tirsdag den 30. juli 2013

Anime sommer 2013

I betragtning af at sommersæsonen plejer at være den "svage" sæson, er jeg faktisk startet på en del anime - hele 11, hvilket faktisk er 1 mere end i foråret. ^^; Dog er jeg ikke vildt imponeret - i hvert fald ikke foreløbig. Denne sæsons anime (som jeg er startet på) virker ret gennemsnitlige. Jeg fandt dog glæde ved kendinge som Genshiken og Tamayura.


Blood Lad
Set: 1/10 eps.
Jeg tror ikke rigtig, at jeg kommer til at se videre på denne her. Jeg begyndte på den, fordi jeg sidste sæson var blevet positivt overrasket over Hataraku Maou-sama!, som er en anderledes komedieudgave af Satans og heltens liv i vores verden. Hataraku Maou-sama leverede en virkelig underholdende eps. 1 med god humor og sympatiske "onde". Derimod fandt jeg Blood Lad kedelig og hovedpersonen/vampyren Staz både belastende og usympatisk - ja rent ud sagt var han en idiot. Det ville ikke gøre så meget, hvis der var andre personer til at opveje for ham, men det er der bare ikke. Den japanske pige Yanagi er en anonym og meget uinteressant figur. Det eneste jeg fandt en smule underholdende var, at Staz er otaku, men det er bare ikke rigtig nok. Blood Lad får nok ikke det store forkrøblede plot, så det er humoren, der skal holde denne serie gående - og den gør den altså bare ikke for mit vedkommende.


Set: 2/13 eps.
Denne anime er blevet kaldt for den nye Madoka flere steder, og jeg kan da godt se nogle ligheder. Det er en serie med magiske piger, der er et mørkt element, og der er mennesker, som indgår kontrakter for at få opfyldt et ønske. Da dette ikke skal være en sammenligning, vil jeg ikke sige mere om det. Genei wo Kakeru Taiyou handler om en pige, der er fascineret af tarokkort, og ud af disse kort springer så historien. Ud over at der er magiske piger, som kæmper mod monstre, så er det svært at sige, hvor denne historie skal hen. Der er flere retninger, den kan gå i, men jeg må indrømme, at jeg ikke er blevet gjort vildt nysgerrig efter at finde ud af, hvilken den vælger. XD Jeg blev ikke særligt chokeret over "twistet", og jeg har endnu ikke fået sympati eller interesse for nogen af karaktererne. Jeg er heller ikke så vild med stilen. Jeg ser desuden også adskillige moe-fælder, som serien kan gå i. Det kommer bare heller ikke til at fungere, hvis serien er mørk og dyster for bare at være det. Jeg fik lidt et Another feel, da jeg så den døde person - og jeg brød mig bestemt ikke om den anime.

Genshiken Nidaime
Set: 4/13 eps. på Crunchyroll
Det er gensynsglæde og så alligevel ikke, for der er nemlig kun få velkendte medlemmer tilbage i selve Genshiken klubben. Heldigvis bliver vi velsignet med de tidligere medlemmers optræden på anden vis, hvilket er utrolig kærkomment. Det ville være helt underligt, hvis der pludselig kun var nye medlemmer. Jeg ville dog ønske, at Genshiken 2 og Nidaime var blevet bundet lidt bedre sammen. Personligt ville jeg i hvert fald gerne have set, hvordan Sasahara og Ogiue var kommet i et forhold. Hvis man har set begge Genshiken serier og OVA'en, så er der i Nidaime tre nye ansigter: Hato, Yajima og Yoshitake. Sue er desuden vendt tilbage som udvekslingsstudent. Dette betyder, at der pludselig er en omvendt kønsfordeling i klubben, som gør, at der nu kommer mere fokus på nogle andre områder. Det er forfriskende at se, men jeg håber ikke, at det går for meget over gevind. Jeg ser fortsat Genshiken med glæde. Der er dog en ting, som jeg synes er en skam; Ohno har fået en ny voice actor, der ikke er i nærheden af at lyde som den gamle, som jeg synes var med til at gøre Ohno karakteristisk.


Gin no Saji - Silver Spoon
Set: 1/11 eps.
Udgangspunktet for denne anime er egentlig ikke så anderledes: dreng starter på ny skole - den skole er bare en landbrugsskole, og det er her Silver Spoon skiller sig ud. Vores hovedperson er slet ikke vant til dyr eller landlivet, så det virker ret underligt, at han har valgt denne skole. Af en stadig uforklarlig grund vil han ikke hjem, og denne skole har kollegium. Humoren er indtil videre kun baseret på landbrug og landbrugsdyr. Det er ret sjovt at se, hvordan et bybarn som ham reagerer, og jeg er da fint underholdt, selvom den kører på et simpelt princip. Jeg er spændt på at se, hvordan serien udvikler sig - kommer der mere dybde eller handler det mest om at vise landbruget på pædagogisk og humoristisk vis...? Det er forresten ret tydeligt, at det er skaberen af Fullmetal Alchemist, der har lavet mangaen, som Silver Spoon er baseret på.


Hakkenden: Touhou Hakken Ibun 2nd Season
Set: 2/? eps. på Crunchyroll
Det foruroliger mig en lille smule, at det endnu ikke er blevet offentliggjort, hvor mange episoder 2. sæson bliver på... XD Jeg så egentlig mest sæson 1, fordi den kun var på 13, men den kom langt fra med en slutning, så det håbede jeg, at sæson 2 ville gøre. Jeg ved dog ikke om jeg er beredt på at se mere end 12-13 eps. I denne sæson håber jeg, at der vil komme mere fokus på hovedhistorien. I løbet af den første lille story arc, er der heldigvis kommet hentydninger og hints, hvilket forhåbentlig udvikler sig. Jeg vil vove og påstå, at selvom dette er en sæson 2, så kan man godt springe ind her, hvis man læser lidt op på de vigtigste ting fra sæson 1. Artworket er utrolig flot - var det lige så flot i sæson 1...? Især scenerne med de blomstrende sakuratræer er virkelig smukke. Man bør dog ikke give sig i kast med denne serie, hvis man ikke bryder sig om bishies. I sæson 1 var der en smule yaoi bait, men det tog heldigvis ikke overhånd, og jeg tror, det bliver det samme i denne.


Kamisama no Inai Nichiyoubi - Sunday without God
Set: 2/13 eps. på Crunchyroll
Eps. 1 efterlader seeren med en masse spørgsmål. Anden halvdel af eps. 2 er et "snakke-afsnit", der i store træk forklarer, hvordan verdenen fungerer. Jeg må dog indrømme, at jeg stadig er forvirret omkring blandingen af middelalder lignende forhold og nutidige skoleuniformer og omgivelser. Jeg må også erkende, at jeg ikke rigtig kan se, hvor serien nu skal føres hen - ud over at det virker til at den voldelige albino mand er blødet op over for loli gravekeeperen... umiddelbart tager de af sted på rejse sammen, men hvorfor og hvad målet er - og om der overhovedet er et mål - er endnu uvist. Det vil sige med mindre, de konstant skal være på flugt fra Hampnie Hambarts best buddy Julie (som er en mand). Indtil videre er der blevet introduceret 4 personer, som ser ud til at spille en større rolle. Både OP'en og ED'en viser dog en del flere. Især OP'en hentyder til en Gunslinger Girl lignende præmisse med en ung pige kædet sammen med en voksen mand i et team. Selvom Ai og Hampnie Hambart nu følges ad, er der dog ikke blevet ytret noget om sådan en opsætning. Jeg har mine bange anelser om, at der kan gå for meget loli i denne serie. Jeg krydser vitterligt fingre for, at Madhouse ikke lader det ske.


Kimi no Iru Machi - A Town Where You Live 
Set: 1/? eps.
OP'en skriger godt nok harem og fanservice, men jeg vil sige, at jeg indtil videre ikke synes det er så slemt. Jeg har dog sat mine forventninger ned, så de stemmer mere overens med de signaler serien har sendt indtil videre. Der er kun et enkelt panty shot i eps. 1. Der ser desuden også ud til at være mere end en dreng med - måske endda en tre stykker, så måske bliver det ikke helt så haremsagtigt. Der sker ikke så meget i eps. 1. Der bliver hintet lidt til forskellige ting og intriger, som der sikkert bliver åbnet mere op for i løbet af serien. Det gælder bl.a., hvorfor Haruto har valgt at flytte til Tokyo her midt i skoleåret og en forelskelse i det første spirende "han gav mig en kompliment"-stadie. Stilen minder om noget, der hører til lige omkring årtusindeskiftet, hvilket overraskede mig. For mit vedkommende er det hverken et plus eller et minus, men nogle vil nok synes, at den ser gammel ud.


Rozen Maiden Zurückspulen
Set: 2/13 eps. på Crunchyroll
Jeg har ikke set nogen af de foregående Rozen Maiden serier, så jeg gik ind til 2013-udgaven uden noget rigtig kendskab til serien. Eps. 1 er hvis bare meget hurtig recap (af hvor meget af de to foregående serier, ved jeg ikke). Der sker en masse ting, og selvom man forstår hovedessensen, så når man ikke at få et forhold til nogen af figurerne disse ting sker for. Eps. 2 foregår i et helt andet gear, ja faktisk i en helt anden verden og er den reelle begyndelse på historien. Jeg er spændt på, hvordan denne parallelle verden kommer til at spille sammen med den oprindelige, og om min manglende kendskab kommer til at få betydning for min forståelse af historien. Indtil videre er jeg nysgerrig efter at se se, hvad der sker videre, men jeg er på den anden side heller ikke totalt solgt. Artworket af især dukkerne er rigtig flot, og jeg kan bedre lide stilen i denne nye udgave.


Servant x Service
Set: 3/13 eps.
Jeg har godt nok ikke set mere end 1 eps. af Working!!, men det her virker lidt til at være det samme bare med voksne på deres arbejdsplads. Indtil videre er der ikke så meget at komme efter i serien ud over humor. Den har nogle gode øjeblikke. Jeg finder det især sjovt at se Yamagamis hår, som tydeligt udtrykker hendes følelser. Hendes "problem" fandt jeg dog mindre underholdende, og jeg håber ikke, at det og hendes søgen efter hævn kommer til at fylde så meget. Jeg vil egentlig helst bare se deres hverdag. Karaktergalleriet er meget småt, men de fire personer (de tre nye medarbejdere og deres senpai) går fint i spil med hinanden. Chihaya, som vi ser mere til i eps. 2, passer også godt ind i gruppen. Jeg er dog ikke så begejstret for teenagere Toko, og jeg håber, at hun ændrer sig, da det desværre ser ud til, at hun er en fast del. Jeg var fint underholdt af eps. 1-3, så jeg regner med at se videre. Jeg har dog ikke de store forventninger til serien.


Tamayura: More Aggressive
Set: 1/12 eps.
Dette er hvis det, man kalder "healing anime". Der er intet kryptisk plot, enorme dramaer eller lignende. Denne serie er stille og rolig. Den fortsætter fortællingen fra Tamayura: Hitotose om Fuu/Potte og hendes tre veninder. Det er mere af det samme, hvilket jeg egentlig også havde forventet, og er glad for at have fået. Jeg ser Tamayura, fordi den har en særlig stemning. Den er god at slappe af til, der en total fluffy pelsklump af en kat og indimellem nogle virkelig flotte billeder. Jeg har egentlig ikke så meget at sige om denne her. Se den med en god kop te eller lignende efter en stresset dag.


Uchouten Kazoku - The Eccentric Family
Set: 1/13 eps. på Crunchyroll
Man skulle ikke tro det grundet character designet, men denne anime er faktisk lavet af P.A. Works. Det ligner på ingen måde de tidligere serier som Hanasaku eller Red Data Girl (som jeg stadig ikke har set færdig). Ikke desto mindre er det stadig en flot serie, der selvom den har en anden stil, leverer visuelt guf for øjnene. Historien er det dog svært at sige ret meget om, da der ikke sker så meget i eps. 1. Jeg ved heller ikke rigtig, om jeg skal forvente en større sammenhængende historie - jeg tvivler lidt. Jeg tror egentlig bare, at serien vil portrættere hverdagen i en anderledes by med dertil hørende anderledes indbyggere. Her efter første eps. har jeg det egentlig lidt ligesom, jeg havde med Red Data Girl. Den er meget pæn at se på, men der sker godt nok ikke meget... Uchouten Kazoku virker en smule kedelig, men den kom alligevel med nogle få intense øjeblikke - problemet var bare lidt, at jeg som seer ikke rigtig forstod dem, fordi der ikke kom nogen forklaring på, hvorfor personerne gjorde og reagerede, som de gjorde.

lørdag den 27. juli 2013

SaiKano: forsmag

Seriens navn: SaiKano
Antal episoder: 13
Antal episoder set: 2
Relateret til: Baseret på manga'en SaiKano lavet af Shin Takahashi. Live action filmen er en alternativ udgave af mangaens historie. SaiKano: Another Love Song (OAV) er en slags prequel / side story.
Genrer: romance, drama, action
Studie: Gonzo
Japansk premiere: 2002

Serien når rigtig meget allerede i eps. 1. Det er på flere måder tydeligt, at Shuji og Chise ikke er det typiske kærestepar. De har kommet sammen i under en uge, da Shuji siger, at han ikke vil mere, hvilket får Chise til at åbne op og sige sin mening. Så det ender i stedet med, at de beslutter sig for at forblive kærester og blive forelsket i hinanden - ikke ligefrem sådan par ellers bliver fremstillet i (shoujo) anime. Shoujo har også en langt mere romantisk og idealistisk tilgang til parforhold og kærlighed. Selvom SaiKano handler om et kærestepar, er det ikke shoujo men faktisk seinen - altså henvendt til unge mænd. 


På engelsk hedder serien She, the Ultimate Weapon, men det burde nok have været My Girlfriend, the Ultimate Weapon. Ud fra den titel kan I jo nok regne en anden ting ud, der er særligt ved Chise. At Chise er det ultimative våben behandles dog på en alvorlig og rørende måde, hvilket faktisk kan sammenlignes med Gunslinger Girl. Det berører seeren på dyb og hjerteskærende vis. Allerede da eps. 1 slutter og Shuji siger sine sidste ord, fik jeg en klump i halsen og en trykken for brystet.

Eps. 1 lægger i det hele taget linjen virkelig godt for serien, og eps. 2 fortsætter egentlig bare i samme spor. Personligt udviklede jeg meget hurtigt sympati for Chise, Shuji og deres historie. Det er for dem, man skal se serien. Der er meget krig og action, men det er ikke omdrejningspunktet. Det er blot virkemidler i historien.

Musikken og lyden spiller en stor rolle i de dramatiske scener. Chises ooouuh-lyd er rolig og sårbar, og måske netop derfor virkelig karakteristisk. Det samme gælder hendes bjælde. Musikken i eps. 1 til sidst, hvor Shuji får øje på Chise er en af flere udgaver af Hoshi no Hate. Både sangen (som høres i senere episoder) og de forskellige intrumentale versioner er hjerteskærende og følelsesladede. ED'en synges af Yuria Yato, og hun synger virkelig Chises følelser ud. 

For ca. 10 år siden var Gonzo et af de studier, som de fleste kendte og holdt øje med. I dag er de nok mest kendt for deres jubilæumsserie Last Exile. Siden da er de desværre faldet meget af på den, hvilket især blev tydeligt med Last Exile: Fam, The Silver Wing i 2011-2012. Når der kommer en ny Gonzo anime, har jeg stadig mine små forhåbninger, men de lavede helt klart deres bedste arbejde for et årti siden - i hvert fald efter min mening.

Tegnestilen i SaiKano er ikke den kønneste, men den er meget lig manga'en, hvor jeg egentlig godt kan lide den - måske denne stil bare fungerer bedre i sort/hvid. ^^; Men kan man overleve tegnestilen, er der et virkelig godt romantisk drama i vente.  
Jeg startede ud med at sige, at SaiKano er seinen, men den kan sagtens ses af begge køn. Jeg vil dog tro, at den vil blive mest værdsat af et lidt ældre nok 16+ publikum. Der kommer desuden også intime scener senere - bare lige for at nævne det.

Til sidst en kort oversigt:
+ historien kommer hurtigt i gang
+ der etableres hurtigt et forhold til vores to hovedpersoner
+ en anderledes kærlighedshistorie
+ godt drama
+ kan ses af begge køn
- nogle vil ikke kunne lide tegnestilen

onsdag den 24. juli 2013

Projekt: "Ældre" piger i fanmiljøet

Det er lykkedes mig at få lavet interviews med 11 forskellige piger i forbindelse med mit lille "ældre" piger i fanmiljøet projekt. Jeg er glad for, at jeg kunne samle så mange, da det giver mig et mere nuanceret billede, selvom det selvfølgelig stadig kun er en lille brøkdel af alle de fans, der er derude. Pigerne er født i årene '83-88 med flest i '87-88.

Den spæde start
Som barn ser man ofte en del tegnefilm. Det er underholdende, og man går ikke rigtig op i, hvem der har lavet det. Af den grund kan der nemt snige sig noget anime ind, uden man egentlig er klar over det på daværende tidspunkt. Sådan var det for rigtig mange af pigerne i interviewet. "Jeg kan huske jeg så Min Nabo Totoro på DR en gang i tidernes morgen." - Inge. "Faktisk har jeg set anime allerede fra de små klasser af, anede bare ikke det var fra Japan." - Juliana. "Min første anime var Dragon ball, men det var nu Dragon ball z som virkelige fik fanget min interesse. Jeg tror ikke at jeg var klar over at det var anime på det tidspunkt" - Line. Jeg havde det jo faktisk på samme måde. Der er sikkert også flere af jer derude, som så Min nabo Totoro som barn dengang DR1 viste den i starten/midten af 90'erne. 

Opdagelsen af anime og manga
Så selvom størstedelen af pigerne husker at have set anime i deres barndom, er det faktisk ret forskelligt, hvornår de begyndte at definere sig selv som fan. Bevidstheden om, at det de så var anime kom på mange forskellige måder og ret spredt ud over tid. F.eks. blev Annette som den yngste fan i en alder af bare 6 år. Jeg forestiller mig, at det skyldtes, at hun voksede op i Tyskland, hvor kendskabet til anime var mere udbredt end den var herhjemme dengang. Hun havde i hvert fald let adgang til både anime og manga. Ud over Annette er de andre først blevet fans, da de var 10 år eller ældre. Dette skete altså imens, de stadig gik i folkeskole for de fleste. Hos nogle var det via anime på tysk. Andre opdagede det først, da anime og manga blev tilgængeligt på dansk. "tja må nok sige at det var pokemon som anime, derefter var det onepiece som manga. på dansk." - Camilla.
For et par stykker startede interessen ikke med anime men med manga. "Jeg startede med at læse mangaer da Dragon Ball begyndte at udkomme i Sommeren 2000, men inden det læste jeg andre comics som Project X (det danske navn dengang for X-men) og Elverfolket (Elfquest)." - Christina N. "Jeg begyndte at læse lidt dragonball i 1999, men det var faktisk først da min veninde, i 2002-2003, kom med de tre første bind af One Piece på dansk (hun skjulte dem i klassen, for det var meget mærkeligt og pinligt det her manga), at jeg ikke kunne stoppe med at læse manga." - Louise. Da størstedelen af mangaerne på det danske marked er udgivet med østlig læseretning, har det været nemmere at blive bevidst om, at det de læste faktisk havde japansk oprindelse. Så fra de første par manga kom indenbords, virker det ikke til, at der gik ret længe før de blev fans.

Videreudvikling af interessen
Det er meget forskelligt, hvordan pigernes interesse udviklede sig, efter de blev fans. "Efter at have set anime i nogen tid (jeg havde lokket min lillebror til at se Dragonball Z med mig) blev de første manga købt (samtlige 42 bind Dragonball på en gang) og min fandom udviklede sig så derfra." - Britta. Så Britta gik fra anime til manga og så til bare at være generelt hooked. Maja derimod startede med anime, men gik så over til nærmest kun manga de første 2-3 år, hun var fan. "Jeg kan ikke helt huske hvordan jeg kom videre fra at se anime på tysk tv. Jeg ved at jeg tilbragte mere tid i biografferne til connerne den gang" - Christina A. "Da de så begyndte at vise NGE på vox i 2000 blev jeg for alvor hooked af seriøse serier, selvom der kun var begrænset adgang til disse... på et senere tidspunkt fandt jeg så ud af at man kunne låne Akira på det danske bibliotek i flensborg, hvor jeg sneg mig ind i voksenafdelingen for at læse serien, som jeg helt klart stadigvæk var for ung til." - Annette. Det virker jo meget naturligt at gå fra anime til manga og fra mainstream "børneanime" til mere seriøse anime. Cilles færd adskiller sig dog en del fra de andres. Efter at have set Beyblade i febervildelse begyndte hun at søge efter lignende ting på nettet og faldt så over siden Quizilla. "En side hvor diverse quizzer og fanfics lå klar til at blive læst og taget. Der faldt jeg så over både Inuyasha og Yu Yu Hakusho, som meget hurtigt blev min favorit. Og det var nok der det hele startede... Tænk at sådan noget kan state i sin sygdom, huh?" - Cille. Jeg kan også huske, at jeg tog flere tests inde på Quizilla omend jeg aldrig rigtig kom på fanficdelen af siden.
Nogle nævner også, at interessen steg og udviklede sig, da de mødte nogen at dele den med. "På klassen fik jeg så lokket 2 veninder til også at se serien og vi blev gradvist mere og mere begejstret for anime og senere også manga." - Britta. I Brittas tilfælde ville interesse måske være vokset selvom, hun ikke havde haft nogen at dele den med. Det skal jeg ikke kunne sige. Det virker dog som om, at Cille fik et skub i den rigtige retning af andre fans. "Da jeg så startede på gymnasiet, fik jeg nogle venner som var godt inde i miljøet allerede, med Jeppe som arbejde for Mangismo dengang det fandtes" - Cille. "Da anime og manga var en af mine nye interesser som jeg ikke havde fundet nogen af dele med endnu tog jeg mod til mig og sagde hej til hende. Det var skønt med en at snakke anime og manga med." - Christina A.

Det online fanmiljø
Det virker til at pigerne igennem mange år kun delte deres fandom med få andre eller endda kun sig selv. Nogle fandt bekendtskaber over nettet. "[Jeg] blev omkring 2002 en del af et scanlator team ved navn AdachisUniverse som desværre ikke findes mere.. Jeg fik derigennem et stort udenlandsk netværk af venner, som både var ældre og yngre end mig selv, og bestod at lige store dele mænd som kvinder." - Christina N. "på det tidspunkt var jeg inde på en side kaldet Vatinas Portal, hvor jeg blev sluset helt ind i miljøet." - Juliana. "Da jeg begyndte at søge efter andre fans i sin tid (...) var [det] hovedsageligt online på Animeguiden og det hedengangne MangaMania at jeg fik kontakt - tror sågar, at du [Maibritt] er den første fra miljøet, som jeg skrev med. Jeg fandt selv frem til de forskellige fora - MangaMania var en uvurderlig kilde dengang." - Maja. Nettet og fora var også mit eget først vindue ud til fanmiljøet - og dengang i 2002-2004 var det den bedste mulighed der var (hvis man altså ikke lige kendte til J-Popkai eller Otakukai eller hvad de nu hed dengang og J-Popcon).

En verden udenfor
Det online fanmiljø er én ting. Jeg værdsætter det, jeg har taget med derfra, men det er altså noget helt andet at møde andre ligesindede ansigt-til-ansigt. Det syntes jeg i hvert fald, at det var. Da jeg startede med at lede efter piger til projektet, var det mest Kita-piger, der reagerede, så jeg frygtede lidt, at jeg ved introduktion til det offline fanmiljøet bare ville kunne nøjes med at skrive: Anime Kita. XD Det blev heldigvis ikke tilfældet, men lad os nu starte der. "I 2009 tog jeg mig endelig sammen til at tage til Kita-træf i Huset i Aalborg - I knapt et år var jeg blevet trukket i for at skulle prøve og med, men datoerne faldt altid virkeligt dårligt for mig."- Inge. Inge tog altså sit første skridt ud i fanmiljøet som 23-årig. Annettes intro til fanmiljøet var ligeledes Anime Kita. Hun var dog kun 21 år dengang. "Jeg begyndte at værdsætte den hyggelige stemning i foreningen, og selvom jeg var i aalborg i over et år inden jeg blev en del af Kita, så var det netop det at socialisere og lære nye serier at kende, som man måske ikke havde hørt om mens man har været væk fra pulsen i 1½ år, der lokkede mig til altid at vende tilbage." - Annette. Så kom der også lige lidt reklame for Kita ind der. :p 
Nu vi er ved en forening, så lad os fortsætte til en anden forening; nemlig Anime i Odense - måske bedre kendt som AIO. Den har nemlig spillet en rolle for både Britta, Christina A. og Cille - omend de to første faktisk var til J-Popcon inden. Det undrer mig ikke, at J-Popcon er nævnt flere steder, som det første møde med andre i fanmiljøet. Ca. halvdelen af pigerne har faktisk nævnt J-Popcon, som det første, de deltog i i fanmiljøet. For nogle ledte det som sagt til en forening, for en enkelt var det en meget overvældende oplevelse. "Året efter fandt jeg ud af at der var noget som hed J-popcon, hvor de havde manga. Så jeg tog før omtalte veninde og lillebror med derind. Men vi besluttede vidst at det var så mærkeligt, at det gjorde vi ikke igen. (...) Jeg blev faktisk meget afskrækket første gang, jeg trådte ind i fanmiljøet." - Louise. Helt afskrækket blev Louise dog ikke, for hun vendte senere tilbage til fanmiljøet. 
Med undtagelse af én udtrykker pigerne stor glæde og begejstring for at være en del af fanmiljøet omend de er det på forskellige måder og niveauer. F.eks. holder Britta sig til det lokale miljø i Odense og Maja nyder at se hvordan foreningerne forhåbentlig har bidraget til, at fanmiljøet i dag ser anderledes ud. Som sagt er der en enkelt pige, som slet ikke er en del af fanmiljøet. "[Jeg] har ikke haft behov for at m[ø]des med andre for at læse eller se anime sammen. jeg kan se det med dem jeg vil samtidig på internettet. samtidig med at vær ei et skype call. eller hygger mig nok bedst med det alene, lidt ligesom at læse en bog, verdon omkring en forsvinder, så andre omkring mig ville være distraherende. vil dog sige at jeg absolut intet har imod fanmiljøet min veninde louise har spillet en stor aktiv rolle i det, og altid støttet hende, men personligt ikke lige mig." - Camilla. Det er skam ikke, fordi Camilla aldrig har prøvet at være med til noget i fanmiljøet. Hun har nævnt, at hun "måske for flere år siden [har] været til 2 animecons i københavn." Da det var for 5-6 år siden, har det nok været J-Popcon - måske "beta"-Genki. 
I den anden grøft har vi Line som stadig er "fanmiljøsjomfru". Det nærmeste hun er kommet fanmiljøet er nogle søgninger, som har ledt hende til Facebookgrupper og muligvis AIO. "jeg har altid godt kunne tænke mig at møde nogle mennesker med samme interesse som mig selv, mit største problem er så forbandet genert at det er svært," - Line. Det lyder dog til, at hun planlægger at springe ud i det. "Jeg har fået overtalt et par veninder til at prøve at tage til en con med mig, så jeg ikke skal af sted helt alene :)" - Line.

Det største sammenfald er, at ca. halvdelen af pigerne i en alder af 17-18 år deltog i J-Popcon. Den anden halvdel består af spredehagl med to Kita hagl flyvende tæt ved hinanden. Fælles er dog, at det var jagten efter ligesindede og/eller invitationen fra en anden fan, der fik dem med ind i fanmiljøet. Det sociale spillede altså en stor rolle. Dette tror jeg dog gælder for alle i fanmiljøet og ikke bare disse piger. Man kommer der for at få nogle gode oplevelser og få opfyldt nogle sociale behov.
Når det kommer til interessen, så er den opstået hos alle, da de var børn eller teenagere. Alle pigerne i projektet har holdt ved interessen for anime og manga i ca. 10-15 år. Det er lang tid. Jeg forestiller mig, at der engang var flere af os, men da vi var teenagere, så fanmiljøet meget anderledes ud. Anime og manga var heller ikke lige så tilgængeligt, som det er i dag. Nogle tabte nok interessen, som de blev ældre og fik andre behov. Nogle blev tilfredse med bare at holde interessen for sig selv og kommer ikke ud i fanmiljøet.
Der er ikke en eneste, som er blevet fan i deres voksne liv. Så hvis de "ældre" piger ikke allerede er fans, så ser de ikke ud til at komme til i fanmiljøet. Piger midt i 20'erne kaster sig nok bare ikke uopfordret ud i at se tegnefilm. Den generelle holdning i dagens Danmark, er jo stadig, at tegnefilm er for børn (og barnlige sjæle (drenge)).

Til sidst; tak til alle pigerne, som var med i interviewet. ^^

mandag den 22. juli 2013

KōyōCons tilmelding er åben.

I weekenden åbnede KōyōCon for tilmeldingen. Umiddelbart ser connes tilmelding ud til at køre efter samme princip som SVS'. KōyōCon har dog en tæller, der viser, hvor mange tilmeldte og betalte, connen har. Når tilmeldingen til en con åbner, plejer der at strømme folk til, men indtil videre står KōyōCons tæller altså kun på 10. Det er meget få, men det virker heller ikke til, at kendskabet til connen i miljøet er særlig stort. Så det tager nok noget tid, før folk ligesom opdager, at tilmeldingen er åbnet. En måde at nå ud til flere på, er at oprettet connen som Facebookevent og lade alle invitere deres venner. Facebookeventet kommer aldrig til at afspejle, hvor mange der rent faktisk kommer til at deltage til connen, men det kan hjælpe med at gøre folk opmærksomme på, at connen eksisterer.

Oprindeligt meldte KōyōCon ud, at prisen for at deltage ville blive 150 kr. ved tidlig betaling. Det blev dog ændret til 200 kr. for en lille måned siden. Dertil kommer stadig 50 kr. til overnatning. Prisen blev sat op for, at de "kan give jer den bedst mulige oplevelse." - citat fra deres Facebookside. Præcis ved de ekstra penge kommer til at gå til, er dog ikke offentliggjort. Der kan være så mange ting, så jeg vil ikke give mig til at gætte. 
For nogen er 50 kr. ikke meget, men for andre betyder det en stor del. Dem KōyōCon muligvis vil tabe på denne stigning, er nok dem, der har siddet og været i tvivl om, om det ville tage turen til Grenå. Dem, der har bestemt sig for at deltage, ærgre sig nok, men de æder den ekstra halvtredser uden de store betænkninger. 

torsdag den 18. juli 2013

Farvel til HAF

Fredag den 9. juni 2006 åbnede jeg for første gang døren til Kulturellen og trådte ind til mit og det første HAF-event. Det lyder ret dramatisk, men det skulle faktisk vise sig at ændre mit liv. Igennem de sidste 7 år har HAF været en del af mit liv. Det er slut nu. Det føles virkelig underligt at skrive. Det er nok også derfor, at blogindlægget først kommer nu her en lille måned senere. 

HAF har altid holdt weekendevents. En linje som både Anime Kita og andre senere tog op. For en 4-5 år siden var der i HAF snak om, at vi også skulle prøve at lave endagsevents, men det var der slet ikke opbakning nok til. Der var hverken nogen, som ville gå videre med idéen og arbejde på at lave nogle temaevents, og de fleste deltagere sagde også, at de nok ikke ville komme til sådan et event pga. deres lange transporttid. Den holdning så ikke ud til at ændre sig med tiden. Så da vi fik meddelelsen om, at vi ikke længere måtte overnatte på Kulturellen (som nu går under navnet Kulturhuset Nørregade), vidste vi, at HAF dermed havde fået dødsstødet.
 
Der var et særligt fællesskab omkring HAF i de første år, men som tiden gik blev deltagerne mere og mere distancerede fra os der lavede events'ne. Det skete nok også i takt med, at der kom flere og flere deltagere. I de sidste par år har det til især de små events, virket til at det mest var en samling af forskellige grupper, som sad i hvert deres lokale og hyggede sig. Alle så ud til at have det sjovt, men der var ikke det samme fællesskab, og nogle deltagere havde heller ikke samme tilknytning til HAF længere. Det hænger nok også sammen med, at fanmiljøet i dag ser meget anderledes ud end dengang i 2006, hvor HAF startede op. Det er nok også derfor, at det ikke rammer mig så hårdt, at HAF nu lukker. Der er masser af andre alternativer, hvor anime- og mangafans kan mødes. Jeg tror desuden også, at det vil være godt for "den nye generation", hvis de pludselig selv skulle starte noget op. Man får et andet forhold til det, hvis man har været med fra start. Så måske har HAF også udspillet sin rolle.

Tag ikke fejl. HAF har som sagt været med til at ændre mit liv, og det har betydet rigtig meget for mig. Med tiden og udviklingen er denne betydning bare blevet mindre - i hvert fald for mig. Jeg skal ikke kunne tale for de andre i bestyrelsen eller de andre deltagere. Da HAF i sin tid opstod, var det et meget tiltrængt frirum og mødested. I dag mødes fans på mange andre måder. Fanmiljøet har ændret sig - både på godt og ondt. Jeg tror da, at HAF vil være savnet, men ikke på samme måde, som hvis vi havde lukket for 3-4 år siden. Den omgangskreds jeg har fået gennem bl.a. HAF har andre muligheder for at ses - både privat og til andre arrangementer som SVScon og Anime Kita (ja, det er der vi primært alle sammen kommer). De andre deltagere og nok især de nyere vil nok kaste sig over cosplay walks eller andre arrangementer i fanmiljøet. Ja, der forsvinder et mødested, men der er stadig mange andre.

Selvom HAF måske ikke bliver vildt savnet, så vil jeg stadig mene, at foreningen har bidraget væsentligt til, hvordan fanmiljøet ser ud i dag. Anime Kita var nærmest en HAF-kopi, da de startede rigtigt op (hvilket vi har haft meget kærligt drilleri med). Gennem HAF blev der dannet mange bekendtskaber og netværk, som man hvis godt kan sige er en del af fundamentet i fanmiljøet i dag. Havde der ikke været noget HAF, ville der f.eks. højst sandsynligt heller ikke have været noget SVS.

Så tak for tiden HAF - det har været både fantastisk og til tider frustrerende. ^^

torsdag den 11. juli 2013

Status på projekt "Ældre" piger i fanmiljøet

Gah... jeg sidder lidt fast med mit projekt "Ældre" piger i fanmiljøet... Jeg har fået 10 interviews i hus, hvilket jeg er rigtig glad for, men jeg kan ikke rigtig bestemme mig for, hvordan jeg nu skal gribe selve skrivningen af indlægget an. ^^;
 
Først tænkte jeg på at lave en kort præsentation af hver af pigerne, men så er spørgsmålet, hvor meget og hvad skulle sådan en indeholde. Bagefter kom jeg også til at tænke på, hvad jeg efterfølgende ville bruge sådan en præsentation til i blogindlægget. Var der nogen grund til at have dem med...? Dernæst overvejede jeg bare at lave en liste med pigernes fornavne og deres alder, men hvad ville I læsere få ud af det...? Det virkede lidt for tyndt. Spørgsmålet er også, om der er brug for at give en introduktion til / præsentation af de forskellige piger. Hvis det ikke tilfører indlægget noget, er det jo bare ekstra fyld. På den anden side kunne det måske hjælpe med at huske, hvem der er hvem, når jeg kommer med citater. 

Dernæst er mit næste dilemma, hvad mit udgangspunkt for indlægget skal være, eller hvad man nu skal sige. Jeg har jo sådan set et udgangspunkt. Det var at få mere indblik i, hvordan "ældre" piger er blevet fans og kommet ind i miljøet. Det har jeg så også fået gennem de 10 interviews. Nu gælder det så for mig om at få det formidlet videre til jer læsere uden bare at lave ren opremsning. 
Jeg har også tænkt på, hvor meget jeg skal inddrage mig selv i indlægget. Jeg tror, det ville være fint at referere til mine egne oplevelser en gang imellem, men det hele skal jo heller ikke blive en sammenligning mellem dem og mig. Jeg skal ikke være fokus i blogindlægget.

Så I må altså værne jer med lidt mere tålmodighed. Der kommer til at gå et stykke tid før indlægget er klar til udgivelse. Når jeg rigtig kommer ordentligt i gang med skriveprocessen, kan det også være, at jeg kommer på flere spørgsmål til de forskellige piger, hvilket også kan forlænge processen.

fredag den 5. juli 2013

Spøjse søgninger

Jeg er en af de personer, som synes, at det er lidt sjovt at kigge på statistik nogle gange. Således tjekker jeg også jævnlig, hvor meget trafik der er på bloggen, hvilke indlæg folk læser mest osv. I min oversigt kan jeg også se hvilke søgninger, der har ledt læsere ind på bloggen. Jeg må sige, at jeg har studset lidt over nogle af dem. Af den grund har jeg i over et halvt år lavet mig en lille samling af spøjse søgninger, som jeg nu vil dele med jer. Nogle af jer vil sikkert synes, at det er kedeligt og urelevant, men jeg synes nu, at det kan være sjovt at se, hvordan folk er landet hos mig. Nogle af søgninger er tydeligvis lavet af folk i fanmiljøet, der søger info om begivenheder eller anime relaterede emner. Så er der også nogle søgninger, hvor jeg tænkte "huh?", indtil jeg kom i tanke om, at jeg for nyligt havde lavet et blogindlæg, hvor det kort var blevet nævnt.

Spøjse søgninger der har ført folk ind på bloggen:

Søgning
Antal
Min reaktion
reglerne for bar mave til j-popcorn
1
XD
broche jul i valhal
1
Ahva’...? Nå ja, jeg nævnte Jul i Valhal, da jeg skrev om, at jeg ville se Skip Beat som julekalender.
upopulær pige anime
1
Hvorfor søger man på det...?
allan p genki
2
Lol
90'erne tegnefilm
1
Ja, ja...
fisk i bowle
1
Whut... mon det har med Japanindlægget om bl.a. Osaka Akvarium at gøre..?
jeg kunne slet ik genke dig
1
Ahva’
anime men are monster
2
Hvorfor leder den søgning til min blog...?!
j-popcon negativ
3
Hele tre med den søgning... hvorfor søger man på det...?
dårligt opsatte hjemmesider
1
Mon den søgning ikke har ledt ind til indlægget om Japan Festival...?
manga træf herning 2013
1
Mon vedkommende mener SVS?
medlem i en mangaklub
1
:)
hvad er bronies
1
XD
"thomas bo larsen" japan
2
Mon det er ”almindelige mennesker”, som har lavet de søgninger...?
kort over dgi byen
2
Gad vide om det er relateret til J-Popcon...?
drengerøv og datter japan lovehotel
2
Nå så du vil se love hotel...
drengerøv og datter i japan
5
Det var da efterhånden mange søgninger på det ene blogindlæg. (Der har også været andre varianter af denne søgning, som jeg ikke har gemt.)
j-popcon kæreste
1
XD
hvordan bliver man en cosplayer?
1
Det er lidt sødt. ^^
cosplay walk århus lørdag 2013
3
Hvorfor skrive årstallet men ikke datoen...? XD
maid cafe piger tegnet
1
Javel
hakuouki shinsengumi kitan yaoi
1
Whut XD why – nej!
også i cosplay foreninger rundt omkring
1
Mangler der nogle ord i den her søgning, som ikke er blevet gemt i min oversigt...?
hvorfor fan af mylittlepony
2
XD
pony flertal
1
XD at skrive et blogindlæg om bronies resulterer åbenbart i, at ”pony søgninger” nu også leder ind på den...
"kaw kawiie"
1
Hedder det ikke ”kawaii”...?
hvad laver bronies
1
XD folk vil åbenbart gerne forstå dem.
tsundere hverdag blogspot dk
1
Ahva, ahvorfor en nød?
allans anime forening
2
Lol
haf-tøserne
1
Gad vide hvem det er...?
ved ikke anime
1
Hvad i al verden leder man efter med sådan en søgning...?
hvad er ganbare
1
Hvorfor finder de mig, når de søger på det...? Gud ja, der var jo den der forening i Kalundborg, som hed Ganbare... har jeg skrevet om den på bloggen..?
mobning i cosplay moljø
1
Trist at nogen laver en søgning på sådan noget. Cosplaymiljøet skulle jo være meget åbent og tage godt imod nye.
københavnsk klub der genopstod i 2011
1
Gad vide om Allan igen har været i søgelyset her..? XD
hvorfor siger man fejl 40
1
:p
manga i l¶bet af en
1
Manga i løbet af en...? Det forstår jeg ikke...