mandag den 4. februar 2019

Anime vinter: del 1

Det er blevet tid til at kaste et blik på vinterens nye animeserier. Jeg er begyndt på 9, hvoraf en er en fortsættelse: The Morose Mononokean II. Da den fortsætter direkte fra sæson 1, uden at forklare hvordan tingene hænger sammen, har jeg valgt ikke at kommentere på den, da den dermed kun vil henvende sig til folk, der allerede har set første sæson.


Boogiepop and Others / Boogiepop wa Warawanai
Episoder set: 3/18 på Crunchyroll
Jeg kender kun den gamle Boogiepop Phantom anime fra 2000 af navn, så jeg gik ind til Boogiepop and Others på bar bund mht. historien.
Jeg var ret forvirret efter at have set eps. 1, som heller ikke gjorde det store indtryk på mig. Historien begyndte at hænge mere sammen i eps. 2, og da jeg så eps. 3 gav visse ting mere mening. Der er dog stadig mange uopklarede ting, og mit indtryk er, at det vil forblive sådan.
Jeg er på ingen måde blevet bidt af Boogipop and Others hverken historiemæssigt eller visuelt. Der er heller ingen karakterer, der siger mig noget. Jeg har dog læst, at der skulle starte en ny fortælling i eps. 4, så jeg vil lige prøve og se, om den fanger mere end den første.



Dororo
Episoder set: 4/? på Amazon Prime Video
Dororo er baseret på mangaen af samme navn af Osamu Tezuka, som udkom i 1967-1968, hvilket var det, der gjorde mig interesseret i serien. Jeg kender ikke forlægget, men Tezuka-navnet gjorde mig nysgerrig. Jeg tænkte, at når man vælger at genadaptere en så gammel manga af mangaens fader, må der også blive lagt nogle kræfter i det.
Jeg har aldrig læst mangaen, men jeg kan læse mig til, at der er blevet ændret nogle ting i forhold til den nye anime. F.eks. er der nu færre dæmoner, hvilket er meget godt, da den nye anime nok kun bliver på 12 episoder - gætter jeg på. Det er jo nærmest det, der er blevet standarden i dag. Jeg synes, at det er lykkedes at føre Tezukas gamle manga ind i det nye årtusind. Jeg kan se de gamle figurer i character designet, men samtidig fungerer det også i en serie anno 2019. Stemningen og det visuelle fungerer i det hele taget fint.
Jeg synes dog, det er en skam, at Hyakkimaru er så flad en karakter. Jeg tror, det er meningen, at Dororo skal opveje for det med sin livlighed, men jeg savner mere indblik i begge karakterer.



Kaguya-sama: Love is War / Kaguya-sama wa Kokurasetai: Tensai-tachi no Renai Zunousen
Episoder set: 2/12 på Wakanim
Kaguya Shinomiya og Kiyuki Shirogane er egentlig to søde og sjove karakterer. Wildcard Chika Fujiwara er også et godt tredje hjul. Det er anden tilgang til den romantiske komedie, og indtil videre fungerer det okay. Dog ville jeg på sin vis faktisk ønske, at det havde været en short. Jeg tror flowet ville fungerer bedre med korte episoder. De to første episoder har kørt meget efter samme princip. Og jeg følte det blev liiidt langtrukken ind imellem.
Det værste ved Kaguya-sama: Love is War, er dog noget serien ikke selv kan gøre for. Det er nemlig, at den bliver streamet på Wakanim. Jeg kan sagtens leve med at se de samme reklamer 4 gange i løbet af en episode - også på fransk - men hvorfor skal mine ører sprænges hver gang?! Lyden på reklamerne er dobbelt så høj som på selve anime'en. Selv katten bliver skræmt og kigger op, når vi ser Wakanim på tv'et. Ser jeg Wakanim på computeren, forsøger jeg at være opmærksom på, hvornår der kommer en reklame, så jeg kan mute den. Og det ødelægger altså lidt oplevelsen.



Magical Girl Spec-Ops Asuka / Mahou Shoujo Tokushusen Asuka
Episoder set: 2/12 på Crunchyroll
Siden Puella Magi Madoka Magica udkom i 2011, er dark mahou shoujo blevet en ting. Magical Girl Spec-Ops Asuka gør det anderledes ved faktisk at have sin primære tidslinje efter den store boss kamp. Og det var det, der gjorde mig interesseret i serien. Præmissen er spændende, og det er interessant at se både en pensioneret mahou shoujo forholde sig til samfundet og samfundet forholde sig til mahou shoujo. Den slags vil jeg gerne mere i dybden med.
Min største kritik af serien er størrelsen på pigernes bryster. De der japanske middle school piger løber jo rundt med noget der ligner en H-skål. Dels har jeg svært ved at abstrahere fra det. Dels giver det mig bange anelser, at man fra skabernes side har fundet det nødvendigt med sådan et character design. Regner de kun med at sælge serien på dens sexy teenagepiger, og har de ingen tiltro til historien...?



My Roommate is a Cat / Doukyonin wa Hiza, Tokidoki, Atama no Ue.
Episoder set: 4/12 på Crunchyroll
Sæsonens healing anime. Som katteejer og -elsker måtte jeg simpelthen bare se nærmere på My Roommate is a Cat. Hver episode er opdelt i to - dog ikke lige store - dele. Den første del ser vi fra mennesket Subarus synsvinkel og anden del er fra katten Harus. Harus del er helt klart den sjoveste, og det er godt, den er placeret sidst, så man kan sidde og se frem til den.
Morten har set de tre første episoder sammen med mig, men han synes, der var for lidt indhold i serien til, at han ville se videre. Jeg derimod regner med at se det hele.



Mysteria Friends / Manaria Friends
Episoder set: 1/10 på Crunchyroll
Dette er åbenbart en spin off af Rage of Bahamut: Genesis. Mit indtryk er dog, at man ikke behøver have set hovedserien for at følge med. Første episode har i hvert fald en tydelig slice of life følelse over sig.
Eps. 2 fokuserer på et problem, men der kan selvfølgelig komme noget mere historie og plot. Jeg tror det bare ikke. Jeg har valgt at droppe serien, da den ikke rigtig virker som noget for mig. Den virker til at henvende sig til folk, der er vilde med monster girls.



The Price of Smiles / Egao no Daika
Episoder set: 3/12 på Crunchyroll
Klichéerne og stereotyperne står i kø for at springe i hovedet på en her i The Price of Smiles. Prinsesse Yuki Soleil er en skrækkelig hovedperson. Jeg ved godt, at hun ikke selv kan gøre for, at hun er så overbeskyttet, men hun hang mig langt ud af halsen allerede i eps. 1.
Jeg havde derfor håbet, at eps. 2 ville introducere den anden side af krigen, men nej. I stedet var der reelle scener fra kampområdet, hvilket i og for sig var fint. For mig kom slutningen på eps. 2 dog ikke som nogen overraskelse, da jeg forudså det i starten af episoden. Jeg følte i stedet, det kom alt for tidligt. Således gik effekten tabt på mig.
Eps. 3 følger så en gruppe fra den anden nation. Men også den skuffede. Der var ikke rigtig nogen karakterer, der sagde mig noget. Så jeg må indrømme, at jeg ikke rigtig ved, om jeg gider se videre på serien.



The Promised Neverland / Yakusoku no Neverland
Episoder set: 3/12 på Wakanim
The Promised Neverland er klart sæsonens mest spændende nye serie. Allerede inden afsløringen i slutningen af eps. 1, får man fornemmelsen af, at noget ikke er, som det skal være. Jeg kan se flere ruter, serien kan gå, og jeg er spændt på, hvilken den vil føre mig ned ad.
De tre hovedpersoner Emma, Norman og Ray går godt i spænd med hinanden. De supplerer hinanden samtidig med, at de kan diskutere forskellige dilemmaer. Jeg kan selv bedst lide Norman, men det havde jeg også forventet allerede, da jeg så deres character design.
Mangaen kører stadig, så jeg regner ikke med at få en slutning i eps. 12, men jeg vil være tilfreds, hvis bare der er en form for afrunding - evt. med en cliffhanger. Serien virker nemlig allerede så populær, at den sikkert godt kan trække en sæson 2 hjem.


onsdag den 23. januar 2019

Animeårti: 10'erne

Jeg ved godt, at vi lige er startet på 2019. Men. Når det engang rinder ud, afsluttes ikke bare et år men et årti. Jeg har derfor besluttet, at jeg til sidst på året vil se tilbage på animeårtiet 2010-2019. 
I skrivende stund er min tanke, at jeg vil uddele priser i forskellige kategorier. Hvilke det præcis bliver, må I vente med at se, men jeg har over 30 på tegnebrættet. ^^; Så jeg kommer selvfølgelig til at sprede mit tilbageblik over flere blogindlæg. 

Siden 2011 har jeg faktisk lavet tilbagebliksindlæg om det givne animeår. Min opsamling og prisuddeling har varieret fra år til år, og jeg har løbende udviklet på konceptet. Samtidig har jeg også forsøgt at matche det, så det passede bedst til de anime, der skulle bedømmes. 

Jeg har skimmet de gamle blogindlæg og SVS Tori Awards for at komme på kategorier. Jeg har dog ikke nærstuderet, hvem der var nomineret i hvad osv. Jeg vil nemlig gerne se, hvad der ligger forrest og klarest i min umiddelbare hukommelse. 

Der er også roste anime fra dette årti, som jeg endnu ikke har set. Det gælder f.eks. Steins;Gate og Tiger & Bunny. Det her kunne jo være en god anledning til at råde bod på det. 

torsdag den 17. januar 2019

Tanker om Crunchyroll Anime Awards

Crunchyroll Anime Awards løber af stablen for 3. år i træk. I år er der 13 officielle kategorier og 2 sponsorerede. Her i blogindlægget vil jeg kommentere på 14 af dem og komme med mit bud på, hvem der vinder. Jeg har undladt kategorien Best VA Performance (EN), da jeg intet har set med engelsk dub. 
For at komme i betragtning til Crunchyroll Anime Awards, skal en anime være begyndt i 2018. Den behøver ikke være afsluttet. Det er modsat mig. Jeg bedømmer først en anime i det år, den slutter.


Musikkategorier
Crunchyroll Anime Awards har to musikkategorier i år: Best Opening Sequence og Best Ending Sequence. Sidste år havde de også Best Score. Jeg forstår ikke, hvorfor den er blevet droppet i år. For mig er soundtracket langt vigtigere end både OP og ED. Jeg synes sagtens, man kunne have haft tre musikkategorier.



Eftersom der kun er sammenfald mellem en OP hos Crunchyroll og mine egne favoritter, har DARLING in the FRANXX fået min stemme. Ud af de andre nominerede er Wotakoi den eneste, jeg har set til ende. Derudover har jeg set et par episoder af Aggretsko. Wotakois OP er da meget sød men ikke videre mindeværdig. Jeg har ikke et bud på en vinder, da serierne simpelthen spænder så vidt.




Her har jeg til gengæld set serierne til halvdelen af de nominerede - og to af deres ED'er blev faktisk fremhævet i mit blogindlæg om musik. Da Attack on Titan navnet alene sikkert vil trække en masse stemmer, valgte jeg at stemme på Megalobox. Aimers sang til After the Rain er også smuk, men billedsiden er virkelig kedelig.
Hvis der nu kun havde været én FLCL-nominering ville den efter min mening have kæmpet med Attack on Titan om sejren, men nu bliver FLCL-tilhængerne delt i to. Så mon ikke det betyder, at AoT løber med den.



Kategorier relateret til produktionen
Sidste år var der kun to af denne type kategori: Best Animation og Best CGI. Den første er bibeholdt, og så er der kommet fire nye til. Jeg stemte ikke i Best CGI sidste år, så det gør mig ikke noget, at den er væk. På den anden side optræder der mere og mere CGI i anime, så det ville give mening at have den med.



Sidste år var der en del postyr omkring denne kategori, da der var nomineret serier og film side om side - og film har jo typisk et meget større budget. I år har man holdt sig til serier. Jeg ved ikke om det er bevidst.
Bloom Into You er den eneste af nomineringerne, som jeg intet af set af. Devilman Crybaby kunne godt gå hen og vinde, fordi den er så anderledes (nogle vil sige kunstnerisk) i sin stil. Jeg tror nok, jeg selv stemte på Violet Evergarden. Det ville også være mit bud på en runner-up.




Jeg kan godt lide tilføjelsen af en Best Character Design-kategori. Det er faktisk noget, jeg selv bruger til at skabe et førstehåndsindtryk af en anime. Altså er det noget, jeg lægger vægt på, men aldrig selv har tænkt på at fremhæve. Måske dukker den op som ny kategori næste år, når jeg selv skal se tilbage på animeåret 2019. ^^;
Min stemme gik vist til Megalobox, men bare Zombie Land Saga ikke vinder, så er jeg okay. Jeg tror kampen bliver mellem Aggretsuko og Devilman Crybaby.




Jeg tror, at Masaaki Yuasa (Devilman Crybaby) kunne gå hen og vinde den her baseret på "name recognition". Det er første og eneste gang Banana Fish optræder i nomineringerne (sorry spoiler). For at give den noget anerkendelse, kunne man jo stemme på den her. Det gjorde jeg bare ikke. ^^; Jeg stemte på Violet Evergarden. Set i bakspejlet burde jeg nok egentlig have stemt på A Place Further Than the Universe. ^^;




Her stemte jeg på Rareko for Retsuko i Aggretsuko. Rin i Laid-back Camp husker jeg ikke som noget særligt. Akane Shinjo var irriterende i SSSS.Gridman. Jeg har ikke oplevet Miki Makimura i Devilman Crybaby eller Honda-san i Skull-face Bookseller Honda-san. Kotaro Tatsumi var en af grundene til, at jeg droppede Zombie Land Saga, men jeg er faktisk bange for, at han løber med sejren. Karakteren har i hvert fald fyldt meget på nettet.



Karakterkategorier
Sidste år var der Best Girl, Best Boy, Best Hero og Best Villain. I år er er Hero skiftet ud med Protagonist og Villain med Antagonist. Et godt valg i mine øjne. Jeg savner dog stadig en kategori til hele persongalleriet.


For mig er Best Girl ikke det samme som Bedste kvindelige karakter. For mig er Best Girl for det første en pige. Det lyder selvfølgelig åbenlyst men med det vil jeg sige, at det er et barn eller en teenager. Det er ikke en voksen kvinde. Best Girl er sød, elskelig og aktiverer ens beskyttergen. Det er en man får lyst til at kramme, nusse og skærme for fare.
Best Girl er Anzu. Slut prut finale - eller det ville jeg ønske det var.
Jeg tror desværre Mai Sakurajima fra Rascal does not dream of Bunny Girl Senpai vinder.




Hvis du har læst ovenstående om Best Girl, giver det sig nok, at Best Boy heller ikke er det samme som Bedste mandlige karakter i mine øjne. Best Boy er en, man har lyst til at klappe på hovedet, når det går ham godt - eller skidt for den sags skyld. Best Boy er en man hepper på, fordi han gør sit bedste.
Da jeg først er kommet med på My Hero Academia-vognen i 2018, er min stemme gået til Izuku "Deku" Midoriya. Jeg har dog senere erfaret, at han vandt i 2016, og jeg bruger jo selv det princip, at en karakter ikke kan nomineres til den samme kategori, denne allerede har vundet. Så hvis jeg skulle lave min stemme om, ville den gå til Joe fra Megalobox.
Jeg tror kampen kommer til at stå mellem de tre i højre kolonne: Deku, Kotaro Tatsumi fra Zombie Land Saga og Sakuta Azusagawa fra Rascal does not dream of Bunny Girl Senpai. Det er de serier, der har fået mest omtale på nettet.




Se, jeg plejer jo at dele mine hovedpersoner op i kvindelige og mandlige. Her er de samlet, men der er faktisk en lige fordeling kønnene imellem. Gad vide, om der er blevet tænkt på det...?
Jeg stemte på Violet Evergarden. Jeg har kun set to af serierne, og af de to er hun klart den mest interessante og komplekse karakter. Joe er bare cool. Det her er faktisk en af de kategorier, hvor jeg tror, jeg har stemt på vinderen. Jeg føler ikke, at nogen af de andre nominerede sådan for alvor står stærkere end Violet.




Mit valg stod imellem All For One fra My Hero Academia og Tokushiro Tsurumi fra Golden Kamuy. Jeg tænkte, at All For One sikkert ville trække mange stemmer. Så jeg valgte at give min til Lt. Tsurumi - mest for hans optræden i sæson 2 af Golden Kamuy.
Akane... nope! Yuri var lidt en flad antagonist i Megalobox. De sidste to har jeg ikke noget grundlag for at udtale mig om.



Genrekategorier
Sidste år var der hele fire genrekategorier: Action, Drama, Comedy samt Slice of Life. De er droppet alle zu sammen i år. Simpelthen. Det er lidt en skam, synes jeg. Genrekategorier giver mulighed for at anerkende en bredere vifte af serier. Man kan så argumentere for, at der også burde være en kategori for henholdsvis Fantasy, Sci.fi. og Horror.



Sponsoreret af Capcom


Episoden med kampen mellem All For One og All Might var nok den bedste i 2018 - i hvert fald en af dem, jeg har genset mest. Så jeg kunne jo ikke andet end at give min stemme til den kamp i denne kategori.
Hina vs Anzu er den eneste anden kamp, jeg har set. Det er en bizar og underholdende kamp men slet ikke på niveau som All For One vs All Might. Eller det er måske forkert at sige det sådan. Hina vs Anzu er anden type kamp.



Hovedkategorier


Jeg er meget overrasket over, at Maquia - When the Promised Flower Blooms slet ikke er nomineret. Den har endda været vist i Cinemaxx biografer herhjemme. Den har også fået meget positiv omtale på nettet.
Dernæst må jeg hellere fortælle, at jeg ikke har set en eneste af de nominerede - og derfor heller ikke har stemt.
Dog vil jeg lige kommentere på nomineringen af My Hero Academia: Two Heroes. Jeg har en fordom om, at den mest er der pga. sin franchise. Franchisefilm har det ofte nemmere, fordi de kommer ud til en opbygget fanbase. Seererne har for det meste også allerede en relation til størstedelen af karaktererne samt filmens univers. Jeg havde altså gerne set, at en stand alone film havde fået nomineringen i stedet for.
Det samme kan jo sådan set siges om Mazinger Z: Infinity.




Denne kategori omfatter animeserier, der er fortsat fra tidligere år ind i 2018. Det kan således være 2-cour serier fra efterårssæsonen i 2017 som March comes in like a lion 2 og The Ancient Magus' Bride, men også lange ongoing (shounen) serier. Så det bliver lidt en underlig kategori, synes jeg.
Min stemme er naturligvis gået til March comes in like a lion 2.
Kategorien er forresten sponsoreret a VRV.




Ikke alene har jeg set fire af de nominerede, jeg har dem faktisk også på min Top 10: Megalobox nr. 2, A Place Further Than the Universe nr. 4, Hinamatsuri nr. 5 og Violet Evergarden nr. 7.
Til gengæld har jeg droppet både Devilman Crybaby og Zombie Land Saga efter et par episoder, så jeg håber ikke nogen af de to vinder. Der var meget hype omkring Devilman Crybaby i starten af året, og - eller måske fordi - der står en anerkendt instruktør bag. Så jeg frygter, at den godt kunne gå hen og vinde. Derudover vil mit gæt være, at Violet Evergarden løber med sejren. 



Vinderne bliver annonceret live til et show i San Francisco den 16. februar. Stemmeurnerne lukker i løbet af i morgen fredag (eller lørdag). Der står, at vi vil have en uge til at stemme i, og der blev åbnet for stemmer fredag den 11. januar - amerikansk tid går jeg ud fra... Så hvis du ikke har stemt endnu, er det med at komme i gang.

søndag den 13. januar 2019

2019 står i sportens tegn

For mig står 2019 i sportens tegn - når vi snakker anime vel at mærke. Der kommer nemlig en række sportsanime, som jeg glæder mig til. 

1.
Først og fremmest kommer der mere Haikyu!! efter over to års ventetid. Ja, jeg ved godt, at der er kommet nogle film i mellemtiden, men det er bare compilation movies. Det er ren recap bortset fra en enkelt scene eller to. De er da gode, hvis man lige vil genopfriske sæson 2 og 3, inden den nye kommer. Jeg må dog værne mig med tålmodighed, for Haikyu!! vender først tilbage til september. Indtil videre er der kun kommet en teaser, som netop afslører, hvornår vi skal sætte kryds i kalenderen. 



2.
Mix: Meisei Story er en baseballanime. Jeg har ikke bare en svaghed for baseballanime, men denne her er baseret på mangaen Mix af Mitsuru Adachi: mangakaen bag Cross game og Touch. Og Mix er faktisk en form for fortsættelse til Touch, lyder det til. Den foregår på samme high school bare 26 år senere. Så måske nogle af karaktererne er børn af dem fra Touch. Jeg har Kleenex klar, når anime'en kommer til april.


3. 
Efter seks år vender Chihayafuru tilbage. Jeg havde faktisk ikke regnet med, at der ville komme mere. Der gik nemlig kun et års tid imellem, at sæson 1 sluttede til sæson 2 begyndte. Så da der efterfølgende ikke skete mere, troede jeg, at det var det. Så det var en glædelig overraskelse. De to første sæsoner er på 25 episoder hver. Så jeg er spændt på, om sæson 3 også bliver det. Chihayafuru kommer meget passende med foråret. 


4.
Jeg har allerede set 75 + 51 (wow... det var alligevel en del) episoder om Seidous baseballteam. Jeg har fuldt holdet i ca. 2,5 år. Og selvom jeg ikke helt kan huske, hvor vi sagde farvel til dem i Diamond no Ace: Second Season tilbage i marts 2016, så glæder jeg mig til at gense dem og heppe på dem. Bolden bliver kastet igen til april. De to baseballanime kommer altså til at gå direkte op imod hinanden. Det bliver spændende. 


5.
Det undrede mig, at MAPPA ikke greb chancen, da der var Vinter OL i Sydkorea sidste år og udgav noget mere Yuri!!! on Ice, men nu her i 2019 bliver vi altså budt ud på isen igen. 



6. 
Jeg faldt over traileren til Hoshiai no Sora på Youtube. Musikken faldt med det samme i min smag. Hoshiai no Sora er en original animeserie lavet af 8bit. Ud fra deres tidligere arbejde at dømme, prøver de noget nyt med Hoshiai no Sora. 



7.
Sidst men ikke mindst så der er stadig mere Run with the Wind - jaaa Kageyama, jeg mener Kakeru *host*.


8.
... og mere Tsurune. Alle de fujoshi feels altså.

torsdag den 10. januar 2019

Anime 2018: Opsamling

Oprindeligt hed dette blogindlæg Anime 2018: Prisuddeling. Jeg havde tænkt mig at uddele priser i kategorier som Største positive overraskelse, Bedste scene, diverse genrekategorier osv. Sådan bliver det dog ikke helt. Jeg fandt nemlig ud af, at jeg havde set for få kvalificerede anime i de givne kategorier. F.eks. har jeg kun set to deciderede healing anime i år, og det var for snævert et grundlag for en kategori. Jeg vil i stedet bruge dette blogindlæg til at komme omkring nogle af de serier og elementer, som ikke passede ind i de andre tre indlæg. 


Der har desværre været en håndfuld anime, der har skuffet i år, men som jeg alligevel har set til ende. Størrelsen af skuffelsen har varieret, og de har skuffet af forskellige årsager. Jeg har tre anime, som jeg vil fremhæve.

Jeg havde set frem til Children of the Whales. Der havde været noget rigtig flot promo art work, som lidt gav mig en Ghibli og Castle in the Sky vibe. Jeg var derfor ked af, at ikke udgav serien, da den begyndte i 2017.
Children of the Whales starter fint nok. Vi får et indblik i, hvordan livet på sandhvalen er. Som historien udspiller sig, opstår der dog huller - både i plottet men også det grundlag serien lagde ud med. For hvordan kan der blive ved med at være mennesker på sandhvalen, når de tydeligvis får så mange tæsk, hver gang de bliver angrebet. Tidligt i serien gøres der meget ud af en begravelse, men senere da folk falder som fluer, er der andre ting at tage sig til. Jeg troede desuden, at jeg ville få en form for slutning efter 12 episoder. I stedet føler jeg lidt, at jeg bare har set første kapitel af en historie.
Desværre er det ikke kun historien, der halter. Ingen har karaktererne siger mig det store. Der er også nogle deciderede belastende karakterer med - og som bare ikke vil dø.



Egentlig havde jeg ikke regnet med, at der ville komme mere Full Metal Panic! Så annonceringen af Full Metal Panic! Invisible Victory kom som en glædelig overraskelse. Glæden forduftede dog løbende, som episoder gled over skærmen.
Jeg var okay med, at vi ville få en serie mere i Second Raids tone, men i denne omgang fungerede det bare ikke for mig. Hvorfor skulle Kaname Chidori skiftes ud med en anden tsundere..? Og hvorfor skulle der hintes heftigt til, at hun var en whispered for derefter *SPOILER* at blive pløkket. *SPOILER SLUT*
Jeg brød mig heller ikke, at Chidori opfører sig out of character meget af tiden. Hun får dog rejsning til sidst. Det betyder dog på ingen måde, at serien leverer en slutning. Næh nej. Vi slutter midt i det hele. Så ja, sejren er svær at få øje på. Øv.



Årets største skuffelse kommer dog i form af kulminationen og afslutningen på jubilæumsfilmserien Digimon Adventure tri.: Digimon Adventure tri. 6: Our Future. Jeg havde ventet over 2 år på en ordentlig slutning og en forklaring. I stedet blev jeg efterladt med endnu flere spørgsmål. 
Der er så mange underlige elementer, som Digimon Adventure tri. 6: Our Future overhovedet ikke berører. Og vi taler om store ting som f.eks.: Hvorfor er der ingen, der går op i, at Davis, Yolei, Cody og Ken fra Digimon 02 åbenbart har været/er nedfrosset i kapsler?! Hvad er der sket med timelinen? Hvad i al verden er der sket med Genai?
Jeg var nervøs, da jeg satte mig til at se den første Digimon Adventure tri. film Saikai, men den var faktisk fin nok. Den satte tandhjulene i bevægelse og gjorde mig nysgerrig omkring den fremadrettede historie. Filmene kom så løbende med nye elementer, som jeg så frem til at udforske og komme mere i dybden med. Men. Det skete bare aldrig. Jeg lod mig lokke af nostalgi - og ja, det sker nok igen, når 20-års jubilæumsfilmen kommer.




Og nu til noget helt andet.
Allerede tidligt på året lagde jeg an til at notere mindeværdige scener. Violet Evergarden eps. 10 bød nemlig på en af slagsen. Den kommer til sidst i episoden ved 20:37. Scenen i Violet Evergarden er sød og rørende, men jeg havde egentlig gættet, at det var her vi ville ende. Så det kom ikke som en overraskelse for mig.

Årets bedste scene er i stedet at finde i My Hero Academia. Nej, det er ikke kampen mod All for One eller endda redningsaktionen forud for den. Jeg ser det nemlig som alt for sammenhængende i hver deres givne episode. 
Årets bedste scene kom i stedet som en overraskelse for mig i eps. 23. "Suk, skal de nu slås igen," tænkte jeg. Jeg havde på ingen måde regnet med at blive ramt totalt med feels. Stemmelægningsarbejdet er spot on, og jeg føler så meget med Bakugo, da hans stemme knækker over. Scenen viser en anden side af Bakugo og afslører nogle af de indre konflikter, han kæmper med. Det er også en af grundene til, at jeg godt kan lide ham som karakterer. 



Her til sidste vil jeg alligevel slutte af med en enkelt kategori. Det bliver dog en helt ny en.

Bedste produktion
Der laves rigtig meget anime i dag, og nogle serier hopper tydeligvis over, hvor gærdet er lavest. Ind imellem udkommer der dog også anime, hvor hele produktionen bare spiller. Animationen er flot, og der er ingen brug af "droner". Soundtracket passer til serien. Osv. Det er bare lækkert at se og høre på. Så dem vil jeg gerne hylde.

De nominerede er:

  • A Place Further Than The Universe (Madhouse)
  • Megalobox (TMS Entertainment og 3xCube)
  • My Hero Academia S3 (BONES)
  • Violet Evergarden (Kyoto Animation)
  • The Ancient Magus' Bride (Wit Studio)

Vinder: Megalobox (TMS Entertainment og 3xCube)



onsdag den 9. januar 2019

Anime 2018: Top 10

Jeg har set nogle stykker rundt omkring på nettet kalde 2018 for et fantastisk animeår. Jeg er ikke enig. Jo, der har helt klart været nogle gode anime i år, og jeg havde svært ved at skulle rangere de tre øverste i min Top 10.

Men. Der var også en utrolig død periode i sommers. Aldrig har jeg oplevet så svag en sommer(sæson). Det gør det nok også værre, at de fleste serier i dag kun er 1-cour, så jeg havde heller ikke noget at læne mig tilbage på fra foråret, som fortsatte hen over sommeren.

I år har jeg også haft svært ved at sammensætte bunden af min Top 10. Jeg havde nemlig fire serier med hver deres gode sider men også svagheder. Jeg følte således, at de lige manglede det sidste for at komme med på Top 10. To af dem er kommet med på en delt 9. plads, og de to ekstra får også hver sin benævnelse i form af en Honourable mention og en Guilty Pleasure.


Guilty pleasure

Yotsuiro Biyori / Rokuhoudou Yotsuiro Biyori
12 episoder
Lækker mad og desserter + bishounen + en fed kat... what's not to like? ^^; En dejlig healing anime.



Honourable mention

DARLING in the FRANXX
24 episoder
Det var med en smule skepsis, jeg begyndte på DARLING in the FRANXX. Jeg vidste således, at der var nogle elementer, jeg skulle se igennem fingre med. Heldigvis gjaldt det primært de første 2-3 episoder. På trods af disse elementer blev jeg alligevel grebet af DARLING in the FRANXX.
Jeg har svært ved at sætte en finger præcis på, hvad der gjorde det. Det nærmeste jeg kommer må være: "Den mindede mig om Neon Genesis Evangelion." Ikke kun pga. overlappene som f.eks. det blå blod. Det var hele følelsen af at se serien.
DARLING in the FRANXX udkom i vinteren og foråret, hvor der også var andre gode serier at konkurrere med, men jeg sad ret tit og havde mest lyst til at se den nyeste episode af den. Det taler virkelig for en serie, når jeg har det sådan. Historien bliver lidt noget rod hen i anden halvdel af serien. Der er også flere elementer, som man sagtens kunne være gået mere i dybden med. Der er mange ubesvarede spørgsmål om den verden, det foregår i.
DARLING in the FRANXX vælger dog i stedet at fokusere på sine karakterer og deres indbyrdes forhold. Her kunne man også have gjort mere, men jeg elsker, at vi får lov til at se karaktererne forholde sig til livet efter det store opgør. Det er en sjældenhed i anime.
Der er meget galt med DARLING in the FRANXX, og derfor har jeg også svært ved at anbefale den til andre, men jeg nød at se den. 



Anime 2018: Top 10

9. Banana Fish
24 episoder
Banana Fish starter egentlig ret godt med en spændende historie og et fint persongalleri. De første 13 episoder fungerer godt og bygger fint op til den endelig konfrontation med Arthur, samtidig med at vi bliver klogere på, hvad Banana Fish er for en størrelse.
Derefter træder Banana Fish-problematikken/mysteriet i baggrunden, og vi får i stedet mere bandekrig og interne magtkampe. I princippet kunne det sagtens fungere, men jeg sad lidt med følelsen af, at serien var begyndt at gentage sig selv. Jeg havde forventet, at anden del ville gå skridtet videre og være mere intens med mere på spil. Især efter tilføjelsen af Blanca. Jeg føler, at hans karakter kunne have været så meget mere og være brugt så meget bedre.



9. Wotakoi: Love is Hard for Otaku
11 episoder
Jeg havde lidt forventet en serie i stil og på højde med Recovery of an MMO Junkie fra 2017, så jeg gik ind til Wotakoi med ret høje forventninger. Desværre levede serien ikke helt op til dem. Det er en sød serie om to otakukærestepar. Den har sine søde og sjove øjeblikke - bare ikke lige så mange som MMO Junkie.
De fire karakterer er empatiske, og jeg så frem til at følge deres udvikling og udfordringer. Jeg kan især godt lide Hanako Koyanagi og Tarou Kabakura som par.



8. Laid-Back Camp / Yuru Camp△ + Specials
12 + 3 episoder
Laid-Back Camp er hyggelig og passede perfekt til vintersæsonen, fordi pigerne netop camperer uden for sæson. Trods det kolde vejr får man nemlig lyst til selv at pakke sig ind og begive sig ud i naturen. Det hjælper selvfølgelig også på det, at de altid får et eller andet lækkert at spise.
Laid-Back Camp er årets healing anime. Jeg anbefaler at se den med en varm kop te eller kakao i hænderne og med en plaid over sig i sofaen. ^^



7. Violet Evergarden + Special
13 + 1 episoder
Violet Evergarden har lidt af en sløv opstart. Den første episode fungerer fint som introduktion til den verden, som historien udspiller sig i, men det primære indtryk var dog: "Nøj, hvor er den pæn". Derefter går serien lidt i stampe med eps. 2-4. De er også virkelig flotte at se på, men desværre ret kedelige og berørte mig ikke rigtigt.
Af den grund overvejede jeg at droppe serien, men jeg valgte at give den en chance mere, og det er jeg glad for. Episode 5 viste sig nemlig som en væsentlig forbedring og var grunden til, at jeg ikke droppede serien. Violet begyndte nemlig at udvise tegn på udvikling i denne episode. Derefter blev episoderne bedre, og Violets udvikling fortsatte.



6. ReLIFE: Final Arc / ReLIFE: Kanketsu-hen
4 episoder
OVA'en her er en direkte fortsættelse til Re:LIFE serien, så man bør ikke begynde her! Med det sagt er jeg glad for at der er kommet mere Re:LIFE. Jeg følte, at seriens slutning var lidt for åben. Det er også rart at se historien fra Chizuru Hishiros (pigens) side.



5. Hinamatsuri
12 episoder
Årets store positive overraskelse. Jeg var gået udenom serien i første omgang, fordi den lød lidt for tåbelig til mig. Der er da også en absurd præmis, og der er visse fjollede elementer, men det spiller alt sammen godt sammen. Hinamatsuri er således rigtig god og sjov underholdning med utrolig meget hjerte.
Bortset fra Hina selv byder serien også på nogle herlige og skønne karakterer, hvilket også kan ses på mine nomineringer med hensyn til persongalleriet.



4. A Place Further Than the Universe / Sora yori mo Tooi Basho
13 episoder
Coming of age adventure til Antarktis i selskab med fire ret forskellige piger med hver deres usikkerheder. Det er en skøn rejse at være med på - og så er der pingviner! Jeg kan godt lide at serien forholder sig forholdsvis realistisk til sin præmis og sine karakterer.
Produktionen er i top, og landskaberne er virkelig flotte. Man får helt lyst til selv at tage til Antarktis... og blive omringet af pingviner... ^^; A Place Further Than the Universe er en helstøbt animeserie med et fint persongalleri, en god historie og personudvikling.



3. My Hero Academia S3
25 episoder
I år var året, hvor jeg blev ramt af HeroAca-feberen. Det er fedt med 2-cour serier, men i HeroAcas tilfælde, ville jeg faktisk have foretrukket, at den havde heddet 13 + 12, for der er så stor forskel på kvaliteten af de to dele af sæson 3. Havde første del stået alene, havde den måske endda vippet March comes in like a lion af førstepladsen. 
Første del er medrivende og vel bygget op. Der er mange gode scener, personudvikling og årets bedste to episoder: Symbol of Peace og One For All. Selv hvad der på overfladen ligner en filler, bruges til at efterbehandle hændelserne i de forrige episoder, som har efterladt stor virkning på vores karakterer. Det er virkelig fedt sat sammen.
Det er også en af grundene til at anden del virker så skuffende. Den står nemlig i stor kontrast - især med hensyn til, hvad der er på spil. Det virker bare lidt for letsindigt.



2. Megalobox
13 episoder
Jeg har aldrig hverken læst eller set Ashita no Joe / Tomorrow's Joe, men jeg er godt klar over, at den var stor i Japan, da den udkom. Derfor havde jeg også visse forventninger til jubilæumsprojektet Megalobox. 
Jeg kan roligt sige, at de blev opfyldt. Jeg fik en spændende, cool og intens bokseanime, som sagtens kunne nydes uden forudgående kendskab til Ashita no Joe. Jeg var vild med den rå og retro stil, som serien kørte. Den passede perfekt til miljøet og historien. 
Kunne Megalobox være gået mere i dybden..? Ja, men den er også bevidst om, at den kun har 13 episoder at gøre med og strukturerer således egentlig sin tid fint. Man behøver bestemt ikke være boksefan for at synes om Megalobox. Jeg tror dog, at man vil værdsætte den mere, hvis man hører til den voksne skare af animefans, som har været længe i gamet så at sige. 



1. March comes in like a lion 2 / 3-gatsu no Lion 2nd Season
22 episoder
Mange vil sige, at March comes in like a lion handler om shogi, men det er for forenklet. Jeg vil sige, at den handler om familie, om at høre til og finde en plads i livet. Især her i anden sæson træder shogien i baggrunden meget af tiden. I stedet er fokus på karaktererne - primært Hina og Rei. March giver os en hjertevarm og til tider hjerteskærende historie. 
Billedsiden er også altid en fornøjelse at kigge på. March er også rigtig god til stemning - både via billed og lyd. Jeg anbefaler dog, at man starter med sæson 1 og ikke snyder sig selv for yderligere 22 gode episoders anime. Psst... sidste år kårede jeg faktisk også sæson 1 som den bedste anime.


tirsdag den 8. januar 2019

Anime 2018: Persongalleriet

Så er turen kommet til at tage et kig på karaktererne. For mit vedkommende kan et godt persongalleri nemlig redde en haltende historie og en hullet præmis. Så elsker jeg også, når vi virkelig kommer ind under huden på karaktererne og deres forhold til hinanden.

Jeg har de klassiske kategorier med, men jeg har også en enkelt ny. Karakterer, der tidligere har vundet en kategori, kan ikke blive nomineret igen. Tidligere nominerede, som ikke vandt, kan godt. 


Bedste persongalleri
De nominerede er:

  • Hinamatsuri
  • My Hero Academia S3
  • A Place Further Than the Universe / Sora yori mo Tooi Basho


My Hero Academia har simpelthen så mange søde, sjove og interessante karakterer. Selvom det er et stort persongalleri kommer vi lige så stille mere i dybden med flere af karaktererne. Det er jeg stor fan af.

Vinder: My Hero Academia 3




Bedste personudvikling
De nominerede er:

  • Historia (Attack on Titan 3)
  • Katsuki "Kacchan" Bakugo (My Hero Academia 3)
  • Violet Evergarden (Violet Evergarden)

Normalt dækker denne kategori en hel anime, men i år har jeg valgt at lade den sætte fokus på udvalgte karakterer. Violets udvikling er kernen af serien Violet Evergarden, så derfor vinder hun. 

Vinder: Violet Evergarden (Violet Evergarden)




Bedste kvindelige hovedperson
De nominerede er:

  • Asirpa (Golden Kamuy)
  • Hinata Kawamoto (March comes in like a lion 2)
  • Rin Shima (Laid-Back Camp)

Mit hjerte blødte virkelig for Hina her i sæson 2 af March comes in like a lion. Hun er sådan en sød pige, som kæmper for sin overbevisning. 

Vinder: Hinata Kawamoto (March comes in like a lion 2)




Bedste mandlige hovedperson
De nominerede er:

  • Yoshifumi Nitta (Hinamatsuri)
  • Rei Kiriyama (March comes in like a lion)
  • Izuku "Deku" Midoriya (My Hero Academia 3)

Nitta er den mest underholdende karakter i Hinamatsuri, men han har også en anden side, som titter frem en gang imellem. Han har jo faktisk et godt hjerte. 

Vinder: Yoshifumi Nitta (Hinamatsuri)




Bedste kvindelige biperson
De nominerede er:

  • Anzu (Hinamatsuri)
  • Utako Sakura (Hinamatsuri)
  • Ochaco Uraraka (My Hero Academia 3)

Først var jeg faktisk ikke så begejstret for Anzu, men det ændrede sig, da hun "flyttede ind" hos de hjemløse. Hendes historie viser i den grad, at Hinamatsuri har meget hjerte. Jeg kom sådan til at ønske det bedste for Anzu.

Vinder: Anzu (Hinamatsuri)




Bedste mandlige biperson
De nominerede er:

  • Goro (DARLING in the FRANXX)
  • Someji Kawamoto (March comes in like a lion 2)
  • Katsuki "Kacchan" Bakugo (My Hero Academia 3)

Jeg har haft et svagt punkt for Bakugo siden sæson 1 af My Hero Academia. Jeg har hele tiden følt, at der var mere at komme efter hos ham end den aggressive rival. Jeg er SÅ glad for, at han ikke blev gjort til villain. Det ville have været den letkøbte løsning. 

Vinder: Katsuki "Kacchan" Bakugo (My Hero Academia 3)




Mest irriterende karakter
De nominerede er:

  • Akane Shinjo (SSSS.Gridman)
  • Takafumi Yukawa (Kokkoku)
  • Weslia "Char" Chartreux (Boarding School Juliet)

Tåben Takafumi var med til at ødelægge Kokkoku. "Hvorfor opfører han sig så dumt?", "Hvorfor gør han nu det?!", "Stop dig selv!", var desværre mine reaktioner på hans handlinger - særlig i anden del af serien.

"Vinder": Takafumi Yukawa (Kokkoku)



Bedste familie
De nominerede er:

  • Anzu og de hjemløse (Hinamatsuri)
  • Fam. Kawamoto (March comes in like a lion 2)
  • Izuku og mor Midoriya (My Hero Academia S3)

Hina er i problemer her i sæson 2, men hun får masser af opbakning fra sin familie. Familien Kawamoto er en skøn familie med masser af hjerterum. Selvom midlerne er små, er kærligheden overvældende. Jeg forstår virkelig godt, at Rei drages mod lyset fra dem.

Vinder: Fam. Kawamoto (March comes in like a lion 2)



Bedste team
De nominerede er:

  • Team Nowhere (Megalobox)
  • Asirpa og Sugimoto (Golden Kamuy)
  • Class 1-A (My Hero Academia 3)

Team Nowhere er et umagen trekløver. De ryger ofte i totterne på hinanden, men de holder sammen og hjælper hinanden. I jagten på deres fælles mål får de således også et godt fællesskab og et sted at høre til. 

Vinder: Team Nowhere (Megalobox)