lørdag den 4. maj 2024

Anime 2023: Awards

I denne omgang har jeg udvalgt 7 forskellige kategorier: 6 positive og 1 negativ. I alle undtagen en har jeg udvalgt en Top 3. 


Bedste action


  1. Attack on Titan: Final Season - The Final Chapters
  2. Demon Slayer: Kimetsu no Yaiba Swordsmith Village Arc
  3. Golden Kamuy Season 4
I skrivende stund ser rangeringen sådan ud - spørger du mig om en måned er det måske Demon Slayer, der løber med 1. pladsen... ^^; Attack on Titan slutningen leverede ikke den slutning, jeg havde håbet på, men den leverede flot og intens action. 


Bedste comedy


  1. Skip and Loafer
  2. Horimiya - the missing pieces -
  3. Tomo-chan Is a Girl!
Spy Family has fallen from grace... Denne omgang var simpelthen for ustabil i kvalitet, og den må således se sig slået af andre serier. Jeg grinte utrolig meget til Skip and Loafer - både med og af Mitsumi.


Bedste drama


  1. Vinland Saga Season 2 
  2. Ooku
  3. To Your Eternity Season 2
Hvem havde troet, at landbrug kunne være så spændende..? Farming Simula... jeg mener Vinland Saga giver os interessante karakterer og formår at gøre seeren engageret i deres historier og skæbner. 


Bedste fantasy


  1. To Your Eternity Season 2
  2. Bungo Stray Dogs 4 & 5
  3. Malevolent Spirits: Mononogatari 1 & 2
To Your Eternity Season 2 måtte se sig slået af Vinland Saga i Drama, så den løber (selvfølgelig) med sejren i Fantasy-kategorien. Fantasydelen er især båret af hovedpersonen Fushi og deres evner. Det er interessant at se, hvordan de udvikler sig i kampen med nokkers'ne og via interaktionerne og relationerne til de andre karakterer. 


Bedste healing


  1. Skip and Loafer
Denne serie gør mig glad på så mange måder.


Bedste romance


  1. Sasaki and Miyano: Graduation
  2. Ooku
  3. My Love Story with Yamada-kun at Lv999
Sasaki and Miyano: Graduation bygger videre på serien, og vi får mere romance nu hvor de er blevet et par. Det er en sød kærlighedshistorie, som giver mig Heartstopper vibes. 


Største skuffelse


  1. The Fire Hunter
  2. Kaina of the Great Snow Sea
  3. The Gene of AI
The Fire Hunters hovedperson "vandt" Mest irriterende karakter". Desværre er hun ikke den eneste belastende karakter i serien. Der er flere, hvor jeg undrer mig og bliver frustreret over deres beslutninger og handlinger. Universet har sådan set potentiale til at være interessant, men historien og plottet stikker i så mange retninger og forklarer ikke nok til at holde mig fanget.