lørdag den 30. august 2014

Tilbage til barndommen: Digimon

Nu til en serie her i Tilbage til barndommen som de fleste af jer nok kender (eller i hvert fald har hørt navnet på): Digimon. Leb deinen Traum denn der wird war! Digimon Adventure og Digimon 02 er anime fra min sene barndom (jeg tror, jeg var 10-12 år). Ikke desto mindre faldt jeg virkelig for serien - nok især pga. dets eventyr. Jeg går som sagt ud fra, at I alle kender Digimon – i det mindste af navn – så jeg vil ikke komme med en beskrivelse af den. Jeg så naturligvis Digimon på tysk. ^^ Jeg har for nylig genset begge sæsoner via Youtube, og det var herlig nostalgisk. Ved gensyn fandt jeg dog, at Digimon faktisk er ret langtrukken – især i starten. De bruger faktisk meget tid på at løbe forvirret rundt. XD

Min ynglingskarakter er Kari, og det passer også godt sammen med, at Gatomon er min ynglings Digimon. ^^ Af den grund var jeg også glad for at se, at Kari med Gatomon gik med over i Digimon 02 som hovedperson. Personerne i Digimon Adventure er meget forskellige, og det gør, at det er nemt at finde en at relatere til. Samtidig kan det dog også gøre, at der nemt er en, som man ikke bryder sig om. Jeg var aldrig stor fan af Mimi f.eks., men jeg accepterede hende, og det var godt at se hende udvikle sig i løbet af serien og især efter time skippet til Digimon 2.

Jeg ser Digimon Adventure og Digimon 02 som en helhed, men jeg kan dog bedst lide Adventure. Jeg er ikke så vild med de nye DNA-digitationer – og Shakkoumon er seriøst den mest latterlige Digimon, jeg har set. Det er jo et omvandrende testel. XD

Det er helt tydeligt, at Digmon er lavet til børn, og jeg vil også kun opfordre folk til at (gen)se den, hvis de er vokset op med den. Animationerne er sparsomme, CGI’en ikke synderligt god, og de der løbelyde... XD Det lyder jo lidt, som når man klemmer på et pivedyr af en art. I 2010 startede jeg på Digmon Savers, men jeg gik i stå efter nogle få episoder, fordi den ikke fangede mig, og der var ikke den der nostalgiske følelse, fordi jeg ikke havde set den før. Til gengæld har jeg som voksen fået set nogle af Digmonfilmene med personerne fra Adventure og 02, hvilket var fint. Det skyldtes sikkert, at jeg allerede havde opbygget et forhold til personerne.

Jeg holder stadig meget af Digimon Adventure og 02, og visse episoder kan stadig kilde mine tårekanaler. ^^; Ja, jeg er 27 år og tuder næsten til en serie om børn og digitale dyr. Sangene som primært bruges i forbindelse med digitationer er virkelig fængende, og jeg kan dele fra de fleste af dem. Det hjælper selvfølgelig også, at jeg lytter til dem på Youtube en gang imellem. Melodierne er generelt meget energiske, og det er sikkert tiltænkt, at de skal indgyde kraft og optimisme.

Det her er forresten blogindlæg nr. 400. ^^

tirsdag den 26. august 2014

The Con - hvad er visionen bag?

I påsken tiltrak Tomo-con ca. 200-220 deltagere inkl. gophere, da connen blev afholdt i Ølstykke på Nordøstsjælland. Dermed kunne Sjælland så bryste sig af at have to store conner i form af J-Popcon og Genki, en forening som holder større weekendtræfs i form af København’s Anime Forening (KAF) og nu også en minicon, som lød til at have ambitioner om at vokse. Derudover er der også multiconnen Geekcore, Sakura festival og Copenhagen Comics, som kan have interesse for folk i fanmiljøet. Så umiddelbart lyder der da til at være en masse på Sjælland. Alligevel forlyder det nu, at der kommer endnu en con til.

Navnet på den nye con er ganske enkelt: The Con. Indtil videre har den en Facebookgruppe, hvor man kan følge udviklingen, komme med forslag og melde sig som frivillig. Bag connen står to søskende, hvor den ene er 19 år, og deres far. De siger, at de har ”conerfaring” dog uden at uddybe, hvad de mere præcist mener med det. Ingen af tre navne ringer på nogen måde en klokke hos mig, ej heller har vi nogen fælles venner. Selvom jeg må indrømme, at jeg ikke længere er så bekendte med mange af de organiserende kræfter på Sjælland længere, så undrer det mig lidt.

The Con beskriver sig selv således:
"The Con er en ny og spændene convention til alle jer som interessere sig for Cosplay, Japan, Anime, My Little Pony, Lolita, Jfashion, Gaming, Jpop og meget andet. Kom og oplev en helt ny form for fællesskab :3"
Dette citat og de andre, som er brugt her i blogindlægget er fundet i Facebookgruppen.

Connen virker stadig til at være i sin spæde opstart - der er i hvert fald en del ting, som står uklart heriblandt både tidspunkt og lokation. Det er blevet slået fast, at det vil foregå på Midt/vestsjælland - så langt så godt. Derudover står der skrevet, at "Indenfor 5 måneder, har vi en dato for hvornår vi afholder The Con, hvis vi ikke allerede har afholdt det inden da." Det lyder altså virkelig spøjst i mine ører, og jeg føler ikke, at jeg er blevet klogere omkring, hvornår The Con vil blive afholdt. The Con skal være så billig som muligt, så flest mulige kan deltage. Det kunne tydes som, at man gerne vil tiltrække et stort deltagerantal. Dog står der, at "Det kommer an på den forhåndsinteresse vi kan “snuse” os frem til, hvor mange der støtter op om projektet og hvad der så i forhold til det, kan lade sig gøre rent logistisk. Kan det lade sig gøre at samle 200 til et show af en art, med bal, folk der slår boder op og almindelig hygge så gør vi det. - Men hvis det viser sig at det er muligt at lave noget meget større, så gør vi selvfølgeligt det :)" Så det lyder lidt til, at alle muligheder sådan set er i spil. Connens indhold udformes stadig. Ud fra den korte liste af aktiviteter er det svært at sige ret meget, da den virker forholdsvis generisk sammenlignet med de eksisterende conner. Der er i Facebookgruppen blevet ytret ønske om, at The Con skal fokusere mere på vestlige serier end japanske. The Con virker da også til at have et ønske om at favne bredere både indholdsmæssigt og aldersmæssigt mht. deltagerne. Der står, at the Con er for "Alle!"... og så alligevel ikke, for efterfølgende står der "The Con er til for alle der er kreative i deres tøj og livsstil, deres interesser og hobbies, dygtige til noget, som kan lide at optræde og alt muligt andet sjovt, så Cosplay indenfor alle genrer og stilarter, er meget velkomne."

Jeg må indrømme, at jeg stiller mig en smule skeptisk overfor det her. Jeg ved godt, at The Con stadig er i sin opstartsfase, men jeg har svært ved at se visionen bagved. 

fredag den 22. august 2014

Still alive... ^^

I har måske lagt mærke til det ovre i min profil, men nu står der altså "min mand Morten" i stedet for "min forlovede". Langt de fleste af jer, der læser med, ved det nok også i forvejen, men sidste lørdag den 16. august blev Morten og jeg altså gift.^^ Bryllupsplanlægningen har optaget en del plads i mit hoved på det sidste, selvom vi dog betalte os fra det meste ved at holde det på RemisenBrande. Det var en helt ubeskrivelig dag, hvor vi var omgivet af en masse skønne mennesker. <3 Det var et ret klassisk bryllup med mig i hvidt og vielse i en kirke.

Her i juli og august er det således ikke blevet til særlig mange blogindlæg. Dels har brylluppet fyldt en del mentalt, og dels har jeg siddet lidt fast omkring emner til bloggen. Genki gav mig naturligvis en god mulighed for at lave en række blogindlæg. Jeg tror dog, at jeg generelt kommer til at skrue lidt ned for antallet af blogindlæg per måned og/eller længden på dem. Så nu ved I det. 

For mig byder efteråret umiddelbart på besøg til tre arrangementer: Art Bubble på Danmarks Industrimuseum i Horsens (kun en dag), Kita træf 14.2 i Aalborg og nok også KōyōCon i Randers. 
Art Bubble er en tegneseriefestival, som blev afholdt for første gang i 2011 og for anden gang i 2012. I forbindelse med festivalen kan man også beskue Danmarks største tegneserieudstilling. At tage til Art Bubble er IKKE som at tage til J-Popcon, Genki eller SVS. Fokus er her virkelig på tegneserier og ikke så meget andet. Læs evt. mit blogindlæg om Art Bubble 2011 for at få et bedre indblik i arrangementet.
Kita Træf er nogle af de få arrangementer, som jeg altid forsøger at deltage i. I foråret måtte jeg springe over, fordi vi skulle lave SVS-forberedelser i samme weekend, så jeg vil virkelig gerne af sted til efteråret. Det er smadder hyggeligt, og så ses jeg med en masse venner der.
Jeg mener, at KōyōCon sidste år faldt sammen med Herning Børneteaterfestival, som jeg var med til at afholde i  kraft af mit daværende job som koordinator for Kulturelt Samråd Herning, så der havde jeg ikke mulighed for at deltage til connen. Så i år regner Morten og jeg med at tage af sted og se, hvordan det hele er. Da det er flyttet til Randers, er det heller ikke helt så langt væk.
Jeg har valgt at skippe Geekcore igen i år, da jeg føler, at connen skal etablere sig noget mere, før jeg vil rejse efter den. Jeg ser helt klart noget potentiale med de områder, som connen dækker, men jeg føler også, at der skal udvikles noget mere på det hele. Foregik Geekcore i nærheden af mig, kunne jeg dog sagtens have fundet på at smutte en tur forbi.

torsdag den 14. august 2014

Lånt på biblioteket: NonNonBa

Jeg tror faktisk ikke, at jeg hører til målgruppen for NonNonba. Mit gæt er nemlig, at det er voksne mænd, som gennem læsningen kan mindes deres barndom. Historien følger Shigeru, som har kælenavnet Gege. Han lever et helt almindeligt liv, hvor han leger med sine kammerater, går i skole (og forsøger at komme udenom lektierne), og udfolder sig kreativt i sin fritid ved at skrive og tegne historier. Inspirationen til historierne får han fra sin bedstemor kaldet NonNonBa. Hun ynder nemlig at fortælle meget om yokai og tror også fuldt og fast på deres eksistens.

Jeg havde lidt svært ved at komme i gang med NonNonBa. De første par kapitler fangede mig ikke rigtigt. Dels syntes jeg ikke, at historien var spændende, og dels følte jeg hverken sympati eller interesse for personerne. Det kom dog lige så stille, da jeg kom længere ind i historien. Det blev sjovt at læse om de forskellige yokai og de forestillinger, som Gege og NonNonBa har om dem.

Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal sammenligne NonNonBa med... mht. til yokai ville det være nemt bare at sige Natsume's Book of Friends, men den serie har et andet "feel" og en helt anderledes hovedperson. Det punkt, hvor de overlapper er sådan set kun mht., at de kommer med baggrundshistorier for de forskellige yokai. Jiro Taniguchis Min fjerne barndomsby har lidt samme nostalgiske "feel" af at vende tilbage til sine sorgløse barndomsår.

Tegnestilen i NonNonBa vil bestemt ikke appellere til alle, da de fleste personer er tegnet på en lidt sjov måde. Hovederne er ofte formet sjovt med udstikkende munde og lignende. Jeg brød mig da heller ikke rigtig om stilen, og jeg blev aldrig begejstret for den igennem læsningen, men jeg affandt mig med den.

NonNonBa er fin læsning, hvis man gerne vil prøve noget andet. Den består nemlig af kun et omend tykt bind. Den har nok ca. samme længde som Min fjerne barndomsby.

mandag den 11. august 2014

Genki-genganger

Det var meningen, at jeg ligesom med Rasmus og Sofie skulle have lavet et interview med Anne her før og efter connen. Interviewet før blev dog aldrig færdiggjort, så nu får I i stedet det hele samlet. Billedet længere nede er taget af Henriette Lykke Høyer.


Hvor gammel er du?
21 år.

Hvor længe har du været interesseret i anime og manga?
Puuh, den er svær... Det hele startede med Ginga Nagareboshi Gin (Silver Fang) og Pokémon da jeg var 5-6 år, men dengang vidste jeg endnu ikke det var anime. Da jeg så gik i 4-5. klasse begyndte jeg at komme ind i anime ligeså stille, hvor jeg så serier som Neon Genesis og Ginga Densetsu Weed. Og så begyndte jeg at læse manga fra ca. 6. klasse. Så det er tilbage i... 2004-2005 at interessen begyndte, hvor jeg var bevidst om, hvad manga og anime er. :)

Hvilke år har du været med til Genki?
Alle år siden de startede i 2009. :D

Hvor langt rejste du for at tage til Genki?
Jeg rejser fra Aarhus, hvilket er en ca. 4 timer lang tur, da jeg rejser med bus for at spare lidt på transporten.

Hvilken Genki har indtil videre været den bedste efter din mening og hvorfor? (Dette spørgsmål blev stillet før dette års con.)
Jeg tror, jeg må sige, at det har været den Genki der var i 2011, da de stadig var i Roskilde, da der skete så mange fantastiske ting gennem den weekend, bl.a. lavede vi vores første cosplay act i cosplay-gruppen jeg er i; Anderegn, og vi vandt endda også en pris i form af Best Prop. ^^
Dengang var det vist ikke helt så udbredt med props + vi brugte vores props en del i vores act.

Hvad får dig til at vende tilbage år efter år?
Den fantastiske stemning, cosplayshowet, menneskerne der deltager, og at der er sovesale. Dog fik jeg ikke en soveplads i år, så jeg overnattede hos en veninde.

Hvilken betydning har Genki for dig?
Genki er som SVS en af de conventions, jeg har været til, siden den startede, så det er blevet lidt en tradition for mig at tage afsted. Så er det en fantastisk convention, der er hyggelig og har et bredt udvalg af events.

Levede dette års Genki op til dine forventninger?
Ja, dealer roomet havde et bredt udvalg, selvom jeg dog savnede lidt mere anime og manga (bøger og DVD'er).
Stemningen var fed, og det virkede til at Genki havde fået mere styr på Farum i år end sidste år, hvilket også er et plus. Jeg nåede dog ikke at være så meget igen på selve connen, da jeg overnattede hos en veninde, og vi kom lidt sent ud af døren både fredag og lørdag. Jeg synes også, måden de havde lavet cosplayscenen i år var fed, samt at de havde placeret den lille scene udendørs istedet for hvor den var sidste år.
Så alt i alt synes jeg, det har været en fed con med en masse episke mennesker og hyggelige events. 

Deltog du i nogen events?
Nej, jeg deltog ikke selv til nogen events, da jeg mest hængte ud med venner og bekendte, men min kæreste deltog i Caramelldansen marathonet og blev en af de 3 vindere, og så var jeg tilskuer til en del events.

Hvilke events var du tilskuer til, og hvad syntes du om dem?
Åbningsshowet, Karaoke på den store scene, Cosplayshowet, Caramelldansen marathonet, Craftmanship konkurrencen og så var der rave udenfor om aftenen, hvor jeg dog ikke dansede, men mig og nogle venner endte med at spille bold i et hjørne, da vi havde en badebold med en glowstick i.
Jeg synes, de alle var dejligt underholdende. Jeg var dog overrasket over, at der ikke var mere, da cosplayshowet sluttede. Det var nogle acts jeg ikke rigtigt forstod, men det var nok mest, fordi jeg ikke var inde i serierne, personerne cosplayede fra.
Så var der vist også en smule knas med lys/lyd, har jeg hørt fra et par af deltagerne.

Var der nogen områder, som du ikke brugte?
Ja, gameroom, garderoben og animebiografen var nok de eneste steder, jeg ikke nåede omkring i løbet af weekenden, men det er mest, fordi jeg generelt ikke er i gameroom og animebiografer til conventions, da jeg altid går rundt og snakker med folk eller kigger på ting
Orv ja.. jeg var selvfølgelig heller ikke i sovesalens område, da jeg ikke havde sovesalsbillet.

Hvad var din bedste oplevelse til Genki 2014?
Jeg tror, det må være da vi spillede bold under rave udenfor, da vi bare var flade af grin, når vi dummede os, eller at vinden tog bolden så den ramte andre folk eller trillede væk fra os, og random folk kastede den tilbage med et smil.

Hvordan synes du, at Farum Arena fungerer som ramme for Genki i forhold til Valby og Roskilde?
Jeg synes, at Farum virker bedre end Valby, men jeg savner klart Roskilde, da jeg synes, omgivelserne og lokalerne virkede bedre i Roskilde. Desuden savner jeg noget mere græsareal, som der var i Roskilde foran connen, hvor den store sten var. Jeg må dog sige, at Farum er et okay sted, der kan bare måske ikke være vildt mange flere deltagere mere, før det bliver trængt.

Er der noget, som du håber, at Genki forbedrer eller tilføjer til Genki 2015?
Ja, jeg håber, de får lidt bedre styr på deres madtilbud, evt. lidt mere udvalg og nogle lidt mere fornuftige priser. Jeg måtte give 50 kr. for en lille bitte portion med kylling i karry, som jeg ikke blev mæt af, så derefter tog mig og mine venner ud for at købe noget pizza. Og af hvad jeg med et hurtigt glimt på menukortet kunne se (det var ikke mig der var oppe og bestille), var der ikke rigtigt andet end kylling i karry med enten ris eller nudler. Så klart mere forskelligt mht. mad. Så kunne det også være fedt med lidt flere eventrum, så der måske kunne køre flere events, der skal bruge et rum for sig selv ad gangen.

Er der noget du håber, at Genki gentager i 2015?
Jeg håber, at de igen vælger at sætte den lille scene udendørs, hvis de holder sig i Farum. Så synes jeg også, at måden, de havde sat den store sal/cosplayscenen, op virkede super godt med skærme i hver side, og indhegningen foran var dejligt, da der på den måde ikke kom en masse uvedkommende og forstyrrede eller var ubehagelige på anden vis.

Hvordan synes du, at Genki har udviklet sig gennem årene?
Jeg synes, Genki har udviklet sig meget gennem årene og lært meget af deres fejl. Genki har også udviklet sig meget deltagermæssigt samt mht. teknik.

Har du allerede nu planer om at tage med næste år?
Ja, jeg regner stærkt med at tage afsted næste år, hvis jeg har pengene til det, da Närcon er blevet min 1. prioritet

Du sagde tidligere, at det var blevet lidt en tradition for dig at tage afsted til Genki. Så hvad har gjort, at Närcon nu er din 1. prioritet?
Det at det er helt nye mennesker, og at den er så stor, som den er, men samtidig er på samme hyggeniveau som SVScon. Selvom der er 7000+ deltagere, føles det slet ikke som SÅ mange, da området var så stort, at der aldrig var mere crowded i 1 rum end til de danske conventions. Så er der også frygtelig mange conventions i sommerhalvåret, men jeg har helt droppet J-popcon, så hvis jeg kan opretholde min økonomi og lave mig en lille con opsparing, så kan jeg stadig holde Genki-traditionen, da det netop ville være trist at misse en, nu hvor man har været til dem alle, samt at det er blevet en tradition.

fredag den 8. august 2014

Til Genki for 1. gang - sådan var det

Sofie Nielsen på 22 år deltog til Genki for første gang. Hun er dog ikke helt ny i miljøet, for hun var til J-Popcon tidligere i år. Optaktsinterviewet med Sofie kan læses her.

Levede Genki 2014 så op til dine forventninger og forestillinger?
Det gjorde det. Det var en super fed oplevelse, og ikke så varmt som jeg havde frygtet. Det var bare ærgeligt, at det tog så lang tid før sovesalen blev åbnet, når de nu havde skrevet, den ville åbne klokken 12. Men bortset fra det, så var det super fedt, og jeg så en masse fantastiske cosplays, som har givet mig lyst til at lave flere selv. xD Jeg fik også et par positive kommentare på mit eget kostume.^^

Hvad syntes din kæreste om det hele?
Han syntes heldigvis også, det var fedt, så vi tager nok afsted sammen igen.^^ Vi var desuden til et event med Foam crafting for beginners, så det kan være, vi går i gang med en rusting til ham. Nu virker det i hvert fald mere overskueligt. Jeg tror, det eneste, han var træt af, var den lange togtur derover.

Hvilke events deltog du ellers i?
Jeg deltog i et panel med Chrix Design, som også var en af dommerne til Craftmanship. Det var helt vildt, hvad hun kunne lave af kostumer - især med hensyn til makeup!
Jeg så også noget af Anime dating game, men jeg kender vist ikke helt nok animekaraktere til at kunne følge med i det hele. Det var dog stadigvæk underholdende.
Hvis cosplayshow og craftmanship konkurrencerne tæller med som events, så var jeg også med til dem. Og det var fantastisk, selvom man stod længe i kø for en god plads. xD

Havde du en favorit i cosplayshowet? Var der noget du særligt godt kunne lide ved showet?
Der var mange af dem, der var fede på forskellige måder, så jeg har ikke en klar favorit. Men jeg kunne godt lide den med de to fra Flintstone og Scooby-Doo. Det var en ret sjovt sammensætning. xD Og så den med Toothless der dansede. xD Generelt kunne jeg dog godt lide, at der var så stor variation i de forskellige, at der både var små historier og musik.

Hvad med til craftmanship? Havde du en favorit der?
Jeg tror, min favorit var hende, der vandt for bedste props. Hendes amor var helt fantatisk detaljeret. Men igen her, der var vildt mange dygtige, så det er virkeligt svært at vælge. xD Men jeg er generelt tilfreds med dem, der vandt, de fortjente det!

Hvad brugte du mest tiden på til connen?
Gå rundt og kigge på ting tror jeg. xD Jeg brugte i hvert fald en del tid på at gå rundt i Dealerhall og finde nogle billeder til mig selv og en gave til en ven. Men jeg har også fået spillet brætspil og prøvet diverse spil i gameroom. Måske er det faktisk stå i kø, der har taget en god del af tiden? Uh, ja, og så gå og beundre folks cosplays.

Hvor meget tid brugte du da på at stå i kø...?
Da jeg ankom fredag, stod vi i kø i lidt over en time for at komme ind. Derefter ville vi ned til sovesalen med vores ting, da den burde være åben. Det var den desværre ikke, så vi endte med at vente der 2-3 timer, hvor vi så fik placeret baggagen i sovesalen, som en slags garderobe. Senere om aftenen kom vi heldigvis hurtigt ind og fik en faktisk soveplads. Lørdag stod jeg nok i kø 30-40 minutter til cosplayshowet og nok tilsvarende søndag til craftmanship.

Var der nogen områder, som du ikke brugte?
Der var en sal over gameroom, hvor jeg ærligt talt ikke ved, hvad der skete inde. xD Og så var jeg ikke ret meget udenfor, da der var for varmt i solen, og jeg bare bliver solbrændt. xD

Hvordan følte du, at dit kostume blev modtaget, nu du ikke var en specifik figur?
Jeg tror man ville få flere kommentare på det, når folk kender figuren, men jeg ved det ikke. Jeg har jo ikke prøvet det andet. Men jeg fik nogle positive kommentare på det, og et par stykker tog også billeder af mig. Så jeg er godt tilfreds. ^^

Fik du snakket med nogle nye mennesker?
Ikke af betydning, jeg er ikke så god til den slags. Så jeg har kun snakket meget godt med nogle jeg spillede med i gameroom.

Hvad var din bedste oplevelse til Genki 2014?
Det var nok Foam crafting for beginners, Chrix design, og de to cosplaysshows. Det har bare inspireret rigtigt meget til at lave mere selv.

Er der noget, som du håber, at Genki forbedrer eller tilføjer til Genki 2015?
Nok bare at når de skriver, noget åbner på et tidspunkt, så sørg for at være klar til den tid. Eller find et hurtigt alternativ, eller giv klar besked til folk. Det var frusterende at vente i flere timer uden at vide noget.

Så noget med bedre informering og kommunikation?
Ja, især hvis de er nødtil at ændre ting i forhold til det planlagte.

Er der noget, du håber, at Genki vil gentage til næste år?
Ikke noget specifikt, udover at jeg regner med de afholder de to cosplaykonkurrencer igen.

Hvordan syntes du, at Genki var i forhold til J-Popcon?
Meget det sammen, ikke nogen væsentlige forskelle ud fra min oplevelse.

tirsdag den 5. august 2014

Hjælper til Genki - sådan var det

Genki 2014 er forbi, og det er blevet tid til opfølgende interview med deltagere derfra. Det første er med Rasmus Jespersen på 22 år, som har været en del af Random Task Force (RTF) til Genki. Vil I læse, hvad Rasmus sagde før connen, kan I gøre det her.

Hvornår mødte du op til Genki?
Jeg mødte op torsdag aften for at give en hånd med der, hvor der var brug for det. Men de forskellige hold var allerede så godt med, at der ikke var det store at lave. Så det blev en meget rolig start på det hele

Hvor mange andre var mødt op på det tidspunkt, og hvornår mødte de andre hjælpere ellers sådan generelt op?
Der var mødt omkring 10-15 mennesker op fra RTF (som jo var det hold jeg hørte til) og ellers omkring en 25-35 mennesker fra andre hold.

Fortæl lidt om, hvad der skete, da du ankom. Hvordan blev du mødt, hvad blev du sat til osv.?
Før jeg ankom, havde jeg en rimelig god ide om, hvorhenne de forskellige ting lå henne fra sidste år, hvor Genki også var i Farum. Så jeg stod af i nærheden og gik hen imod Arenaen. Vi havde fået afvide via Chaos (Genkis interne kommunikationsplatform), at når vi ankom skulle vi melde os til HQ, som ville være inde på Stavnsholtskolen (samme bygning hvor garderoben har været begge år). Så der gik jeg hen. Jeg fik afvide, hvor RTF havde sovesal i år, så der gik jeg ned og droppede mine ting. Efter det blev jeg dirrigeret ned til gæstesovesalen hvor jeg hjalp sovesalsholdet med at rydde stole og borde så folk ville kunne sove i lokalerne. Der var selvfølgelig tid til på vej til og fra de forskellige steder at hilse på folk, man kendte. Der var generelt en afslappet atmosfære rundt på området.

Fortæl lidt om, hvordan opsætningen forløb.
Ved sovesalene havde de ansvarlige en plan over hvilke rum der skulle ryddes. Så vi var normalt 3-4 mennesker til at rydde et klasselokale, hvilket bestod i at rykke og stable borde og stole langs væggene, så der var fri plads inde i midten af lokalet. Dette blev så gjort slavisk i alle rummene hvor folk skulle sove. Det mest besværlige var faktisk kantinen, da der var en hulens masse borde og stole. Men vi endte med at stable bordene i 3 niveauer (hvilket var et helvede at få ned igen bagefter xD ). Garderoben var en lidt mere kaotisk opgave. RTF stod for hele garderoben. Vi havde for det første ingen rigtig plan over, hvordan det hele skulle foregå. Dette blev der hurtigt rettet op på. Der var en der fik ansvaret (jeg meldte mig og fik jobbet), og så stødte vi ellers ind i næste problem. Vi havde ikke tape til markering af pladser og sådan noget til at starte med. Så det måtte vi vente på, før vi kunne gå i gang. Det ankom lidt før connen startede. Så imens andre tjekkede folk ind var jeg i gang med at markere pladser op. Men det gik faktisk ganske smertefrit. 

Hvilke opgaver havde du ellers i løbet af connen?
Jeg gik en smule rundt og tjekkede toiletter for om de nu var rene nok og om der var nok toilet papir. Jeg stod også og organiserede kø til cosplayshowet og tjekkede armbånd. Jeg havde også en enkelt opgave, hvor en gæst havde informeret om at "sovesalen så lukket ud". Dette tjekkede jeg, om passede (det gjorde det heldigvis ikke). Jeg havde også en armbåndsvagt lørdag nat. Planen var originalt, at alle indgange bortset fra en indgang til området skulle lukkes om aftenen. Det gav nogle uheldige omstændigheder fredag aften, så vi blev spurgt, om vi havde lyst til at sidde lørdag aften og tjekke ved hovedindgangen for at få det hele til at gå gnidningsløst

Hvor længe blev du under oprydningen søndag, og hvordan forløb det ellers?
Jeg blev til en 22.30-tiden, og der var vi stortset færdige med det hele. Da jeg forlod området var folk i gang med at pakke alle tingene der skulle væk fra området ned i en garage, så det nemt og smertefrit kunne hentes de næste par dage. Der var et par statusmøder i løbet af aftenen og der var folk generelt rigtig godt med. Det hele var gået hurtigt og smertefrit. Klokken 8 cirka var det meste pakket ned, og klokken 9 var det stortset kun informationen, som folk ventede på. Selvom alle folk var smadret og udkørt var der generelt en god stemning, og folk var også rigtig effektive.

Hvor mange mennesker bestod RTF af i år? Fandt du antallet passende?
Vi var vist lidt over en 30 mennesker på RTF-holdet. Med det arbejde der blev givet til os, var det egentlig en god størrelse. Hvis vi havde været et par stykker mere, så kunne alle have nøjes med 7 timers vagt i alt over weekenden. Men jeg sytnes selv, at vi havde det ganske godt.

Hvordan var stemningen og fællesskabet blandt de frivillige - både i RTF men også på tværs af teams?
Nu er dette en af hovedgrundene til at jeg tager afsted. Jeg kan kun sige, at den igen i år har været fantastisk. Faktisk endnu bedre end sidste år. Der var en hel del kaos sidste år, men i år har der været meget mere struktur på. Hvilket vil sige at folk har været mindre stresset (i det omfang det nu kunne forebygges). Dette har både været i gruppen men også på tværs. Det fede ved det hele er jo, uanset hvem du er, og hvorfra du kommer, så er folk altid åbne og klar til at inkludere dig. Det er simpelt sagt fantastisk

Fik du nye venner?
Det gjorde jeg ja - hovedsagligt blandt de andre staff. Der var f.eks. en meget sød pige i Informationen og ellers flere nye bekendtskaber i RTF-teamet. Der var også en sød pige fra Viborg, og man kan jo sige, at det er afstande, som man kan leve med.

Var der noget du særligt godt kunne lide ved at være RTF i år?
Der har som sådan ikke været noget specielt ved Random Task Force i år i forhold til de andre år. Men det har altid været og vil altid være et awesome team med herlige mennesker og godt humør.

Har du tænkt dig at melde dig igen næste år - i RTF igen eller i en anden gruppe?
Det har jeg. Genki er en af de ting jeg glæder mig mest til på hele året og jeg vil meget nødig gå glip af det (det samme gælder desuden for SVScon og til dels også Jpopcon). Sandsynligheden for, at det bliver RTF næste år, er rimelig stor, og jeg ser allerede nu frem til det.

søndag den 3. august 2014

Top 20 animeserier nr. 4-1

Vi er nu nået til toppen af listen. Jeg troede faktisk, at jeg ville have nemmere ved at skrive om dem, der ligger højest. De har jo tydeligvis gjort stort indtryk på mig, siden de har fået deres givne placering. Så det burde jo være let at skrive om dem. Dog var det faktisk lidt svært. Jeg sad fast flere gange, slettede og omskrev passager. Hvorfor? Fordi jeg ikke følte, at jeg virkelig fik forklaret, hvor god en anime det altså er. Jeg håber dog, at jeg alligevel er endt ud med nogle tekster, som giver ordentligt udtryk for, hvorfor jeg godt kan lide disse fire anime – og hvorfor de fortjener de fire øverste pladser.


4. X  

Så kom Clamp også på listen. Ja, jeg ved godt, at de har lavet character design til Code Geass, men X TV er baseret på deres egen (desværre stadig uafsluttede) manga X/1999. Jeg faldt over X TV på den tyske kanal Viva, da jeg gik på efterskole, hvilket betød, at jeg fik set serien meget fragmenteret og ofte missede flere eps., da jeg kun kunne se den, når jeg var hjemme på weekend. Ikke desto mindre røg den direkte ind på listen over mine favoritter. Dette er i sig selv ikke den store præstation, da der på daværende tidspunkt ikke var særlig mange gode serier at kæmpe med, men den har formået at blive der i efterhånden 10 år. I forbindelse med mine refleksioner omkring at lave en TOP 20-liste her til bloggen er X TV dog blevet skubbet ned på 4. pladsen fra sin 3. plads, som den ellers virkelig længe har holdt fast i.

X TV handler om drengen Kamui Shirou, som står overfor et valg. Skal han forsøge at redde menneskeheden fra udryddelse og håbe på, at de så vil gøre noget ved alt forureningen og stoppe med at pine Jorden, som lyder til at være døende, eller skal han dræbe menneskene og give Jorden muligheden for at regenere og komme sig. På hver side står der henholdsvis de såkaldte Dragons of Earth og Dragons of Heaven, som hver især har deres overbevisninger og ønsker, som driver dem. Det er svært at gå i detaljer omkring handlingen i serien uden at spoile, og jeg synes virkelig, at plottets udfoldelse skal opleves gennem at se serien og ikke ved at læse om det.


Der var flere elementer i X TV, som fangede mig. Først og fremmest var det historien og de spørgsmål der stilles i forbindelse med den. Jeg kunne godt lide, at serien havde dybde og gav stof til eftertanke. Dernæst kom karaktererne, som der er en del af - og de kan være ret svære at skelne imellem. Dette gælder især fire af dem, men det er også tiltænkt. Jeg kan godt lide, at vi får en baggrundshistorie for flere af bipersonerne, da det giver en bedre forståelse for, hvorfor de handler, som de gør. Jeg kan også godt lide, at flere af "de onde" egentlig fremstår ret sympatiske - især Yuuto, som egentlig bare har valgt at følge med strømmen. Der er mange interessante relationer personerne imellem, hvilket også betyder meget for mig. Der er meget på spil i X TV, og historien står meget stærkere, fordi jeg netop engagerer mig i personernes skæbner.

X TV har masser af drama - hvilket I efterhånden nok har regnet ud, er det, der virkelig kan løfte en series niveau for mig. Dramaet i X - hvad enten det er i form af opdagelsen af noget nyt eller en kampscene - bliver fantastisk underbygget af musikken i serien. Bare genkaldelsen af Sadame (musikstykket brugt især i vigtige øjeblikke) kan nærmest give mig kuldegysninger. Det er vitterlig et fantastisk storslået stykke musik, som overgår meget af det, man finder i amerikanske blockbuster film. Se det musikstykke, ville jeg gerne opleve spillet live af et symfoniorkester. Jeg tror nærmest, at jeg kunne gå hen og ende med at tude til det - og tudet det har jeg til X TV. Hvornår, vil jeg selvfølgelig ikke afsløre. Jeg kan dog fortælle, at det mest var med et smil på læberne, at tårerne trillede ned af mine kinder.


3. Hachimitsu to Clover + Hachimitsu to Clover II (Honey and Clover)

Da jeg så Honey and Clover for første gang, syntes jeg, det var en rigtig god serie, men den slog mig ikke som noget helt utroligt. Det var dengang, da jeg var 17-18 år (og stadig var midt i at begive mig ud på det store hav af spændende og interessant anime). Siden da har jeg genset serien flere gange og senere også set sæson 2, da den udkom. Ved hvert gensyn med Honey and Clover vandt serien mig mere og mere over – og efter mit seneste gensyn med serien for nogle uger siden, besluttede jeg mig for endelig at lade den indtage 3. pladsen på min Top 20-liste.

Honey and Clover følger en vennegruppe og en af deres lærere på en kunstskole/billedskole. Historien begynder, da pigen Hagu ankommer til Tokyo for at starte på skolen. De andre personer er på deres 2. andet år eller længere fremme i uddannelsen. Seriens præmisse er egentlig ret simpel, hvilket kan have været grunden til, at jeg i første omgang ikke faldt pladask for serien. Vi følger gruppen bestående af Takemoto, Hagu, Mayama, Morita, Yamada og Hanamoto-sensei igennem 4 år. Det kan umiddelbart lyde som en klassisk skoleserie, hvor personerne bare går i skole og egentlig mest laller rundt, men der er langt fra serier som School Rumble, Love Lab og Lucky Star til Honey and Clover. Den har nemlig det, jeg nok værdsætter allermest i en anime (ja, i historier i det hele taget): (person)udvikling. Dertil er Honey and Clovers personer ikke teenagere på 14-16 år. De er ældre teenagere og unge voksne på vej ind i voksenlivet – og dette er faktisk noget, som de alle sammen tænker over. Honey and Clovers personer kommer med refleksioner, udtrykker usikkerheder, vildrede og tvivl – primært Takemoto, som det nok også er tiltænkt, at man som seer skal identificere sig mest med - det gjorde jeg i hvert fald. Kort og godt kan man sige, at Honey and Clover handler om, hvordan det er at blive voksen og de udfordringer, der følger med det.


Persongalleriet i Honey and Clover er ret lille. Til gengæld formår serien at levere en kernegruppe, som består af meget forskellige personer, som alle er sympatiske og interessante på hver deres måde. Det er en gruppe, som virker så forskellige, at man kan undres over, at de overhovedet er venner, men samtidig går de bare virkelig godt i spænd med hinanden – også på kryds og tværs, selvom der er nogle kombinationer, der oftere ses. En kombination, som jeg åbenbart glemmer fra gang til gang, jeg ser serien, men som jeg faktisk rigtig godt kan lide, er Morita og Yamada (på et rent venskabeligt plan).

Honey and Clover er en serie, som rammer mig i hjertet og min egen tvivl om, hvor min vej i verden findes. Den fortæller en indlevende og medrivende historie med hjertevarme såvel som hjertesorg.


2. Saishuu Heiki Kanojo / Saikano (She, the Ultimate Weapon)

Saikano er en anime, som virkelig forstår at udnytte hvert eneste minut af sin spilletid. Når man ser serien, er der en følelse af, at alle scener på en eller anden vis har betydning for historien og/eller personerne. Der er hele tiden fremdrift og udvikling. Samtidig føles serien heller ikke forhastet i forhold til den historie og det scenarie, som den sætter op. Denne kombination, synes jeg, er en sjældenhed desværre.

Historiens hovedpersoner er Shuji og Chise, som er kærester. De går i high school og har en ganske triviel hverdag. Dette ændres dog brat, da Japan kastes ud i krig, og det går op for Shuji, at hans lille kæreste Chise er blevet til det ultimative våben. Den scene i eps. 1, hvor Shuji opdager hende for første gang i hendes våbenform, er virkelig stærk og sætter tonen for resten af serien. Shuji og Chise forsøger at holde fast i deres almindelige liv, selvom ødelæggelserne kommer tættere og tættere på, og Chise bliver mere og mere til et våben og mister sin menneskelighed.


Saikano er først og fremmest en kærlighedshistorie. Selvom krigen fylder meget, så får vi aldrig en forklaring på den - hvem angriber Japan og hvorfor - for det er kun en ramme for Chise og Shujis historie. Denne ramme skaber nogle ekstreme situationer, som får mennesker til at handle anderledes, end de nok ville i en normal hverdag, hvilket gør dette til en anderledes kærlighedshistorie, hvor parret i forvejen skiller sig ud. Både Chise og Shuji gør ting, som ens partner normalt nok ikke ville tilgive. De gør det for at holde fast i noget i en verden, der synes at falde fra hinanden. For Chise er det et forsøg på at holde fast i sin menneskelighed, hvilket virker nærmest umuligt. Af den grund står de små stunder af lykke, de to får, også som noget virkelig rørende.

Chise og Shuji er kluntede i deres forhold. De begår fejl og sårer hinanden. De skubber den anden væk, for ikke at sårer denne igen, men de griber alligevel ud efter hinanden. Saikano lader sine personer fejle, såre, forråde og dræbe uden at fordømme. Der er ingen løftet pegefinger. Der er bare en fortælling - en anderledes kærlighedsfortælling om to mennesker der desperat forsøger at finde ud af, hvad det vil sige at være menneske og elske en anden..


1. Nana

Mit "forhold" til NANA er noget helt særligt. Jeg tvivler da også på, at der nogensinde kommer en anden anime, som kan vippe den af 1. pladsen. NANA greb mig på en speciel måde lige fra start af.

Ved tilfælde (eller skæbnen) mødes de to Nana'er i et tog på vej til Tokyo og igen, da de begge er på jagt efter en lejlighed. For at spare penge vælger de at flytte ind i lejligheden sammen, og dette bliver begyndelsen på et helt specielt venskab, som får stor indflydelse på begge pigers liv. De er forskellige som nat og dag, men måske netop derfor tiltrækkes de af hinanden. Nana Komatsu er fascineret af Nana Osakis punk stil og attitude og musikdrøm. Derimod kan Nana Osaki godt lide, at Nana Komatsu kommer fra et kærligt og stabilt hjem og har de værdier, som ofte følger med det.

NANA er egentlig mange historier i en. Den handler om at flytte hjemmefra og blive selvstændig. Den handler om at følge sine drømme. Den handler om at tage ansvar for sine handlinger. Den handler om at finde kærligheden og den hjertesorg, som kærligheden kan bringe med. Den handler om venskabet mellem to unge kvinder. Den handler om, hvordan mennesker knytter bånd til hinanden, og hvor skrøbelige disse bånd kan være. Den handler om mennesker der udvikler sig gennem modgang og medgang.


Jeg er udemærket klar over, at NANA har sine fejl og mangler (f.eks. er der ingen ordentlig slutning på anime'en), men den rammer så utrolig dybt i mig, at jeg er villig til at overse dem. NANA bevæger mig på et følelsesmæssigt niveau. Jeg føler i den grad med personerne, og det skærer mig i hjertet, når de rammes af sorger - og det gør de i den grad i især sidste halvdel af serien. NANA er sådan en serie, som giver mig en klump i halsen og samtidig et smil på læberne, for midt i al elendigheden er der små lyspunkter og håb. NANA er fantastisk drama, hvor der også er brugt velplaceret humor. NANA er persondrevet frem for plotdrevet. Historien er spændende og interessant, fordi man engagerer sig i personernes skæbner og udvikling.

Prikken over i'et er musikken, som i den grad forstår at understøtte de forskellige scener - både de glade og optimistiske samt de dybfølte og dramatiske. Musikken til de to konkurrende bands Trapnest og Black Stones er også yderst vellavet. De passer virkelig godt til hvert deres image. Jeg elsker sangene Winter Sleep og Shadow of Love, som jeg virkelig synes giver godt udtryk for den skrøbelighed, som mange af personerne har, og deres længsel efter kærlighed.

NANA er en serie med mange nuancer, som viser de forskellige menneskelige svagheder og styrker.