Jeg håber, I alle er kommet godt ind i det nye år. Som forventet kommer mine tilbagebliksindlæg om animeåret 2016 først her i januar. Jeg har dog brugt den ekstra tid til at tænke over, om jeg igen igen skulle gribe det an på en anden måde. Svaret blev ja - delvist. Jeg har nu tænkt mig at lave fire tilbagebliksindlæg. Indholdet i dem vil være:
- Min Top 10 over anime afsluttet i 2016
- Priser i forskellige kategorier f.eks. Største positive overraskelse
- Priser til persongalleriet f.eks. Bedste kvindelige hovedperson
- Priser til musikken f.eks. Bedste soundtrack
Hvilken rækkefølge de bliver udgivet i ved jeg endnu ikke.
I mit sidste indlæg 23. december skrev jeg, at jeg manglede at se seks serier færdige. Jeg er nu nede på tre, og så har jeg droppet en af dem på listen. Dertil har jeg fået set 2,5 serie mere. ½ fordi jeg valgte at give en serie, jeg egentlig havde droppet en chance mere, og så blev den faktisk god nok til, at jeg også gik i gang med sæson 2. Jeg begyndte også på en komedieserie, men den opgav jeg efter to episoder. Humoren var bare ikke mig, og der var for meget jiggle jiggle.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar