tirsdag den 29. april 2014

Tomo-con: lille og hyggelig

Jeg har tidligere skrevet om Tomodachi-con eller bare Tomo-con her på bloggen. Den 18.-20. april løb connen så endelig af stablen. Min dækningen af connen bliver denne gang i form af interviews med de tre arrangører og tre forskellige deltagere. Jeg starter med deltagerne. Jeg har i denne omgang valgt at samle de tre interviews i et blogindlæg, da jeg har haft færre spørgsmål. I stedet har jeg stillet stort set de samme spørgsmål til disse tre for at høre, hvordan de har oplevet connen, og hvordan de kom til at deltage. Jeg har valgt at prøve og sætte interviewet op på en anden måde denne gang. Så hver person har fået en farve, så I kan skelne deres svar fra hinanden.

Jeg vil lige sige tak til Kristine Dalby for at have fundet tre forskellige personer, som jeg kunne interviewe.

Johnny Paulsen er 20 år gammel og bor pt. på skolehjem i Odense, men er vokset op i Sønderjylland. 15-årige Asta-Mai Dünweber bor i Gentofte Dyssegård. Stephanie Nielsen er 22 år og bosat i Espergærde. (Billederne af dem kommer også i den rækkefølge. Asta-Mais billede er taget af Sebastian Chrysopoulos Sneum.)

Hvor længe har du været en del af fanmiljøet?
Siden Genki 2013 (Så ikke engang et år endnu.)
Et års tid snart
Hmm 6 år tror jeg


Hvordan kom du ind i fanmiljøet?
Jeg var stor fan af Naruto, så en veninde fortalte mig om Genki, hvor jeg deltog og cosplayede som Kushina Uzumaki.
Jeg havde to venner i folkeskolen, som læste manga, og så startede jeg til mangategning på ungdomskolen i 8. klasse. Derfra har det så bare udvidet sig.

Hvad har du så deltaget til i løbet af den tid?
Conner: Genki 2013, Koyocon 2013, Aicon 2013, J-popcon 2014, Tomo-con 2014, (skal også med til SVS)
Walks: adskillelige i Odense og Kolding 
og et enkelt juleevent ved foreningerne i Nordjylland. 

Okay, du har da haft travlt. ^^
Ja, det kan man godt sige, og når man har omkring 3000 kr. per måned fordi 2000 går til skolehjem, er man også lidt knap på penge, mens synes det er det hele værd. 

Hvordan hørte du om Tomo-con?
Gennem min ven fra Odense: Rasmus Munkebo... eller han er fra Nyborg, men jeg lærte ham at kende gennem foreningen i Odense AIO.
Jeg så begivenheden på Facebook, men tænkte ikke videre over det, før jeg fandt ud af, at jeg kendte to af dem som arrangerede det: Sandie Hovmand og Else Glambert Tvede Meier.
Jeg hørte om det til KAF-træf men besluttede mig først til at tage med, da jeg fandt ud af at en veninde skulle holde nogle ef eventene derinde.



Hvorfor valgte du at tage af sted?
Fordi det var en mulighed for at se de mennesker igen, som man kender over på Sjælland + få endnu en god oplevelse til en nystartet mini-con.
Fordi jeg ikke havde prøvet at være til en mindre con, og fordi at mine venner gerne ville afsted og for at støtte Sandie og Else.
Fordi jeg kendte en der skulle med, og så slæbte jeg også min lillebror med, som også har samme interesse. :)

Ville du være taget af sted, hvis du ikke havde kendt nogen, der skulle med?
Nej, det tror ikke.

Hvilke forventninger havde du til Tomo-con og blev de opfyldt?
Man kan ikke rigtig sige, at jeg havde nogen forventninger, da jeg plejer at være meget åben over for alt nyt osv., men Tomo-con havde helt klart en masse at byde på.
Jeg frygtede lidt for Tomo-cons side, at det ville blive lidt "akavet", når der nu ikke var så mange deltagere. Indtilvidere har jeg kun deltaget til Genki og J-popcon. Så med det mener jeg vel under de 500 deltagere. Men det var rigtig godt og gik langt over mine forventninger.
En lille hyggelig con, med sjove events og et sted hvor alle taler med alle. Og ja, det var ret meget som jeg havde forventet det, måske endda lidt bedre, da forventningerne ikke var vildt høje, da det jo var første gang det blev holdt



Hvad var det bedste ved Tomo-con?
Hmmmm det bedste... (overvejer)
Jo, det var helt klart, at der hele tiden var noget at lave, selvom det var midt om natten. Enten kunne man synge karaoke, spille airhockey, spille bordfodbold, spille pool, eller gå i gameroom og spille nogle af de mange adskillelige spil der. Det bedste var, at man ikke bare gik og kedede sig.
Faktisk nok at den er så lille. Du skal ikke gå så meget rundt som til de store conner, og du kender næsten alle.
Hmm er svært, var meget glad for mulighed for mad. Altså baren, aftensmad og morgenmad. Og rigtig glad for sovepladser (var nok ikke kommet uden soveplads).

Er der noget du synes, der skal forbedres eller tilføjes frem mod næste år? 
Hmmmmm, ja, at man inkluderer aftensmad i prisen også, ligesom man gjorde med morgenmaden. Det ville være lettere også at have betalt for det i forkøbet, end at skulle hive 25 kr. frem hver aften.
Det skulle næsten kun være, at der skulle være flere boder - altså dealere - og sådan. Men på den anden side, så er det jo det, man har de store conner til. Og jeg syntes faktisk, at det er meget hyggeligt med den "stil" Tomo-con kører.
Nej ikke rigtig, kan i hvert fald ikke komme i tanke om noget



Så du lagde ikke mærke til nogen problemer til Tomo-con?
Det var lidt problemer med teknikken til det ene event (men det er nok svært at undgå helt), og det var lidt synd, at der var nogle events med for få deltagere (fremmødte).

torsdag den 24. april 2014

Der er altid nogen, som skal brokke sig...

Da vi i går aftes annoncerede, at der nu var helt fyldt op til dette års SVScon, kom der nogle utilfredse kommentarer. 13 minutter gik der, før den første kom. Det havde dog også undret mig, hvis der slet ikke kom nogen. XD Utilfredsheden gik på flere områder. Jeg vil lige understrege, at bloggen her IKKE er udtryk for SVScons officielle holdning, men helt og holdent min egen personlige.

Der var en, der ikke kunne forstå, hvorfor tilmeldingen stadig var åben, så der var flere, der kunne tilmelde sig, end der er plads til. Det, syntes hun, var for dårligt. Hun har dog i mellemtiden fjernet sine kommentarer. Jeg synes, at vi har gjort rigtig meget for at understrege, at ens plads først er sikret, når ens betaling er blevet registreret. Folk skal dog måske lige have den vendt i hovedet, så de også er med på, at det jo betyder, at der sagtens kan være flere tilmeldt connen, end der er plads til. Hvert år er der flere, som tilmelder sig, men som aldrig får betalt, fordi de finder ud af, at de ikke kommer alligevel. Af den grund har vi valgt, at en tilmelding (som der ikke er betalt for) ikke skal spærre en plads. Hvis tilmeldingen skulle have været lukket, da den ramte 1200 tilmeldte, skulle dette faktisk være sket omkring den første uge af april. Der var et par andre, som også mente, at det var for dårligt, men der var også en større gruppe, som tog SVS i forsvar og bl.a. skrev, at der havde været flere udmeldinger om, hvor mange pladser, der var tilbage.

En anden sprugte, om der ikke bare kunne laves flere pladser, hvilket der jo rent faktisk blev gjort i forhold til sidste år - 200 pladser mere. Vi arrangører snakkede sammen efter SVScon 2013 og besluttede os for, at vi godt kunne åbne op for 200 mere. Jeg tror dog ikke, at nogen af os på daværende tidspunkt regnede med, at der ville komme 200 mere, for der kom jo ikke flere sovepladser. Så de ekstra 200 skulle selv finde ud af noget med overnatning. Det har de så åbenbart også gjort. XD 

Lokationen blev også taget op. Hvis det er Sportscenter Herning, der er skyld i begrænsningen, kunne der så ikke rykkes til noget større, så alle kunne komme med...? Jo, vi flytter da lige connen et andet sted hen en uge før. *sarkasme* (hvis du er i tvivl :p) Ej, jeg går ud fra, at personen mente til næste år. SVScon har dog ingen intentioner, om at flytte lokation. Kai Lodahl (halbestyreren) er guld værd for os. Desuden har det aldrig været SVScons ambition at blive en con med plads til flere tusind ligesom J-Popcon og Genki. Vi vil hellere lave en god og hyggelig con for et mindre antal end at jage et stort deltagerantal og skabe usikkerhed omkring planlægningen af connen. Der følger altid en risiko og en usikkerhed med at flytte lokation, og vi føler ikke, at det er det værd. Jo, det kunne da være fedt at afholde en con i Herning Kongrescenter, men jeg tvivler på, at deltagerne er interesseret i at betale for at være sådan et sted. Alene lejen af teatersalen koster garanteret det samme som hele Sportscenter Herning. Og prisen er noget vi tænker over, da deltagerne jo typisk ikke har særlig mange penge at gøre med. Jeg synes også, at det er lidt sjovt at tænke på, at hvis man i år kom med under tidlig betaling, kostede hele SVScon faktisk det samme som 1 dag til J-Popcon.

Jeg kan da godt forstå, at man synes det er surt, hvis man ikke nåede at komme med. Det er da træls at gå glip af det, som mange ser som et af årets højdepunkter, og som mange af ens venner måske skal med til. På den anden side tænker jeg også, at hvis det betyder så meget for en, så burde man altså også have tilmeldt sig og betalt i god tid, så man var sikret en plads. Hvis man virkelig gerne vil noget, så bør man da gøre alt for at sikre, at man kommer med - i dette tilfælde; være tidligt ud. Folk har haft over 3 mdr. Og ja, hvis der er 1400, der vil med, så vil der altid være nogle, som ikke når det, men det er bare bad luck. Det er jo ikke, fordi det kommer som en overraskelse, at der er et maks. og at der har været få pladser tilbage.

onsdag den 23. april 2014

9 dage til SVScon - og der er helt fyldt op!

Med kun 9 dage til SVScon har vi nu fået fyldt helt op! Selvom maks. fra sidste år blev hævet med 200, ramte vi alligevel loftet. Det havde jeg virkelig ikke regnet med. Jeg troede, at der måske ville komme en en 50-60 stykker mere end sidste år. Der er jo ikke kommet flere sovepladser, og størstedelen af deltagerne har jo brug for overnatning. Det ser dog ud til at teltovernatningen bliver benyttet noget mere i år. Vejret har også været noget lunere i år sammenlignet med i 2013. Lige nu siger vejrudsigten for connen ca. 13-14. grader og lidt regn fredag og måske lørdag formiddag. Temperaturen er fin - ikke for koldt og ikke for varmt. Jeg håber bare, at det kommer til at holde tørvejr. Godt vejr ville bare lige sætte prikken over i'et.

Jeg tror og håber, at det bliver en rigtig god con. Jeg synes, at vi har en masse underholdende events. Vi har også nogle nye tiltag, når det kommer til områderne i multihallen (den store hal med gameområde, eventområde, reception, dealere, Artist Alley osv.). Faktisk har der i år været meget større interesse for Artist Alley. Jeg ved ikke hvorfor, men det er rigtig rart at se. Initiativboderne er dog desværre lige så affolkede som sidste år og byder kun på 3 forskellige boder connen igennem.
Tilbage til events; på programmet er der både klassiskere som holdquiz, spilquiz, Hobo cosplay og plushiedødbold, som alle plejer at lokke mange til. Når det kommer til nye events, kan I glæde jer til flere nye quizzer. Jeg er især spændt på, hvordan følgende vil blive modtaget:
  • Det utrænede øje
  • Det skete i de dage...
  • Hvem er ældst?
  • Name that
  • De forbudte ord
Det har i år været en lille smule kaotisk i eventteamet, men jeg synes stadig, at vi har fået planlagt nogle gode events. I år har eventteamet kørt på en lidt anden måde end sidste år. Der har været en kerne, som har været med hele vejen igennem processen i fællesskab, og så har der været nogle, som lidt har kørt "solo-løb" ved siden af. Jeg har i år forsøgt at lade andre påtage sig flere opgaver og ladet være med at springe med på hvert eneste event, som jeg fandt lidt interessant, når der var andre, som gerne ville lave og afholde det. Det betyder faktisk, at jeg langt fra er den, der skal løbe hurtigst i år. Det er Kevin - faktisk havde Kevin alt for mange events, da vi skulle lægge tidsplanen, så vi måtte få Mads til at overtage værtsrollen på 2 - dernæst kommer Juliane og Cille, og først som nr. 4 mig. ^^ Kevin laver så heller ikke noget under forberedelserne, så det burde være fair nok, at han laver mere under connen. :p Synes I egentlig, at det kunne være interessant med et blogindlæg, som kommer mere i detaljer omkring eventteamet mht. struktur, opgaver osv....?

I år har vi også et nyt cosplay initiativ. Eftersom der kun mødte 1-2 grupper op, som ønskede at deltage til Freestyle sidste år, valgte vi at lade det afgå ved døden i år. Et af eventteamets medlemmer syntes dog, at der skulle være noget andet i stedet for og voilá: Cosplay Showcase. Der viste sig at være utrolig stor interesse for det, og de 15 pladser blev nærmest fyldt op på 1 dag. Det var der vist ingen af os, der havde regnet med. Vi havde allerede afsat et bestemt tidsrum, så der var ikke mulighed for at udvide tiden, men så ved vi det til næste år. Det kan også være, at der til connen viser sig nogle forhold, som vi skal tage hensyn til og ændre på frem mod 2015.

Lad os blive lidt på cosplayfronten. Siden J-Popcon rykkede til marts, har jeg gået og været lidt bekymret mht. til SVScosplayshow, da J-Popcon trækker mange optrædende cosplayere pga. sine kvalifikationer til udenlandske konkurrencer. I år har vi dog en overflod af tilmeldte til SVScosplayshow. Så er det bare spændende at se, hvor mange af dem, der rent faktisk ender med at gå på scenen, for grupper har det med at falde fra hen mod connen - og nogle endda på dagen. Jeg forestiller mig, at dette hovedsaligt skyldes ufærdige kostumer. Folk springer også til og fra, om de vil deltage i EuroCosplay-kvalifikationen. Cosplay er godt nok ikke mit ansvarsområde, men jeg kigger da Morten over skulderen en gang imellem. Det er jo også mig, der er vært under showet, så det er meget rart at være orienteret om, hvor mange grupper der er, og hvad de cosplayer som.

Jeg har en god fornemmelse for årets con, men netop derfor er jeg lidt bange for, om jeg ("vi" er det jo egentlig) har glemt noget... XD

mandag den 21. april 2014

SVS-påskecamp 2014

I dag er der kun 11 dage til SVScon. Jeg kan slet ikke forstå det. Det virker helt uvirkeligt for mig. Her i påsken fik vi dog gjort et rigtig godt indhug i forberedelserne til connen. Vi holdt nemlig påskecamp hjemme hos Morten og jeg. Påskecamp startede vist for 2 år siden, hvor vi valgte at sætte os sammen en lille gruppe fra eventteamet, fordi vi skulle have printet og lamineret flere 100 sider til Timeline quiz. Siden da er campen blevet udvidet til at inkludere forberedelser til flere events - primært lydoptagelser, printning, laminering, udklip og testning af quizzer. Derudover lavede vi også nogle ting til connen generelt i år.

Morten og jeg havde stillet tre borde op i stuen, som hver fungerede som en arbejdsstation. På det ene bord stod de to printere, det andet bord fungerede som "efterbehandlingsstation" med laminerings- maskiner og senere skæremaskine, og på det store spisebord sad folk med computere og kunne også sidde lave diverse andre ting. Vores "kontor", hvor vores to stationære står, blev brugt til lydoptagelser, og når folk skulle lave noget ved en computer, og de ikke selv havde en med. 

Der var en huskeliste med omkring 20 punkter på for påskecampen. Inden campen havde jeg været lidt spændt på, hvor meget vi ville nå, men jeg blev faktisk positivt overrasket. Allerede efter den første dag havde vi gjort et rigtig godt indhug i listen. Der skulle så heller ikke lamineres så mange nye billeder til Timeline quiz, som jeg først havde troet. Der var dog også nogle få ting, som vi ikke kunne gøre helt færdige. F.eks. får hvert medlem af eventteamet en eventmappe indeholdende tidsplan, templates for de events han/hun skal afholde, diverse andet papirmateriale der skal bruges til eventene og gavekort til præmier. En eventtemplate indeholder alt den praktiske information om et event heriblandt hvem der er vært, lokalet som eventet afholdes i, forventet klargørings-, afviklings- og oprydningstid, eventuel assistance og en baggrundsbeskrivelse af eventet. Under assistance vil vi gerne skrive navnene på de specifikke gophere, som skal hjælpe til, men da vagtplanen ikke er blevet endeligt godkendt, kunne vi ikke gøre det endnu. 

Sidste år lavede vi også første udkast til tidsplanen til påskecamp, men da påsken i år faldt meget tæt på connen, kunne det ikke lade sig gøre af hensyn til trykning af conbogen. Sidste år var der 31 dage til SVScon, da jeg skrev mit indlæg om påskecamp. Måske er det også derfor, at jeg synes, det er så uvirkeligt, at SVScon er så tæt på.

Det er ikke alle opgaver til påskecamp, der er lige spændende, men det skal jo gøres, og det er lidt sjovere i godt selskab.^^ Desuden slipper man også for at sidde til connen og stresse over såkaldte "småting". Vi har f.eks. fået klargjort check-insedler til dem med soveplads og specialskilte til bl.a. arrangører og eventteam. 


Jeg har flere gange tænkt, at "det" laver jeg lige til connen fredag formiddag, men der dukker ALTID noget andet op, så man ikke har så meget "fritid" til "sine egne ting". Så vi forsøger at være på forkant og få forberedt mest muligt, selvom noget af det som sagt kan forekomme som småting.

Påskecamp var super hyggeligt, og samtidig fik vi en masse fra hånden. At afholde påskecamp på denne måde forudsætter selvfølgelig, at nogen gider og har plads til at kunne lægge hus til. Derudover skal man jo også selv have kontorudstyret, og hvad der ellers skal bruges. 

fredag den 18. april 2014

Top 20 animeserier: nr. 16-13

De første fire serier i min Top 20 countdown var ret forskellige, når det kom til handling og stil. Det samme gælder egentlig de næste fire. Nr. 16-13 kommer vidt omkring - lige fra krimithriller til klassisk magical girl, mecha og shoujo romance.



Jeg plejer at sige, at Full Metal Panic! har lidt af det hele. Der er action plus mechaer og militær, drama og mystery, high school comedy samt en smule romance - ja, faktisk et trekantsdrama. Det er god gedigen underholdning, som appellerer ret bredt, vil jeg mene.


Full Metal Panic! er senere blevet efterfulgt af spin off'en Full Metal Panic? Fumoffu og fortsættelsen Full Metal Panic! The Second Raid. Jeg har bevidst valgt IKKE at inkludere dem på min Top 20-liste, selvom jeg tidligere har slået sæsoner sammen. Jeg synes nemlig ikke, at hverken Fumoffu eller The Second Raid er på højde med den den oprindelige FMP. Fumoffu er ren humor - og ved det også selv. The Second Raid ryger i den anden grøft og går for meget i "emo-mode".

Mithril er en uafhængig militærorganisation, som har fået til opgave at beskytte Chidori Kaname, da hun muligvis er en såkaldt "Whispered". Der er egentlig ikke et større plot i FMP. Sosuke Sagara har godt nok sin fortløbende mission med at beskytte Chidori, men derudover kommer der mange andre missioner ind i billedet. Sosuke har også en nemesis, som ofte står på fjendens side. Ved et gensyn med serien viste det sig dog, at  high school comedy fylder meget mere i serien, end jeg egentlig huskede. Jeg kan godt lide, at FMP har en fjollet side, men det er de actionfyldte og dramatiske scener, som jeg virkelig husker derfra.

Jeg synes også, at personerne i FMP går rigtig godt i spil med hinanden. Der er en god dynamik - som til tider er ret heftig. Personerne har hver deres interessante sider. Der er dog mest fokus på Sosuke og Chidori, men Sosuke er også den person, som jeg bedst kan lide. ^^


15. Kimi ni Todoke

Oprindeligt havde jeg faktisk placeret Kimi ni Todoke længere oppe på listen, men ved nærmere eftersyn er det ikke en helt så velafrundet serie, som nogle af de andre. Kimi ni Todoke er en virkelig sød historie, og jeg elsker flere af personerne deri, så derfor er jeg også ret overbærende med den langsomme hastighed, som historien skrider frem med. Den lave hastighed gør dog, at Kimi ni Todoke ikke får leveret en egentlig afslutning. Samtidig gør det dog også, at vi får lov til at se mere til bipersonerne, hvilket jeg rigtig godt kan lide. Kunne det hele have skredet hurtigere frem... ja, sagtens, men jeg nød stadig hvert eneste øjeblik, så for mig gør det ikke så meget. 

Kimi ni Todoke handler om pigen Sawako, som ikke er så god til at tage kontakt til andre mennesker. Det gør det heller ikke nemmere, at hun bliver kaldt Sadako, fordi hun minder om hende fra The Ring. De misforstår hende - og hun ofte dem. Det hele begynder dog at ændre sig, efter hun møder drengen Kazehaya. Sawako får mere mod på at finde venner, og det lykkedes hende da også at få to MEGET trofaste veninder i form af Ayane og Chizuru. Lige så stille kommer Sawako mere og mere ud af sin skal.


Vi følger personerne igennem deres hverdag med skole, udflugter og aktiviteter. Kimi ni Todoke er en stille og rolig serie, som er meget nede på jorden. Der er skam også både drama og skøn humor, så det er ikke, fordi der ikke sker noget i serien. Der er selvfølgelig også en blomstrende romance eller to, men jeg så ikke så meget Kimi ni Todoke for at finde ud af, hvem der får hvem. Jeg så den for personerne og for at følge den udvikling, de gennemgår via relationerne til andre. Kimi ni Todoke er sådan en serie, som man bliver glad af at se, og som varmer en om hjertet.

Jeg har valgt ikke at inkludere Kimi ni Todoke 2nd Season på listen, da jeg synes, at den sætter Sawakos udvikling fra sæson 1 fuldstændig til side og nærmest bare gør hende endnu mere usikker på sig selv, og det bryder jeg mig ikke om. Den er stadig værd at se, da den jo fortæller videre på historien, men den er ikke lige så god som første sæson.


14. Monster

Selvom Monster i min optik er lang (74 eps.), bliver den aldrig kedelig. Der dukker hele tiden nye twists og personer op, som tilføjer nye dele til puslespillet - og hvilket puslespil.

Hovedpersonen er kirurgen Tenma, som er forlovet med hospitaldirektørens datter og godt på vej til at gøre stor karriere. Han sætter dog det hele over styr, da han en dag vælger at operere en lille dreng, som ankom først, i stedet for en højtstående politiker. Tenma fjerner en kugle fra drengens hoved og redder dermed hans liv - en handling som får stor betydning for Tenmas liv. Drengen vender nemlig tilbage som voksen og vil vise sin taknemmelighed. Desværre resulterer det i, at Tenma bliver anklaget for mord og må tage flugten og indlede jagten på drengen Johan. Historien starter i Tyskland, men undervejs kommer vi rundt flere steder i Europa. I sin jagt på Johan forsøger Tenma også at løse mysteriet omkring Johans fortid.

Det mest oplagte ville være at antage, at titlen "Monster" omtaler Johan, men gør den nu også det...? Igennem serien ser vi mange eksempler på den grusomhed og ondskab, som findes i mennesker, og man spørger sig selv, hvem det virkelige monster egentlig er. Monster handler ikke bare om jagten på en morder. Den handler faktisk meget om identitet. Monster er en mere kompleks historie med mange sidehistorier, som bidrager til den overordnede fortælling. Det hele spiller virkelig godt sammen, hvilket jo er noget, som betyder meget hos mig. Jeg blev virkelig draget ind i mysterierne og den måde karakterernes historier forvikles ind i hinanden.


Monster henvender sig til et voksent publikum - både med sin historie og sin kompleksitet. Det kan også godt være en lidt tung anime, så det er ikke en man skal sætte på, når man halvvågen lige skal se en eps., inden man skal sove. Der er nemlig mange detaljer, som er vigtige at få med.

Stilen i Monster passer rigtig godt til historien. Det er desuden den anime, som jeg har set, der er mest tro imod sit mangaforlæg - både mht. tegnestil og historie. Farverne er nedtonede uden at blive udvaskede. Personerne er tegnet i en forholdsvis realistisk streg. Begge dele er med til at sætte stemningen i Monster. Jeg husker ikke rigtig soundtracket ud over OP og ED, men jeg husker, at jeg flere gange havde en eeriee og uhyggelig fornemmelse, da jeg så serien. Som seer sidder man med tvivlen; er der overnaturlige kræfter på spil...?



Sailor Moon var ikke den første anime, jeg så, men det var den der gjorde mig til fan! Sailor Moon-anime'en består af 5 sæsoner, hvor nogle er bedre end andre. Jeg har her udvalgt den, jeg bedst kan lide. Valget stod imellem S og R, men da jeg er stor fan af "the outer senshis", og de først kommer med i S, blev det den. Sailor Moon som karakter burde ikke kræve den store introduktion, men hvad de forskellige sæsoner handler om, er nok en anden sag.

I Sailor Moon S trues Jorden af aliens kaldet Death Busters. Rei/Sailor Mars ser et varsel om den kommende "stilhed" i sin drøm, og den er så forfærdelig, at hun ikke tør fortælle de andre om det. Oven i hendes sorger kommer to nye Sailorkrigere, som ikke har i sinde at arbejde sammen med de oprindelige 5. Ligesom Death Busters er de på jagt efter de tre talismaner, som skal bruges til at hidkalde den hellige gral. Talismanerne skulle angiveligt være skjult i renhjertede personer. Death Busters føres an af en doktor, som kan fremavle såkaldte daimons. Disse starter som æg og finder så en genstand i nærheden af det udvalgte mål, som denne besætter og levendegør i en dæmon-genstandsform - nogle mere tåbelige end andre... XD Herunder ser I: computer, støvsuger og racerbil.


Sailor Moon er en anime med lidt af det hele. Der er romance, comedy, drama og (magical girl) action. Sailor Moon S byder også på et stort persongalleri, så der er god mulighed for at finde nogen, som man kan relatere til og/eller sympatisere med. Umiddelbart vil mange sige, at Sailor Moon er klassisk god vs. ond, men der er faktisk flere niveauer i det. Musikken er fænomenal i de følelsesladede scener og havde også en stor indvirkning på mig. Jeg tudede så meget da SPOILER: Neptun ofrer sig for Uranus. Ja, faktisk har jeg tudet en del til Sailor Moon-serierne sådan generelt.


Personernes relationer spiller en stor rolle, og jeg kunne godt have tænkt mig, at serien havde gået endnu mere i dybden med flere af dem. Ikke desto mindre holder jeg virkelig meget af Sailor Moon-serierne. De har mange gode budskaber uden at blive prædikende. Sailor Moon S er især god, fordi der bliver tilføjet nogle nye personer i form af Uranus og Neptun (se ovenfor), som bevæger sig mere i en gråzone og ikke er totalt goody good ligesom Sailor Moon selv. De giver noget godt modspil. Og så elsker jeg bare humoren i Sailor Moon, som igen er understøttet godt af musikken.

tirsdag den 15. april 2014

Lise ser frem til at give den gas som gopher.

Dette er mit 3. og sidste optaktsinterview - i hvert fald for nu. Jeg kommer jo nok også til at skrive en del SVS-relaterede blogindlæg alligevel. ^^ En vigtig spiller til alle conner er den frivillige hjælper - eller gopheren som denne kaldes til SVScon. Som gopher ser man connen fra en anden side, så derfor ville jeg gerne lave et interview med en af dem. Det blev så Lise Trelborg.


Hvor gammel er du?
Jeg er 19 år gammel.

Hvor bor du?
I Herning, i bydelen ud mod Tjørring

Er det første gang, du skal være med til SVScon?
Nej, det er min 6. gang. Jeg har været med hvert år siden 2009.

Er det første gang, du skal være gopher til SVScon?
Ja

Har du været gopher andre steder?
Nej. Min økonomi tillader mig ikke at deltage i conner, som ligger længere væk, end hvad jeg kan nå med cykel. ^^;

Hvorfor har du valgt at melde dig som gopher til SVScon 2014?
Jeg så på deres hjemmeside, at de søgte gophere. Jeg kender også mange, som er gophere og glade for det, så jeg tænkte, at jeg lige så godt kunne hjælpe til med, hvad jeg kan. 

Hvor meget påvirkede goderne ved at være gopher dig, da du bestemte dig for at melde dig til? Sagt på en anden måde: Ville du have meldt dig, hvis der ingen goder havde været? Hvilke goder lægger du mest vægt på?
Jeg ville have meldt mig uanset hvad, da SVScon har givet mig en hel masse venskaber og oplevelser, men jeg har da overvejet, de goder der er ved at være gopher - blandt andet den sikrede soveplads, da jeg har nogle personlige problemer med søvn. (Det - og så bøllehatten ;) )

Hvad er dine forventninger til gopherarbejdet?
Jeg forventer, at det bliver hyggeligt og giver mig nogle nye kontakter i fanmiljøet, men samtidig stiller mig nogle udfordringer, som jeg kan vinde erfaring af. Jeg forventer selvfølgelig også, at jeg skal arbejde hårdt, når jeg har vagter, og når jeg hjælper med andre opgaver, og det er jeg selvfølgelig også indstillet på. Det er jo arbejde, men forhåbentligt et sjovt et af slagsen.

Hvad ser du mest frem til både mht. at være gopher og selve connen?
Jeg ser rigtig meget frem til at komme tæt på konkurrencer og events på en måde, jeg ikke før har været vandt til. Desuden glæder jeg mig til at se connen fra en anden vinkel end bare at være deltager. Ved selve connen glæder jeg mig som altid mest til det store show om lørdagen inklusiv Anime Dating Game samt de større quizzer (Mand eller kvinde og Holdquiz især).

Er der nogen events, som du håber at blive sat på som hjælper til?
Jeg tror, det kunne være rigtig sjovt at være hjælper til de mindre events, som foregår i rummene over cafeteriet, da jeg ofte er med der selv og altid oplever dem som en meget sjov og intens oplevelse, som jeg godt kunne tænke mig at se fra den anden side end deltagerens. Desuden synes jeg, det kunne være sjovt at hjælpe med til det store cosplayshow lørdag aften.

Hvor tidligt regner du med at møde op før connen og hjælpe til?
Jeg regner med at møde op torsdag og hjælpe med at sætte tingene op, og så tager jeg derhen kort efter, jeg har fået fri fra skole fredag. Jeg skal have det hele med; at stille op og gøre klar er jo en del af oplevelsen, som jeg får med i år.

Og hvad med oprydningen...? Bliver du så også til den bitre ende der?
Ja, det håber jeg på. Jeg bliver i hvert fald så længe, jeg kan komme til det. Jeg har jo påtaget mig en del af ansvaret, da jeg meldte mig som gopher.

Fedt at høre, at du er så entusiastisk omkring gopherabejdet. ^^
Jeg skylder SVScon og alle de dejlige mennesker, jeg kender derfra, en stor del af min daglige glæde, så det er det mindste jeg kan gøre.  

lørdag den 12. april 2014

Scenedebut til SVScosplayshow

I det andet optaktsinterview til SVScon vender vi os mod cosplay og nærmere bestemt en deltager i SVScosplayshow. Mange ser det som connens højdepunkt, og det er da også helt klart det, der tiltrækker det største publikum. Af den grund mente jeg, at det var oplagt at høre lidt fra en, som skal på scenen for at underholde os andre. Vi har ikke haft såååå mange mandligere cosplayere på scenen til SVScon  - i hvert fald ikke sammenlignet med mængden af piger, så derfor valgte jeg et hankønsvæsen til dette interview. Martin Jensen skal optræde for første gang.


Hvor gammel er du?
 Jeg er 22.

Hvor bor du?
Jeg bor pt. i Aalborg.

Hvor længe har du cosplayet?
I halvandet års tid vil jeg sige. Sidste års SVScon var første gang jeg var i kostume, men jeg har brugt en del tid før det på at bygge ting.

Hvad går du mest op i mht. cosplay?
Det kommer meget an på, hvad det er for et kostume. Jeg har det, jeg stiller op til showet i, hvor jeg mest går efter præcision og detalje-arbejde. Så har jeg købt et stofkostume, som udelukkende skal bruges, når jeg ikke orker at gå rundt i det store sæt. Men hvis det er noget jeg selv har lavet, så går jeg mest op i at få det bedste resultat. Når jeg har bygget en ting færdig, sidder jeg altid og tænker, at jeg kan gøre det bedre. Det duer bare ikke, når man er under lidt tidspres. 

Hvorfor har du valgt at optræde til SVScosplayshow i år?
Det har jeg, fordi en gruppe venner spurgte, om jeg ville være med til det. Da jeg så fandt ud af, at man samtidigt kunne kvalificere sig til EuroCosplay-konkurrencen i London, så tænkte jeg, at det var en ret god mulighed for at få en fed tur. :)

Så du skal optræde i en gruppe?
Ja, vi er 6-7 stykker der optræder sammen

Vil du afsløre lidt om, hvad det er for et type act, I skal lave?
Det er et humoristisk stykke, der er skrevet med henblik på det univers vores kostumer kommer fra (Warhammer 40k). Vi håber på at blive publikumsfavoritter og at få folk til at le, samtidigt med at vi giver et indblik i, hvad vores figurer egentligt er for typer. :)

Har du deltaget i andre cosplaykonkurrencer?
Nope, det bliver den første.

Er du nervøs for at skulle optræde for første gang så?
Lidt, men ikke så meget. Jeg har stået på scene før, men aldrig i en decideret konkurrence. Det, jeg er mest bange for, er, at ting går i stykker på scenen. Jeg skal gå rundt i et meget tungt kostume, der næsten kræver, at vi har en lift tilgængeligt. Jeg kan fx ikke gå op af trapper. Så forberedelsen til showet er det jeg er mest bange for.

Hvor meget tid under connen regner du med at skulle bruge på forberedelser til SVScosplayshow?
Ret meget tid. Jeg regner selvfølgelig med at skulle hygge mig og alt det, men jeg vil nok bruge ret meget mentalt kraft på at blive ordentligt klar. At stille sig op på en scene og så skulle fremføre et stykke er ikke noget man bare lige gør, og jeg er lidt perfektionistisk når det kommer til sådan noget.  :)

Hvilke forventninger har du til SVScon generelt? 
Jeg har den forventning, at jeg kommer til at hygge mig, ligesom jeg gjorde sidste år. Jeg er ikke typen, der deltager i alle de mange arrangementer, men hellere holder mig til vores eget lille område. Sidste år havde vi et Warhammer-hjørne hvor folk kunne komme og lege med de ting, vi havde med. I år har vi planlagt at udvide det med aktiviteter, man kan komme og deltage i.

Er der nogen speciel grund til, at du ikke deltager i events?
Jeg kommer bare mest for at hænge ud med mine venner i Warhammer-hjørnet.

torsdag den 10. april 2014

Til SVScon for 1. gang

Bloggen har stået meget i J-Popcons tegn de sidste uger, men nu er det tid til at skifte fokus til SVScon. Som optakt har jeg ligesom til J-Popcon lavet nogle interviews for at høre fra forskellige personer, der skal deltage. Det første interview er med Julie Tornvig, som skal deltage til SVScon for aller første gang.


Hvor gammel er du?
Jeg er 17 år.

Hvor længe har du været interesseret i anime og manga?
Det har jeg været i 2 år godt og vel nu.

Hvordan opstod din interesse?
Jeg har altid været meget alene. Så da en af mine venner præsenterede mig for en animefilm fra Studio Ghibli, blev jeg helt opslugt af det. Det var lidt af en flugt. :)

Hvor bor du?
I Hjallerup

Hvor meget tid og hvor mange penge bruger du på transport til SVScon?
Det kommer til at blive mellem 50 og 75 kr., da jeg kører med en ven, der kører både derned og hjem, hvilket er dejlig belejligt. Jeg tager af sted til connen sammen med min bedste ven, da jeg ellers ikke ville tage af sted, fordi jeg har social angst. 

Hvordan hørte du om SVScon?
En af mine venner - faktisk min bedste ven - fortalte mig om det. Første gang jeg så ham, var han iført cosplay, og jeg blev straks nysgerrig. Så han foreslog, at jeg burde tage med.

Er SVScon 2014 dit første arrangement i fanmiljøet?
Nej, jeg kommer hver mandag i noget, der hedder MangaZone i Aalborg, hvor jeg overhører lidt, når folk snakker om manga/anime og japansk kultur.

Hvorfor har du valgt SVScon 2014 som din første con?
Jeg havde ikke hørt om andre, da jeg meldte mig til. Derefter hørte jeg, at der foregår noget lignende mange andre steder, men det var altid, når jeg ikke havde tid.

Hvilke forventninger har du til SVScon? 
Jeg tror, det bliver super fedt og en stor oplevelse. Jeg regner stærkt med at møde nye awesome mennesker med de samme interesser som jeg, hvilket jeg håber, vil gøre det lettere at snakke med nogen og komme over min social angst. :)

Hvad ser du mest frem til og hvorfor? 
Jeg ser mest frem til stemningen. Jeg håber, der en super fed stemning, glade mennesker og masser af hygge og snak. Jeg ser selvfølgelige også frem til de fede cosplays, der vil være! Jeg tror også, at showet bliver mega fedt, når folk træder ind i et cosplay og samtidig en rolle.

Er der nogen events, som du planlægger at deltage i eller være tilskuer til?
JA! Der skulle være noget plushiedødbold, jeg virkelig ser frem til, hvor jeg selvfølgelig håber på et voldsomt grineanfald :D

Skal du cosplaye?
Det vil jeg meget gerne, men jeg ved ikke, om det bliver til noget - men jeg kæmper for at få det færdig! ^^ Jeg er selv ved at lave et kostume. Jeg synes, at det er federe end bare at købe det.

Hvem skal du så cosplaye?
Jeg vil gerne lave et cosplay af Edward Sissorhands, da det er en person, jeg kan relatere til i meget stor grad.

Har du overvejet at deltage i SVScosplayshow eller det nye tiltag Cosplay Showcase?
Ja, det har jeg, men jeg turde ikke, da jeg fik af vide, hvad det var. Det har jeg slet ikke modet til.

Hvad afskrækkede dig?
Frygten for at stå alene. At blive dømt på det jeg gør deroppe. Jeg tror heller ikke, jeg er kreativ nok til at lave noget som vil underholde. Jeg går ud fra, at det er underholdning og det at vise sig frem, showet går ud på.

Ja, det med underholdning passer meget godt på SVScosplayshow. Cosplay Showcase er dog for dem, der netop ikke har lyst til at lave et act, men bare en fremvisning af deres cosplay.
Det vil jeg klart se så. :D 


Har du overvejet at melde dig som frivillig hjælper altså gopher? 
Ja, det vil jeg gerne! Jeg er spejderleder og nyder særdeles at hjælpe og gøre noget, som får det til at blive en god oplevelse for andre. Jeg vil dog gerne opleve SVS som deltager først.

Overnatter du på connen?
Ja, jeg har fået en soveplads, eller jeg har da i hvert fald betalt for en :D

Benytter du dig af nogen af madtilbuddene? 
Ja, morgenmad søndag men ellers ikke.

Hvorfor har du valgt de andre fra? 
Jeg har hørt, at der vil være andre alternativer til de forudbestilte. Jeg spiser ikke så meget, så det virkede som en bedre ide.

tirsdag den 8. april 2014

Til J-Popcon for 1. gang - sådan var det.

Jeg har også lavet et opfølgende interview med Maria Hinsch, som skulle deltage til J-Popcon for aller første gang.


Havde du så en god første J-Popcon?
Ja, det var helt fantastisk at opleve sammenholdet på connen. Alle var meget imødekommende. Selvfølgelig var der også nogle, man ikke gad snakke med, men ellers var alle super venlige.

Så du fik snakket med en masse nye mennesker?
Nogle få, men da det var min første con, brugte jeg meget af tiden sammen med mine venner, og mødte også nogen af mine gamle venner der og ville gerne snakke med dem.

Levede connen op til dine forventninger?
Ja i den grad! Det var for mig en anden måde at være sammen med mine venner på, så det var rigtig fedt.

Hvad kunne du bedst lide ved J-Popcon 2014?
Festen [maskeballet] lørdag aften, og det at jeg fik muligheden for at igen møde gamle venner. XD

Hvordan synes du, at temaet fungerede? 
Altså til festen ?

Også festen, men jeg tænkte mest på connen generelt.
Jeg lagde ikke mærke til, at der var et tema til selve connen, men til festen var det ikke så godt, da der ikke var så mange, som tog det seriøst.

Altså, du syntes ikke, at folk gik op i, at det var et maskebal eller...?
Præcis, det var ikke alle, som havde taget maske på, og det var lidt kedeligt. Det var kun sjovt for mig, da jeg havde mine awesome venner.

Ang. connen så var J-Popcon 2014 sat op som om, at J-Popcon var en skole, der holdt kulturfestival.
Det mærkede jeg ikke.

Nårh... XD
Præcis, så det er lidt svært for mig at bedømme. XP

I interviewet før connen talte du om, at du så frem til maid caféen. Levede den op til forventningerne? Både mht. oppyntning og udvalg af mad og drikke.
Det var helt vildt fedt lavet. Jeg var der kun kort for at møde en af mine venner men at opleve miljøet derinde var herre fedt.

Deltog du i nogen events, og hvad syntes du om dem? 
Jeg var til dating spillet. Jeg var dog ikke deltager, da min stemme var helt forsvundet, men havde den været der, havde jeg helt klart været deltager.

Var det eneste event, du var til?
Jeg var også til festen [maskeballet] om aftenen men ellers ikke nogen.

Var der nogen områder, som du ikke benyttede dig af?
Gameroomet. Jeg fandt dog senere ud af, at jeg kender en derinde.

Var der nogen speciel grund til, at du ikke brugte gameroomet?
Der var begrænsning på, hvor mange der måtte være derinde, og jeg interesser mig ikke rigtigt for gaming.

Synes du, at connen var de næsten 400 kr. værd?
Ja, det syntes jeg.

Skal du af sted igen næste år? Og er der noget, du synes, at J-Popcon bør forbedre frem mod næste år?
Jeg regner med det men er ikke på nuværende tidspunkt sikker. Pas, jeg syntes, det var godt, som det var.

søndag den 6. april 2014

Debutant i Danish Cosplay Championship - sådan gik det.

Som optakt til J-Popcon 2014 lavede jeg en række interviews (Debutant i Danish Cosplay Championship, Til J-Popcon for første gang, Til J-Popcon for 7. gang og J-Popcon: med en arrangørs øjne). I løbet af den næste tid vil jeg bringe to opfølgende interviews. Det første kommer her og er med Kida Clausen, som stillede op i Danish Cosplay Championship. 


Hvordan var det så at stille op i DCC?
Det var en sjov og hyggelig oplevelse. Det var ret stille og roligt hele vejen op til showet, hvor folk så begyndte at blive lidt små nervøse, men stemning var altid rigtig god.

Hvad synes du om at stå på scenen til J-Popcon?
Det er en rigtig fed følelse. Når man står deroppe, bemærker man faktisk ikke rigtig publikum, men man ved jo godt, at de sidder derude. Så man gør sit bedste på scenen for at give dem et godt show, som de forhåbenligt vil nyde.

Var du glad for, at du ikke var den første, der skulle på?
Personligt siger det mig ikke så meget, om jeg er den første eller den sidste. Rækkefølgen var valgt ved lodtrækning, så man kan jo ikke gøre andet end at acceptere det nummer, man bliver. Men som hende der var den første på scenen sagde til mig ''Så får jeg det hurtigt overstået.''. Der er både gode og dårlige ting ved at være først - eller sidst for den sags skyld.

Hvor meget tid brugte du på forberedelser til DCC til selve connen?
Vi mødte op i Øksnehallen omkring kl. 8:30, og så begyndte vi at lægge make-up og klæde om. Og der var vi ellers resten af tiden op til showet, og så ikke dagslys før efter showet var slut, da tiden gik med at gøre sig klar og lave lys- og lydprøver. Så i alt har jeg nok brugt omkring ca. 6 timer. 

Okay, det var vel også det du havde regnet med...?
Ja, det var det. 

Hvordan synes du, at arrangørerne håndterede forberedelserne?
Det, syntes jeg, blev håndteret helt fint. Jeg bemærkede ikke noget, der var dårlig forberedt fra arrangørernes side af. Hallen blev sat op i rigtig god tid. Og som en del hørte kom lydmanden en del for sent, men det håndterede de så godt de kunne ved at tage lysprøver først, så det hele ikke blev udskudt mere end den time pga. netop lydmandens forsinkelse.

Er der noget, du synes, at J-Popcon bør forbedre eller ændre mht. DCC frem mod næste år?
Et problem, jeg ved, mange har klaget over, og jeg også selv er utilfreds med, er det faktum, at Øksnehallen er for lys, og der ikke bliver gjort bare et forsøg på at mørklægge den. Det ødelægger lidt af effekten i nogle acts, hvor lyset på scenen spiller en stor rolle.

Jeg har hørt, at man i år havde forsøgt at gøre en større indsats for at få Øksnehallen mørklagt. Dog er det nok bare svært med sådan en bygning. En løsning kunne være at rykke showet til senere på dagen, så der ikke er så lyst udenfor. Hvordan ville du have det med det?
Jeg er også godt klar over, at det er næsten umuligt at mørklægge Øksnehallen, så at rykke showet til senere på dagen ville være den eneste løsning - og jeg syntes, det ville være fantastisk, hvis det blev gjort. 

Også hvis det betød, at du som cosplayer "skulle være fanget" i Øksnehallen mere af lørdag?
Hvis showet blev rykket til senere på dagen, ville deltagerne jo heller ikke behøve være der helt lige så tidligt. Men faktisk syntes jeg det ville være idealt hvis vi ville ende med at være der en time eller to mere, for som vi ser gang på gang, er cosplayshowet altid forsinket.

Regner du med at stille i DCC igen til næste år?

Det håber jeg meget på, jeg får muligheden for, men jeg ville gerne stille op sammen med en anden, så det kommer an på, om jeg får en god idé sammen med en af mine venner.

Nu hvor du ikke kvalificerede dig til at komme til udlandet, vil du så gøre forsøget igen til SVScon, hvor man også kan blive sendt til EuroCosplay?
Nej, det har jeg ikke planlagt. SVS ligger for tæt op af J-popcon, så jeg har hverken tid eller overskud til at komme på et nyt act og sy et nyt cosplay.

Er der noget omkring DCC og din deltagelse deri, du ellers gerne vil nævne?
Ikke andet end at jeg krydser fingre for vores danske repræsentanter og håber, de klarer det godt i de internationale konkurrencer.

Hvad synes du ellers om J-Popcon 2014 generelt?
Jeg syntes, det var en helt fin con. Jeg fik dog ikke oplevet så mange af de mindre events, men som altid var der en hyggelig stemning.

Vil du mene, at det var de næsten 400 kr. værd?
Jeg syntes, prishævningen var unødvendig. Det eneste anderledes, jeg bemærkede, var de store navne, de havde på gæstelisten. På trods af at det var en fantastisk oplevelse at møde dem, så syntes jeg ikke, det var en prisstigning værd.

I det første interview nævnte du, at hvis der ikke var noget specielt i år, der var prisstigningen værd, kunne du godt finde på bare at komme om lørdagen i 2015. Så bliver det bare en lørdagstur for dig næste år?
Som det står lige nu, så ja. Jeg følte alligevel ikke, jeg oplevede noget nyt eller specielt fredag og søndag.

Hvad, vil du sige, var din bedste oplevelse til J-Popcon 2014?
Det var DCC-showet - både at deltage i det, men også at se alle de andre fantastiske acts.

Havde du et favoritact?
Nej, jeg tror aldrig, jeg ville være i stand til at vælge iblandt så mange gode acts.

torsdag den 3. april 2014

J-popcon 2014 evaluering

I dette evalueringsindlæg har jeg valgt nogle bestemte områder ud, som jeg vil fokusere på. Jeg har valgt at undlade biograferne, game room, +18 Lounge, mangacaféen og garderoben, da jeg ikke har de store kommentarer hertil. F.eks. brugte jeg slet ikke garderoben, og der så ikke rigtig ud til at være nogen ændringer ved mangacaféen i forhold til sidste år.


Community Corner
Dette var en rigtig fin idé. Der har tidligere været noget lignende men i mindre format i dealerrummet, og så har Bosei haft en bod et andet sted på connen. Der virkede dog til at være større variation af boderne i dette års Community Corner. Desværre virkede området ikke særlig besøgt. Deltagerne havde det med at søge op af trappen og ind i Copenhagen Conference, når de var tjekket ind.


Dealerrummet
For mange lyder dealerrummet til at være en stor attraktion i sig selv - jeg er ikke en af dem. Jeg tager da altid en tur eller to rundt derinde, men jeg køber sjældent ret meget, hvis overhovedet noget. Jeg synes dog, at der var et større udvalg i år sammenlignet med i 2013. Der var stadig masser af plushier, kawaii ting og figurer, men der var også andet merchandise så som kopper, notesbøger, endda sko og bentobokse. Der var også flere dealere, som solgt forskellige snacks og drikkevarer. Jeg købte dog kun 1 tilbudsmanga derinde. Morten købte 2 Donyatsu-plushies om søndagen, som var blevet sat 60 kr. ned per styk. Så hvis man tør, kan det nogle gange betale sig at vente med at købe ting til søndag.

Madboder
Rigtig godt initiativ med et okay udvalg af mad - især curry så ud til at være populært. Jeg fik ikke selv købt noget i nogen af boderne, da der var for lang kø, til at jeg ville vente - især da vi kom til med det samme på maid caféen og egentlig bare ville have en snack. Duften af mad fra boderne gjorde dog en lidt sulten af og til. Det var også en rigtig god idé med teltet, hvor man kunne sidde og spise. Det gode vejr gjorde sikkert også madboderne endnu mere populære. Madboderne var desuden en virkelig god måde at udnytte noget af udendørsområdet på.


Maid caféen
Maids og butlere var fint klædt på, men jeg savnede igen noget mere oppyntning af lokalet. Der var gjort lidt med noget velour. Der var heller ikke så meget særligt over serveringen ud over personalets beklædning. Der var dog rettet op på hygiejnen i år, så *thumbs up* for det. Mit melonpan var heller ikke helt så tørt, som det jeg fik sidste år. Imens jeg var derinde, var der et et par stykker, som kom derind alene og så optog et helt bord. Kunne man ikke lave en slags "bar-disk", hvor folk der kommer alene kunne sætte sig....? Så var der også chance for, at man måske kunne falde i snak med andre, der ikke havde nogen at følges med. Derudover ville man heller ikke føle sig så "udstillet" - jeg ved ikke, om det er sådan de har, dem der kom derind alene, men sådan ville jeg nok selv have det, hvis jeg sad alene.

Conavisen
Fed, fed idé! Desværre går der en del af glansen, når man begynder at læse avisen. Der er nemlig både stavefejl og faktuelle fejl blandt informationerne. F.eks. er der under eventbeskrivelserne et event, som ikke optræder på programmet. Der er også flere events, hvor der står et andet tidspunkt under beskrivelsen i forhold til programoversigten. Der er endda også events, som finder sted i samme rum på samme tidspunkt, events der afholdes før connen åbnede og efter den lukkede. Det er fejl, som jeg ikke kan forstå, at man har overset. At der mangler et s i "marts" på forsiden er en mindre detalje til sammenligning. Dobbeltsiden med programmet gjorde det dog nemt at overskue, hvad der skete hvor og hvornår. Man blev bare forvirret, når der så stod andre tidspunkter under beskrivelserne. Layoutmæssigt kunne siderne med eventbeskrivelser også godt være sat pænere op. Det virker også underligt, at der er en streg mellem de to kolonner på de to første sider men ikke resten - dog *thumbs up* for at der var beskrivelser. Oversigtskortet var godt til at få et overblik over, hvilke områder der påkrævede armbånd - knap så meget til at finde rundt. Der var nemlig ingen indikering af, hvor eventlokalerne, biograferne, Community Corner og Artist Alley var placeret. Af småfejl rundt omkring kunne også nævnes starten på SIENNAs beskrivelse:
"Vind billetter til Final Fantasy koncerten i Aarhus
Persona 4 Arena konkurrence
BEVIDSTHEDSUDVIDELSE I LYD OG BILLEDER"
A'hva...? Hvad der er gået galt her, vil jeg ikke prøve at gætte på... Jeg undrer mig også over, at man har valgt at bruge det samme billede på siden om Artist Alley og Dealerrummet. Tallene i kryds og tværsen stod ikke korrekt alle sammen, men da man havde siddet med det lidt, kunne man dog regne ud, hvordan det hang sammen. Stadig - en god idé, men produktet kunne godt have fået en ekstra gennemarbejdelse. 

Programmet
J-Popcon bød på et fyldigt og varieret program i år. Der virkede til at være noget for enhver smag. Jeg følte også, at der var flere events, som appellerede til mig. Det var dog lidt som om, at connen "gik død" efter kl. 22 om fredagen.... det hænger måske også sammen med, at det var der dealerrummet og madboderne lukkede. Der skete dog meget spændende hele lørdag - så meget, at jeg måtte vælge undervisningen om kønsstereotyper i manga fra, fordi det faldt sammen med DCC. Jeg kunne godt have ønsket mig, at der var kommet information ud om programmet noget tidligere. Conavisen skulle jo trykkes, så da man sendte til tryk, burde man vel kunne have offentliggjort program + eventbeskrivelser.

Danish Cosplay Championship og J-Popcons Cosplayshow
Begge cosplayshows var forsinkede - man fristes til at sige "som sædvanlig". Heldigvis blev man opmærksom på forsinkelsen og valgte derfor at udsætte en time om lørdagen, inden at folk var begyndt at stå i kø. Hvordan det gik med at få den information rundt, ved jeg dog ikke. Jeg hørte den direkte fra arrangøren Morten Walk. I år virkede det lidt til at J-Popcon havde sat sig selv i et stramt tidsskema mht. Øksnehallen, for forsinkelserne blev større og større i løbet af lørdagen. Jeg ved ikke, hvor meget tid der afsættes til lydprøver, men burde J-Popcon efterhånden ikke have lært, at der skal sættes min. en time ekstra af til uforudsete hændelser...? Teknisk var der et par lydkiks samlet set i begge shows. Desværre kom det første ved act nr. 1 om lørdagen og gjorde så sikkert den stakkels pige, der skulle starte, endnu mere nervøs. Det andet kiks, som jeg lige husker, var om søndagen, hvor det virkede som om, at Minnie og Andersine stod og ventede på et stykke lyd, men så valgte bare selv at råbe "i lige måde!". Lyden var liiiige høj nok i nogle acts, og gjorde, at de der skingre latter skar i ørerne. Indholdet af de to shows har J-Popcon jo ikke noget ansvar for og jeg har også været omkring det i conrapporten. Det undrer mig dog, at man til søndagens show har annonceret, at der vil blive uddelt 6 præmier, forudsat at der er grupper, som opfylder kriterierne, men alligevel blev der kun uddelt 3... Jeg ved også godt, at 6 præmier fordelt på 6 grupper er mange, men søndagens show har bare stadig ikke formået at tiltrække flere grupper. Sidste år var der 5. Så burde man ikke prøve at tilpasse antallet af præmier til det...? Fra start altså.

J-Popcon overordnet
Alt i alt synes jeg, at det var en rigtig god J-Popcon. På den organisatoriske side føltes det dog som om, at der var lidt bedre styr på sagerne sidste år. Check-in gik også hurtigere sidste år, hvor folk ifølge feedbackpanelet maks. stod i kø en halv time. I år var det mere - præcis hvor meget, ved jeg ikke, men vi talte med Silas, da han lige var kommet indenfor i bygningen, og der havde han stået i kø i over en halv time, mener jeg, og der var et stykke endnu derefter. Jeg følte, at der var en god stemning til connen. Staff (dem jeg var i kontakt med) virkede flinke og rare selv i stressede situationer. Jeg tror dog også, at vejret spillede en væsentlig rolle. Det gjorde, at folk kunne være udenfor. Jeg oplevede ikke, at det føltes virkelig trangt nogen steder på connen - ikke engang i dealerrummet - på trods af, at der var rigtig mange mennesker. Over 3000...? Man løb i hvert fald tør for 2014-armbånd og måtte ty til 2013-udgaven. De nye armbånd var forresten nice. God opgradering. Kunne jeg finde på at tage af sted næste år...? Jah... det kunne jeg vel godt. Det ender nok med at Morten og jeg finder to mere og kører derover igen, hvilket så ville blive min 10. J-Popcon.

tirsdag den 1. april 2014

J-Popcon 2014 conrapport

J-Popcon havde skruet op for ambitionerne i år med et gennemgående tema og flere nye tiltag. Dette gjorde også, at jeg var noget mere spændt på connen, end jeg ellers plejer at være.

Min og Mortens tur startede torsdag aften, Vi kørte til Vejle og samlede Andreas/Droggles op, hvorefter vi fortsatte til Odense og crashede hos Stefan. Vi ankom til connen om fredagen ved en 13-14 stykker. Der var stort set ingen mennesker på det tidspunkt, så vi gik bare direkte til skranken og tjekkede ind. 

Vi skulle have en SVSconbod i Community Corner, så den satte vi op - ikke fordi der var så meget at sætte op... Vi havde to flag med og nogle flyers. Vores bod var placeret mellem Genki og Bosei, som begge havde en del mere at sætte op. 
Da klokken blev over 14 begav vi os hen til Copenhagen Downtown for at tjekke ind på vores værelse. Det var det hostel, som J-Popcon havde lavet en særlig aftale med. Det var ret nemt at finde, og det tog nok kun en 10-15 min at gå derhen. Værelset var ikke rengjort, da vi ankom, så vi skulle vente lidt med at gå op. Da vi kom ind på værelset, kunne vi godt se, at det var et discountværelse. Bad og toilet skulle findes på gangen, og vi havde ikke noget mørklægningsgardin kun nogle fesne røde gardiner, som ikke engang dækkede vinduet helt. Vi smed vores ting og gik tilbage til connen. Der var begyndt at komme flere mennesker, og pladsen til check-inkøen indenfor blev hurtigt fyldt op. Køen endte også med at strække sig ud af indgangen og rundt om bygningen næsten helt op til hovedindgangen til DGI-Byen. Det var da heldigt, at vejret var godt.


Folk kom desværre ikke rigtig hen til boderne. I stedet søgte de ind i Copenhagen Conference og DGI-Byen, når de var tjekket ind. Så vi besluttede os for også at se os lidt omkring. Artist Alley var denne gang placeret på det store gangområde ved gameroomet og trappen ned til indgangen til dealerrummet og forsamlingshuset. Der tog vi også lige en runde og hilste også på Christina Andersen, som bl.a. solgte smykker med bittesmå origami-traner i flasker. Selvom connen åbnede kl. 16, var alt dog ikke kommet op og køre i gameroomet. På det tidspunkt vi gik rundt, var der flere af konsollerne i midterøen, som ikke var sat op endnu. Der var dog lavet et fedt setup bagerst i hallen til konkurrencer. Dealerrummet havde et bredere udvalg i år, og det virkede også som om, at der var flere dealere end sidst.

Åbningsceremonien skulle være begyndt kl. 17, men da der 17.30 stadig stod en længere kø ind til Øksnehallen, besluttede vi os for at gå ud og spise. Jeg ville ellers gerne have set, hvad J-Popcon havde fundet på i år, men det var ikke til at vide, hvor meget ventetid, der mere ville være, og der var et event kl. 20, som jeg gerne ville nå. Samtidig er vi den type, der gerne vil sidde og spise noget ordentlig aftensmad. Vi endte da også på Bryggeriet.
Da vi kom tilbage stødte vi på Kristine og Mathias/Smølf. Kristine fortalte, at DKos-panelet var blevet flyttet fra fredag kl. 20 til lørdag kl. 18.30, hvilket betød, at det lå samtidig med en workshop med to af de udenlandske cosplaygæster. Kristine og Smølf ville prøve at se, hvad det der +18 Lounge var for noget, så dem smuttede Stefan og Droggles med, imens Morten og jeg gik til Sun Creature Studio panel. Vi var der nok 10 min før panelet skulle starte, og der var gabende tomt i forsamlingshuset - ud over Sun Creature selv altså. Sun Creature er kendt for at have lavet den korte animationsfilm The Reward. Herunder kan I se første del af den.


De lavede så senere en Kickstarter med henblik på at kunne lave den til en serie. Hvis du ikke kender dem og The Reward, vil jeg varmt anbefale at tage et nærmere kig på dem. Jeg har en særlig interesse i studiet, da et af medlemmerne (Kenneth Ladekjær) er en af mine venner fra gymnasiet. Jeg var lidt skuffet over, at der slet ikke var gjort noget ud af at omtale deres panel til connen. Lige da det startede, var der heller ikke så mange mennesker, men der kom heldigvis flere. Ca. 10 min før det sluttede kom der en masse mennesker - primært cosplayere - ind i salen. På programmet var der ikke planlagt noget efter Sun Creature, men jeg gættede på, at der måske var et andet panel, som var blevet rykket dertil. Da Sun Creature var færdige med at vise frem, gik Morten og jeg over til Morten Walk, som stod foran de mange cosplayere, der var kommet ind til sidst. Han så en kende stresset ud. Det viste sig at være mødet for de optrædende cosplayere, der var blevet rykket ned i forsamlingshuset, fordi det oprindelige lokale var for lille. 
Vi ville ikke forstyrre mere, så vi daffede tilbage til boden, hvor de eneste mennesker var Stefan og Droggles. De fortalte, at +18 Loungen var en masse store plakater med piger, der havde toiletpapir hængt op foran de intime dele af kroppen. Man kunne så gå hen og løfte toiletpapiret og kigge ind under, men det var ikke mere +18 end, at de havde tøj på indenunder. Efter den beskrivelse besluttede Morten og jeg os for, at vi godt kunne sparre os turen hen til Bygning 55. 
Jeg tittede ind til Animedebat, da jeg var nysgerrig omkring, hvordan det fungerede. Folk sad rundt om et bord og snakkede om anime - et emne af gangen - og personen med ballonen i hænder havde ordet. Da jeg kom ind talte de om at se anime på dansk vs. på japansk. Jeg blev dog ikke så længe, for jeg fik et hosteanfald og smuttede så hurtigt ud igen. Det virkede dog til at være et fint event. 

Resten af fredag aften var der ikke rigtig noget, som havde den store interesse hos nogen af os fire. Så selvom der stadig ikke var nogen mennesker, hang vi ud i boden. Kristine og Smølf sluttede os også til os. De skulle nemlig vente på, at Emma blev færdig med cosplaymøde. 
Jeg tror, vi smuttede tilbage til vores hostel omkring midnat. Der var en del larm, og gardinet var lige så elendigt, som vi havde forventet. Det hjalp altså heller ikke, at der sad et lysende skilt lige ved siden af vores vindue. Det lykkedes os dog alligevel at falde i søvn, men så lige pludselig skal jeg da love for, at vi fik et wake up call. "Der er gået en B-alarm. Personalet orienterer om, at alle skal forlade bygningen. Benyt ikke elevatoren." - eller noget i den retning. Jeg husker det ikke så præcist. Klokken var f*cking 2:10 om natten! Vi fik tøj på og pakket vores ting sammen, og så kunne vi ellers stå dernede på gaden og blomstre sammen med de andre gæster. Vi kunne ingen røg se, men der var alligevel 3-4 brandbiler. Efter en 15-20 min kom en fra personalet ud og undskyldte. Der var ingenting galt, og vi kunne vende tilbage til vores værelse. SUUUUUUUUUUUUUK Derefter begyndte kampen med at falde i søvn igen, for nu var folk af en eller anden grund endnu mere højlydte og skulle rende endnu mere rundt på trappen, som var på den anden side af væggen på vores værelse. I søvn må jeg da være faldet, for da jeg næste gang kiggede på mit ur, var det blevet (tidlig) morgen. Jeg opgav at falde i søvn igen, og de andre tre var også vågne eller vågnede kort efter, så vi stod bare op, spiste morgenmad og drog mod connen.

Vi var vel inde ved J-Popcon omkring kl. 10. Vi hoppede hen i boden, men da der stadig ikke var nogen mennesker, gav vi os til at løse kryds og tværsen i conavisen. Årets conbog var lavet som en avis udgivet af skolen (J-Popcon). Idéen var rigtig god, og avisen var også flot. Der skulle bare have været læst korrektur! Det trængte den til i den grad. Jeg vil gå mere i detaljer omkring conavisen i min evaluering af connen. 
Efter løst kryds og tværs tog vi et kig ind til auktionen, for Morten og jeg havde nogle ting på. Der var ret godt fyldt med mennesker, og vi var da også overraskede over, hvad nogle ting blev solgt til, imens vi så på. Kl. 11 startede der et foredrag om doujinshi, som jeg gerne ville til, og Droggles plus Stefan fulgte med. Foredraget blev holdt af den ene japansk gæst Nakagawa Yuzuru. Han kunne faktisk tale engelsk og havde slet ikke brug for en tolk. Det var et rigtig godt foredrag. Han kom omkring mange gode ting, og jeg gik bestemt derfra klogere. Morten var blevet til auktionen og havde set vores ting blive solgt. Han fik desværre ikke solgt sin Ouran-jakke, men min Ichinose Kotomi-figur var gået til 700 kr.! I alt fik jeg 1120 kr. ud af auktionen. Det var rent pænt. ^^

Bagefter gik vi et smut i Øksnehallen, for at se hvordan det gik med forberedelserne til lørdagens cosplayshow. Det gik ikke rigtig nogen steder... noget med, at der manglede en lydmand eller sådan noget... Der var også mangel på stole. Vi fik i hvert fald af vide, at showet var udsat en time, hvilket også ville blive annonceret over infoskærmene. Nårh, men så var der jo masser af tid. Så vi valgte at gå på maid café, hvis det da var til at få et bord. Det var dog intet problem. Vi fik alle sammen melon pan, for det er jo noget, man ikke sådan lige ellers kan få. Jeg vil skrive mere om maid caféen i min evaluering. Da vi kom ud fra maid caféen havde der dannet sig en ordentlig kø ind til cosplayshowet, og den fortsatte med at vokse. Den gik hele vejen ned til Bygning 55 og rundt om hjørnet. Senere begyndte folk også at stå i kø den anden vej over mod DGI-Byen. Samtidig stod der også folk i kø til check-in, så der har vel stået 1500 i kø på det tidspunkt - hvis ikke flere!


Både Morten og jeg var bange for, om det overhovedet ville være plads til alle dem, der stod i kø - der ville i hvert fald ikke være stole nok. Ud over den annoncerede forsinkelse på 1 time, blev indslusningen af publikum udsat yderligere 45 min. Igen - godt der var solskin udenfor. De sidste lydprøver skulle køres igennem. Da åbningsshowet gik på, fordybede jeg mig i min mobiltelefon, og hvad jeg ellers kunne finde rundt omkring for ikke at komme til at se op på scenen eller storskærmene, for jeg ville først se det, når det rigtigt kom på, men jeg kunne bare høre på musikken, at det ville blive fedt - og klapsalven og hujen fra dem, der så det. Da der blev åbnet op for publikum var der ingen kontrol what so ever af, hvordan folk bevægede sig rundt og satte sig. Heldigvis opførte de fleste sig fornuftigt, gik hen og fandt en plads, men nogle løb. Der blev vist også lidt kaos nede bagved, da der ikke var flere stole. Så vidt vi kunne se fra vores pladser, så det ud til, at folk selv begyndte at finde stole omme bagved og sætte dem op. Det virkede dog til, at alle fra køen kom ind. Så det var jo meget godt. 
Cosplayshowet blev åbnet af et act med Klokkeblomst og 8 Disney-skurke: Ursula i sin menneskeform, Cruella De Vil, Sarah Anderson fra Hocus Pocus, Clayton, Gaston, Kaptajn Klo, Doctor Facilier fra The Princess and the Frog og Oogie Boogie. Det var yderst godt sammensat, og udførelsen var meget indlevende. Til slut i actet fremviste de de fire præmier, som kunne vindes i Danish Cosplay Championship, som showet jo reelt hedder. Derefter bød to af pigerne velkommen og præsenterede showet. Det fungerede rigtig godt, eftersom J-Popcon jo bruger videoer til at introducere alle de optrædende, og der derfor ikke er brug for en vært som sådan. Det var et rigtig godt show med cosplay fra mange forskellige serier. Niveauet var højt blandt alle de optrædende, og da det var forbi, havde jeg svært ved at gætte på, hvem der ville vinde hvad mht. parpræmierne. Der var kun 3 soloer, så 2 af dem ville jo vinde noget. Ud over dem var der faktisk kun par på scenen. Det skyldes nok, at alle gerne vil til WCS, hvor der kun kan komme par af sted. Det der karakteriserede showet var, at alle forsøgte at være storslåede og lave dramatiske acts. Der var rigtig mange, som havde kampscener af forskellig art, og hvor der døde personer. Der var nul acts med humor. 
Præmieoverrækkelsen blev også rykket en time til kl. 17. Morten Walk havde på forhånd spurgt, om Morten og jeg ville være med til overrækkelsen af EuroCosplaypræmien, og det havde vi sagt ja til. Vi tænkte dog, at han måske i alt stresset havde glemt det, for vi kunne ikke rigtig finde ham, da tiden nærmede sig. Vi satte os derfor bare blandt publikum, så måtte han jo finde os. Vi var også ret genkendelige på 3. række i vores røde SVS-trøjer. Kl. rundede 17, og der var ingen dommere at se. Lidt senere kom Morten Walk så og viftede os med om bagved. Det hele var ret hektisk og instruktionerne sparsomme. Der var heller ikke tid til, at vi kunne sige noget på scenen. Værterne sagde dog, at præmien blev overrakt af SVScon, hvor man også kunne kvalificere sig til EuroCosplay, så det var jo fint. Morten Walk havde sagt, at når vi havde overrakt præmien, skulle vi bare stille os tilbage i hjørnet af scenen, så jeg begyndte at bakke, men Julia (hende der stod og gav os tingene, der skulle overrækkes til vinderen) sagde "No, please stay here, please stay here." Så jeg frøs med det samme på det sted jeg stod. Okay, Julia siger, at jeg skal stå her, så jeg bliver stående - selvom det er lidt awkward... Bagefter talte vi kort med en meget træt Morten Walk omkring showet osv. 

Derefter begav vi os på aftensmadstur. Vi fire mødtes med Søren på Nørreport og gik sammen hen til vores stamrestuarant Sakura. Det er et lille hyggeligt sted med rigtig god japansk og koreansk mad. Servicen er også virkelig god. Det ligger et stykke fra connen, men det er turen værd. ^^ Da min hals ikke havde det så godt, tænkte jeg, at jeg hellere måtte få noget varmt og stærkt, så jeg bestilte Yukkejang. Suppen kogte stadig, da den blev serveret. De andre fire fik tonkatsu.


Vi var vel tilbage på connen omkring kl. 20:30. Vi talte lidt med forskellige folk, inden vi begav os hen til holdquiz i forsamlingshuset. Den var godt i gang. Det var samme koncept, som til SVS, hvor der kommer forskellige spørgsmål, som holdet svarer på ved at skrive deres svar ned. Spørgsmålene var inddelt i anime trivia, snapshots og billeder af virkelige ting, som er med i anime samt OP- og ED-lydklip. Runde 3 var i gang, da vi kom til, så vi satte os på tilskuerrækkerne. Der var ret godt fyldt op med mennesker. Vi kunne en del af svarene i det, vi så af runde 3, så da man kunne være mere med i runde 4, og der stadig stod et bord tomt, efter de første var spurtet hen til dem, hoppede Morten og jeg også med. Der fik jeg også hilst på lolomus, som er en af pigerne bag Tomo-con. Vi gik desværre ikke videre, men det var sjovt at være med. Jeg brød mig dog ikke om, at nogle serier gik igen flere gange i løbet af quizzen.


Efter holdquizzen gik vi i Øksnehallen for lige at se det sidste af koncerten med SIENNA. Da vi kom derover var der dog ikke noget i gang, så jeg spurgte en af gopherne, om koncerten var sluttet før tid. Svaret var imidlertid, at den slet ikke var startet endnu.... XD Forsinkelsen til cosplayshowet havde nok forskudt alt, der skulle være i Øksnehallen. Folk virkede dog til at tage det meget pænt, jeg så i hvert fald ingen sure miner. Omkring kl. 22:15 gik koncerten i gang, og jeg må sige, at det var.... anderledes. Vi blev og hørte lidt, men det var ikke lige os. Kl. 23 gik Droggles, Morten og jeg til OST-quiz. Det var meget casual, hvor man skulle række hånden op, når kan havde svaret. Den, der hurtigst rakte hånden op og havde det rigtige svar, fik slik som præmie. Jeg fik lært, at der er flere serier, som "man" åbenbart ser, som jeg ikke gør. XD Det gjaldt primært nye serier. Det var nu meget underholdende alligevel. Jeg fik da også skudt et par svar af i form af Higashi no Eden og Psycho-Pass. Efter quizzen (og da Stefan havde fået sin achievement med 100 street passes og fejret den til techno party) gik vi hen for at sove.

Natten til søndag var der lidt mindre larm og gudskelov ingen brandalarm. Jeg havde stadig svært ved at falde i søvn, men da det lykkedes sov jeg til kl. var næsten 8, hvor vi alligevel havde aftalt at stå op. Vi skulle nemlig nå at spise morgenmad og tjekke ud, så vi kunne være i Grand Teater kl. 9:30 for at se Når vinden rejser sig. Der var en del tomme pladser i biografen, hvoraf der i hvert fald var betalt for nogle af dem. Måske skyldtes det, at folk ikke havde været opmærksomme på, at vi gik over til sommertid. Filmen var såmen fin, men ikke det helt store mesterværk, så jeg synes egentlig, at det er fair, at den ikke vandt en Oscar. Jeg regner med at lave en anmeldelse af filmen her på bloggen senere.
Filmen varede længere end jeg havde regnet med, så bagefter gik vi lidt raskt til for at nå tilbage til søndagens cosplayshow. Vi tænkte dog, at med de sædvanlige forsinkelser skulle vi nok nå det - og ganske rigtigt. Da vi ankom til connen omkring kl. 12:00 stod folk stadig i kø udenfor, og der virkede heller ikke til at være anledning til sådan lige at lukke dem ind. Selv da folk blev lukket ind og var kommet på plads, skete der ikke noget. Vi sad længe og ventede - og hvad vi ventede på havde jeg ingen anelse om. Dommerne var på plads, og der blev heller ikke testet mere teknik. Morten nåede også en tur op til hovedbanegården for at købe noget og spise og tilbage igen, før det gik i gang.
Showet blev åbnet af et act med Elsa fra Frozen og Jack Frost fra Rise of the Guardians - ret god crossover til sangen Let it go fra Frozen. Herefter kom Anna på scenen og bød velkommen sammen med Elsa. De fortalte, at der kun var nogle få men meget gode underholdende grupper i dagens show. Søndagens show havde en helt anden stemning end lørdagens. De fleste acts var nemlig sjove og brugte humor.
Det eneste andet "event", som vi gerne ville deltage i om søndagen, var feedback-panelet, men det fandt først sted kl. 15. Vi vidste ikke helt, hvad vi skulle give os til indtil da, og vi ville heller ikke være hjemme for sent, så vi besluttede os for at begynde og sige farvel til folk og så vende snuden vestpå.

På trods af de problemer, der var i løbet af weekenden både med vores overnatning og forsinkelserne til connen, havde jeg nogle sjove og hyggelige dage i godt selskab. ^^ Evaluering under udarbejdelse. Jeg kan desuden også afsløre, at jeg har en aftale med både Kida Clausen og Maria Hinsch omkring opfølgende interviews her efter connen.