt til side, for alle var mødt op med åbent sind, og jeg mærkede en tydelig entusiasme for, at nu skulle det her samarbejde lykkedes. Jeg tror, at det var rigtig godt for mange at lære hinanden at kende og få sat ansigt på folk, de har hørt om. Selvom nogle af os kender hinanden i forvejen, var der jo flere, som aldrig havde mødt hinanden før.
Med Djicon fik det danske animemiljø endelig taget et skridt i den retning, som jeg har ønsket længe. Jeg håber virkelig, at vi kan tage entusiasmen og positivitet fra Djicon med os videre både ud til dem, der ikke deltog, og til forummet samt kommende møder. Vi aftalte, at ville forsøge at mødes hvert halve år. Jeg synes, at vi fik lagt en utrolig god grobund. Det hele er stadig i sin spæde og skrøbelige opstart, men så længe vi alle tror på det og er loyale over for projektet og hinanden, ser fremtiden lys ud.

Hvorfor navnet "Danske j-pop initiativer"?
"D" fordi vi er danske - doh. "j-pop" fordi vi nu engang beskæftiger os med flere aspekter inden for japansk popkultur end bare anime og manga. "initiativer" fordi det favner bredest, og så kan vi i fremtiden også indlemme andre former for initiativer i miljøet. Jeg følte dog, at det var bedst bare at starte med organisationerne. De laver jo i bund og grund det samme - samler folk med interessen for japansk popkultur - bare i forskellig størrelsesskala. :p Og allerede bare med organisationerne ville det involvere en større gruppe mennesker.

Men hvem ved, i fremtiden kommer Djicon måske til at omfatter mange flere, men lige nu gælder det bare om, at tage et skridt af gangen og bygge samarbejdet lige så stille op.

tirsdag den 15. marts 2011

Serial Experiments Lain på dansk DVD

Troldspejlet har anmeldt en dansk udgivelse af Serial Experiments Lain. Det er det finske selskab Future Films, som har stået for udgivelsen, som har danske undertekster. Anmeldelsen kommer godt omkring serien efter min mening. Det bliver også tydeligt sagt, at Lain ikke er en børneserie, hvilket er godt. Lain har da også fået en rating på 15. Lain henvender sig til et ældre publikum, ikke kun pga. de blodige og voldelige scener men nok mest pga. sin kompleksitet.
Jeg har selv kun set en 3 eps. da jeg syntes, at det hele var for langtrukken og jeg var ved at falde i søvn. Jeg har tænkt på at tage den op igen flere gange, fordi den har kultstatus, men det er endnu ikke blevet til noget. Man kan dog ikke komme udenom, at Lain er en unik serie, og den vil helt klart kunne bidrage til et bredere syn på anime i Denmark - forudsat at folk rent faktisk finder ud af, at den er tilgængelig...

søndag den 13. marts 2011

J-Popcon har fastsat datoer for 2011

I en nyhed på J-Popcons side kan man læse, at årets con kommer til at foregå i DGI-byen igen. Det bliver den 11-13. november, så traditionen med at ligge den første weekend i november er nu endeligt brudt. Om anden weekend i november er den nye tradition, er ikke til at vide. Ud over sted og datoer er der ikke rigtig nævneværdig info i nyheden. Der står bare, at der vil være de ting, som vi er vant til at se til J-Popcon.

Det er dog virkelig godt at se J-Popcon være ude med info så tidligt på året. Det er vi slet ikke vant til. De plejer jo nærmest lige at være gået i gang med de første forberedelser nu. Desværre er nyheden lidt gemt på deres hjemmeside. Den står godt nok under "Seneste nyheder" under Flash animationen med billederne, men det er jo netop i flashen, man regner med, at der vil komme nyheder. Så jeg forstår ikke rigtig, hvor der ikke er blevet lavet en Flash animation til den. Hvis jeg ikke havde set på Facebook, at der ville komme en nyhed her i weekenden, havde jeg højst sandsynligt overset den på hjemmesiden.

Jeg ved ikke, om jeg kommer til J-Popcon i år. Det skyldes især, at jeg ikke ved, hvordan mit liv kommer til at se ud efter sommerferien, da jeg afslutter min bachelor her til sommer og skal ud og finde arbejde. Så det kommer meget an på, hvordan min situation ser ud. J-Popcon skal selvfølgelig også tilbyde noget, som jeg ikke kan finde andre steder. Der skal være noget at rejse efter.

fredag den 11. marts 2011

SommerCon

Endnu en con ser dagens lys: SommerCon. Det er nogle af Genkis arrangører, som står bag denne nye con. Den kommer til at finde sted en måned før Genki altså den 1-3. juli. For nogle vil det betyde, at de skal til at vælge, men det er SommerCon også godt klar over, og de regner ikke med, at alle kommer. De ønsker bare at lave en afslappet og sjov con.
Præcis hvad connen kommer til at indeholde, vides endnu ikke. Jeg har også kun hørt om connen via Facebook, hvor Allan har skrevet en note omkring den. SommerCon har endnu ingen hjemmeside eller gruppe eller side på Facebook. Jeg forestiller mig lidt, at det bliver ligesom Genki beta var tilbage i juni 2009, som jeg dog ikke selv deltog i. Men mit indtryk er, at det er endnu en af Allans ideer, som han har sat i gang, og at det er resten af teamet, som skal holde ham til ilden og sørge for, at det rent faktisk bliver til noget. Og eftersom Genki faktisk har klaret sig godt, mon ikke også SommerCon bliver stablet på benene. Om jeg selv kommer til at deltage ved jeg endnu ikke. Så langt har jeg ikke tænkt. ^^

torsdag den 10. marts 2011

Opsamling på vintersæsonens serier

Ud af de seks anime, som jeg nævnte i indlægget "Nye anime på vej" i december sidste år, kom jeg i gang med at se fem. Der er også blevet føjet en anden til, som jeg ikke er begyndt på endnu, men som jeg regner med at prøve at se.

Fractale (sci.fi.)
Langt de fleste er forbundet til Fractale systemet, som styrer verden. Det gør en i stand til at have en såkaldt "dobbel", så man selv er fri for at lave noget. Hovedpersonen Clain er dog et rigtigt menneske, og han er dybt fascineret af gamle ting. En dag møder Clain en præstinde, som er stykket af fra Fractale templet. Hun efterlader noget data hos ham, som viser sig at indeholde en "dobbel" kaldet Nessa, som hurtigt knytter sig til Clain. Modsat andre "dobbels" kan hun røre ved Clain.

Mit første indtryk var, at verdenen indebar muligheder. Jeg har nu set 7 ud af 11 eps., og der er stadig ikke nogen af personerne, som rigtig fanger min interesse eller sympati. Der er en pige, som irriterer mig dybt. Det gjorde Nessa også i starten, men det blev lidt bedre hen af vejen. Det er hele mysteriet omkring Nessa og Fractale verdenen, som holder min interesse fanget. Og nu hvor jeg har set over halvdelen af episoderne, kan jeg vel lige så godt se den færdig.

Gosick (mystery)
Udvekslingsstudenten Kujo bliver kaldet "The Dark Reaper" pga. af sine mørke øjne, da hans klassekammerater aldrig har set den slags før. Kujo er japaner og historien foregår i Europa. Kujo møder gothic lolitaen Victorique, som viser sig at være ekspert i at løse kriminelle mysterier.

Den første episoder var ikke noget specielt, men både OP og ED giver mig forhåbninger om, at der er mere dybde i serien end man skulle tro. ED'en er meget dramatisk, og begge billedesekvenser giver hints til at Victorique måske er mere end bare en sød gothic lolita loli. Jeg har set 4 ud af 24 eps. Mysterierne er ganske interessante og Victorique er begyndt at være mere sympatisk. Kujo derimod virker dybt kedelig, så jeg håber, at persongalleriet bliver udvidet med nogle interessante personer.

Hourou Musuko - Wandering Son (slice of life)
Nitorin vil gerne være en pige. Nitorin er forelsket i Takatsuki, der gerne vil være en dreng. De er begge lige startet i middel school og er kommer i samme klasse sammen med tre andre, som de også gik i grade school sammen med. Man følger livets gang og ser hvordan Nitorin håndterer sit ønske om at være feminin og piget.

Animeen er desværre ret indforstået med, at man har læst mangaen. Der er flere ting, som man lidt må gætte sig frem til, fordi de ikke bliver forklaret. De værste er dog, når der dukker personer op, som ikke bliver præsenteret, og som det virker til, at man burde vide hvem er. Det er en stille og rolig serie, som uden overdrivelser og overgearing fortæller sin historie om en dreng, der gerne vil være en pige, hvilket er rigtig rart at se for en gangs skyld. Med hensyn til stemning kan den sammenlignes med Aoi Hana, men det er også samme mangaka, der står bag.

Starry Sky (slice of life, romance)
Historien centrerer omkring Tsukiko, som er den eneste pige på akademiet. Man ser hvordan hun har haft og har indflydelse på nogle af de forskellige drenges liv. Man følger en ny dreng i hvert afsnit.


Denne serie er en gennemsnitlig omvendt haremsserie. Den eneste grund til at jeg fortsætter med at se den, er, at hver eps. kun varer 10 min og så kan jeg sove 10 min. længere om morgenen, men stadig nå at se en eps. anime.


Kimi ni Todoke 2 (romance)
Direkte fortsættelse til Kimi ni Todoke. Vi følger fortsat Sawakos hverdag sammen med veninderne Chizu-chan og Ayane-chan, vennen Sanada-kun , rivalen Kurimi-chan og Kazehaya, som hun er forelsket i. 

Der bliver dog føjet en ny dreng til castet, men hans rolle er endnu ikke helt så tydelig endnu. Jeg har kun set 2 ud af 12 eps. Jeg håber på mere udvikling og jeg glæder mig til at se mere.

tirsdag den 8. marts 2011

Manga på dansk fortsætter ned af bakke.

Carlsen stopper med at udgive Fullmetal Alchemist og Fruits Basket. Det skulle angiveligt stå bagerst i det nyeste bind efterfulgt af "men vi håber, at du vil nyde de andre af Carlsens serier" eller noget i den retning... Manga har længe været på vej ned af bakke i Danmark, men Carlsen har heller ikke gjort noget for at afværge det - tværtimod! Priserne er steget til 70 kr. per bind. Mange manga på engelsk kan fås til nogenlunde samme pris, hvilket er med til at mindske incitamentet til at købe manga på dansk. Desuden er kvaliteten af Carlsens manga ikke specielt god. Af og til mangler der noget af siden, der er stave- og trykfejl og tegningerne ligner nogle gange noget der er en kopi af en kopi af en kopi. Så hvorfor skulle jeg købe dårlig manga på dansk, når jeg kan få det bedre til samme pris eller billigere på et andet sprog, som jeg kan forstå..?
Udvalget af serier fra Carlsen har heller ikke været særlig stort. De har holdt sig meget til mainstream især shounen serier og Tokyo Mew Mew, D.N.Angel og Fruits Basket til pigerne. Men det har været serier, der appellerer til børn og yngre teenagere især. Carlsen håbede nok, at de i børn kunne få faste læsere, som kunne overtale deres forældre til at købe bindene månedligt til dem. Men pga. deres udvalg er variationen blevet meget begrænset. Mangismo prøvede med nogle mindre kendte serier sammen med mainstream, men der var stadig ikke nok salg i det, og de var nødt til at lukke. Første skridt er at udgive en manga, men der skal også være noget opfølgning på. Hvis man bare regner med, at man kan smide noget for rigtig mange danskere ukendt på hylden hos boghandlerne og så kommer salget af sig selv, så tror man fejl. Når man lancerer et nyt produkt (manga var meget fremmedartet), kræver det, at man "uddanner" potentielle kunder omkring det. Først gælder det selvfølgelig om at gøre opmærksom på det nye produkt og derefter skal der en nuanceret forklaring til. Jo Carlsen og Mangismo var da til stede til J-Popcon, men jeg tror nu nok, at dem der allerede var fans, havde fundet ud af, at der blev udgivet manga på dansk, under alle omstændigheder. Det er ikke nuværende fans, der skulle bruges tid på. Vi ved jo, hvad manga er. Jeg tror heller ikke, at der er manga danske fans, som har den store interesse i de serier, som bliver udgivet - og hvis de har, er de danske udgivelser jo langt bagud. At mange læser manga online, har nok heller ikke haft den bedste effekt på salget.

Jeg tror, at manga på dansk er ved langsomt at dø ud. Serier afbrydes, og priserne stiger. Der er ikke nok salg, og når der ikke længere er nok fortjeneste ved det, bliver det droppet. Dog er Carlsen faktisk ikke de eneste, som udgiver manga i Danmark. Fahrenheit udgav sidste år Min fjerne barndomsby, som henvender sig til et ældre publikum. Uden markedsføring tror jeg, at markedet for mainstream manga (der ikke er nye) fortsat vil skrumpe ind. Dog kunne niche serier godt have en chance, for manga er nok i det hele taget en niche i Danmark.

torsdag den 3. marts 2011

Fora

I dag findes der mange forskellige typer arrangementer i det danske animemiljø. Der er både conner med internationale gæster og store cosplaykonkurrencer, forenings arrangementer - både endags og weekend og privat arrangerede cosplay walks. I dag finder mange ligesindede venner til disse arrangementer. De får sig en social omgangskreds, som de måske aldrig ville have fået. Der er så mange arrangementer at vælge imellem, at nogle sikkert ikke tænker over, hvordan det var før der kom gang i animemiljøet. Men vi har faktisk også været i gang i 5 år snart. Det er helt underligt at tænke på. Langt de fleste foreninger kan fejre 5-årsjubilæum i år.
Animenørder er et specielt folkefærd. Førhen plejede vi at holde os for os selv bag hver vores computerskærm. Mange var sikkert også overbevist om, at de var den eneste med smag for denne underlige kultur. Jeg var selv en af dem, men jeg fandt ligesindede på forskellige fora. Fora kom til at fylde en stor del i min hverdag, og jeg tjekkede dem (jeg var vel på en 2-3-4) flere gange dagligt - timeligt af og til. (Det gør jeg faktisk stadig, når jeg sidder ved en computer ^^;). Fora var mit vindue, min kontaktkanal til andre nørder. Vi havde nærmest vores eget lille samfund på hvert fora. Jeg lærte dog aldrig nogle af brugerne virkelig godt at kende. Samtaleemnerne var mest anime, manga og dertil relaterede emner.
Jeg tror, at færre starter ud på fora i dag, men nogle gør stadig. Det ser det i hvert fald ud til på Animefans' forum. Mange af de nye brugere, kender ikke ikke andre med samme interesse og har aldrig deltaget i et arrangement i miljøet. Det varmer lidt mit hjerte at se, at fora ikke har udspillet deres rolle i miljøet trods den store udvikling. Det kan godt være overvældende første gang man deltager i et arrangement, men på fora kan man kommunikere med andre nørder, men stadig sidde trygt og godt bag sin skærm. Der er færre "farer" ved det. For nogle leder det til mere, de tager måske mod til sig og tager til f.eks. et foreningsevent eller afholder/deltager i et privat hyggearrangement.
Foraene spillede en stor rolle for mig, og jeg håber og tror, at flere stadig vil have gavn af dem. Det er også derfor jeg stadig hænger ud flere steder, selvom jeg deltager i arrangementer og har fået mig en social omgangskreds. Der er noget specielt ved fora. Jeg kan ikke helt beskrive det.