onsdag den 30. januar 2013

Februars events

Da der allerede er tre events på lørdag, valgte jeg at smide oversigten op allerede nu, selvom vi stadig er i januar. Februar (eller i hvert fald den 9.) ser ud til at stå i generalforsamlingens tegn. Der er også flere cosplay walks rundt omkring i landet - også flere end jeg har listet her. Jeg har nemlig hørt om 2-3 cosplay walks mere, men jeg har ikke adgang til dem, fordi de er oprettet som private events på Facebook. Det betyder, at jeg ikke kan se dem, hvis jeg ikke er venner med personen der afholder det eller er inviteret. Ud over de listede events er der også de faste møder:
MangaZone i Aalborg mødes hver mandag.
Taiyotaku i Viborg mødes hver anden torsdag.
Anime i Odense (AIO) i Odense mødes hver fredag.


Lørdag den 2. februar: Cosplay Walk, Esbjerg
Mødested: Esbjerg banegård
Ganske almindelig cosplay walk går jeg ud fra. Dagen planlægges, når alle mødes.

Lørdag den 2. februar: Cosplay Walk i Sønderborg
Mødested: Mølledammen (?)
Turen går gennem byen.

Sted: Dansesalen i Ungdomshuset, Nørregade 60, 5000 Odense
Pris: Deltagelse kræver medlemsskab af AIO, medlemmer kan medbringe en gæst
Almindelig fest i selskab med andre nørder. Husk at læse reglerne godt igennem, da der er en del omkring alkohol og hvilke lokaler, man må være i i huset.

Lørdag den 9. februar: Generalforsamling 2013 (Anime Kita)
Sted: Kulturbroen - Strandgade 3, 9400 Nørresundby
Pris: Gratis - du må dog kun stille op og stemme hvis du er aktivt medlem.
Generalforsamling; bortset fra næstformanden er hele bestyrelsen og øvrige poster på valg.

Lørdag den 9. februar: Generalforsamling 2013 (Otaku Batsu Aarhus)
Sted: Trøjborg Beboerhus, Tordenskjoldsgade 31, 8200 Aarhus
Generalforsamling; på valg er næstformand, 1 menigt bestyrelsesmedlem og 2 bestyrelsessuppleanter. 

Lørdag den 9. februar: Anime Higashi generalforsamling
Sted: Nørre Boulevard 36a, st tv. (i Randers går jeg ud fra XD)
Generalforsamling; hele bestyrelsen er hvis på valg.

Fredag den 15. - søndag den 17. februar: HAF 16,2
Sted: Kulturellen, Nørregade 7, 7400 Herning
Pris: Gratis, men maks. antal deltagere på 40 personer.
Lille HAF-event - det betyder færre mennesker og intet program. Deltagerne hygger sig primært med at game forskellige konsolspil, bræt- og kortspil. Der er mulighed for at overnatte.

Lørdag den 16. februar: Cosplay Valentines walk, Århus
Mødested: Århus hovedbanegård
Turen går i Aros. De forsøger at finde et lokale, som kan bruges til at afholde lege som Anime Dating Game. Hvis det ikke lykkedes, fortsætter turen blot til Bruun's Galleri.

Lørdag den 16. lørdag: Chibi 13.02 - Fastelavnsaften
Sted: Kulturbroen, Strandgade 3, 9400 Nørresundby (?)
Pris: Gratis for medlemmer. Halvt medlemskab (gælder for det givne event) koster 50 kr. og fuldt (gælder 1 år) koster 100 kr.

mandag den 28. januar 2013

X TV: forsmag

Da det kun var Zephyer, som ytrede sin mening, fik han også lov at vælge, hvilken anime jeg skulle lave anmeldelse af først. X TV er en af mine yndlingsserier, så jeg har bestemt ikke noget imod at gense den. Jeg har valgt at kalde denne type anmeldelse for "forsmag", da det gerne skulle hjælpe folk med at vurdere, om de vil se serien, og er baseret på de første episoder - eller sådan er det tiltænkt. Jeg tog af og til mig selv i at skrive ting, som er mere generelle for serien og slettede det igen, men der kan jo være sluppet noget med.

Seriens navn: X TV
Antal episoder: 24
Antal episoder set: 5
Relateret til: Baseret på manga'en X/1999 lavet af Clamp, alternativ udgave af filmen X-the movie, serieopfølgning på OVA'en X: Episode 0, (fortsættelse til Tokyo Babylon)
Genrer: drama, action, fantasy, romance

VIGTIGT: se kun OVA'en først, hvis du ikke har noget imod store spoilers!

En af X TVs store styrker er seriens persongalleri, som har en meget stor bredde. I starten kan det dog være ret svært at holde styr på de enkelte personer. Allerede i eps. 1 får vi introduceret ca. 11 personer, hvoraf 10 i hvert fald spiller en stor rolle i serien - og der kommer endnu flere til i de næste episoder. Seriens hovedperson møder vi først rigtigt ca. halvvejs inde i eps. 1. Drengen Kamui Shirou fremstår dog utrolig usympatisk i starten, da han hverken udviser venlighed eller høflighed. Han virker i stedet direkte kold og fjendtlig. Han har dog heller ikke haft det let, og han står i en meget forvirrende situation. 


Som seer er man også lidt forvirret. Der kommer løbende små hints og bidder af baggrundshistorie og forklaringer om, hvad det hele drejer sig om. Eps. 1-2 bruges mest til at introducere personer og "sætte hjulene i gang". I løbet af eps. 3-4 kommer der dog mere og mere info, og især i eps. 5 kommer den første mere hele forklaring. Der er dog stadig mange ting, som er uklare, men der er jo også stadig 19 episoder endnu. Jeg vel også mene, at man efter 3-5 episoder burde kunne vurdere, om det er en serie, man gider se. Eps. 1 er lidt for usammenhængende til, at man bør bedømme serien kun ud fra den.

Seriens nøgleord er "skæbnen" og "verdens ende" - nogle tunge og dramatiske emner, som understøttes af musikken i serien. Især et musikstykke er med til at bygge stemningen og forventningerne op til noget stort. Fjer bliver også hyppigt brugt til at skabe en dramatisk og mystisk atmosfære.


Man kan godt se, at det er Clamp, som har lavet det originale character design. De er dog lidt skarpere i ansigterne end i andre Clampserier. En negativ ting er, at nogle gange er det som om, at delene i ansigtet er lidt forkert sat sammen i forhold til hinanden. Heldigvis er det mere undtagelsen end normen. Jeg ved ikke om, det er, fordi Madhouse har sløset lidt her i starten.

Madhouse har arbejdet på en bred vifte af anime, så man kan ikke rigtig sige, at de laver en bestemt type anime. Der er en del bishounen i serien, så man kunne forledes til at tro, at serien henvender sig til piger. På den anden side ser man også den sexede Kanoe halvnøgen og i bad... XD Så de har nok forsøgt at lave lidt fanservice til begge køn. Jeg vel da også mene, at begge køn sagtens kan se serien.
Du vil kunne lide X TV, hvis du er til anime med en dybere historie og komplekse personer - det var i hvert fald de to ting, jeg blev tiltrukket af. Der er mange brud af historien, som skal kædes sammen i denne serie, og det er spændende at se dem blive vævet sammen. Som tidligere nævnt er der også et stort persongalleri med meget forskellige personer, som drives af forskellige ting og har forskellige livsfilosofier. Personerne ser heller ikke ud til at være "hvide" og "sorte". F.eks. fremstår Yuto Kigai nærmest dobbelt så sympatisk som Kamui, da vi møder ham første gang - og Yuto skulle være en af "de onde".

Til sidst en kort oversigt:
+ nuanceret bredt persongalleri
+ dybere historie
+ passende musik
+ appellerer til begge køn
- sløset character design/animation i ansigtet få steder
- kan virke forvirrende i starten
- usympatisk hovedperson i starten


torsdag den 24. januar 2013

Interviews i støbeskeen

Jeg vil godt beklage, at der ikke er kommet så meget fra mig i januar. Kun 5 blogindlæg er det blevet til - og der er kun en uge tilbage af måneden... XD Jeg kan dog fortælle, at jeg har gang i en del forberedelser til kommende blogindlæg - især flere interviews. Hvornår de kommer ud afhænger jo så ikke kun af mig men også dem, jeg interviewer. Her vil jeg dog løfte sløret for de interviews, hvor jeg har fået lavet en aftale med den anden part.
  • Interview med en tidligere gopher til J-Popcon
  • Interview med J-Popcons eventgruppe/team/hold - hvad de nu kalder sig
  • Interview med Sophie Schiøtt og Thomas Andresen igen efter KōyōCons generalforsamling
Jeg har valgt disse interviews ud, fordi de har en hvis aktualitet. J-Popcon nærmer sig, og så vil jeg gerne forsøge at give jer læsere et indblik i flere forskellige områder, som man ikke lige kan få ved bare at læse connens hjemmeside eller følge den på Facebook. KōyōCon holder generalforsamling på lørdag, og derefter går jeg ud fra, at connen vil kunne løfte sløret for flere ting. De er nok også nået et stykke i forberedelsesprocessen siden i sommers, hvor jeg interviewede dem for første gang.

Har du et forslag til et interview, så kan du skrive det i en kommentar til dette blogindlæg. ;)

søndag den 20. januar 2013

Anime vinter 2013

Da jeg første gang tog et kig på oversigten over vintersæsonens anime, var der nærmest kun en serie, som fangede min interesse, og som jeg så frem til at se. Den serie var Chihayafuru 2. Af mangel på noget at se, har jeg nok valgte at give lidt flere serier i denne sæson en chance, end jeg ellers ville have gjort. Jeg ser faktisk også en okay blanding af serier i denne sæson. Der er dog også et par middelmådige imellem, som jeg er i tvivl om, om jeg får set færdige.


Amnesia
Set: 2 eps. på Crunchyroll
Normalt ser jeg skeptisk på omvendte haremsserier, men da det er Brains Base, som står bag, valgte jeg at give Amnesia en chance. Jeg havde nemlig fået blandet Brains Base sammen med Bee Train... XD og dem kender jeg, fordi de har lavet action serier som Noir og Madlax, hvor en af de kvindelige hovedpersoner lider af hukommelsestab. I stedet har jeg fået en forvirret kvindelig hovedperson (grundet hukommelsestab) omgivet af bishounen og en mystisk "åndehjælper" - ja, jeg ved ikke lige hvordan, jeg skal kategorisere ham(?). Efter første episode følte jeg mig lige så lost, som hovedpersonen. Anden episode har givet en idé om, hvad der foregår, men det meste er stadig uklart. Jeg går ud fra, at resten af serien skal bruges på, at hun genfinder minder og gennem dem sin hukommelse og finder sammen med 1 eller alle fyre. Den er meget pæn at se på stilmæssigt. Indholdsmæssigt synes jeg bare, at det er en gennemsnitlig serie indtil videre.

Chihayafuru 2
Set: 1 eps.
Wuhu, så er der mere Chihayafuru. Der sker en del ting i første episode, som mest ses fra en ny 1. års elevs synspunkt, som ved første øjekast kaster sin kærlighed på Mashima Taichi. Karuta klubben forsøger at rekruttere nye medlemmer, men det er svært at gøre de nye elever interesseret i Karuta, som virker meget indviklet og afskrækkende for dem. Første episode følger meget linjen lagt i første sæson. Stilen er lyse og glade farver. Der er også en hvis positivitet over serien. Personerne og deres forhold til hinanden fylder meget. Humoren er også god. Trods sit shiny look appellerer serien både til piger og drenge - jeg ser den i hvert fald sammen med Morten. :p Har man ikke set sæson 1, anbefaler jeg dog, at man starter der. Indtil videre bliver der nemlig ikke gjort meget for at forklare sammenhængene i serien.


Hakkenden: Touhou Hakken Ibun
Set: 2 eps. på Crunchyroll
Da jeg begyndte på denne serie, forventede jeg noget lidt a la Hakuouki Shinsengumi Kitan - altså en fortælling i det feudale Japan med samuraier tilsat lidt fantasy. Indtil videre ved jeg dog ikke rigtig, hvad det er, jeg har fået i stedet for... XD Fantasy er det dog. Første episode efterlader en meget forvirret. Eps. 2 gør det ikke meget bedre, men den formåede dog at gøre mig lidt mere nysgerrig. Jeg håber, at der kan komme styr på historien og alle personerne, og at historien får en klar retning. En serie som denne kunne nemlig også ende ud i en gang yaoi bait. Skulle det ske, vil jeg nok droppe den. Indtil videre ser jeg dog fortsat serien, dog har jeg ikke de store forventninger til den.

Kotoura-san
Set: 1 eps. på Crunchyroll
Denne serie er sæsonens helt store overraskelse - i hvert fald her efter første episode! Da jeg så promotion billedet for serien, tænkte jeg med det samme: "Nej." Det lignede meget en af de der intet-sigende serier om high school elever, der render rundt og laver ingenting, imens de er nuttede eller leverer fan service. Denne serie har dog dybde og giver seeren et hjerteskærende indblik i den kvindelige hovedperson Kotoura Harukas liv frem til nu i sin første halvdel af eps. 1. Derefter bliver stemningen i serien lettere, da vi møder den mandlige hovedperson. Der bliver plads til humor, og selvom den er fjollet fungerer det faktisk rigtig godt til serien. Hvis den fortsat formår at balancere seriøsitet og personlige traumer med humor og positivitet, så gemmer der sig her, en virkelig god serie, tror jeg, selvom der er nogle ting, man godt kan undre sig lidt over.


Set: 2 eps. på Crunchyroll
Indtil videre består personerne i denne serie af en række stereotyper, som ikke engang har et navn men i stedet tiltales med deres beskrivelse så som "Hero" og "Head Maid". Det virker lidt underligt, synes jeg. OP'en lægger op til et større persongalleri, så jeg kan godt synes, at det er en skam, at serien kun bliver på 12 episoder, da det jo efterlader begrænset tid til at uddybe og udvikle personerne. Derudover ser jeg dog potentiale i denne serie. Den har både en seriøs og mere kompleks side, men der er også rigeligt plads til komiske indslag. Jeg glæder mig til at se, hvordan serien vil udfolde sig. På nogle punkter minder serien mig om Romeo X Juliet - grundet de to hovedpersoner som er repræsenteret med henholdsvis blå og røde farver. På andre punkter henleder serien mine tanker på Spice and Wolf, da begge serier behandler et "økonomi element". 

Tamako Market
Set: 2 eps.
Jeg tror det her bliver min nye afslapnings/afkoblingsanime. ^^ Det er en glad serie med lyse farver. Hovedpersonen er en livlig og glad datter af en mochi-forhandler, som også selv laver mochien. Vi føler hendes hverdag primært i shopping distriktet, hvor hun bor. Det glæder mig, at det er det og ikke hendes skoleliv, som ser ud til at være i fokus, selvom vi da også ser lidt til det. Serien er lavet af folkene bag K-ON!, som jeg kun er kommet igennem en enkel episode af, tror jeg, så jeg nedstemte mine forventninger, da jeg begyndte på Tamako Market. Det er ikke en serie, jeg helt oppe og køre over, men det er en hyggelig serie, som kan bringe et smil frem på læberne.

The Unlimited - Hyoubu Kyousuke
Set: 2 eps. på Crunchyroll
Dette er en spin-off af serien Zettai Karen Children, som jeg aldrig har set, men jeg følte nu, at jeg var godt med i The Unlimited, selvom jeg ikke har set den oprindelige serie. Der er måske flere ting, man vil lægge mærke til, hvis man kender Zettai Karen Children. Så vidt jeg ved, er hovedpersonen her skurken i Zettai Karen Children. Måske har man valgt at lave en spin-off med ham som hovedperson, fordi han var den mest interessante...? De to første episoder af The Unlimited er i hvert faldt spændende nok. Persongalleriet fremstår lidt som bestående af stereotyper, men de fungerer godt sammen, og især forholdet imellem de to mandlige hovedpersoner er interessant - nej, det skal ikke forstås på dén måde. Det skal forstås sådan, at det er her dilemmaerne kommer til at opstå. Det tyder det i hvert fald meget på.

mandag den 14. januar 2013

To typer anime anmeldelser

Jeg havde håbet, at der ville komme lidt mere respons på mit forrige blogindlæg. Så nu får Zephyer og Marianne altså bare mere at sige. :p Jeg har besluttet, at jeg vil lave to typer blogindlæg, når jeg (gen)ser og anmelder en anime serie. 

1. type
Denne vil dække de første 3-5 episoder alt afhængig af længden på serien og handlingen i starten. Blogindlægget vil henvende sig til folk, der endnu ikke kender serien, så de kan vurdere om, det er noget de gider se. Jeg vil komme med kommentarer omkring handlingen og personerne i de episoder, jeg dækker, men jeg vil undgå store spoilers. Blogindlægget vil også indeholde generel info om serien som f.eks. genrer, studie og udgivelsesår ligesom mine almindelige anmeldelser har gjort. Efter forslag fra Zephyer vil jeg også forsøge at inkludere "Mit bud på seriens målgruppe" og "Du vil kunne lide denne serie hvis du kunne lide X og Y".
 
2. type
Dette vil egentlig være en normal anmeldelse af serien, som henvender sig til folk, der har set den færdig (eller ikke har noget imod spoilers). Jeg vil komme omkring de områder, som jeg finder vigtigst - det kan være musikken, plothuller, stemningen eller noget helt fjerde. Jeg vil også gentage den generelle info om serien, da der kommer til at være nogle blogindlæg imellem, at jeg udgiver disse to typer blogindlæg. 
 
Jeg har besluttet mig for, at jeg ikke vil bruge det her til at skrive om serier, jeg tror, at de fleste kender i dag. I stedet vil jeg vælge serier ud, som er mindre kendte og måske oversete. Det vil dog alt sammen være serier, som jeg på en eller anden måde holder af. Jeg skal dog nok forsøge at skrue ned for mit fangirl mode, når jeg skriver anmeldelserne, så det bliver læseligt og brugbart. XD
I løbet af de sidste par år, er det også gået op for mig, at den nuværende yngre fanskare (dem under 20) stort set kun ser nyt anime og kun kender til det nye. Så jeg overvejer også at hive for mig "gamle kendinge" som Full Metal Panic! og My-HiME frem, som åbenbart bare fremkalder et spørgsmålstegn hos flere yngre fans i dag... XD Ja, jeg ved godt, at der er flere 70'er, 80'er og 90'er klassikere, som jeg stadig ikke selv har set, men jeg kender dem da i det mindste af navn.

Nu er spørgsmålet så bare, hvilken serie der skal være den første. ^^ Umiddelbart overvejer jeg X TV og Toward the Terra.

torsdag den 10. januar 2013

Mere anime på bloggen?

Det var virkelig rart at se Skip Beat! som julekalender i december - både fordi det var en godt gensyn, men det var også hyggeligt at skrive om hver episode, selvom det af og til var lidt kort. Hen af vejen blev det også sværere, fordi jeg helst ikke ville spoile for meget. Jeg tror også, at det var de færreste, som fulgte med hele vejen igennem. 
Jeg vil dog gerne lave noget lignende igen, men det skal ikke være på helt samme måde. Jeg har hørt fra et par stykker, at de læste med i starten dog uden at se Skip Beat!, fordi de ville finde ud af, om serien var noget for dem. Af den grund har jeg overvejet, om jeg i stedet skulle lave det samme men kun med de 3-5 første episoder af en serie og så en hel anmeldelse til at runde af. Forløbet kunne køre over 1-2 måneder - alt afhængig af min tid og seriens længde. Det ville i hvert fald være en måde for mig, hvorpå jeg kom i gang med at skrive flere anmeldelser, hvilket jeg gerne har villet. Det kunne måske også hjælpe folk i gang med serier, som har en sløv start eller et punkt, man lige skal skubbes over, før den bliver rigtig god. Serierne ville være nogle, som jeg allerede har set i forvejen, så jeg ved, jeg gider se det hele af dem. ^^;

Inden jeg går i gang med det, vil jeg dog gerne høre jeres meninger. Er det blogindlæg, I ville være interesserede i at læse?

søndag den 6. januar 2013

Tilmeldingen til SVScon er oppe.

I går åbnede SVScon for tilmeldingen, og den nye hjemmeside kom op. Folk på Facebook virkede til at være meget glade for det, hvilket var rart at se. ^^ Vi har forsøgt at gøre tilmeldingssystemet mere "pædagogisk" og nemmere at finde rundt i. Således er der nu indført et trin-system, så man kan følge med i, hvor man er i tilmeldingen og hvilke trin, der ligger bag og foran. Vi håber, at det vil gøre det nemmere for folk.
Hjemmesiden er blevet mere "clean" - sort og hvid. Jeg ved godt, at den ikke var køn sidste år, men den havde den info, man havde brug for. Vi håber desuden, at den er blevet nemmere at finde rundt på nu. Der er stadig info, som bearbejdes og vil komme ud løbende. Det gælder f.eks. info om Artist Alley, Fan events og Freestyle.

Dette er nok det mere officielle startskud for SVScon 2013. Det er nu, deltagerne kan gøre noget aktivt. Selvom jeg godt ved, at nogle sikkert er godt i gang med deres cosplays. Det indleder dog stadig den periode, hvor der er mest aktivitet SVScon og deltagere imellem. Der kommer til at være flere statusopdateringer på SVScons Facebook. Vi kommer også til at modtage mange mails med spørgsmål. Vi håber dog, at den nye opbygning af tilmeldingen kan mindske spørgsmålene dertil. 

I skrivende stund er der 61 tilmeldte. Ud af dem er 14 nye brugere, 10 er tilmeldt som gophere, 7 vil deltage i SVScosplayshow, og 42 ønsker en soveplads. Det overrasker mig ikke, at der er så mange gophere allerede. De første der tilmelder sig er som regel, folk vi kender, og folk vi kender, er for det meste gophere. ^^ Det var rart at få tilmeldingen op. Jeg er spændt på, hvordan det kommer til at gå den næste måneds tid, selvom vi nok først kan få et reelt indtryk af deltagerantallet efter perioden for tidlig betaling slutter.

onsdag den 2. januar 2013

Januars events

Da jeg først begyndte på oversigten, så det lidt småt ud med events her i januar. På den anden side har folk måske heller ikke så mange penge til overs til at tage af sted. Desuden er der jo stadig de arrangementer, som afholdes fast.
MangaZone i Aalborg mødes hver mandag.
Taiyotaku i Viborg mødes hver anden torsdag.
Otaku Batsu Aarhus (OBAA) i Århus mødes den anden lørdag i hver måned.
Anime i Odense (AIO) i Odense mødes hver fredag.

Lørdag den 5. januar: KAF/AniManga - julefrokost
Sted: Kraftwerket, Valgårdsvej 2, 2500 Valby
Pris: 150 kr. (125 kr. for KAF-medlemmer)
KAF står for København's Anime Forening. Arrangementet er julefrokost samt after party. Aftenen byder også på pakkeleg arrangeret af KAF. Tilmelding skal ske via KAF på dette link. Husk at læse reglerne for arrangementet igennem.

Fredag den 11. -søndag den 13. januar: Anime Higashi Weekend Event 1.1
Sted: Langå skole, Gydevej 3, 8870 Langå
Pris: 50 kr. (Billet købes via Billetto.)
Der er ikke særlig meget info at finde om, hvad der skal ske til dette event... men mon ikke det bliver noget hygge med anime, manga og gaming. Der er mulighed for at overnatte, hvis man medbringer sovegrej.

Lørdag den 19. januar: Cosplay Walk Kolding!
Mødested: Kolding banegård kl. 12
Klassisk cosplay walk - eller walk er måske så meget sagt, i dette tilfælde lyder det nemlig bare som en tur i parken.

Søndag den 20. januar: Odense City Championship
Sted: Ejerslykkeskolen, Rødsgårdsvej 164, 5230 Odense
Pris: 30 kr.
PokéMon turnering arrangeret af Pokemon Liga Danmark. Der er registrering fra kl. 9-10. 

Fredag den 25. - søndag den 27. januar: Chibi Gaffa Event 8 / Generalforsamling
Sted: Campus Djursland
Pris: Medlemsskab af Chibi Gaffa koster 100 kr. Prøvemedlemsskab koster 25 kr., men det er gratis at deltage første gang.
Der afholdes Chibi Gaffa generalforsamling, hvor der vil blive set tilbage på det forgangne år. Der skal også vælges en ny bestyrelse. Det er muligt at overnatte, hvis man selv medbringer sovegrej. Det kræver bare, at man tilmelder sig ved at sende en mail til ChibiGaffa@earthgame.dk senest den 23. januar. KōyōCon afholder desuden også generalforsamling for at starte den forening, som skal stå bag connen.

Lørdag den 26. januar: Allerød City
Sted: Allerød Biblioteker, Skovensvej 4, 3450 Allerød
Pris: 30 kr.
PokéMon turnering arrangeret af Pokemon Liga Danmark. Arrangementet starter kl. 10 og slutter kl. 17.