fredag den 12. april 2019

Japan og Sydkorea 2019 - del 5: planer for rundrejsen

Der er under 3 måneder til vi skal af sted! Ja, jeg glæder mig! Ja, jeg hypet! Ja, jeg ved godt, at det er alt for tidligt at være så hypet. ^^;

På den kommende rejse er tiden i Japan delt op i to:
10 dage i Tokyo
6 dage på rundrejse til Kamakura/Enoshima, Hakone, Hiroshima/Miyajima og Oita/Beppu

Jeg har allerede været omkring de planlagte ting i Tokyo (minus mad - ja, der kommer et helt blogindlæg dedikeret til mad ^^;). Herunder vil jeg fortælle lidt om vores nuværende planer for rundrejsen.


Min plan for Kamakura

Sidst jeg var i Kamakura fik jeg krydset populære seværdigheder som f.eks. den store Buddha af min liste. Jeg regner også med at springe Enoshima over denne gang. I stedet vil jeg prioritere seværdigheder, som ligger på en semi-linje fra syd mod nord. Startstedet er Taro's House, hvor vi overnatter. Alternativt kan man også tage toget til Kita-Kamakura Station og tage ruten fra nord mod syd. Stederne skrevet i fed, er dem, jeg gerne vil besøge. 



Komachi Street
På denne gade findes der masser af steder med street food men også restauranter. Der er god mulighed for at smage forskellige japanske småting så som inarisushi, dango, grillet blæksprutte og naturligvis områdets specialitet: shirasu (små hvide fisk, der spises hele).


Det her er Kamakuras vigtigste shinto shrine. Det er let at finde, da det ligger på toppen af hovedgaden. Der er også en okay udsigt ud over byen oppe fra shrinet.

Her har vi så Kamakuras vigtigste zen temple. Der er også en fin have. Går man op ad bakken bag templet, er der også to steder med udsigt ud over området. På en klar dag skulle man kunne se Mt. Fuji.

Meigetsuin er også kendt som "hortensiatemplet". Det er vist ikke et særlig prangende tempel i sig selv, men vi kommer i hortensiasæsonen, så der skulle være mange smukke blomster.

Kamakuras anden vigtigste zen temple. Der ligger også et tehus.

Det var de 5 steder, jeg har på min rejseplan. Herunder er de seværdigheder, som andre i gruppen har har nævnt, de gerne vil se. 


Andre seværdigheder i Kamakura

Dette temple er kendt for sin bambusskov. Der er mulighed for at købe grøn te til at sippe, imens man nyder udsigten.

Dette er en af Kamakuras to mest populære strande. 


Seværdigheder på Enoshima

Enoshima er en lille ø, som ligger sydvest for Kamakura. Den byder bl.a. på Iwaya Caves, Love Bell og Enoshima Shrine.


Hakone

Vi har to dage i Hakone - evt. 2,5 hvis vi tager sent af sted på afrejsedagen. Hakone er et onsen-område. Onsen er varme kilder. Vi får base i Hakone-Yumoto. Jeg har planlagt det sådan, at vi tilbringer en dag nordvest på og en dag sydvest på.

Hakone Open Air Museum
Det er faktisk Morten, som har foreslået det her museum. Han er ellers ikke til kunstmuseer. Det er et stort udendørsmuseum med mange forskellige skulpturer. De har også en af verdens største Picasso-samlinger.

Owakudani 
Vulkan-området Owakudani er kendt for sine sorte æg. Æggene bliver sorte pga. sulfur i vandet. Det siges, at man forlænger sit liv med 7 år, hvis man spiser et af dem.

Hakone Check-point 
I gamle dage var dette checkpointet på vejen mellem Tokyo og Kyoto.

Hakone Shrine 
Dette er Hakones mest berømte shinto shrine. Selve shrinet ligger gemt i skoven, men et af dets torii (rød port) står ude i Lake Ashinoko.


Der er også andre seværdigheder i området sydvest ved Lake Ashinoko, som vi overvejer at lægge turen forbi, hvis der er tid, men de ovenstående er dem der pt. er planlagt. Hvis man har lyst, kan man også sejle en tur ud på søen. Den sidste halve dag, bliver nok bare brugt i Hakone-Yumoto.



Hiroshima og Miyajima

På Japanturen i 2011 tilbragte Morten og jeg ca. en halv dag i Hiroshima. Der fik vi set alle de store seværdigheder i Peace parken og det tilhørende museum. I 2015 drog vi ud på Miyajima og havde en enkelt overnatning derude. Så jeg har egentlig set meget "af det man skal" i området.
Jeg kunne dog godt overveje at tage ud på Miyajima igen, men så vil jeg op på Mt. Misen denne gang. Jeg har så lige opdaget, at torii'en i vandet, som øen er kendt for, vil være under restaurering, imens vi er der. Det er lidt øv for de andre, som ikke har været der før.


Oita og Beppu

Beppu er et onsen-område, så det skal vi selvfølgelig udnytte. Derudover har vi ikke rigtig lagt planer for dagene her. Der er selvfølgelig Beppus Jigoku (helveder), som Morten og jeg så på vores første tur til Japan i 2008. Så overvejer jeg at tage en tur rundt om Mt. Tsurumi og Mt. Yufu til den hyggelige by Yufuin

tirsdag den 2. april 2019

Japan og Sydkorea 2019 - del 4: planer for sightseeing i Tokyo

Når vi er i Japan, skal vi selvfølgelig ud at se og opleve en masse - og shoppe. Vi har 10 dage i Tokyo. Herunder vil jeg fortælle lidt om de steder, vi allerede på nuværende tidspunkt har planlagt at besøge. Jeg har delt dem op efter område.


Akihabara

Kanda Myojin og Imasa 
Kanda Myojin er et shinto shrine. Vi har opholdt os meget i Akihabara på mine tre tidligere rejser, men jeg har aldrig været klar over, at der er et shrine i området. Så nu skal jeg da lige hen forbi og kigge. Det hjælper også, at man lige ved shrinet kan finde Imasa: en traditionel cafe/tehus. 

@home café 
En virkelig gennemført maid café. De gør meget ud af, at alt er kawaii - også maden.

"Nørdshopping"
Selvom jeg ikke regner med at købe en hel masse anime og manga merchandise på denne tur, skal jeg stadig lige en runde de sædvanlige steder: K-Books, Kotobukiya (vi kalder den "den grønne"), Mandarake, Yodabashi Camera og såkaldte cubicles butikker. I cubicles butikker lejer folk en glasmontre, som de kan udstille og sælge deres gamle ting fra. 


Asakusa

Kaminarimon, Sensoji og Nakamise shopping street
Asakusas store attraktioner er Kaminarimon og Sensoji. I samme område ligger der også andre shrines og templer, som vi nogle gange går forbi. Vi har det dog med bare at kalde det hele plus Nakamise shopping street for Sensoji, fordi man lige så godt kan se det hele nu man er der. ^^; Nakamise har mange souvenirbutikker og meget street food.

Marugoto Nippon
Nyere stormagasin med en etage dedikeret til mad. ^^


Harajuku

Takeshita street
Når folk siger "Harajuku", er det typisk denne gade de reelt mener. Det er en hip shoppinggade med farverigt, nuttet og funky pigetøj og accessories. Der er dog også adskillige steder, der sælger crepés og andre lækkerier.

Cat Street
Shoppinggade med masser af tøjbutikker - også genbrug. Ikke helt så proppet med mennesker som Takeshita Street.

MAISON ABLE Cafe Ron Ron
All-you-can-eat running dessert cafe! I 40 minutter kan du spise alle de desserter, du kan nå at snuppe fra båndet.

Meiji Jingu
Meiji Jingu er et stort shrine lokaliseret i et roligt naturområde. Det er en mulighed for at se noget af "det gamle Japan" væk fra mylderet på Takeshita Street. 


Ikebukero

Sunshine City
Stort shoppingcenter. Sunshine City ligger også hus til PokéMon Center, Namja Town og et akvarium.

Wonder Palour
En mere "afslappet(?)" maid café. Udsmykningen er klassisk viktoriansk. Det samme gælder uniformerne. Kvaliteten af maden og desserterne virker lidt bedre. De går også meget op i deres te. Til gengæld er maden ikke pyntet på en kawaii måde.

Tokyo Hands og Loft
Tokyo Hands startede som en DIY-butik. De sælger dog også mange andre ting i dag. Tænk Panduro møder Bauhaus, Imerco, Matas og Elgiganten. Loft er konkurrenten. Tokyo Hands og Loft findes flere steder i Tokyo, men min plan er at besøge dem i Ikebukero.


Nakano

Nakano Broadway
Det skjulte Akihabara. Butikkerne sælger mere retro ting, og det hele er samlet i et stort center.


Shibuya

Hikarie
Jeg har valgt at prøve dette shoppingcenter i denne omgang, da jeg føler, at jeg er blevet for gammel til 109. XD

Myth of Tomorrow Mural og Shibuya crossing
Vægmaleriet findes på Shibuya station, så det skulle være nemt at gå forbi og se det. Man skulle også kunne se ud på Shibuya crossing derfra. Shibuya crossing kaldes også Shibuya scramble. Det er det store kryds lige ved stationen, hvor det siges, at flest mennesker krydser vejen, når det bliver grønt. 


Odaiba

Mori Building Digital Art Museum
Vi skal hen og se udstillingen Borderless skabt af teamLab. Det er en lysudstilling, som ser super fancy ud. 

Panasonic Center Tokyo
En blanding af showroom og teknologimuseum med interaktive muligheder.

The Life-Sized Unicorn Gundam Statue
Titlen siger vist lidt sig selv. Medmindre man ikke ved, hvad en Gundam er.... En Gundam er en stor robot. Mobile Suit Gundam er en enorm franchise i Japan med adskillige manga, anime og masser af merchandise. 

Shopping
Der findes flere shoppingcentre på Odaiba. DiverCity Tokyo, Palette Town og Venus Forte ligger nærmest sammen.