tirsdag den 29. september 2015

Japanturen 2015 - del 9: symfonikoncert

En lille uges tid før vi skulle af sted til Japan, opdagede jeg, at der skulle afholdes en symfonikoncert med animemusik, imens vi var i Japan. Til koncerten ville der blive spillet musik fra Neon Genesis Evangelion, Puella Magi Madoka Magica, Attack on Titan og OP'en til Steins;Gate. Det var alt sammen musik, som er bekendt for mig. I maj sidste år var jeg til Final Fantasy symfonikoncert, og jeg følte, at jeg fik mindre ud af oplevelsen, fordi jeg ikke kendte musikken. Det var en rigtig flot koncert, men jeg engagerede mig ikke rigtig i den, fordi musikken var fremmed for mig. Så jeg tænkte, at Anime Symphonia, som koncerten hed, lige måtte være noget for mig. Jeg forhørte mig hos resten af gruppen, som jeg skulle til Japan med, og der var seks andre, som også var friske.

Jeg forsøgte at bestille og købe billetter hjemmefra, men selv med flere timers Google translate og hjælp fra Juliane, som kan japansk, måtte jeg opgive. Det virkede bare virkelig usikkert. I stedet bad jeg en af receptionisterne på Hotel Edoya om hjælp, da vi var ankommet. Jeg fik hende til at skrive en seddel på japansk med, at jeg gerne ville købe syv billetter til Anime Symphonia. Den gik jeg så ned i 7-eleven med, men det gik dog ikke så nemt, som jeg havde regnet med. Vi brugte nok tre kvarter i butikken på at finde billetterne i deres system men til sidst lykkedes det! Det gyldne ord var "p-nummer" og så mit navn med tegn... XD

Koncerten foregik i Bunkamura i Shibuya. Det var ret nemt at finde. I aftenens anledning havde de fleste af os taget lidt pænere tøj på. Da vi ankom, kunne vi dog se, at de andre tilskuere var klædt meget forskelligt. Der var f.eks. tre turister i shorts og t-shirts med nørdtryk. Der skulle være orden på, da vi skulle ind til koncerten, for vi blev stillet op på fire rækker. Vi fandt let vores pladser, og selvom vi havde de billigste billetter, sad vi faktisk med en god udsigt til hele scenen. Det hjalp selvfølgelig også, at der ikke blev fyldt helt op i salen, og at japanerne jo ikke er så høje.

I programmet kunne jeg se, at koncerten var delt op i segmenter. Det første segment var musik fra Neon Genesis Evangelion, nr. 2 bestod bl.a. af Hacking to the Gate fra Steins;Gate, og nr. 3 var musik fra Puella Magi Madoka Magica. Vi ræsonnerede os derfor frem til, at programmet for eftermiddags- og aftenkoncerterne måtte være forskelligt. Vi havde dog været så heldige at få den kombination, som jeg var mest interesseret i at høre. ^^


Koncerten blev indledt med en introduktion af to værter. Efter min mening virkede deres optræden dog alt for påtaget og alt for lang - og det var altså ikke kun, fordi jeg ikke forstod, hvad de sagde. De kom desværre på banen flere gange i løbet af koncerten.
Da de omsider gik af scenen, kunne jeg læne mig tilbage og nyde tonerne fra A Step Forward Into Terror. Det var et virkelig velvalgt åbningsnummer. Da det var slut, havde jeg lyst til at klappe, men salen forblev bomstille, så jeg gjorde ikke noget. Sådan fortsatte det igennem hele Evangelion-segmentet. Jeg kunne rigtig godt lide de melodier, som orkestret havde udvalgt, og jeg sad hele vejen igennem og spillede scener fra serien inde i mit hoved, imens jeg lyttede til musikken. Efter Evangelion-segmentet var der en lille pause, hvor man kunne komme på toilet, få sig noget at drikke osv.
Det første nummer efter pausen var det nummer, som klingede bedst i hele koncerten. Der var god harmoni mellem de forskellige instrumenter, og jeg blev suget ind i musikken, selvom jeg ikke kendte den. Jeg var derimod ikke så begejstret for Hacking to the Gate.
Madoka-delen blev spillet som få sammenflydende stykker modsat Evangelion-delen, som var delt op efter hvert musikstykke. Jeg synes på sin vis, at det var en skam, men på den anden side, lød det også godt. Det gjorde dog, at jeg slet ikke kunne hitte rede i, hvor langt i programmet, vi var kommet. Jeg kan godt lide Yuki Kajiuras musik og også den, hun har lavet til Madoka. Desværre syntes jeg, at de udvalgte numre lignede hinanden for meget. Der var få karakteristiske steder, så for mig flød det hele meget sammen. Det lød dog stadig ufatteligt smukt.
Koncerten blev sluttet af med An die Freude, hvor der kom en hel række sangere på scenen. Tænk at have siddet bagved hele koncerten igennem for bare at komme ud og synge ét nummer. Jeg ved ikke rigtig, hvorfor man havde valgt at slutte med dette ekstranummer, men helt fremmed er det nummer jo ikke for Evangelion-fans, da det bliver brugt i serien og Death and Rebirth-filmen. Så det kunne være en måde at binde koncerten sammen på. Det kunne også bare være, at de gerne ville indvie animefans noget mere i klassisk musik. Jeg ved det ærlig talt ikke. Det fungerede dog godt som finale for koncerten.

Selve koncerten var en virkelig god og speciel oplevelse, som jeg er rigtig glad for, at jeg fik med. Det kan varmt anbefales at tage til symfonikoncert med animemusik, hvis man godt kan lide, at der bliver kælet for øregangene. Det kostede os ca. 380 kr. per person, og efter min mening var det bestemt pengene værd - hvis man vel at mærke er til den slags. Jeg har desværre ingen billeder fra selve koncerten, da kamera ikke var tilladt.

torsdag den 24. september 2015

"GEEKcore er det perfekte forum til at finde nye venner med samme interesse"

Som optakt til GEEKcore har jeg lavet fire interviews med kommende deltagere. Det første er med Nicoline Tange, som er lidt af en allround nørd. Hun elsker tegneserier, sci-fi-film og -serier, spil som Ledgend of Zelda, Super Mario og PokéMon. Hun bor i Lyngby lidt uden for København og har altså ret kort til connen. Nicoline har cosplayet i tre år, og hun har været til GEEKcore i både 2013 og 2014. 


Hvordan hørte du om Geekcore i 2013?
Det er faktisk en sjov historie. Jeg skulle i Fona for at købe sæson 5 af Doctor Who. Jeg står i butikken i mine egne tanker, da en pige henvender sig til mig. Det viser sig, at hun også er kæmpe Doctor Who-fan. Vi står og snakker om serien i et stykke tid, da hun opdager, at jeg har et armbånd på fra J-Popcon 2013. Vi begynder så at snakke om conventions og cosplay. Hun spørger mig, om jeg har hørt om det her nye event der hedder GEEKcore. Jeg havde ikke hørt om det, men da jeg kom hjem, søgte jeg på det og syntes, at det lød fedt! 

Hvorfor har du valgt at deltage til GEEKcore 2015?
Jeg har valgt at deltage til GEEKcore 2015, fordi det er et fedt forum, hvor at man kan snakke om sci-fi-serier, tegneserier og andre "nørdeting". Jeg synes også, at fællesskabet er super godt og meget trygt. 

Skal du følges med nogen til GEEKcore 2015?
Jeg skal følges med min bedste ven, som jeg altid tager til conventions med. Som det er lige nu, skal vi cosplaye sammen torsdag, hvor vi cosplayer Castiel og Dean fra TV serien Supernatural, og lørdag, hvor vi cosplayer Abby og Connor fra TV-serien Primeval. 

Hvad synes du om, at GEEKcore ligger torsdag-lørdag?
Jeg synes ikke, det er så godt, da jeg har et arbejde. Jeg har soveplads men jeg bliver nød til at stå op om fredagen for at tage på arbejde. Det gør dog ikke så meget, da jeg allerede arbejder i København, men det ville dog rart, hvis det lå fredag-søndag. 

Hvor stor en betydning har det, at GEEKcore foregår i samme område, som du bor i? 
Jeg vil sige, at det har ret stor betydning, at det foregår i København. Hvis det havde foregået første år i Århus, var jeg nok ikke taget med. Hvis det dog nogensinde bliver rykket over vestpå, så ville jeg nok tage af sted, da GEEKcore er gået hen og blevet min yndlingsconvention. 

Hvad synes du om prisen for at deltage?
Jeg synes, prisen er meget fair! Taget i betragtning af hvad du får over det tre dage, er det helt okay. 
Jeg købte dog en early bird ticket, så jeg fik den lidt billigere. 

Hvad synes du om, at GEEKcore spreder sig ud over en række fankulturer?
Jeg synes, at det er perfekt! Jeg er en meget nørdet type, der elsker sci-fi-film, superheltefilm og actionfilm såsom Mission Impossible. Så GEEKcore er det perfekte forum til finde nye venner med samme interesse - i forhold til conventions som J-popcon og Genki, der kun fokuserer på japansk popkultur.

Hvordan er dine forventninger til GEEKcore 2015?
Mine forventninger til GEEKcore 2015 er ikke super høje. Jeg håber dog på at finde nogle nye venner med samme interesse som mig.

Er der noget, som du håber, at GEEKcore har forbedret og/eller udviklet på siden sidste år?
Jeg håber, at de har opdateret deres program, så det er lidt nemmere at finde ud af. Det ville også være fedt, hvis de opdaterede deres rute til sovesalen. Sidste år brugte mine venner og jeg ca. 30 min på at finde den. 

Hvad ser du mest frem til ved GEEKcore 2015?
Den er svær. Jeg glæder mig til en masse fede events og paneler. Jeg glæder mig bl.a. til Arcade Machine Workshoppen. Jeg tror at det bliver meget sjovt at være med til at bygge en arcade maskine. Jeg glæder mig dog også til Lip Sync Battle og karaoke, selvom jeg ikke har en tone i livet. Hahaha. 

Hvad synes du om gæsterne, der er blevet annonceret indtil videre?
Jeg kender dem ikke så godt, men jeg glæder mig dog rigtig meget til Ciwiel og Mie-Rose cosplay. Jeg ville dog ønske, at min yndlings cosplayer Matt Eleven kom. 

Hvad synes du om programmet indtil videre? 
Programmet er i top i år. Der er masser af events, jeg skal deltage i; b.la. Lip Sync Battle, Arcade Machine Workshop, Legend of Zelda Ocarina of Time speedrun, Mirrors Edge speedrun, Disney Music Quiz og selvfølgelig åbningsshowet. 

fredag den 11. september 2015

Japanturen 2015 - del 8: På maid cafe

Akihabara er spækket med maid caféer. Den bedste og mest gennemførte, jeg kender til, er @home, så det var naturligvis den, vi introducerede de andre til. @home har 3-4 etager med caféer og en bare med en butik. 6. og 7. etage er klassiske maid caféer, 4. etage så ud til at være en mere almindelige café, og 8. etage blev vist kun brugt til særlige events. Vi var 8 personer, så vi valgte at dele os op i to hold. Mit bord bestod af: Palle, Stefan, Stine og jeg selv. Ved det andet bord sad Morten, Mads, Chris og Jens.

På maid caféer betaler man en timepris for at sidde ved bordet. På nogle maid caféer skal man derudover købe enten noget at drikke eller noget at spise. @home bød også på sammensatte menuer med både en drikkevare, mad og et billede eller et spil med en maid. Mit bord valgte menuen med en drikkevare, varm mad og et billede. Jeg valgte melon soda. Vi blev bedt om selv at vælge, hvilken farve sugerør, vi ville have. Da maiden kom med vores drikkevarer, skulle vi sige en trylleformular  og sætte hænderne sammen til et hjerte, sammen med hende for at indgyde dem med god smag. Formularen lød: "Moe, moe kyuu. :3"


Alt imens vi ventede på vores mad, sad vi og kiggede rundt i caféen og betragtede udsmykningen og de andre gæster. Jeg syntes, at det var sjovt at se, hvordan der var sket et skift. Sidst jeg var på @home i 2008 havde der nærmest kun været de der virkelig genkendelig otaku-typer med bukserne nærmest oppe under hagen, store briller og en rygsæk, som tydeligvis ikke havde anden kvindelig kontakt. Her i 2015 var der mange unge par på date og flere turister. Jeg tror kun jeg så et par otaku-typer.
Både Stine og Stefan havde valgt omurice, så de fik tegnet et dyr med ketchup på deres mad ved bordet. Palle fik spaghetti med et spejlæg ovenpå, som maiden først satte foran ham, så han kunne se, hvor fint det var anrettet. Så flyttede hun spejlægget til side, og så gav hun sig til at mixe hans spaghetti sammen med sovsen under spejlægget. Det foregik selvfølgelig, imens hun sagde en remse, som gav maden god smag. Hun fik hele bordet til at sige den i kor sammen med hende. Jeg havde bestilt pink curry - det smagte som almindelig meget mild curry. Det hvide i den lille skål er kartoffelsalat. Der var ikke noget, der skulle gøres ved min mad, da den blev sat på bordet, så i stedet fik jeg en tryllestav og skulle sige en trylleformular sammen med maiden (som selvfølgelig også havde en tryllestav), som ville få maden til at smage godt. 


Vi blev løbende kaldt op på scenen for at få taget vores billeder. Det var dog lidt af en udfordring, for det var ikke altid helt nemt at regne ud, hvem det var de mente. De var nemlig ikke så gode til det med vestlige navne, så Jens blev til J-James, og Mads blev kaldt Messi en enkelt gang. Vi havde på forhånd selv valgt, hvilken maid, det skulle være sammen med. Premium maids kostede ekstra, men dem var der ingen af den dag. Man kunne vælge imellem forskellige ting til at øge sin moe-faktor på billedet. Der var katteører, kaninører og bjørneører man kunne tage på, og bamser man kunne holde. Derefter kunne man vælge imellem forskellig poseringer. Efterfølgende blev billedet pyntet af en maid og sat i en lille booklet, som også kunne stå op. Til slut fik vi alle et "mastercard". Under hele opholdet på maid caféen var drengene også blevet tiltalt som "master", imens Stine og jeg var "princess".


Jeg var kun på @home en gang - ergo mit ensomme stempel. Når man fik flere stempler, kunne man få rabat på forskellige ting. Når ens kort var fyldt rykkede man et level op og fik et sølvkort. Jeg tror det højeste man kunne få, var platin. Jeg har ingen billeder af selve maid caféen, da det ikke var tilladt. I må også nøjes mit maid billede, for man måtte heller ikke selv tage billeder af de forskellige maids.

tirsdag den 8. september 2015

Manglende fortsættelser

I dag faldt jeg over en nyhed på Crunchyroll, hvor mænd havde stemt på, hvilke tre animeserier, de helst ville have en fortsættelse af. Der var 30 at vælge imellem. Før denne afstemning var der lavet en, hvor begge køn stemte. Der er kun tre serier, som går igen på top 10, og de indtager forskellige pladser. Nogle af dem er jeg enige i - andre har jeg slet ikke set. 

Det skal dog ikke så meget handle om, hvorvidt jeg er enig. Afstemningen gav mig nemlig anledning til at tænke over, hvorfor folk mon har stemt, som de har. Der er adskillige serier, som jeg godt kunne tænke mig fik en fortsættelse - som jeg føler HAR BRUG for en fortsættelse. Dette skyldes hovedsaligt, at jeg ikke føler, at de fik en ordentlig afslutning - nogle af dem har slet ikke en decideret afslutning. Det er den slags serier, jeg mener, skal have en fortsættelse. Så er der serier, som jeg godt kan lide, og som jeg da ikke ville have noget imod at se mere af. Det er typisk episodiske serier som netop Mushishi, der ligger på 9. pladsen i den første afstemning. Der er også serier, som jeg rigtig godt kan lide - og som har fået en fin slutning. Hvis der kom mere til dem, ville jeg stadig se det, men jeg ville ikke føle, at en fortsættelse var nødvendig. 

De to afstemningen har fået mig til at tænke over, hvilke anime, jeg personligt gerne så en fortsættelse af - også ud over dem på de to top 10-lister. Det kunne måske gå hen og blive til nogle blogindlæg, hvor jeg ikke bare lister dem, men også forklarer, hvorfor jeg gerne vil have en fortsættelse af den givne serie. 

tirsdag den 1. september 2015

Japanturen 2015 - del 7: Koyasan

Morten og jeg havde en del afstikkere med overnatninger andre steder end vores "basehoteller". En af dem gik op på Koyasan i selskab med Kevin. Vi forlod Hotel MyStays i Kyoto omkring kl, 9, og grundet virkelig dårlige togforbindelser var vi først oppe på Koyasan ca. 5 timer senere. Vi kunne godt mærke, at der blev færre og færre mennesker, jo længere ud vi kom. På et tidspunkt havde vi faktisk toget helt for os selv, hvis vi ser bort fra lokomotivføreren. Især det sidste stykke af togturen fra Hashimoto til Gorakubashi var virkelig flot. Jeg forsøgte at tage nogle billeder ud af vinduet, men det er slet ikke det samme, som selv at se det. Fra Gorakubashi skulle vi med cable car. Den kørte stadig på skinner, men nøj hvor var der stejlt.


Fra cable car'en skulle vi med bus. Så snart vi kom ud af stationen, blev vi mødt af en mand, som spurgte os, hvilket tempel vi skulle sove på. Vi hev vores udprintede kort ud med navnet på templet, og så forklarede han os, hvilken bus vi skulle tage, og hvornår vi skulle stå af. Bus var den eneste mulighed for at komme videre, for man måtte nemlig ikke gå på det næste vejstykke, hvilket jeg godt forstår. Vejen var ikke særlig bred, og det ville være svært for køretøjer at skulle tage hensyn til fodgængere, for vejen svingede meget. Da vi kun skulle have en overnatning - og vi havde læst, at det blev anbefalet, at man ikke slæbte den helt store bagage med op på Koyasan - havde vi pakket let i et par rygsække. Vi ville dog stadig gerne af med bagagen, så vi gik hen til Fukuchi-in med det samme. Selvom vi ikke kunne tjekke ind endnu, tog de gerne imod vores bagage. På billedet herunder ser I porten ved Fukuchi-in.



Bagefter gik vi lidt rundt i området. Vi har bl.a. henne og se Tokugawa Mausoleum, som består af to bygninger - en til Ieyasu Tokugawa og en til Hidetada Tokugawa: de to første Tokugawa shoguner. Ved billethuset lå der en stor fin kat på disken. ^^



Vi var også henne og se det store hovedkvarterstempel Kongobuji. Morten og jeg var indenfor og se de flotte malede skydedøre, som man dog ikke måtte tage billeder af.


Med i indgangsprisen var der også en kop grøn te med en sød form for kiks.


Både Morten og Kevin var ved at være godt sultne, så vi begav os efterfølgende ind mod "midtbyen". Der var da nogle spisesteder, men de fleste af dem serverede ikke mad på det tidspunkt, vi kom. Vi har vel været midt på eftermiddagen. Det lykkedes os dog at finde et sted, som serverede andet end kaffe og te og havde noget, vi alle kunne spise. Det lignede dog ikke et sted, der var vant til mange kunder, for manden sad og sov bag kassen. XD De havde heldigvis et vestligt toilet, men for at komme derind, skulle man gå forbi tre stk. pissoirer. Maden var dog fin, og vi blev ret mætte - faktisk for mætte, for da vi gik tilbage til Fukuchi-in for at tjekke ind, spurgte de, om vi ville have aftensmad kl. 17:30, for så ville de blive glade. Der var nemlig rigtig mange gæster den dag, og det tidspunkt passede bedst i deres skema. Vi kunne selvfølgelig ikke nænne at svare andet end ja, så vi havde vel en halvanden times tid, før vi skulle spise igen... Aftensmaden var bestilt på forhånd, og vi havde valgt mellemstørrelse måltidet.


Maden var ren vegetarisk, for sådan lever munkene. Vi fik hver tre små bakkeborde med mad. På bordet til venstre stod der to skåle, som der blev tændt ild under. Det skulle så koge 10-15 minutter indtil ilden giv ud af sig selv. Jeg tror aldrig, jeg har set og smagt så speciel mad. Det bedste var klart tempuraen, som der var grønt salt til. Derefter tror jeg, den stegte aubergine kom. Resten var... lad os kalde det en oplevelse... At vi havde spist så tidligt, betød dog at vi havde badene nærmest for os selv. Efter badet kravlede vi i seng på de fremlagte futonner. Jeg faldt næsten i søvn med det samme, imens de andre to læste lidt. Kl. var på det tidspunkt kun henad 20:00, men jeg ville gerne tidligt op og være med til morgenmessen kl. 6 næste dag.

Næste morgen stod jeg op kl. 5:45, tog tøj på, gik på toilet og sjaskede lidt vand i ansigtet, hvorefter jeg begav mig til morgenmesse. Da jeg ankom, fik jeg af vide, at jeg skulle gnide lidt røgelse imellem mine hænder - mine hænder lugtede af det indtil næste morgen... XD De fleste os måtte sidde på gulvet til morgenmessen. Jeg var i tvivl om, om vi skulle sidde på en bestemt måde, men det virkede det ikke til. Der var faktisk mange til morgenmesse. Jeg tror, at halvdelen var turister som mig, imens den anden halvdel var beboere fra byen. Der var en dame, som gik meget op i messen og virkede meget troende. Så da hun krøb frem til den store opstillede krukke og lavede et ritual, troede jeg, at det bare var noget de meget troende gjorde. Jeg blev derfor lidt overrasket, da en ældre mand puffede lidt til mig bagfra. "Okay..." tænkte jeg, "så må jeg vel også hellere krybe derop." Jeg havde ikke været 100 % opmærksom på, hvad damen gjorde, så jeg tog bare noget af røgelsen deroppe og gned mellem mine hænder, ligesom da jeg gik ind. Så bøjede jeg hovedet, imens jeg havde hænderne samlet foran mig. Jeg kunne så efterfølgende se, at de andre puttede noget røgelse i den store krukke... ^^; Det var dog ikke alle der gik/krøb frem til krukken foran. Hele messen foregik naturligvis på japansk, men selvom jeg ikke forstod noget, var jeg glad for, at jeg var stået op til det, for det var en noget særlig oplevelse pga. stemningen. Efter messen fik vi mulighed for at gå lidt rundt i lokalet. Der var opstillet en hel masse begravelsessteder. og der lå små ofringer foran nogle af dem i form af små boller af en art. Messen varede ca. en time. Da jeg kom tilbage på værelset sparkede jeg de to andre op, for der kom morgenmad kl. 7:30. Det havde vi bedt om.


Morgenmaden var selvfølgelig også vegetarisk. I skålen bagerst til venstre var der noget stegt tofu blandet med nogle grønsager i noget væske. Den flade beholder ved siden af indeholdt tangplader. Den forreste skål var der misosuppe i. Igen fik vi noget, der skulle koges. Det var en form for suppe med tofu. Det smagte ikke af det store i sig selv, men da jeg hældte den edikkeagtige sovs på, smagte det fint. Jeg var dog den eneste, der rent faktisk spiste noget af morgenmaden andet en ris. XD

Bagefter tjekkede vi ud fra Fukuchi-in og gik på opdagelse. Hverken Kevin eller Morten havde noget bestemt, de gerne ville se, så jeg fik lov til at bestemme. Jeg tænkte, at templer kunne man se så mange andre steder, så jeg ville gerne nordøst på af gravstien Okunoin og se naturen deroppe, vi gik dog ikke hele vejen. På billedet til højre kan I se den "rigtige" indgang. Broen hedder Ichi-no-hashi. Når pilgrimme kommer forbi her, bukker de, før de går over broen. Fra broen til mausoleumet 2 km oppe af stien er der mere end 200.000 monumenter. Herunder kan I se nogle af dem.







Naturen på Koyasan og især ved Okunoin er virkelig flot. Det var altså en oplevelse i sig selv. Træerne er så enorme, at jeg slet ikke kunne få dem ordentlig med på et billede. Der var også en særlig stilhed, og vi nød i den grad, at det var småt med turister. Jeg tror kun, vi så to andre turister, imens vi gik rundt i Okunoin. Vi valgte som sagt, at skære af, da vi havde gået ca. halvvejs, da vi ikke havde lyst til at gå de 2 km op til mausoleumet - og tilbage igen. Vi kom så ud i et område, som ikke blev besøgt af mange, for der lå ingen templer i det, og busserne kørte kun et par gange om dagen. Vi fandt dog ned til byen efter et stykke tid, og så fik vi da set noget andet af Koyasan. 
Da vi skulle tilbage til Kyoto, passede togene bare perfekt sammen. Så frem for at bruge ca. 5 timer, kunne vi nøjes med ca. 2,5 time. Hvis man kan tilrettelægge sin transport sådan, at man kun skal bruge 2,5 time hver vej, vil jeg godt anbefale Koyasan som endagstur, men det bedste vil helt klart være, at tage en overnatning deroppe i et tempel. Turen derud med transport, mad og overnatning var ikke helt billig (især ikke, da vi jo stadig betalte for Kyoto-hotellet), men oplevelsen var pengene værd. Jeg vil dog ikke anbefale, at man tager derop i en alt for stor gruppe, da jeg tror, at man så vil gå glip af den specielle stemning, atmosfære og ro, der er deroppe. Det var rigtig fint at være tre af sted - fire kunne nok også gå.