Jeg deltog ikke selv til Genki, men jeg har fået læst, hvad andre synes og set noget video derfra. Det ser ud til at Genkis nye lokaler er virkelig gode. Hvordan de er blevet udnyttet, har jeg dog lidt svært ved at udtale mig om. Det lyder da også til, at en flytning var tiltrængt, da jeg har hørt, at der var 1167 deltagere til Genki, som dermed overgik SVScons 750. Så Genki er nu Danmarks 2. største con.
Generelt virker folk til at have haft det rigtig sjovt til Genki. Nogle har mødt nye venner. Der er også kommet meget aktivitet på Genkis Facebookgruppe siden connen løb af stablen.
Jeg har set de fleste videoer fra cosplayshowet. Det overraskede mig, at der kun var 14 grupper, da der er over 20 til både J-Popcon og SVScon. Der var også en overflod af Vocaloid cosplayere i showet, gad vide om det er ved at overtage for Naruto...? Det virker sådan - i hvert fald hos pigerne. Drengene ser ikke rigtig ud til at tage Vocaloid til sig på samme måde. Dynamikken mellem de to værter i showet virkede til at være rigtig god, og det var noget, jeg gerne ville have oplevet. Desværre kunne jeg kun høre Tai (Anne) det meste af tiden, da Ash' (Kathrines) mikrofon var ret lav.
Det virker til at Genki 2011 har været en succes. Det er godt at se, at der er udvikling og forbedring hos Genki. Så må vi se, om jeg kommer af sted til Genki 2012.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar