fredag den 12. april 2019

Japan og Sydkorea 2019 - del 5: planer for rundrejsen

Der er under 3 måneder til vi skal af sted! Ja, jeg glæder mig! Ja, jeg hypet! Ja, jeg ved godt, at det er alt for tidligt at være så hypet. ^^;

På den kommende rejse er tiden i Japan delt op i to:
10 dage i Tokyo
6 dage på rundrejse til Kamakura/Enoshima, Hakone, Hiroshima/Miyajima og Oita/Beppu

Jeg har allerede været omkring de planlagte ting i Tokyo (minus mad - ja, der kommer et helt blogindlæg dedikeret til mad ^^;). Herunder vil jeg fortælle lidt om vores nuværende planer for rundrejsen.


Min plan for Kamakura

Sidst jeg var i Kamakura fik jeg krydset populære seværdigheder som f.eks. den store Buddha af min liste. Jeg regner også med at springe Enoshima over denne gang. I stedet vil jeg prioritere seværdigheder, som ligger på en semi-linje fra syd mod nord. Startstedet er Taro's House, hvor vi overnatter. Alternativt kan man også tage toget til Kita-Kamakura Station og tage ruten fra nord mod syd. Stederne skrevet i fed, er dem, jeg gerne vil besøge. 



Komachi Street
På denne gade findes der masser af steder med street food men også restauranter. Der er god mulighed for at smage forskellige japanske småting så som inarisushi, dango, grillet blæksprutte og naturligvis områdets specialitet: shirasu (små hvide fisk, der spises hele).


Det her er Kamakuras vigtigste shinto shrine. Det er let at finde, da det ligger på toppen af hovedgaden. Der er også en okay udsigt ud over byen oppe fra shrinet.

Her har vi så Kamakuras vigtigste zen temple. Der er også en fin have. Går man op ad bakken bag templet, er der også to steder med udsigt ud over området. På en klar dag skulle man kunne se Mt. Fuji.

Meigetsuin er også kendt som "hortensiatemplet". Det er vist ikke et særlig prangende tempel i sig selv, men vi kommer i hortensiasæsonen, så der skulle være mange smukke blomster.

Kamakuras anden vigtigste zen temple. Der ligger også et tehus.

Det var de 5 steder, jeg har på min rejseplan. Herunder er de seværdigheder, som andre i gruppen har har nævnt, de gerne vil se. 


Andre seværdigheder i Kamakura

Dette temple er kendt for sin bambusskov. Der er mulighed for at købe grøn te til at sippe, imens man nyder udsigten.

Dette er en af Kamakuras to mest populære strande. 


Seværdigheder på Enoshima

Enoshima er en lille ø, som ligger sydvest for Kamakura. Den byder bl.a. på Iwaya Caves, Love Bell og Enoshima Shrine.


Hakone

Vi har to dage i Hakone - evt. 2,5 hvis vi tager sent af sted på afrejsedagen. Hakone er et onsen-område. Onsen er varme kilder. Vi får base i Hakone-Yumoto. Jeg har planlagt det sådan, at vi tilbringer en dag nordvest på og en dag sydvest på.

Hakone Open Air Museum
Det er faktisk Morten, som har foreslået det her museum. Han er ellers ikke til kunstmuseer. Det er et stort udendørsmuseum med mange forskellige skulpturer. De har også en af verdens største Picasso-samlinger.

Owakudani 
Vulkan-området Owakudani er kendt for sine sorte æg. Æggene bliver sorte pga. sulfur i vandet. Det siges, at man forlænger sit liv med 7 år, hvis man spiser et af dem.

Hakone Check-point 
I gamle dage var dette checkpointet på vejen mellem Tokyo og Kyoto.

Hakone Shrine 
Dette er Hakones mest berømte shinto shrine. Selve shrinet ligger gemt i skoven, men et af dets torii (rød port) står ude i Lake Ashinoko.


Der er også andre seværdigheder i området sydvest ved Lake Ashinoko, som vi overvejer at lægge turen forbi, hvis der er tid, men de ovenstående er dem der pt. er planlagt. Hvis man har lyst, kan man også sejle en tur ud på søen. Den sidste halve dag, bliver nok bare brugt i Hakone-Yumoto.



Hiroshima og Miyajima

På Japanturen i 2011 tilbragte Morten og jeg ca. en halv dag i Hiroshima. Der fik vi set alle de store seværdigheder i Peace parken og det tilhørende museum. I 2015 drog vi ud på Miyajima og havde en enkelt overnatning derude. Så jeg har egentlig set meget "af det man skal" i området.
Jeg kunne dog godt overveje at tage ud på Miyajima igen, men så vil jeg op på Mt. Misen denne gang. Jeg har så lige opdaget, at torii'en i vandet, som øen er kendt for, vil være under restaurering, imens vi er der. Det er lidt øv for de andre, som ikke har været der før.


Oita og Beppu

Beppu er et onsen-område, så det skal vi selvfølgelig udnytte. Derudover har vi ikke rigtig lagt planer for dagene her. Der er selvfølgelig Beppus Jigoku (helveder), som Morten og jeg så på vores første tur til Japan i 2008. Så overvejer jeg at tage en tur rundt om Mt. Tsurumi og Mt. Yufu til den hyggelige by Yufuin

Ingen kommentarer:

Send en kommentar