søndag den 13. januar 2019

2019 står i sportens tegn

For mig står 2019 i sportens tegn - når vi snakker anime vel at mærke. Der kommer nemlig en række sportsanime, som jeg glæder mig til. 

1.
Først og fremmest kommer der mere Haikyu!! efter over to års ventetid. Ja, jeg ved godt, at der er kommet nogle film i mellemtiden, men det er bare compilation movies. Det er ren recap bortset fra en enkelt scene eller to. De er da gode, hvis man lige vil genopfriske sæson 2 og 3, inden den nye kommer. Jeg må dog værne mig med tålmodighed, for Haikyu!! vender først tilbage til september. Indtil videre er der kun kommet en teaser, som netop afslører, hvornår vi skal sætte kryds i kalenderen. 



2.
Mix: Meisei Story er en baseballanime. Jeg har ikke bare en svaghed for baseballanime, men denne her er baseret på mangaen Mix af Mitsuru Adachi: mangakaen bag Cross game og Touch. Og Mix er faktisk en form for fortsættelse til Touch, lyder det til. Den foregår på samme high school bare 26 år senere. Så måske nogle af karaktererne er børn af dem fra Touch. Jeg har Kleenex klar, når anime'en kommer til april.


3. 
Efter seks år vender Chihayafuru tilbage. Jeg havde faktisk ikke regnet med, at der ville komme mere. Der gik nemlig kun et års tid imellem, at sæson 1 sluttede til sæson 2 begyndte. Så da der efterfølgende ikke skete mere, troede jeg, at det var det. Så det var en glædelig overraskelse. De to første sæsoner er på 25 episoder hver. Så jeg er spændt på, om sæson 3 også bliver det. Chihayafuru kommer meget passende med foråret. 


4.
Jeg har allerede set 75 + 51 (wow... det var alligevel en del) episoder om Seidous baseballteam. Jeg har fuldt holdet i ca. 2,5 år. Og selvom jeg ikke helt kan huske, hvor vi sagde farvel til dem i Diamond no Ace: Second Season tilbage i marts 2016, så glæder jeg mig til at gense dem og heppe på dem. Bolden bliver kastet igen til april. De to baseballanime kommer altså til at gå direkte op imod hinanden. Det bliver spændende. 


5.
Det undrede mig, at MAPPA ikke greb chancen, da der var Vinter OL i Sydkorea sidste år og udgav noget mere Yuri!!! on Ice, men nu her i 2019 bliver vi altså budt ud på isen igen. 



6. 
Jeg faldt over traileren til Hoshiai no Sora på Youtube. Musikken faldt med det samme i min smag. Hoshiai no Sora er en original animeserie lavet af 8bit. Ud fra deres tidligere arbejde at dømme, prøver de noget nyt med Hoshiai no Sora. 



7.
Sidst men ikke mindst så der er stadig mere Run with the Wind - jaaa Kageyama, jeg mener Kakeru *host*.


8.
... og mere Tsurune. Alle de fujoshi feels altså.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar