torsdag den 15. marts 2018

Anime vinter 2018: del 2

Vintersæsonen lakker lige så stille mod enden, så jeg tænkte, at det var på tide at gøre status igen. Pt. har jeg syv af sæsonens serier på min Currently watching liste på MAL. Jeg vil komme omkring de nye episoder, jeg har set, og til sidst i indlægget kan I finde en rangliste over dem. 


A Place Further Than the Universe er fortsat en rigtig flot og velproduceret serie. Selvom jeg ikke er fan af kulde, og jeg kun én gang har været på skiferie, så giver sceneriet i serien mig lyst til selv at tage til Antarktis (som om det lige er en sviptur alle mennesker kan tage på :p). Pigerne fungerer fortsat godt sammen som gruppe. Jeg er dog spændt på, hvor dybt vi kommer med personudviklingen. Vi er så småt begyndt at skrabe i overfladen hos nogle af pigerne. 


Eps. 6 er interessant og åbner op for flere ting, jeg gerne vil have udforsket. Derimod byder eps. 7 på den klassiske strandepisode. Serien formår dog at bruge den til stadig at skubbe serien fremad på nogle punkter. Den minder os også om, at vi har med teenagere at gøre, der på visse måder har haft en MEGET beskyttet opvækst - og hvorfor har de så mon det? Det er noget af det, jeg godt kan lide ved DARLING in the FRANXX. Noget der kan virke som filler, kan faktisk have betydning for resten af serien. 


Jeg endte med at give How to keep a Mummy en chance alligevel. Jeg kan godt forstå, at folk synes, den er sød. Mumien Mii kan være ganske nuttet, men han(?) har altså ikke formået at få mig til at reagere ligesom Kashiwagi (drengen med det orange hår på billedet). Derfor så jeg også frem til, at de andre væsner skulle slutte sig til castet. Desværre synes jeg, at de har lige så lidt personlighed som Mii. Nu hvor jeg sidder og skriver om serien, kan jeg ikke helt forstå, at jeg faktisk har set 6 episoder af den. ^^; 


Jeg er stadig glad for Laid-Back Camp, som fortsat oser af hygge. Der er også rigtig flotte scenerier, som I kan se på billedet. Der er ikke de store forandringer her i eps. 7-10. Så jeg vil sige, at man kan nøjes med at se et par episoder for at bedømme om Laid-Back Camp er noget for en. 


School Babysitters fortsætter i samme spor her i eps. 7-10. Vi stifter dog bekendtskab med lidt flere af børnenes forældre. Der er en smule personudvikling at spore hist og her, hvilket er rart. Jeg sætter også pris på, at alt ikke skal dreje sig om børnene. Jeg kunne især godt lide hændelsen med kærestebrevet til hovedpersonen Kashima samt Inomatas og Ushimas reaktioner og efterfølgende bonding. Man skal dog stadig synes om børn (i 2D-version) for at kunne lide serien. Da eps. 7-10 ikke byder på de store ændringer, vil jeg mene, at man (ligesom med Laid-Back Camp) kan nøjes med at se 1-2 episoder og herefter bedømme om School Babysitters er noget for en. Dette er jo også typisk for slice of life serier.


Jeg var faktisk ved at overveje, om jeg skulle droppe Violet Evergarden efter eps. 4. Jeg syntes, den haltede for meget indholdsmæssigt. Nu hvor jeg har set eps. 5-6, er jeg glad for, at jeg ikke gjorde det. Det er som om, der vi er sprunget i tid fra eps. 4 til 5. Der nævnes dog ikke noget om et tidspring, men Violets evner som Auto Memory Doll er blevet væsentligt forbedret. Hun har også fået noget mere personlig - eller er i hvert fald blevet mere udtryksfuld. Og det betyder bare alt for serien. Nu ser jeg frem til at se, hvad serien ellers vil byde på.


Jeg har ikke fået set mere af Hakata Tonkotsu Ramens. Så derfor står der ikke noget om den. Min manglende motivation for at se serien, henviser den til sidstepladsen på rangslisten. 
  1. A Place Further Than the Universe 
  2. DARLING in the FRANXX 
  3. Laid-Back Camp 
  4. Violet Evergarden 
  5. School babysitters 
  6. How to keep a Mummy 
  7.  Hakata Tonkotsu Ramens

Ingen kommentarer:

Send en kommentar